OVERBLIK: Konflikten mellem USA og Iran går årtier tilbage

Iran har holdt amerikanere som gidsler. USA har skudt et iransk passagerfly ned. Konflikten går langt tilbage.
6. januar 2020 kl. 21:05Opdateret 6. januar 2020 kl. 21:08

Spændingerne mellem Iran og USA er på det højeste i flere år, efter at USA har dræbt den iranske militærleder Qassem Soleimani.

Der har i mange år været ondt blod mellem de to nationer.

Læs mere om den historiske baggrund for konflikten mellem de to lande her:

* 1979 - den iranske revolution:

Den amerikanskstøttede shah Mohammed Reza Pahlevi bliver tvunget ud af landet efter måneder med demonstrationer.

Kort tid efter vender den islamiske religiøse leder ayatollah Khomeini tilbage til landet fra eksil. Dermed går landet fra at være et vestligt orienteret monarki til en islamisk teokratisk republik under ayatollah Khomeini.

Den iranske revolution er et opgør med det tætte bånd mellem shah Pahlevi og USA. Revolutionen bliver gennemført med et krav om at skubbe USA ud af hele regionen.

* 1979-1981 - amerikanere tages som gidsler:

I november 1979 bliver den amerikanske ambassade i Teheran, Irans hovedstad, overtaget af demonstranter.

Amerikanere på ambassaden bliver holdt som gidsler i 444 dage. De sidste 52 gidsler bliver sat fri i januar 1981, samme dag som Ronald Reagan bliver indsat som præsident.

Yderligere seks amerikanere, som var lykkedes med at flygte fra ambassaden, bliver smuglet ud af Iran.

* 1988 - iransk passagerfly bliver skudt ned:

Et amerikansk krigsskib skyder 3. juli 1988 et iransk passagerfly ned over Den Persiske Golf. Alle 290 personer om bord, herunder 60 børn, bliver dræbt.

USA forklarer efterfølgende, at man troede, der var tale om et kampfly. De fleste af ofrene var iranske pilgrimme på vej til Mekka. Det skaber fornyede spændinger mellem landene.

* 2002 - ondskabens akse:

Daværende præsident i USA, George W. Bush, betegner i sin tale om nationens tilstand Iran som en del af "ondskabens akse" sammen med Irak og Nordkorea. Udtalelsen vækker vrede i Iran.

* 2002 og frem - atomfrygt:

I 2002 afslører en oppositionsgruppe i Iran, at landet er i gang med at udvikle faciliteter til blandt andet berigelse af uran. USA anklager Iran for i hemmelighed at udvikle atomvåben, hvilket Iran afviser.

Et årti med diplomatiske udfordringer og sporadisk iransk samarbejde med FN's vagthund for kemiske våben følger.

Undervejs bliver Iran ramt af en række sanktioner fra FN, USA og EU. Det har alvorlige økonomiske konsekvenser for landet.

* 2013-2016 - tættere samarbejde og en atomaftale:

I september 2013, en måned efter Irans nye moderate præsident Hassan Rouhani er indsat, har han og USA's daværende præsident, Barack Obama, en telefonsamtale. Det er den første samtale på det embedsniveau i mere end 30 år.

I 2015 bliver der indgået en atomaftale mellem Iran og de fem permanente medlemmer af FN's Sikkerhedsråd - Storbritannien, Frankrig, USA, Kina og Rusland - samt Tyskland.

Aftalen indebærer blandt andet, at Iran skal afvikle centrale dele af sit atomprogram. Til gengæld skal omverdenen udfase en række omfattende økonomiske sanktioner mod Iran.

* 2018 - USA træder ud af atomaftale:

USA's præsident, Donald Trump, beslutter, at USA skal træde ud af atomaftalen og genindfører derefter en række økonomiske sanktioner mod Iran.

* 2019 - yderligere sanktioner og spændinger:

Forholdet mellem USA og Iran lider endnu et knæk i maj 2019, da USA strammer sanktioner rettet mod Irans olieeksport.

I maj og juni rammer eksplosioner seks olietankere i Omanbugten. USA beskylder Iran for angrebet.

20. juni skyder iranske tropper en amerikansk drone ned over Hormuzstrædet. USA mener, at dronen var i internationalt farvand, mens Iran står fast på, at dronen var over iransk territorium.

2020 - drabet på Qassem Soleimani:

Den iranske militærleder Qassem Soleimani bliver dræbt i et amerikanskledet luftangreb i Irak. Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, varsler efterfølgende en "alvorlig hævn" mod de ansvarlige for drabet på Soleimani.

Kort tid efter meddeler Iran, at landet ikke længere vil overholde begrænsningerne i atomaftalen for, i hvor høj grad landet kan berige uran.
Det udgør ellers en vigtig del af aftalen fra 2015.

Kilder: BBC, Ritzau og DR.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu