Landsret frifinder mand for voldtægt i borgmesterseng

Landsret går mod byretten og frifinder mand for voldtægt i Ninna Hedeager Olsens seng.
16. januar 2020 kl. 17:09Opdateret 16. januar 2020 kl. 17:46

Østre Landsret frifinder en 31-årig mand for at have voldtaget kvinde i teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsens (EL) seng.

Byretten valgte ellers i september at idømme ham et års fængsel. I dommen fra byretten lød det, at han havde voldtaget hende, da hun var ude af stand til at modsætte sig.

Men Østre Landsret mener ikke, at kvinden var i en tilstand, hvor hun var ude af stand til at modsætte sig handlingen.

Han var også tiltalt for blufærdighedskrænkelse ved at have taget på Ninna Hedeager Olsen, der også lå i sengen. Det blev han også frifundet for.

Den 31-årige har i sagen nægtet sig skyldig, og han er tydeligt lettet efter dommen, som han dog ikke har kommentarer til.

Hans forsvarsadvokat, Hannah Krog, fortæller dog, at hun selvfølgelig mener, at det er det rigtige resultat, og at sagen har været et kæmpe pres for ham.

Under retssagen er det kommet frem, at den 31-årige som følge af sagen har mistet sit arbejde. Før sagen brugte han meget af sin fritid på politisk arbejde i Enhedslisten, men det er han også stoppet med.

I løbet af en forårslørdag sidste år havde den tiltalte, borgmesteren og en gruppe andre været til fodboldkamp, inden en fest blev indledt i borgmesterens hjem.

De tog herefter videre på en bar, og fire af dem endte senere hjemme i borgmesterens seng.

Her lå de alle fire og talte, inden de faldt i søvn. Efter kort tid vågnede manden og havde lyst til sex. I løbet af aftenen havde han haft flere samtaler med kvinden, og de havde også kysset.

Derfor var han overbevist om, at hun også havde lyst til ham, har han forklaret i sagen.

Kvindens forklaring er foregået for lukkede døre, men det er kommet frem under sagen, at hun skal have fortalt, at hun følte sig "fastlåst" og derfor ikke gjorde modstand.

Senioranklager Emil Folker havde i sagen krævet, at straffen blev hævet til et år og to måneders fængsel. Det mente han var en passende straf, da det er udgangspunktet i sager om voldtægt, hvor offeret ikke har været i stand til at modsætte sig.

/ritzau/

Anbefalinger

  • Fødevarestyrelsen Mørkhøj
Fødevarestyrelsen Mørkhøj anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kim Houmøller

Helt forventeligt, og glædeligt vi lever i en retsstat! Nogen må have ret så røde ører i disse "mee too" tider.

Erik Fuglsang, Frank Hansen, Kristian Jensen, Fødevarestyrelsen Mørkhøj og Flemming Olsen anbefalede denne kommentar
Flemming Olsen

Navnlig Pernille Skipper som bombastisk udtalte i forbindelse med Haarders julesang: "Man gør ikke grin med en voldtægt" uden at sagen var endeligt afgjort. Det er den så nu, og han blev frifundet.

Erik Fuglsang, Flemming Berger, Kristian Jensen og Fødevarestyrelsen Mørkhøj anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

@Flemming Olsen, så nu kan man godt gøre grin med denne ulykkelige sag? Må man godt gøre grin med en mulig voldtægt? Er det skide sjovt?

Ib Gram-Jensen, Anna Regine Irgens Bromann, Karen Grue, Peter Gløde, Steffen Gliese, Hans Larsen, Jeppe Lykke Møller, Brian Nocis Jensen, Rikke Nielsen, David Zennaro og Troels Ken Pedersen anbefalede denne kommentar
Tonny Helleskov

Håber, at borgmesteren drager den eneste rigtige konsekvens af denne dom, nemlig at træde tilbage.
Hun proklamerede en forbrydelse og kendte manden skyldig, inden sagen overhovedet var rejst.
Hun blandede den udøvende og den dømmende magt i egen person.

Erik Fuglsang, Jan Boisen, Arne Albatros Olsen, jan sørensen, Hallberg Borg, Inger Nilsson, Henrik Brøndum, Thomas Andersen, Jeppe Lindholm, Erik Winberg, Flemming Berger, Kim Houmøller, Bent Nørgaard og Fødevarestyrelsen Mørkhøj anbefalede denne kommentar
René Arestrup

Tankevækkende.
Det kunne være interessant at høre 'forurettedes' version af hændelsesforløbet.
Ligeså må NHO føle sig lidt uheldigt eksponeret efter denne dom.

