Kina forlanger undskyldning fra dansk avis efter satiretegning

Kineserne er ikke tilfredse med satiretegning af det kinesiske flag, som blev bragt i Jyllands-Posten mandag.
28. januar 2020 kl. 08:50Opdateret 28. januar 2020 kl. 11:15

Kina forlanger en offentlig undskyldning fra Jyllands-Posten for satiretegning af Kinas flag.

Det skriver den kinesiske ambassade i en pressemeddelelse.

Kineserne er fortørnede over en tegning i mandagens avis.

Tegneren Niels Bo Bojesen har i tegningen skiftet Kinas fem gule stjerner ud med coronavirussen.

- Tegningen har ikke haft til hensigt at håne eller latterliggøre Kina, siger chefredaktør for Jyllands-Posten Jacob Nybroe til TV2.

- At tegne et flag og illustrere coronavirussen illustrerer lynhurtigt, at de (Kina, red.) slås med en virus, og that's it, tilføjer Nybroe.

Coronavirusset har indtil videre dræbt over 100 mennesker i Kina. Således er dødstallet oppe på 106. Det oplyser de kinesiske myndigheder tirsdag.

Dermed er det samlede antal bekræftede smittetilfælde på tværs af Kina over 4000.

Der er også bekræftet tilfælde af virusset i andre lande. Det drejer sig om Japan, Sydkorea, Taiwan, Thailand, Nepal, Vietnam, Canada, Saudi-Arabien, Singapore, USA, Frankrig og Australien.

Det første tilfælde af coronavirus er ligeledes bekræftet i Tyskland.

Også det kinesiske handelskammer i Danmark, CCCD, er kritisk over for tegningen. Det siger John Liu. Han er generalsekretær i CCCD.

- Vi respekterer ytringsfriheden og især den personlige frihed til at ytre sin holdning, fortolkning og attitude.

- Vi finder dog, at tegner Niels Bo Bojesen mangler almendannelse og personlige egenskaber som medfølelse og sympati, siger John Liu i en pressemeddelelse.

Han uddyber over for Ritzau, at han ikke har mandat til at udtale sig om eventuelle konsekvenser, men kalder tegningen helt uacceptabel.

- Vores folk sørger, og vi gør vores bedste for at støtte dem, men når vi ser på billedet, føler vi os fornærmede og vrede.

- Selvom vi respekterer ytringsfriheden, er der en moralsk bundlinje. Og det her er over stregen, siger John Liu.

/ritzau/

Anbefalinger

  • Kim Folke Knudsen
  • Viggo Okholm
Kim Folke Knudsen og Viggo Okholm anbefalede denne artikel

Kommentarer

mja, nu kunne kineserne jo starte med at undskylde for at forsøge at underdrive coronavirusen, noget der jo koste menneskeliv og mange, mange penge, inden de hidser sig op over en tegning.

Allan Stampe Kristiansen, Jens Christensen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Mon ikke Kabel, tidligere borgmester i København og en dygtig planter af træer sammen med den kinesiske ambassadør, kunne mægle. Han har tidligere diskret bortvist et uopdragent menneske med det tibetanske flag på frakken for ikke at genere Riget i Midtens repræsentant her i landet.

jens christian jacobsen, Peter Beck-Lauritzen og Erik Winberg anbefalede denne kommentar
Jens Frederiksen

- men hvori består egentlig det satiriske i den tegning?

Benta Victoria Gunnlögsson, Ture Nilsson, Henriette Bøhne, Flemming Berger, Jens Christensen, Per Hansen, nils valla og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Ole Rasmussen

Hvem og hvorfor JP har tænkt den tanke, at erstatte 5 stjerner på det kinesiske flag med 5 sure og ekstremt ulækre smileys, er mig komplet uforståeligt. Landet hærges af en dødelig virus, som hele verden forsøger at bekæmpe, og midt i det hele gør avisen sig morsom på epidemien.

JP, og avisens læsere, må jo nærmest hade kineserne når de bringer dette budskab, som for mig uden mening, og det sætter vore kære Udenrigsminister på en hård prøve, om ikke en umulig opgave. I Frankrig er sundhedssystemet for tiden på den anden ende for at sikre liv, med hjælp fra Kina, så jeg er målløs over at se forsiderne på de danske aviser ….

