Telegram

Simon Emil Ammitzbøll-Bille og Christina Egelund stifter partiet Fremad

Der har de seneste uger været rygter om, at tidligere LA-profiler ville stifte parti. Nu er det bekræftet.
Simon Emil Ammitzbøll-Bille ser behovet for et "værdiliberalt midterparti". (Arkivfoto)

Simon Emil Ammitzbøll-Bille ser behovet for et "værdiliberalt midterparti". (Arkivfoto)

RITZAU SCANPIX

Telegram
7. november 2019 kl. 06:06

De tidligere profiler for Liberal Alliance Christina Egelund og Simon Emil Ammitzbøll-Bille stifter partiet Fremad få uger efter at have forladt LA.

Det skriver Berlingske.

Formanden for det nye parti bliver Simon Emil Ammitzbøll-Bille.

Han ser behovet for et nyt parti, da det i hans øjne er gået for vidt med symbolske udlændingestramninger.

- Danskerne vil gerne have en stram udlændingepolitik. Det har vi forståelse for, og det går vi også ind for. Det vi siger, er, at den også skal være præget af fairness og retssikkerhed. Det er den justering, vi gerne vi have, siger han til Berlingske.

På sin Twitter-profil beskriver Ammitzbøll-Bille partiet som et "værdiliberalt midterparti".

Det ligger allerede nu fast, at partiet peger på Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, som statsminister efter et valg.

Spekulationerne om, at der var et nyt parti på vej fra de to tidligere LA-profiler har været stærke de seneste uger.

I slutningen af oktober kunne man kortvarigt besøge en hjemmeside, hvor det fremgik, at de to var klar med et nyt politisk parti.

Simon Emil Ammitzbøll-Bille er tidligere økonomi- og indenrigsminister i den tidligere VLAK-regering, og Christina Egelund er blandt andet tidligere politisk ordfører i LA.

De meldte sig ud af Liberal Alliance med få dages mellemrum.

Ammitzbøll-Bille har den seneste tid været løsgænger i Folketinget efter sit exit i Liberal Alliance. Egelund var en af de mange LA-politikere, som røg ud af Folketinget efter et katastrofalt valg i juni for det tidligere regeringsparti.

Liberal Alliance gik fra 13 til 4 mandater. Ud af Folketinget røg blandt andre partileder Anders Samuelsen, Joachim B. Olsen og altså Egelund.

For Ammitzbøll-Bille bliver der tale om det fjerde parti, han skal repræsentere. Før Liberal Alliance har han været hos De Radikale, Borgerligt Centrum, som han selv stiftede, og altså senest Liberal Alliance.

/ritzau/

Opdateret 7. november 2019 kl. 07:06

Lyder som navnet på en fodboldklub eller en kolonihaveforening stiftet af arbejdere i Staunings tid.
Men ellers - bliv endelig ved med de mange splittelsespartier i blå blok. Jo flere desto sværere vil det blive at skabe enighed.
I dette tilfælde skal Simon Emil AB forsøge at markere sig i forhold til de andre partier - efter at han stort set - bortset fra burkaforbuddet - har stemt sammen med V+K og LA i hele regeringsperioden.
Tror han får mere end svært ved at forklare forskellen på Fremads indvandrerpolitik i relation til hvad han tidligere har sagt og gjort.

jørgen djørup, Eva Schwanenflügel, Britta Hansen, Carl Chr Søndergård, Alvin Jensen, Tue Romanow, Lise Lotte Rahbek, Bjarne Bisgaard Jensen, Carsten Wienholtz, Torben K L Jensen, Mogens Holme, Steffen Gliese, Søren Kramer og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

SEMB stillede op i P1-morgen omk en halvtime efter at det nye parti var "udråbt".
Her skulle han svare på hvad der adskilte partiet med RV. Det var lidt tåget - han mente dog at de danske børn i fangelejrene i Syrien burde hjemtages samt at partiet støttede Jacob Elleman-Jensen.

Peter Beck-Lauritzen

Hvilken "pengemand" står bag? Sejer har jo Ny Borgerlige!
SEMB & Co. bør rubriseres under "fjollerier", men, som jeg læste et sted, får SEMB 270.000 kr om måneden i partistøtte, og for det beløb kan SEMB da godt "fjolle" noget rundt. Mageløse politikere!

med emil som forward får fremad aldrig en chance

Fairness og retssikkerhed er vi slemt i bekneb for.

Vi kunne godt trænge til en uvildig gennemgang af al eksisferende lovgivning i forhold til, om den er diskriminerende. Eks. det der ghetto relaterede kunne være en start.