Erik Fuglsang, Jeppe Lindholm og Fødevarestyrelsen Mørkhøj anbefalede denne kommentar
Bent Nørgaard

Tak. Om ikke andet, så viste "sagen", at vilkårene for folkevalgte politikere er HELT ude i hampen. Hun, og andre folkevalgte, kunne holde fri i månedsvis, med fuld løn og pensionstillæg, uden NOGEN form for dokumentation. For øvrigt er det stadigvæk tilladt at bruge hovedet her i landet! Hvis tre voksne personer lægger sig i den samme seng, i stærkt alkoliseret tilstand, må man anse dem for at tilsidesætte al normal sikkerhed.

Erik Fuglsang, Hallberg Borg, Inger Nilsson, Flemming Berger og Fødevarestyrelsen Mørkhøj anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

En ulykkelig sag for alle parter.

Men som i alle andre retssager så bør offentligheden ikke håbe på dom eller frifindelse; men udelukkende håbe på den rigtige afgørelse.

Erik Fuglsang, David Zennaro, Ib Gram-Jensen, Karen Grue, Peter Gløde og Jens Christensen anbefalede denne kommentar
Kristian Jensen

Jeg ved ikke om jeg synes den er så ulykkelig den her sag. Den er vel mere tragikomisk hvis den er noget. Mon ikke der var noget rigtig i Haarders julesang?

Emil Davidsen

Glad for at landsretten stadig har lidt jordforbindelse. Synes det er dårlig dømmekraft fra NHO at eskalerer en dårlig afslutning på en våd bytur til voldtægts sag. Alle var bedre tjent med at de 3 grand voksne mennesker havde mødtes til en snak hvor parterne kunne undskylde behørigt og afklare evt. misforståelser. Alt tyder på at manden havde været imødekommende overfor dette i starten. Svært ikke at tro at NHO havde nogle små følelser i klemme også...

Erik Fuglsang, jan sørensen, Kjeld Jensen, Inger Nilsson og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Det har du helt ret i Rikke Nielsen. Vi har vel ikke for vane, at dømme anklagede på et tvivlsomt grundlag her til lands?

I andre tilfælde af grov karakter vedr. voldtægt der kan sagen falde på bevisets stilling. Og her kommer så en sag, hvor manden melder sig selv, og hvor hele grundlaget for anklagen og anklagedes skyld er tvivlsomt.

Og uden at skulle repetere hele grundlaget, så er der intet der indikerer, at han har anvendt vold i sit forehavende

Det har endog fået den konsekvens, at manden har siddet varetægtsfængslet op i mod en måned og er blevet afskediget fra jobbet som skolepsykolog.

Vil man endelig fremme voldtægtsofre tarv, så gøres det næppe ved, at dømme en mand hvis skyld er tvivlsom og hvor hele ophavet til den påståede forbrydelse er tvivlsomt. Gør man alle til ofre, så tager man noget fra de virkelige ofre med andre ord

Og ret skal også være ret: I vores retsstat gælder trods alt et princip om, at hellere en skyldig går fri end uskyldig bliver dømt.

Jeg tvivler på, at sagen ryger til Højesteret, for så skal den vel have principiel karakter

Personligt er det faldet mig for brystet, at manden blev dømt så hårdt i byretten. Så jeg tager landsrettens dom, som et udtryk for, at retssystemet dog trods alt fungerer i Dannevang.

Erik Fuglsang, Kjeld Jensen, Hallberg Borg, Jens Christensen og Inger Nilsson anbefalede denne kommentar

Så der var helt sikkert tale om samtykke, fra kvindens side!

Estermarie Mandelquist, Steffen Gliese og Jeppe Lykke Møller anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Ja, mange af jer har stor stort kendskab til sagen, at man skulle tro, I havde været tilstede.

Det var jeg så ikke, og jeg kan kun konkludere, at dommen endnu engang understreger, at det er næsten gratis at voldtage en kvinde.

Karen Grue, Estermarie Mandelquist, Henning Kjær, Steffen Gliese, Jeppe Lykke Møller, Julie Sløk og Susan Hansen anbefalede denne kommentar

Susan Hansen: Om der var samtykke fra kvindens side? Ikke nødvendigvis - eller det ved jeg shit om. Men nu er loven heller ikke ændret så radikalt endnu, at der skal foreligge explicit samtykke. Det handler vel i forhold til loven om beviselig voldtægt.

Men Come On:

Vi taler her om en mand der gennem tid har haft et forhold til Kbh´s miljøborgmester, og som er i på bytur med kvinden som han skulle have forgrebet sig på+ borgmesteren mv.. Kvinden (ofret) kysser med den nu frifundne gennem aftenen, De ender i seng sammen og ligger i ske

Morgenen efter deler nogle af de implicerede morgenmad - er det normalt oven på et seksuelt overgreb?

