Ældre mand får ildebefindende og dør i trafikulykke

Nordsjællands Politi oplyser på Twitter, at en 87-årig mand fra Fredensborg tirsdag har mistet livet.
7. januar 2020 kl. 08:22Opdateret 7. januar 2020 kl. 09:57

En 87-årig mand har tirsdag morgen mistet livet i forbindelse med en trafikulykke i Frederikssund.

Det oplyser Nordsjællands Politi på Twitter.

Ulykken skete angiveligt, da manden fik et ildebefindende.

Mandens pårørende er blevet underrettet. Manden er fra Fredensborg

Det var lidt efter klokken 07, at politiet på Twitter meldte ud, at der havde været en ulykke.

Den skete omkring J.F. Willumsensvej, som betød, at vejen har været spærret mellem Frederiksværksvej og Kocksvej.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu