Minister vil ikke sænke elevloft trods trængsel i klasselokaler

Cirka 20.000 elever går i klasser med 28 elever eller flere. Minister er ikke tilhænger af lavere elevloft.
29. januar 2020 kl. 10:58Opdateret 29. januar 2020 kl. 11:31

De seneste år er der blevet mere og mere trangt i folkeskolens klasselokaler.

Men selv om børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) får bekymringsrynker, når hun hører om de stigende antal elever i klasserne, går hun ikke ind for at sænke klassekvotienten.

Det siger hun onsdag under et samråd i Børne- og Undervisningsudvalget.

- Jeg bliver per definition bekymret, når jeg hører, at klassekvotienten stiger. Men ligger der i det, at jeg synes, at vi skal lægge klassekvotienten lavere, end den er i dag? Nej, det er jeg ikke særlig stor tilhænger af, siger hun.

Ministeren mener, at det vil fjerne fleksibiliteten på den enkelte skole.

- Vi har i fællesskab i Folketinget besluttet, at kommuner ud fra lokale prioriteringer og ønsker kan træffe beslutninger om klassestørrelser på skolerne på baggrund af den situation, man har helt lokalt, siger hun.

I folkeskolen er antallet af børn, der går i klasser med 25 elever eller flere, steget med 54 procent siden 2009.

Det viste tal fra Børne- og Undervisningsministeriet i november. Opgørelsen viser også, at næsten 20.000 går i en klasse med mindst 28 elever. For ti år siden var det kun godt halvdelen.

I dag må der højst være 28 elever i en klasse, når skoleåret starter. I særlige tilfælde kan kommunalbestyrelsen tillade op til 30 elever i en klasse.

Jacob Mark, som er undervisningsordfører for SF, er særligt bekymret for stigningen i klasser, hvor der er 25 elever eller flere.

SF har overfor forligskredsen foreslået, at der maksimalt må være 24 elever i klasserne.

Skolerne bør dog have mulighed for at lave større klasser, men så skal der samtidig være krav om, at der er to lærere.

På samrådet spørger han om ministerens holdning til det forslag.

- Det er behæftet med nogen usikker, men det estimat vi har for, hvad det vil koste at sænke klassekvotienten til 24 uden mulighed for fleksibilitet er 1,95 milliarder kroner, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

- Vi er en mindretalsregering, og vi har ikke selv lagt op til, at det er det, vi skal prioritere. Vi står midt i at diskutere minimumsnormeringer, og vi har sat flere penge af til folkeskolen i finansloven, siger hun.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Støttepartierne kan lige så godt lære det først som sidst: De er blevet brugt som stemmekvæg til at bringe den højreorienterede SD-regering til magten. Og fra nu og frem til næste valg, vil det blive én lang lamp op ad bakke for at få Sosserne til at holde bare et minimum af deres egen politik.
Tydeligt, at MF heller vil i seng med Venstre og Frikadellepartiet - og at støttepartierne agerer som nyttige idioter til at holde MF ved magten.
Hendes banalyse går på, at de ikke tør vælte hende, og deri har hun jo ganske ret.

Bjarne Bisgaard Jensen, Peter Knap, Hanne Utoft, Mikkel Zess, Flemming Berger, Susanne Kaspersen, Ole Frank, Dorte Sørensen, Hans Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Alt det, der ville kunne redde folkeskolen, vil politikerne ikke gøre. Det er temmelig sørgeligt.

Bjarne Bisgaard Jensen, Peter Knap, Mikkel Zess, Anders Skot-Hansen, Susanne Kaspersen, Ole Frank og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Ja Steffen Gliese - men her er MF altså ikke børnenes statsminister .

Arne Lund, Ole Frank, Mikkel Zess, Anders Skot-Hansen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar

Det er helt og aldeles uantageligt at man ikke vil tilvejebringe et holdbart grundlag for undervisningen.

Fundstændigt uantageligt. Og så skal man samtidig høre og se Folketinget kloge sig på alskens partikulære forhold i grundskolen. Vore politikere er for hovedpartens vedkommende notoriske kæltringe.

Fuldstændigt, naturligvis.

Udraderingen af grundskolen, som delvist kunne gøre os til oplyste, reflekterede mennesker for nogle årringe siden, er et led i kapitalens konstante klasseklamp.