Rikke Nielsen, Benta Victoria Gunnlögsson, Ture Nilsson, jørgen djørup, Allan Stampe Kristiansen, Jonna Jensen, Karen Grue, Henriette Bøhne, Birgitte Tibor, Jesper Eskelund, Palle Yndal-Olsen, Karsten Nielsen, Erik Jensen, Holger Madsen, Per Meinertsen, Torben K L Jensen, Viggo Okholm, Mogens Holme, Jens Christensen, søren ploug, Randi Christiansen, Per Hansen, Villy Birch Hansen, Jesper Hostrup Hansen, Søren Nielsen, Torben Arendal, nils valla, Carsten Munk og Morten Voss anbefalede denne kommentar
René Arestrup

JP forfølger en lang og stolt tradition for små-plat og umorsom satire - eller hvad man nu skal kalde det.

Men det er de naturligvis i deres gode ret til. Også selvom det støder kineserne.

Benta Victoria Gunnlögsson, Allan Stampe Kristiansen, Henriette Bøhne, Mogens Holme, søren ploug, Hans Larsen, Katrine Damm, Morten Voss og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar

Det er nok svært for udlændinge at forstå, at danske aviser ikke forventes at opføre sig ordentligt.

Jonna Jensen, Mogens Holme, søren ploug og nils valla anbefalede denne kommentar

Vi danskere er da godt nok stivnakket.
Vi undskylder os med "ytringsfrihed" og tradition for moppe andre (vi kalder det Satire).

Er det så også OK for Saudiaraberne undertrykke kvinderne, nægte dem køre bil osv ?
For det har de da ihvertfald tradition for. :-(

Jonna Jensen, Mogens Holme og Torben Arendal anbefalede denne kommentar

Urokkelig integritet, min bare ... Det kræver ikke den store indfølelse at forstå, hvorfor nogle kinesere kan blive kede af at se deres flag anvendt på den måde. JyllandsPesten kunne sagtens beklage, at det er tilfældet uden at give det mindste køb på deres såkaldte ytringsfrihed. Kun tragikomisk at se småfolk med kort hukommelse agere store i slaget.

Rikke Nielsen, Benta Victoria Gunnlögsson, Allan Stampe Kristiansen, Karen Grue, Palle Yndal-Olsen, Viggo Okholm, Mogens Holme, søren ploug, Randi Christiansen, Hanne Ribens, Niels Duus Nielsen, Christian Schönbeck, Per Hansen og nils valla anbefalede denne kommentar
Carsten Nørgaard

lol så må både den ene og så den anden offentlige person igen-igen på banen for at forsvare den ubetinget ringeste danske avis. Men begivenheden er jo blot symptomatisk for den giftige danske kultur som helhed.

I Danmark betyder ytringsfrihed undskyldningsfrihed, vi er simpelthen middelalderlige på den front og ser ud til i øvrigt at mene at vi først har et virkelig frit samfund når alle har det pissedårligt med hinanden efter at alle har udøvet psykologisk vold mod alle andre og ingen bygger broer med almindelig pli eller et »undskyld« (ja, altså, for noget andet end den gamle victim-blamer-traver »jeg er ked af at at DU misforstod, DU fik den galt i halsen (underforstået: men det er altså ikke MIG)«.)

Ytringsfriheden er en illusion i dag, for den bruges udelukkende til at lukke for al samtale om ens udsagn, når det møder kritik. Så behøver man ikke at forholde sig til resten af menneskeheden, man kan gå rundt med høreværn på og leve af en ensrettet strøm af fornærmelser velsignet af staten og det politiske præsteskab.

Den frihed må de så nyde uden mig, for det kvæler enhver mulighed for at leve sammen både personligt og i et samfund på alle niveauer.

Og må jeg så lige minde statsministeren om, at JPs ytringsfrihed på ingen måde ville være blevet kompromitteret med en undskyldning. Sådan fungerer ytringsfriheden ikke engang juridisk, så hvad kan vi bruge hendes floskler til?