Hanne Ribens, Troels Ken Pedersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Carsten Wienholtz og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Morten Andreasen

Vorwärts

Lokomotive Zentrum Partei

Forza Ital... no, Danimarca!

Hilsen Berlusconi.

(Vorwärts er de tyske Socialdemokraters avis siden 1876. https://www.vorwaerts.de/)

Og deres potentielle vaelgere segment er, Radikal V'ere der oensker LA agtig oekonomisk politik, men Radikal V klima og vaerdi politik, og LA vaelgere der oensker det samme. Mon det kan skaffe vaelgere nok, til spaerregraensen paa 2%, tillader mig at tvivle.

Birgitte Mulvad

FREMAD kamerater - vi må tilbage!

Eva Schwanenflügel, Mogens Holme og Britta Hansen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Man skulle ellers tro Danmark var for lille til endnu et ligegyldigt parti.

Carsten Svendsen

Så er der lige til en "strammer" og en "slapper" i Fremad-partiet. :o)

Jeg har idag stiftet partiet Videre.
Mærkesag: Vi kan jo ikke blive ved på den måde.

Man kategoriserede hannen som en bille, men efter 4. metamorfose kunne man konstatere, at den igen og igen blev en døgnflue

Og Klaus Riskær Pedersen har meddelt han genopstiller med sit parti Klaus Riskær Pedersen. Stram Kurs skal så men nok også forsøge et comeback. Og nu går det Fremad. Inden næste valg kan et par stykker mere sikkert melde sig i kampen. Blå blok bliver en slagmark af små opskrue partier, hvor alfa hunner og hanner alle vil have ret og magt for en hver pris.

Rød blok går en glimrende fremtid i møde ;-) Og heldigvis for det.

Kim Folke Knudsen

Jeg ønsker Simon Emil Ammitzbøll og Christina Egelund held og lykke med at etablere Jeres nye liberale parti FREMAD.

Der er i den grad brug for en bevægelse, som vil forsvare borgernes liberale frihedsrettigheder og ret til mangfoldighed. I har fat i en række væsentlige forhold, hvor de eksisterende liberale partier er løbet fra deres grundlag stærkere end en hest kan rende og dermed fremstår som utroværdige.

Lige et par nedslag.

1. Hvorfor skal Staten beordre borgere, der søger om Statsborgerskab, at de skal give Ministeren et håndtryk ?

2. Hvorfor skal borgere stilles forskelligt med hensyn til straf afhængig af om de bor i et belastet boligområde eller er i et velstående boligområde ?.

3. Hvorfor bidrager såkaldte liberale partier til en overvågning af borgerne på Nettet uden at der af den grund er blevet mere tryghed i folks hverdag ?. Trygheden i borgernes hverdag bestyrkes ikke af at de formynderisk alle skal sættes under overvågning af Staten, men af at vi har et Politi som giver sig til at behandle borgernes sager. Frederikshavn en Taxachauffør overfaldes, overfaldet er filmet. Nu er der gået 3 år med at efterforske sagen og gerningsmanden er end ikke dømt. I sommer så vi butikker blive tømt af tyve på Fyn, hvor der var tydelig videoovervågning af begivenheden og de pågældende tyve kunne identificeres. Politiets reaktion passivitet. Butiksejeren lades i stikken og tyvene får lov til at løbe afsted med alle butiksejerens værdier.

4. Hvordan kan et forhenværende liberalt parti Venstre se sig selv efter at de har ødelagt SKAT og dermed forvandlet Danmark til en magnet for svindlere og bedragere, der vil unddrage sig beskatning. Gælden til det offentlige stiger i mia tempo og inddrivelsen ligger med systemer i ruiner takket være partiet Venstres forfejlede reform af SKAT. Hvad er det for et samfund og en mentalitet der kommer ud af en Stat, hvor det er åbenlyst at de rige svindlere kan løbe om hjørner med myndighederne og snyde i mia.kr. klassen ( Udbytteskatte skandalen ).

5. At være optaget af det liberale menneskesyn indebærer anerkendelsen af, at alle borgere er lige for Staten og overfor hinanden uanset race, religion, politisk overbevisning, erhvervstilknytning, politisk overbevisning med videre. Se hvorledes de arbejdsløses og de syge kontrolleres og mistænkeliggøres af den Stat, som de selv ofte har arbejdet for og altid betalt skat til. Behandlingen af vores medborgere, som har brug for en hjælpende hånd er en skandale en opvisning i arrogance og i systemets selvtilstrækkelighed. Brug indsatsen overfor de ledige til at hjælpe dem med at finde egne værdier til at opbygge deres selvværd give dem reel uddannelse og mod på et nyt job. Så de bliver frie borgere i et frit og demokratisk samfund. Væk med mistænkeliggørelsen af borgerne slut med at mistænke alle brugere af det sociale system for at ville bedrage sig til ydelser. Staten skal tjene borgerne der betaler SKAT til Statens opretholdelse. Det er Staten der skal stå til rådighed for frie og myndige borgere ikke omvendt at borgerne skal stå til rådighed og mistænkeliggøres af Staten.

