EU-Parlamentet erklærer undtagelsestilstand for klimaet

Miljø og klima skal øverst på dagsordenen, når det handler om lovgivning, lyder det fra EU-Parlamentet.
28. november 2019 kl. 13:20Opdateret 28. november 2019 kl. 15:26

EU-Parlamentet har i en resolution torsdag erklæret undtagelsestilstand for klimaet.

Til stående applaus fra flere parlamentarikere har EU-Parlamentet vedtaget en resolution om "the climate and environment emergency" - miljø- og klimakrisen.

Det vækker glæder hos Nikolaj Villumsen (EL), der er koordinator i den rød-grønne venstrefløjsgruppe i EU-Parlamentet.

- Grundlæggende har vi sagt, at klimaet skal have absolut førsteprioritet.

- Det, vi har set starten på her, er et grønt flertal. Det er forhåbentlig noget, der kan holde ved, siger Nikolaj Villumsen.

Parlamentet opfordrer med resolutionen EU-Kommissionen og andre aktører til at sætte klimaet øverst på dagsordenen.

I samme ombæring stemte parlamentarikerne også om en resolution forud for FN's klimamøde, COP25, i december.

Parlamentet opfordrer til, at EU reducerer udledningen med 55 procent i 2030 for at blive klimaneutrale i 2050.

Beslutningen om at erklære klima- og miljøkrise blev vedtaget med 429 stemmer for, 225 stemmer imod og 19 hverken for eller imod.

Resolutionen har fået opbakning fra en majoritet af parlamentet, men der har været en titelrelateret detalje, som har rejst bekymring hos EU-Parlamentets største gruppe, EPP.

Gruppen ville nemlig have ændret ordet "emergency" til "urgency".

Ordet "emergency" oversat til en række af medlemmernes modersmål vækker negative følelser for nogle af gruppens medlemmer.

Det er blandt andet, fordi flere forbinder undtagelsestilstand med Adolf Hitler og hans magtovertagelse i 1930'erne, forklarer Pernille Weiss (K).

Hun understreger dog, at EPP er klar til at handle for klimaet, selv om hun gerne så en præcisering fra klimaundtagelsestilstand til klimakrise.

- Det handler om at bruge ordene på den rigtige facon.

- Vi er enige om, at der er en klimakrise. Vi er enige om, at der skal laves politik nu. Og vi er enige om, at vi har et presserende behov for at lave politik, der virker, siger Pernille Weiss.

EPP stemte nej til forslaget om at erklære klimaundtagelsestilstand.

Nikolaj Villumsen ser anderledes på det og mener, at det er en vigtig detalje fremadrettet, selv om han erkender, at kampen på ord er symbolsk.

- Der er ekstrem stor forskel på, om man siger undtagelsestilstand eller krise.

- Den her kamp er på sin vis symbolsk, men den er vigtig, i forhold til de fremtidige kampe vi skal have, siger Nikolaj Villumsen.

COP25 bliver holdt i Madrid 2.-13. december.

/ritzau/

Anbefalinger

  • Niels-Simon Larsen
Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

ja, se det var jo en god nyhed, men som sædvanligt venter jeg med længsel og kolde tæer på at se effektiv handling, det ender dog såmænd nok med flere stramninger overfor brændeovnsejere og lignende tiltag, der ikke går for meget ud over konkurrenceevnen.

Bjarne Bisgaard Jensen, Henrik Peter Bentzen, Flemming Berger, Carsten Svendsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Vi har en industriorientert vækstpolitik og en økonomisk profitramme, som klimaprobelematikkerne skal presses ned i og der skal tages hensyn til virksomheder, banker og landmænd...

Det kan ikkee lykkes ad den vej

Bjarne Bisgaard Jensen, Henrik Peter Bentzen, Flemming Berger og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar
Carsten Svendsen

Hvis det er en krise, er det jo bare noget, der skal overstås, så vi kan komme videre...

Henrik Peter Bentzen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

He, Niels-Simon Larsen

I så fald tillader du dig selv at være ignorant.