Rikke Nielsen, Benta Victoria Gunnlögsson, Allan Stampe Kristiansen, Karen Grue, Henriette Bøhne, Niels E V, olivier goulin, Flemming Berger, Mogens Holme, Jens Christensen, Per Hansen, Randi Christiansen, Finn Jakobsen, Hanne Ribens, Niels Duus Nielsen, Torben Arendal, Christian Schönbeck, Villy Birch Hansen, Ruth Sørensen og nils valla anbefalede denne kommentar
Jens Mårbjerg

Kinesere der "bliver kede af" at se deres flag nedgjort, i en bitte avis på den anden side af jorden. Udviser en aktiv selvhøjtidelig nationalistisk krænkelsesvillighed der kun kan have ét formål: At skræmme og true folk, i alle verdens lande, til at rette ind og bøje sig.
Det er en ynkelig og forudsigelig automatrespons hvis virkning alene beror på truslens omfang og samfundets integritet.

Kina er et brutalt diktatur. Befolkningen er hjernevasket eller skræmt fra vid og sans, til at acceptere et samfund uden indsigt, indflydelse eller retfærdighed.
Denne falske virkelighed er helt afhængig af et u-udfordret internt og eksternt glansbillede om fremskridt, udvikling og respektabilitet.
Det tjener hverken kineserne eller verden, at vi alle bøjer os for diktaturets ønsker.

søren ploug, Bjørn Pedersen, Søren Bro og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

"- At tegne et flag og illustrere coronavirussen illustrerer lynhurtigt, at de (Kina, red.) slås med en virus, og that’s it, tilføjer Nybroe."

Nej, det er ikke it. Det "illustrerer lynhurtigt", at Kina ikke har gjort nok for at bekæmpe denne virus. Vi i Danmark ville naturligvis have inddæmmet denne virus, inden den spredtes til mere end to individer. DET er narrativet og JP's agenda.

Det er så trivielt med denne pr-fikserede satire, der grunder i lige dele kulturelt ophøjet selvforståelse og barnligt forsøg på provokation. Som da JP tegnede Muhammed med en bombe i turbanen og undskyldte sig med, at det var billedligt talt på en anden måde, end billedet umiddelbart skulle forstås.

Mogens Holme, Per Hansen, søren ploug, Randi Christiansen og Rasmus Knus anbefalede denne kommentar
Villy Birch Hansen

Hvad om Jyllandsposten lavede en satire tegning, om at Kina spiser vore grise, da de selv har svinepest. Så vil man nok overveje loven om ytringsfrihed igen. Eller hvad?

søren ploug, Randi Christiansen og Finn Jakobsen anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Anders Sørensen

"Vi i Danmark ville naturligvis have inddæmmet denne virus, inden den spredtes til mere end to individer."

Du har utroligt høje forventninger til de danske sundhedsmyndigheder. Hvordan indemmer du en epidemi, hvor smittede kan smitte andre luftbårent i inkubationstiden, som ser ud til at være omkring en uge?

Kineserne går relativt radikalt til værks for at prøve at "inddæmme denne virus", men for det første er det ikke så nemt, og for det andet "skal" man jo huske at prioritere økonomien. Det var Kina som fik talt WHO fra at erklære dette for en global krisesituation, og det skyldtes langt fra kun kinesernes forfængelighed. Tjek S&P 500 om en uge, og husk på at finansverdenen er et dirrende espeløv efter alt for lang tid med alt for lav rente og alt for lidt styr på hvad økonomi egentlig er for en dims. Man kan være 100% sikker på at der tales om damage control, nudging og spin på de bonede gulve i disse timer og dage:

https://www.marketwatch.com/story/5-reasons-coronavirus-fears-are-overbl...

olivier goulin, Randi Christiansen, nils valla og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

nå, nu har de modne og letsårede kinesere jo fået hævn ved at offentliggøre et flag, der gør grin med DK's hurtige overgivelse til tyskerne under ww2, så nu står det vel lige?

Jyllands-Posten fortsætter traditionen med at score udenrigspolitiske selvmål med enden.