Kvinden som det er gået ud over tager til Paris efter hændelsen. Det lykkedes først politiet, at afhøre hende 9 dage efter det påståede overgreb.

Under selve handlingen ligger der 4 personer. Er der slet ikke nogen der kan stoppe det overgreb der er under opsejling?

Kvinden han skulle have forgrebet sig på vender sig under den påståede voldtægt om på ryggen, hvilket han tolker som manglende interesse, hvorefter han stopper sit forehavende.

Er der slet ikke nogle alarmklokker der lyder vedr. en påstået voldtægt i Jeres ører - eller stiller spørgsmålstegn ved overgrebets alvorlighed?

Var byrettens dom på et års fængsel og 90.000 sin anklagede skulle betale i erstatning og sagsomkostninger på nogen måde rimelig?

Jeg synes sgu da det skreg til himlen.

Men nej - jeg var ikke til stede men har udelukkende orienteret mig gennem pressen.

Erik Fuglsang, Carsten Svendsen, Kjeld Jensen, jan sørensen, Inger Nilsson og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Susan Hansen: I Danmark er det op til anklagemyndigheden, at løfte bevisbyrden. Og netop med hensyn til voldtægt udgør det en problemstilling, idet rigtigt mange sigtelser vedr. voldtægt ender med frifindelse grundet bevisets stilling.

Men netop i denne sag mener jeg manden skyld er tvivlsom. Hvad er samtykke? Skal der foreligge en kontrakt?

Manden melder endog sig selv, hvilket i første omgang undergraver hans retsstilling.

Sex skal naturligvis foregå mellem parter der begge indvilger. Men vurderet på grundlag af den foregående aftens begivenheder - kan man nu ikke fortænke manden i, at have haft forhåbninger om noget spændende. Og lige så vel kan man klandre kvinden for, ikke at udvise den omhu - ikke at lade det køre så langt, som det gjorde.

Men i første omgang var det nu heller ikke den forurettede kvinde der indgav anmeldelse, men borgmesteren der fik manden til, at melde sig selv, hvilket fik mandens forsvarer til, at komme med et udsagn til pressen om, at sagen var orkestreret af borgmesteren. Det var hende der fik sagen til, at rulle op til retssystemet.

Hvis sagen skulle være en prøveklud for reglerne om samtykke til sex, så synes jeg ikke man kunne have valgt en dårligere sag, for jeg mener, at mandens skyld og forseelse var tvivlsom. Og så ved jeg godt, at dette synspunkt også er farvet lidt af, at jeg selv er mand.

Erik Fuglsang, Jens Christensen og Inger Nilsson anbefalede denne kommentar
René Arestrup

@Rikke Nielsen
'Ja, mange af jer har stor stort kendskab til sagen, at man skulle tro, I havde været tilstede.

Det var jeg så ikke, og jeg kan kun konkludere, at dommen endnu engang understreger, at det er næsten gratis at voldtage en kvinde.'

Du var der åbenbart også!

Du anlægger et synspunkt, som tydeligvis er stærkt farvet af feministisk bias. Det er for så vidt fint nok, bortset fra at du samtidig undsiger almindelige retsstats-principper.

Landsretten tager fejl - alene fordi en kvinde hævder sig voldtaget.

Herre jemini!

Flemming Berger, Mads Jakobsen, jan sørensen, Jens Christensen, Emil Davidsen, Kim Houmøller, Erik Fuglsang og ulrik mortensen anbefalede denne kommentar
Erik Fuglsang

Østre Landsret mener ikke, at kvinden var i en tilstand, hvor hun var ude af stand til at modsætte sig handlingen.

Retten har angiveligt heller ikke fundet det bevist, at der foregik en voldtægt.

Hvis disse momenter lægges til grund, så kan rettens konklusion vel ikke overraske?

Susan Hansen: Jeg tænker såmænd, at det er mere subtilt end som så når mænd skal inklinere til kvinder. Og meget ofte bliver eksplicitte ønsker om sex fra mænds side til kvinder fejet elegant af banen af kvinder. Så jeg tænker, at man som mand meget ofte går galt i byen, hvis man spørger en kvinde om " skal vi kneppe". End ikke på værtshusene slippe man godt fra den leg.

Nej meget ofte sker sex mellem parterne, som en konsekvens af en leg eller lidt kurmageri, hvor man meget ofte ikke kan være direkte. Går man direkte efter målet, så taber man også målet.