Det Blå Marionetteater (VLAK Regeringen ) markerede en dyb krise i dansk politik, hvor partier påstår at de er blå men er sat til at administrere en sort nationalistisk politik, som ikke har noget med liberalisme at gøre. Det gennemskuede vælgerne og nu er alle de forhenværende liberale partier på hver deres vis kompromitteret af at være fedtet ind i uliberal udlændingepolitik eller uliberal og asocial socialpolitik, hvor de svage behandles uværdigt og de rige tilgodeses.

De store spørgsmål er reelt taget ud af partiernes hænder. Den økonomiske politik ligger med budgetlov, EURO harmonisering, nul rente ja minus rente politik og konstant krav om markedsstyring i neoliberalistisk model så fast, at ligegyldigt hvad, så har partierne og dermed vælgerne ingen indflydelse på indholdet af den økonomiske politik. Den er blevet til en selvkørende El bil, der ikke kan stoppes. Eller rettere vi andre borgere må til at stoppe den selvkørende El bil ved at gå helt andre politiske veje. Magten og indflydelsen skal tilbage til Danmarks borgere.

Partierne har fået en kedelig vane, med at få eksperter til at overbevise dem om, hvilken vælgergruppe som er den mest lukrative at tilgodese med nye goder. Det rammer især de partier som har et socialt hjerte, da det næppe er Handicappede, hjemløse, langtidsarbejdsløse, socialt udsatte med videre, som i markedsføringsmodellen er de mest egnede til at stemmeoptimere. Næh så hellere tale den for tiden velkonsoliderede middelklasse ved at appellere til, at nu vil gøre en hules masse for middelklassen børn og før for skolen osv osv. Masser af løfter men virkeligheden hvordan ser den ud ? Hvor mange af de gyldne løfter er overhovedet realisable og hvordan ser en god børnepasning ud med hensyn til økonomi ??

Da de store spørgsmål Økonomisk Politik, Klima og miljø, Social ulighed og manglende arbejde således forekommer at være mere og mere ude af partiernes hænder og indflydelse så bliver enkeltsagerne det de gamle partier falder tilbage på.

F.eks at trække udlændingekortet ?

eller falde over benene på hinanden i en konkurrence om at fremstå som det mest grønne og klimavenlige parti i stedet for at overveje hvordan får vi vendt skuden med kloge forslag.

Er det eksistensberettigelsen for danske partier i det 21. årnundrede eller nærmer vi os tidspunktet, hvor der virkelig er brug for helt nye partier, som kan italesætte de værdier som er vigtige i tiden.

De frie borgeres ret til frihed, til at forme deres tilværelse, og til at leve i samdrægtighed med hinanden i erkendelsen af, at vi altid er vidt forskellige men sagtens i fællesskab kan opretholde et godt og trygt samfund for os alle sammen.

Til de to liberale partistiiftere: Simon Emil og Christina. Liberalismen er over 200 år ældre end den dumsmarte neoliberalisme. Den går tilbage til Filosoffen Adam Smith (1723-1790). Neoliberalismen er en dogmatisk ideologi, hvis hovedformål er, at de rige og velstående kan forsvare og udbygge deres personlige privilegier i samfundet på de svagest stilledes bekostning. Afreguleringen af finansmarkedet har helt entydigt gavnet de rige medens de fattige og middelklassen mødes med stadig flere tilbud om at gældsætte dem selv op over ørene ledsaget af minusrenter på opsparing og gebyrer på selv den mest simple service. Der er kun en vinder på denne pengemaskine og det er den forslugne Finanssektor. Ikke underligt at Neoliberalismen vandt frem som ideologi under Ronald Reagan og Margaret Thatchers regeringstid.