Men selvfølgelig har JP ret til at udstille deres indskrænkethed, manglende forståelse af internationale forhold - herunder timing og dynamikken i moderne kinesisk nationalisme og ikke mindst en særlig afart af dansk provinsialisme/nationalisme/"hyggeracisme".

Rikke Nielsen, Allan Stampe Kristiansen, Palle Yndal-Olsen, Torben Arendal, Mogens Holme, Per Hansen, søren ploug og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

JP har mindst samme ret til at holde fast i deres ret til "dumsmarte" illustrationer om Kina og coronavirusser som Kina har ret til at begå etnisk udrensning mod tibetanere og uyghurer. At sige undskyld til Kina er som at sige undskyld til midt-1930'erne Nazityskland for at gøre grin med deres swastikaflag efter Hindenburg-ulykken. Kina er et ultra-nationalistisk, ekstremt intolerant, fremmedhadende diktatur. Selvfølgelig skal man da ikke undskylde for noget som de påstår er anstødeligt mod "det kinesiske folk".

@ Jens Mårberg.

Hvor ved du fra hvordan kineserne tænker?
Det da dine egne projektioner der skaber disse, dine fordomme.

Er kineserne mere hjernevasket end os danskere?
Når kineserne taler til vores menneskelige forståelse, prøver få os til at holde op med ufølsom sarkasme i en tragisk situation, mener du da det bare er udtryk for brutalitet?

Hvis du mener kineserne lever i en virkelighed af brutalitet, hvordan kan det så være en "falsk virkelighed"?

Allan Stampe Kristiansen, Niels E V, Flemming Berger, Palle Yndal-Olsen, Mogens Holme, Per Hansen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar

Når børnene i vinduesrækken mobber dørrækken,
håber jeg da ikke læreren accepterer vinduesrækken påberåber sig den ret, fordi vinduesrækken internt har den regel.

Randi Christiansen

Jp lever op til deres image. De bytter gerne god, hensynsfuld og intelligent opførsel for en dårlig 'vits'.

Heri har kineserne ret. Hvorfor ikke bare give dem dét? Andre overgreb på menneskerettigederne, f.eks. uigurernes og tibetanernes, bør adresseres. Men jp : på en intelligent måde tak. Ikke den provinsielle plathed I efterhånden har en uheldig tradition for. Lad jer inspirere af ph's værker. Her får I satire på højeste niveau, som går under magtens radar.

Morten Voss, Jane Doe, Mogens Holme, Carsten Munk og Per Hansen anbefalede denne kommentar

@Morten Balling: Du misforstod Anders Sørensens indlæg. Det, du citerede, var hvad han mener Jyllandsposten implicit giver udtryk for. Det er ikke hvad han selv mener; han kritiserer netop denne holdning: "DET er narrativet og JP’s agenda", som han skriver.

Hvilket jeg er helt enig i. Det er netop det budskab der gør tegningen så kvalmende: "Vi er bedre end dem". At politikerne så ivrigt forsvarer det, gør det bare endnu mere kvalmende. Det er så forudsigeligt, så indskrænket og så uintelligent at fremture med hvor dumme kineserne er og hvor uendeligt gode vi selv er. At et land er et diktatur gør ikke automatisk alting fra det land elendigt.

Flemming Berger, Morten Voss, Randi Christiansen og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

Den eneste person der virkelig ved hvad JP's faktisk symboliserer, er kun tegneren selv. At du, Per Hansen, tror at tegningen er udtryk for "Vi er bedre end dem"/"Kinesere er bare så dumme", skal altså stå for egen regning.

Et lille tankeeksperiment til dig: Hvis du tager på et kunstmuseum og kigger på abstrakt kunst og i et abstrakt billede ser noget du er sikker på er et racistisk motiv, er det så ensbetydende med at det du ser faktisk er et racistisk motiv? På samme facon, er det som nogle kinesiske nationalister føler at tegnerens billede betyder, det som billedet reelt betyder?