Så en definition der går på, at med mindre kvinder har sagt knep mig, så er der tale om et overgreb holder næppe til virkelighedens prøve. Men nu kan kvinder selv være i forførerens rolle. Så at alting ting skal være eksplicit udtrykt holder nok ikke på virkeligheden. Og derfor befinder nogle voldtægtssager sig også i gråzonen. Hvem har spillet op til hvad, og hvem har skyld bliver et issue med andre ord.

Rikke Nielsen

Kim Houmøller

"@Rikke Nielsen - Nu ved vi åbenbart hvem den fjerde person er!"

Der går da ikke røg af en brand, og han blev som bekendt dømt i byretten...

Susan Hansen

Jeg tror det ligger de fleste mænd for sinde ikke, at tage en kvinde mod hendes vilje

Men er det så sort/hvidt - eller enten eller i alle tilfælde i det virkelige liv?

Er der ikke en gråzone, hvor man kan rejse tvivl?

Og endelig - så kan det jo være svært, at sadle af i vadestedet. Det jeg tænker mest på her er om kvinder ikke også har et ansvar, uagtet at jeg godt ved, at det ikke kan være ofrets skyld.

Men er der ikke et rum for misforståelsen og misforståede intentioner?

Ser man her på det konkrete eksempel, som der faldet dom omkring - kan manden da ikke have været i en bestemt tro, og er det ikke naivt af en kvinde, at kysse med en mand igennem aften og så gå beruset i seng med ham og så ikke forvente mere?

Hun har ret til, at sige fra uanset hvornår - men hun har sgu da også selv et ansvar for, at passe på sig selv - eller hur?

Det fremgår ret overvældende af kommentarerne, at det her er et emne mange mænd er interesseret i. Og det er ikke rar læsning. Jeg tænker på: hvad skulle få en kvinde til at anmelde en mand for voldtægt, når vi alle ved, at det er næsten umuligt at få en mand dømt, hvis han ikke også har kvæstet kvinden. Og helt uvidende har hun heller ikke kunnet være om at hun efter dommen vil blive hånet og nedgjort offentligt. En kvinde ved godt når det er voldtægt. Noget kunne tyde på at mænd ikke ved det.

David Zennaro, Karen Grue, Estermarie Mandelquist, Markus Lund, Marie Jensen, Anne Margrete Berg, Henning Kjær, Steffen Gliese og Susan Hansen anbefalede denne kommentar

Vigga Bro: Naturligvis optager det mænd såvel som det optager kvinder. Kvinder helt oplagt fordi de oftest er ofrene for voldtægt. Men mænd fordi det sgu heller ikke er rart, at blive voldtægtsanklaget.

Voldtægter kan have ødelæggende effekter for ofrenes liv, men det kan voldtægtsanklager og voldtægtsdomme da ligeså vel for de anklagede eller dømtes liv

Og det handler ikke om, at vi synes, at de skal være gratis, at voldtage kvinder, for det skal det ikke

Men alt andet lige så vender spørgsmålet om samtykke retsstillingen lidt på hovedet.

Hvordan tænkes mænd så lige, at skulle løfte bevisbyrden for, at der foreligger samtykke?

Det er sgu da ikke så lige til, at man bare lige kan lave 180 grader på spørgsmålet om bevisbyrde og så er alt vel.

Susan Hansen: Jeg kender selvfølge godt til at sex kan være OK. Men selv når sex kan nu også være ikke OK uden, at der nødvendigvis behøves, at være tale om voldtægt

I det virkelige liv foregår sex i alle mulige afskygninger hvor det både er OK og hvor det ikke er OK.

Der eksisterer jo sikkert også nogle mørketal dvs. voldtægter, som reelt er voldtægter, men som ikke bliver anmeldt

Derfor finder jeg nu stadig, at den konkrete sag er tvivlsom, og ikke noget godt eksempel, at fremdrage, hvis man virkelig vil voldtægtsofres tarv.

Det ramte i alle tilfælde min rets-følelse, at mandens skulle et år i fængsel og bonge 90.000 med de detaljer der efterhånden kom frem i sagen.

Henning Kjær

Det er tankevækkende så mange (mænd) der forsvarer det der af en kvinde føltes som et overgreb, men som af landsretten ikke blev bedømt til voldtægt, fordi kvindet ikke gjorde tilstrækkelig modstand. Det gik fra voldtægt til selvtægt.

Retten har beskyttet at en mand ikke behøver at gå glip af et knald, bare fordi han ikke har kvindens klare akcept. Retten mener ikke det kan være så galt, hun havde tidligere kysset ham, så kunne han forvente, at han måtte kneppe hende, fordi han havde lyst. Hvad fanden! hun var jo fuld, og han brugte ikke engang vold! Manden troede vist det var en venlighed "friendly fucking".

Sider