En rigtig liberal kan ikke fordrage dogmatiske ideologier hvad enten, der er tale om Kommunisme, Nationalsocialisme eller den nye de riges Neoliberalisme. En rigtig liberal lader ikke sit syn på verden misfarves af en enøjet ideologis forsøg på at fremstille dens budskaber som de eneste sandfærdige. En rigtig liberal tager stilling fra sag til sag og lader gamle standpunkter dø, hvis de ikke holder for nærmere efterprøvning. Chile, Argentina, Ecuador og mange andre stater viser erfaringen, at neoliberalismen ødelægger fællesskabet og ødelægger alle institutioner, som forhindrer den stærkes ret over den svage. Kun en tåbe vil klamre sig til det ideologiske vraggods fra neoliberalismen.

Nationalistens syn på borgerne bærer præg, af at borgeren bedømmes ud fra stamtræ, etnicitet, og nationalt tilhørsforhold. Der ud fra lovgiver nationalisten på en sådan måde, at dem der tilhører det rette nationale etniske fællesskab det rette nationale sindelag de skal tillades at være her i landet medens de andre de udelukkes.

Det liberale menneske inddeler ikke borgerne efter etnicitet eller efter nationalt sindelag eller efter religiøs anskuelse. Borgerne forpligtes som frie borgere til at gavne fællesskabet med arbejdsindsats eller privat virke og til gengæld ses borgeren som en velkommen person indvandret fra et andet land. Det liberale menneske forventer, at borgerne gør sig personligt umage med at blive til gode samfundsborgere, hvor enhver tjener sit. Det er målestokken for god integration og for hvilke borgere, som vi gerne vil have tager ophold i Danmark. Ikke etnicitet Ikke religiøs overbevisning, ikke kulturel baggrund i borgerens forrige opholdsland.

Jeg holder øje med FREMAD og med de to politikeres projekt. Det er spændende, at de vover modet. De har en mulighed for at bringe Liberalismen tilbage på sporet i dansk politik, men det kræver at de siger sig fri fra de store interesseorganisationer f.eks Dansk Industri og lignende. Altså at partiets medlemmer udformer politikken og ikke at interesseorganisationerne sætter sig tungt på dagsordenen, og gør partiet til et nyttigt klientparti og ikke til de frie borgeres talerør og parti.

Held og Lykke til Simon Emil Ammitzbøll-Bille og til Christina Egelund med Jeres nye parti.

Vi håber morgenluft for ægte liberale standpunkter.

Det frie ord leve, De frie danske borgere leve uanset baggrund. Et frit og demokratisk Danmark leve.

Kilde Wikipedia GB Adam Smith (1723-1790)
https://en.wikipedia.org/wiki/Adam_Smith
Kilde Wikipedia GB Premierminister Margaret Thatcher (1925-2013)
https://en.wikipedia.org/wiki/Margaret_Thatcher

Venlig Hilsen

Kim Folke Knudsen

Bare lige kort: hvis jeg ikke husker voldsomt forkert, så ville og gik LA til valg på at fortsætte VLAK-regeringen.
Så efter valgnedsmeltning, så render alle LA-ere, fra det, nåh det var bare.... sådan lige så fedt at komme i regering - og vi får - fik masser igennem, nu gik det så ikke godt ved valg, så nu løber vi fra det hele...

Her bliver jeg faktisk lidt, at, når I nu har så travlt med 'arbejde' er det eneste saliggørende, så var det måske en ide såkaldt 'at tage et arbejde' i stedet for den evindelige stiften nye partier...
Måske kommer LLR også snart med et nyt parti, hvorfor ikke... rød stue er meget godt tilfreds

Brian W. Andersen, Marie Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Carsten Svendsen

Situationen på højrefløjen er det samme kaos nu, som den var på venstrefløjen i slut-halvfjerdserne, med VS, DKP, SAP og KAP.
Som netop førte til dannelsen af Enhedslisten.

Eva Schwanenflügel

@ Kim Folke Knudsen

Alle fordingerne du anfægter, har venstrefløjen råbt højt om i årevis.
Og her medregner jeg ikke Socialdemokratiet.

Højredrejningen er foregået over én lang periode siden Mogens Glistrup væltede det hele i 1973.

Kim Folke Knudsen og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar
Brian W. Andersen

Nu igen? Knopskydningen af partier fra Danmarks liberale hjørne er efterhånden tåkrummende pinlig. Alene for Simon Emil Ammitzbøll-Bille er det anden nye partiopstart siden han sad som folkevalgt for Radikale Venstre. Dansk politik bliver nok ikke bedre af at hver eneste gren af den liberale ideologi skal have sit eget parti, fordi hvis ikke politikere kan finde enighed og kompromisser inden for rammerne af en demokratisk partipolitisk forening, så er der ikke bedre chancer for at de kan indenfor rammerne af en ideologisk bred parlamentarisk forsamling som Folketinget.