@Bjørn Pedersen Selvfølgelig står mine holdninger for egen regning. Jeg er forbavset over og endda ked af at du overhovedet kunne tro noget andet. Dette er en debat, og vi udtrykker holdninger og meninger. Ingen har ret i noget som helst andet end fakta, og fakta står slet ikke til diskussion eller debat. Jeg troede alt dette var grundlæggende accepteret af alle der deltager i en debat.

Jeg udtrykker hvad jeg tror. Hvordan kunne det på nogen måde opfattes som om jeg skulle mene at det var fakta? Det gør mig virkelig trist at vi skal diskutere noget så grundlæggende...

Bjørn Pedersen

@Per Hansen
Grunden til at vi (desværre) er nødt til at diskutere noget så grundlæggende, er at den kinesiske ambasse har bedt om en undskyldning for noget de mener fornærmer det kinesiske folk og er uempatisk overfor dem der er døde eller smittede. De ser altså forhånelse i et billede, hvor der ingen intention om forhånelse var. Du skriver f.eks. at tegningen "implicit" giver udtryk for en holdning... baseret på hvilke fakta? De eneste relevante data er hvad tegneren mener med tegningen, det er ham der er skaber bag "værket".

Skal man undskylde for noget man ikke har gjort, blot fordi andre insisterer på at man har gjort det? Det mener jeg ikke, og antager at du heller ikke gør når du tænker lidt over det. Derfor tænker jeg at du, logisk nok, ikke kan støtte at JP giver nogen undskyldning.

Meget kort:
ja vi har ytringsfrihed og man må gerne gøre nar og drille ansvarlige mennesker og politikere.
Men at lave tegninger i en sundhedsmæssig krise i et land,som forsøger at bekæmpe en sygdom,hvor mennesker dør er simpelthen uetisk og typisk:hvem gør det JP!

Allan Stampe Kristiansen, Jonna Jensen, Flemming Berger, Randi Christiansen, Holger Madsen og Torben Arendal anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Hvad ville vi danskere sige hvis nogen satte et lille knæk på enden af Dannebrog´s hvide kors med henvisning til det gryende jødehad der i følge Mette F. er et problem i Danmark ?

René Arestrup

Der er tale om samme kultur-/mentalitets-clash som under Muhammed-krisen. Jeg tror ikke, som udgangspunkt, at kineserne forstår, at vi lever i et fundamentalt anderledes samfund end deres, herunder også at vi har en fri presse og åben meningsudveksling - med alt hvad det medfører.

Når den kinesiske ambassade insisterer på en undskyldning, har det klangbund i en autoritær tankegang, som vi selvfølgelig ikke skal ligge under for - uanset hvor plat og dum tegningen er.

Fint, hvis JP vil give en undskyldning. Men de skal ikke. Og de skal slet ikke føle sig presset til det.

I den forstand er det glædeligt at stort set hele Folketinget bakker op om JP - af principielle årsager, ikke på grund af den specifikke tegning.

Ingen undskyldning til Kina, naturligvis, men hvad f..... er meningen med den form for illustration i en avis? Det fremmer ikke forståelsen for noget og det rummer ingen satire. Det er kort sagt meningsløst og tomhjernet.

Randi Christiansen

Som statsoverhoved repræsenterer og formidler man dansk lovgivning, og indenfor dansk presse-og ytringsfrihed har aviser lov at publicere selv underlødige produkter.

På den platform må man gå i dialog med de andre stater, som på statsligt forvaltningsniveau udtrykker, at man føler sig krænket. Hvilket jeg i den grad finder legitimt og hensigtsmæssigt. Svesken på disken. Situationen giver en kærkommen lejlighed til en dialog med i dette tilfælde de kinesiske myndigheder om, hvorvidt de mener, at vi her i danmark skal indrette vores lovgivning efter den kinesiske? Det spørgsmål gad jeg gerne se stillet.

Og som borger i danmark vil jeg gerne undskylde over for det kinesiske folk, at der sidder nogen skrivebordsgeneraler på en avis i nordjylland og lukker dumme og respektløse kommentarer ud i det offentlige rum. Undskyld.

Rikke Nielsen, Torben Arendal, Torben K L Jensen, Holger Madsen, Jane Doe og Hanne Ribens anbefalede denne kommentar

Sider