Europas strategi er fuldstændig klar:

1. En (for langsommelig) omstilling til 'grøn energi'
2. En med i sidste ende militær magt udelukkelse af alle de, som først kommer til mærkbart at mærke konsekvenserne af den igangværende globale opvarmning
3. En moralsk forskydelse af det endelige ansvar for nærværende krise til de for 'mangfoldigt reproducerende' dele af kloden. Det vil sige de mennesker, som hverken historisk set eller den dag i dag høster broderparten af fordelene i en global, markedsliggjort økonomi.

Der er absolut intet - som du udmærket ved - at glæde sig over. En tom resolution fra Europa-parlamentet er INTET værd, så længe det overordnede mål er økonomisk vækst.

Uden økonomisk vækst er der i sidste ende tomme butikshylder, arbejdsløshed, social uro. Uden økonomisk vækst kan samfundets nuværende hierarkier - forankret i økonomisk forbrugsevne, som de er - ikke opretholdes. Netop derfor opretholdes disse hierarkier, bogstaveligt talt på trods af alt, og mod bedre vidende. Det giver derfor også sig selv, hvem der i sidste ende må betale, når klimaregningen lige om lidt for alvor skal betales..

Det er ikke en politisk beslutning, at det skal forholde sig sådan. Det er en folkelig beslutning. Mens historiens dom uvægerligt vil ramme vor tids stakkels og uformående politikere, så bør vi dog i det mindste - i dag - ikke overse det enorme pres, som Herr og Fru Danmark og Maren i Kæret lægger på selvsamme politikere, alene for at bevare hvis ikke en udvidet grad af magelighed, så dog i det mindste den samme, som vi oplevede sidste år..

Hvem skal man bebrejde det ikke svært erkendelige faktum, at ikke en eneste politiker i den vestlige verden er lykkedes med at opstille et troværdigt alternativ til det bestående? Er det nødvendigvis politikernes skyld? Eller kan man måske spore en fatal, kollektiv 'fejlprogrammering' i den enkeltes, gennem overdreven velfærd og friheds masserede sind?

Jeg ser ikke andet end selvoptagede mennesker med hovedet i telefonen, når jeg vover mig ud i byens gader. Jeg ser ikke andet end en genspejlning af min egen foragt. Min egen ligegyldighed. Jeg ser ikke andet end mig selv, der i regnen.

Blot ved jeg bedre besked.. ;)

Et fucking meme ;)

Niels-Simon Larsen

Torsten: Det værste ved det, du skriver vil være, hvis du har ret. Hvis alle giver dig ret, hvad vil du så anbefale, at vi gør?

Den første beslutning, der skal tages, er, om vi vil leve. Det vil vi på nær nogle ganske få, og de læser ikke med her eller nogen andre steder. Den næste kategori er de, der ikke rigtigt gider leve, og derfor hengiver sig til dumme ting.
Nu ved jeg ikke, hvor langt jeg er kommet ned i bunken. Der er vist ikke lavet undersøgelser over, hvor mange mennesker der er lumsk kede af at være her, men i det øjeblik deres dulmemidler blev taget fra dem - enten pga økonomisk krise, naturkatastrofer, nedlukning af spil, sort skærm, sukker-, fedt- eller spiritusskat, så vil piben nok få en anden lyd.

Restgruppen, som vi tilhører, og som tituleres ‘de frelste’, må kunne tælles af en eller anden fintmærkende maskine med indbygget kunstig intelligens. Det går jeg nu ikke op i, jeg glæder mig over at møde en ligesindet af og til, og med det mener jeg en, der lader som om, vi har en chance. Altså en der aktiverer sig på flere måder og fx møder op til demonstrationer.