Laver man et stamtræ over partierne, så har "stammen" været ret smal i 100 år for så at skyde "grene" i alle retninger på under 2 årtier, hvor højrefløjen generelt har domineret dansk politik. I 1905 blev Venstres folketingsgruppe splittet så vi endte op med 2 partier; Venstre og Det Radikale Venstre. I løbet af det tyvende århundrede var der kun sjældne vildskud som f.eks. Retsforbundet herfra, men da vi kom til nullernes blokpolitik....

Bare fra udbrydere fra Radikale Venstre fik vi Ny Alliance der senere blev omdannet til Liberal Alliance, Borgerligt Centrum der blev opslugt af Liberal Alliance, Alternativet som trak en meget alternativ socialliberalisme over til venstre for midten, Nye Borgerlige med sit sammenrend af de hårdere kærnegrupper af liberalister og nationalister og nu partiet Fremad. Og nærmest som en dårlig vittighed også et personligt parti i den liberale arena: Partiet Klaus Riskjær Pedersen

Medregnet partiet Fremad har vi nu i alt 15 partier, der er aktive på landsplan, hvoraf de 8 har liberalismen som ideologi. Det er jo fuldkommen absurd. Tænk hvis alle de øvrige ideologier også skulle have et parti for hver underliggende forgrening af deres ideologiske tro. Det ville jo blive en ren farce.

Kim Folke Knudsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Carsten Svendsen

Individualism coming home to roost...

Kim Folke Knudsen

Vi taler om de utallige nye partier, der som døgnfluer måske forsvinder igen ?

En rådvildhed råder, og nye partier opstår som følge af denne rådvildhed.

Men symptomerne på det danske demokratis elendighed.

Partier som er afhængige af statsstøtte, det vil sige vi alle betaler partibidrag over skatten til Nye Borgerlige, DF, Venstre, Enhedslisten, osv., selvom vi aldrig selv ville melde os ind i dette parti.

Partiernes antal medlemmer: Det ligner en virksomhed som er overstyret. Utallige ledere og nøglepersoner i toppen. Medlemsskaren er forsvindende lille og det er deres indflydelse i flere partier tilsyneladende også.

De store politiske spørgsmål formes andre steder end på Christiansborg: Den økonomiske politik med alle dens formelle bindinger, Klimaspørgsmålet, med videre. Forsvarspolitik i NATO regi.

Der er sket en slags professionalisering af den politiske debat, som gør at denne formes af spindoktorer, den 4. magt i Danmark De Kommercielle Mediekoncerner og af interesseorganisationerne, som er rigt repræsenteret tæt på magtens apparat med konsulenter, og personer, der kan påvirke lovgivningen.

Den menige vælgers indflydelse forekommer på størrelse med et sandkorn på en strand. Men en stemme er trods alt bedre end ingen stemme.

Denne dyne af afmagt overfor de store beslutninger er måske med til at partierne nu om dage søger mod mere og mere højtråbende særstandpunkter for at blive hørt.

Den politiske konsensus om den økonomiske politik med få nuancer udvisker forskellene mellem de etablerede Koncernpartier og får dem til at fremstå som et fedt. Tilbage bliver de højtråbende særstandpunkter eksempelvis standpunkter om Islam og Udlændinge.

Nu er det jo ikke kun liberale partier, der opfører sig uliberalt.

Hvor meget socialisme er der overhovedet tilbage i Socialdemokratiet og for den sags skyld SF ?

Fælleseje af produktionsmidlerne.
Banker og Finansverden som er styret af det offentlige eller nationaliseret.
Medarbejderdemokrati på arbejdspladserne.
Lige løn for alle.

Jeg ser FREMAD og rækken af nye partier som vælgernes søgen mod nye veje. En eller anden dag opstår det parti, som for alvor kan udfordre tingenes nuværende tilstand.

Brian W. Andersen

@ Leo Nygaard

Og hvilke ideologier kan du nævne som ikke er ude fra den store verden?
En ideologi er jo et sammenhængende system af filosofiske og/eller politiske idéer. Alle disse idéer er formet af mennesker i den verden vi lever i. Du har derfor ikke noget argument for at Retsforbundets ideologiske grundlag giver nogen ret, fordel eller bedrestilling over andre partiers ideologier. Det er bare et grundlag af mange og hverken mere eller mindre.

Der er desuden ikke nogen ideologi som har sit system af idéer understøttet af videnskabelig empiri, Derfor er det sådan at for at en person kan tilslutte sig en enkelt ideologi, så kræver det tro på samme måde som religioner kræver tro, så selvom enkelte idéer i ideologien godt kan være understøttet af videnskab. Helheden er ikke understøttet og derfor er der ikke en eneste af disse, som jeg ikke kan pille grundigt fra hinanden ved at anvende Agrippas/Münchhausens trilemma og retsliberalismen er ikke den sværeste ideologi at gøre dette ved.

Pudsigt nok kunne du have peget i helt modsat retning og i det mindste have haft et argument for at Retsforbundets ideologiske base er mere dansk end de øvrige danske partiers. Partiet blev dannet under det politiske kaos efter første verdenskrig af en blanding af georgister og tilhængere af den danske filosof Severin Christensen. Det ligger endda indbygget i partinavnet, fordi hvor georgismen stammer fra Henry Georges værker, så stammer partiets retsliberalisme i høj grad fra Severin Christensens værker. Hvis du alligevel vil pege ud i omverdenen, så er Severin Christensens danske retsliberalisme en variant af geolibertarianisme.

"I stilhed som en studiekreds uden offentlig bevågenhed"? Nej, absolut ikke. Retsforbundet stillede med 23 kandidater til seneste kommunal og regionsvalg og hovedparten af Retsforbundets medlemmer og vælgere støtter og agiterer for Liberal Alliance i øvrige valg. Derfor regnede jeg Retsforbundet som et af de 15 partier, som er aktive på landsplan.

Jeg har også regnet Retsforbundet med blandt de 8 liberale partier, fordi både Henry George og Severin Christensen har baseret deres filosofiske tanker på blandt andre Adam Smiths, John Stuart Mills og Herbert Spencers arbejder. Disse tænkere er endda blevet kaldt prægeorgister af Henry Georges tilhængere. Det er ikke bare så liberalt som det kan blive, men mere højreliberalt/liberalistisk end den rene georgismes radikale centrisme, fordi blandingen tillader at Herbert Spencers socialdarwinisme kan fylde mere. Det var trods alt ham, der "opfandt" udtrykket "survival of the fittest" og det var hverken møntet på naturen, dyreriget eller homo sapiens, men på homo economicus.

Hvis ikke snart du har opdaget det, så er jeg et af de mennesker, som altid har kunnet irritere sine omgivelser med næsten altid at have gjort sit hjemmearbejde og ofte være foran med dette. Desuden er jeg, på grund af blandingen af faglig baggrund og mit mit mangeårige engagement i socialt arbejde, vant til at færdes meget anonymt i samfundet, samtidigt med at jeg er meget bevidst om mine omgivelser og personerne i disse. Dette gælder både i digitale rum, i fysiske rum og ude i offentlige områder. Og da jeg samtidigt er privilegeret ved at være født med en ret god hukommelse, så er der ting som hænger fast.

Jeg ved at du er en af Retsforbundets trofaste partisoldater, jeg ved også at du er eller har været aktiv i BIEN, men kan ikke huske hvor længe og husker jeg ikke galt, så er det noget med at du privat har boldbaneudsigt til en side og vejudsigt til en anden eller i hvert fald har haft det. Du har en brændende tro på din valgte ideologi og et stort engagement i at fremme dens plads i samfundet, hvilket gør dig meget ordrig, men du er tydeligvis ikke så bevidst om omgivelserne du lader dine ord falde i. Nu hvor jeg piller lidt i min hjernes spindelvæv, så var der vist også noget med en interesse for arkitektur.

Jeg anerkender din indsats og finder dit store engagement prisværdigt, samt ønsker at andre vil følge dit eksempel og kæmpe lige så stærkt for de ting som de tror på. Det ville være et godt skridt til at bringe os tilbage til velfærdsstatens opbygningstider, hvor flertallet af borgere deltog i formuleringen af politiske dagsordener og udvælgelsen af opstillede kandidater til valgene. Men vi to kommer hverken til at blive enige om hvad "den tredje vej" er eller om hvilke veje dansk lovgivning bør tage, selvom vi helt sikkert godt kan blive enige om at en række uheldige samfundsforhold bør afhjælpes. Nu håber jeg at jeg med denne kommentar har fået det gjort ganske klart en gang for alle at vores politiske uenighed ikke skyldes en uvidenhed på min side som du kan afhjælpe med kommentarer og argumenter. Og derudover håber jeg at du får en rigtig god weekend.