Jeg kommer her til at tænke på Buddhalegenden. Den oplyste gik ikke over i nirvana, men valgte at blive her, indtil han i en alder af 80 år døde af madforgiftning. Vi kunne jo også tage og blive her, indtil vi blev kørt over af et eller andet, men altså og indtil da være positivt aktive, gøre det lidt vi kan, være til nytte for andre.
Det folkelige udtryk, pis eller rejs dig fra potten, gælder i høj grad her. Det er enten ud eller ind. At blive stående, siddende eller liggende i døren ser sjusket ud. Man bliver nødt til at gøre noget, der er værd at se på, og så må der ske, hvad det vil. Der er jo ikke os, der har arrangeret cirkusforestillingen. Vi er bare kastet ind i den, enten med god hensigt eller helt tilfældigt. Det er her, vi har udfordringen.

Torsten Jacobsen

Niels-Simon Larsen,

Jeg vil i al ubeskedenhed anbefale, at 'vi alle' gør, som jeg allerede har gjort:

1. Med vilje reducere sin produktivitet, med det entydige mål for øje at reducere egen forbrugsevne.

2. Forholde sig konstruktivt og eftertænksomt til det eksistentielle tomrum som uvægerligt opstår, når man således med vilje gør sig døv for Rottefængerens lokkende toner, og følgelig ikke længere kan støtte sig til hverken 'sædvane' eller 'kulturen' i sin kun alt for menneskelige stræben efter freden.

3. I en endelig erkendelse nå frem til det faktum, at alt allerede er sket, og så handle 'frit' ud fra dén erkendelse (esoterisk 'nonsens', beklager!).

Således anbefalingen, men som du jo nok kan se, så når vi ikke videre end det første punkt: Allerede her forlanges mere, end de fleste er villige til at ofre. Du burde ved næste demonstration lave en lille uvidenskabelig undersøgelse: Spørge lidt ind til den 'håbefulde vagtparades' egne, konkrete offerhandlinger, og derigennem måske ligefrem nå frem til samme fortvivlende konklusion, som den jeg i mit tidligere indlæg skitserer.

Nej, mit 'martyrium' er måske nok anbefalelsesværdigt, men det er sandt at sige hverken en praktisk endsige en psykologisk mulighed for folk flest. Så hvad gør vi så, lille du? Danner fakkeltog og synger 'Kringsat af fjender' alligevel? Det skal fedt hjælpe, ser du nok? I det mindste holder man varmen, tænker jeg?

Jeg kan kun svare for mig selv, med andre ord, og mit svar er rent. Så rent som det bliver, i det mindste, i denne beskidte tid..

Hvor mange kan i grunden sige det samme?

Torsten Jacobsen

En opklarende tilføjelse:

Ifølge Ordnet.dk har ordet demonstrere tre betydninger:

1.
vise noget med stor tydelighed eller overbevisning

2.
vise hvorledes noget skal gøres, eller hvordan noget fungerer

3.
deltage i et demonstrationstog for at protestere mod eller støtte en bestemt sag

Dette tredje er en smal sag. En hensigtserklæring, ikke andet. Ligeledes forholder det sig til dels med det andet: At anvise andre vejen, ikke sandt? Stadig ikke videre forpligtende, endnu en hensigtserklæring, i sidste ende.

Men det første, derimod: Her demonstreres der alene gennem konkret handlen - hvorledes ellers fremvise tydelighed og overbevisning? Og hvis man handler med tydelighed og overbevisning, er der så overhovedet behov for at demonstrere på anden vis?

Således vælger hvert menneske for sig selv. Demonstrerer sit sande værd, vil jeg hævde. Og er summen af handling ufyldestgørende, ja men så taler et sådant underskud vel i grunden sit eget, ret tydelige sprog, ikke sandt?

Bevares, det er kommet på mode at hævde, at individets handlen ingen forskel gør. Man kan sågar gange op, og ligeledes hævde, at nationers handlen ingen forskel gør. Ganger man op igen, betyder intet noget som helst, og vi kan så alle nøjes med at demonstrere vores gode intentioner..

Det er latterligt, omend med tragisk bagtæppe, spillet dér på scenen..

Derfor bør man naturligvis - og efter bedste evne - helt lade være med at spille med..