Mvh BWA

Brian W. Andersen

@ Leo Nygaard

Har du ikke haft læst den lille "tegneserie" om backfire-effekten, jeg ofte har linket til, når noget har skulle sættes i kontekst med de mere upraktiske sider af menneskers adfærd? Den effekt er jo så lusket at jo stærkere folk tror jo lettere føler de sig provokeret. Du ploppede tydeligvis lige ned i den, selvom du rigeligt er voksen nok til at vide at du ikke burde lade dig provokere af en så lille detalje. Du har trods alt læst nok af mine kommentarer til at vide at jeg ofte lægger en skarp kant og hvilke grunde jeg har til at gøre det. Du sympatiserer endda med mange af disse, men rammer "kanten" tæt på dig.... PLOP! ;-)

Jeg kunne også have fastholdt brugen af ordet "knopskydning", men valgte ikke at gøre det, fordi dette ord indikerer noget mere positivt ved at antyde at noget kan/vil blomstre. Det mener jeg ikke at opsplitning i flere partier indenfor samme ideologiske hovedretning er et udtryk for, fordi, som du selv skriver, så politikken i alle ideologier tilpasse sig tidens krav. Den tilpasning kræver tæt samarbejde og gør det både indenfor de enkelte ideologiske retninger og mere vigtigt på tværs af disse, hvis det skal kunne blive til en socialt, økonomisk og miljømæssigt bæredygtig realpolitik for borgerne i samfundet.

Opsplitning i mange mindre partier trækker i den modsatte retning af dette nødvendige samarbejde, men er sket flere gange op igennem vores politiske historie og på begge sider af midten. Opsplitning deler folk op i isolerede grupper, hvorfra de alle kan sidde og sige "vi har den eneste rette vej". Isoleringen i grupper skaber et stærkt rum for selvbekræftelse indadtil og fordomme udadtil, så det vi får ud af det er rigiditet og polarisering. Noget af dette kan reduceres/kompenseres ved at flere mindre partier indenfor samme ideologiske hovedretning har et fælles forum og en fælles arbejdsplatform. Indtil videre ser det ud til at danske socialister fra diverse underliggende grene af ideologien har lært dette, fordi samarbejdet imellem VS, DKP og SAP har ikke bare holdt, men er smeltet sammen til et rimelig stabilt fungerende parti.

På den modsatte pol ser det mere og mere skidt ud på den danske højrefløj, hvor liberale i dag er fragmenteret ud i hele 8 partier. Ligeledes er også danske nationalister og nationalkonservative i en årelang fragmentering, som bestemt ikke er blevet mindre af at der også er dannet et nationalliberalistisk overlap. Alle deres indbyrdes uenigheder skal nu løses inde i de parlamentariske forsamlinger, hvor det tværideologiske samarbejde skal skabes og her opsluger ideologiernes interne uenigheder enorme ressourcer, som kunne have været brugt meget bedre. Dette er ganske simpelt upraktisk for alt lovgivende og administrativt arbejde.

Desværre er dette sket i parallel og ikke uden overlap med en anden tendens i dansk politik. Dansk parlamentarisme har en lang tradition for forhandling og samarbejde henover den realpolitiske midterlinje fra begge fløje. Den tradition begyndte at falde fra hinanden på kun den ene side i starten af 90'erne og blev fuldstændigt knækket af nullernes blokpolitik. Vi er nu ved at runde tre årtier hvor en side har forsøgt at fastholde traditionen og den anden side har ikke, hvilket er den stærkest bidragende faktor til fænomener som dette: https://www.information.dk/moti/2019/05/kan-maale-langt-socialdemokratie...

Den samlede effekt af disse forhold er selvforstærkende. Grupperinger og partsrepræsentanter på højrefløjen er gradvist blevet tilvænnet til at de bare skal stille og fastholde ultimative krav indtil andre kommer dem i møde for at løse de problemer som kravene skaber i sig selv. Dette er hvorfor vi hele tiden ser absurditeter som da Anders Samuelsen kravlede op i træet, så der blev brugt ca. 2 måneder af det politiske forhandlingsår og ditto mediedebat på bare at få ham ned igen. Vi har ikke råd til at bruge så meget tid og ressourcer på et enkelt spørgsmål/krav, når vi har så mange store samfundsproblemer, der skal løses. Kampe som denne kan kun ske, når der er ideologisk fragmentering.

Der er derfor en fuldkommen lavpraktisk og saglig grund til at jeg kalder partier, som er dannet på forgreninger/fragmenteringer af overliggende ideologier for "vildskud". Disse har vi haft en del af og da jeg også regner tidligere venstrefløjspartier som f.eks. VS og DKP som vildskud og enkeltsags protestpartier som vildskud, så er udtrykket nok ikke helt så provokerende som du først antagede. Jeg har kort og godt lært at når det handler om at løse problemer, så er tidsøkonomi ofte vigtigere end pengeøkonomi. Hovedideologiernes interne uenigheder kan håndteres i interne fora og behøver ikke at skulle vente på at blive håndteret direkte inde i det lovgivende arbejde.

Det er de alligevel blevet og er nu en faktor i et tredje fænomen som heller ikke gavner. Mennesker tenderer at vælge deres politiske standpunkt ud fra deres oplevelser i opvæksten. Dette standpunkt justeres igennem livet efterhånden som nye og modstridende oplysninger og oplevelser føjes til. Dette er hvorfor vi tidligere har kunnet følge en tendens til at mange var "røde" som unge og blev mere "blå" som de blev ældre. Dette er også hvorfor at vi i dag ser en hovedsagligt "blå" ungdom. Hvem som vælger hvilken retning er nemlig præget af om de er vokset op på den mere eller den mindre privilegerede side af vores stigende ulige samfund. Midterlinjen for privilegier flyttede sig for ca. 25-30 år siden til marginalt at danne et flertal af privilegerede på bekostning af at de allermindst privilegerede er blevet mindre privilegerede. Vi mennesker er nogle bekvemmelighedssøgende små aber, så når noget føles godt, så har vi det med at tro at det er det rigtige, uanset hvor mange mørke skyer som ligger længere fremme.

Det har bragt os i problemer, som mange tilskriver andre årsager, men vi har os selv at takke for disse. Med før 14 og nu 15 partier, hvoraf kun to er på den socialistiske venstrefløj og 2-3 stykker kan regnes for nogenlunde midterpolitiske, imens resten spreder sig på højrefløjen, så følger to ting med. Pressedækning vil altid handle om konflikter og dem sikrer partifordelingen at der er flest af på højrefløjen, hvorved dækningen bliver mere ensidig. Folkeoplysning har altid taget sin base i politiske tendenser og i nyhedsaktualitet, så også denne bliver mere ensidig.

Nutidens unge som er vokset op med en privilegiebåret prægning til højrefløjen får i langt mindre grad end tidligere udfordret deres tro, så "blå" unge bliver til mere "blå" voksne. Unge som er vokset op med prægning til venstrefløjen får til dagligt udfordret deres tro, så de bliver ofte mere tvivlende og flere af dem flytter sig gradvist fra "rød" til "lilla" og "blå". Begge dele sker uden at de selv har fået afprøvet deres idéer, fordi tendensen samtidigt har kvalt det ellers fast forekommende ungdomsoprør, som plejer at følge et generationsskifte. Dette har skabt sin egen tilvænningsfaktor, som er meget lig den tilvænning som blev dannet af blokpolitikken.

Resultatet er at flere og flere danskere får en retshaverisk opførsel i næsten alle sammenhænge, som er absolut ødelæggende for både sammenhængskraften i befolkningen og samarbejde i den politiske arena. Tidligere var denne form for retshaveri et problem som hovedsagligt var begrænset til den rige elite, men i dag er den blevet en folkesygdom blandt den privilegerede halvdel af befolkningen, som er særlig stærk blandt det flertal af disse som tilhører den politiske højrefløj. Antallet af samfundsproblemer som er direkte afledt herfra er enormt, så man kan sige at højrefløjen i Danmark har vundet ad helvedes til.

Det bliver tæt på umuligt at løse både de heraf afledte og alle andre problemer, hvis ikke vi får ryddet lidt op i disse tre samspillende sæt af tendenser. Dette er en af hovedårsagerne til at jeg ikke selv er loyal overfor nogen fløj, ideologi eller parti, men i stedet konstant afsøger løsninger fra hele det politiske spektrum. De fleste har desværre meget svært ved at forstå dette, så jeg er i konstant konflikt med personer som absolut vil se mig som ideologisk ven eller fjende. Prøv venligst om du kan have dette i bagtankerne næste gang du er ved at føle dig provokeret af de ting jeg skriver. Jeg er nemlig aldrig på automatreaktion eller autopilot, når jeg vælger at deltage i debatten, men årsagerne bag de ord jeg vælger at bruge er langt fra altid lige åbenlyse. Jeg er nemlig 100% bevidst om at jeg ikke kan overbevise et eneste menneske om noget som helst, men hvad jeg kan gøre, er at give andre nogle nåleprik, så de kigger i retninger, hvor de kan få øje på ting, der over tid kan få dem til at overbevise sig selv om andet end bare vanetænkning. Dette er ikke en let ting at gøre, så der bliver uundgåeligt trampet på nogle tæer undervejs.