Rapport: Elever er ikke blevet dygtigere af folkeskolereform

På flere punkter ser folkeskolereformen fra 2014 ud til ikke at være lykkedes med det, der var hensigten.
17. januar 2020 kl. 21:30Opdateret 18. januar 2020 kl. 12:05

I 2014 blev der gennemført en skolereform, som med blandt andet flere timer i dansk og matematik skulle gøre eleverne dygtigere.

Det er der dog ingen tegn på, at de er blevet. Det konkluderer den sidste evaluering af skolereformens elementer med længere skoledage og flere fagtimer fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive.

Det skriver Jyllands-Posten og Politiken.

- Vi kan ikke se en entydig tendens til, at reformen løfter nogle grupper elever mere end andre.

- Et stort formål med reformen var jo netop at løfte eleverne i bunden, siger Vibeke Myrup Jensen, der er seniorforsker ved Vive og en af forfatterne bag rapporten, til Politiken.

Rapporten konkluderer også, at under halvdelen af skolerne er nået langt med at indføre reformen, og på nogle skoler er arbejdet gået i stå.

Heller ikke indførelse af mere bevægelse fremmer elevernes faglighed, men kan dog styrke deres trivsel.

Aftalen om folkeskolereformen blev indgået i 2013 af den daværende regering - Socialdemokratiet, SF og De Radikale - samt Venstre, Dansk Folkeparti og De Konservative.

Med til at stemme for reformen var den nuværende undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil (S). Hun fortryder på baggrund af rapporten ikke, at hun stemte for reformen.

Over for Jyllands-Posten kalder hun det dog "en kæmpe katastrofe", at den svageste gruppe ikke bliver løftet, hvilket ellers var et af de primære formål med reformen.

- Vi skal give den fuld gas fremad på de ting, hvor vi mener, at skolen trækker i den rigtige retning, siger hun til Jyllands-Posten.

En af grundene til, at eleverne ikke er blevet målbart dygtigere, kan ifølge rapporten være, at det tager 5-15 år, før en skolereform reelt er gennemført.

Hos SF, der som regeringsparti i 2013 var med til at stemme for reformen, mener man dog, at reformen allerede har vist, at den ikke fungerer.

- Nu må det stå tindrende klart selv for dem, der indædt forsvarer de lange skoledage. Det handler om kvalitet af undervisning - ikke om at holde børnene så længe i skole, at de bliver udmattede.

- Der er i stedet brug for mere tid til forberedelse og flere uddannende, siger Jacob Mark, der er gruppeformand og undervisningsordfører hos SF.

Skoleordfører for De Radikale Marianne Jelved mener ikke, at reformen skal droppes, selv om resultaterne af den "nærmest er en skandale".

- Så skal der jo noget andet i stedet for. Vi slipper ikke for at tage stilling til problemet, og hvordan vi håndterer det.

- Hovedproblemet er, at lærerne ikke bliver inddraget i planlægningen af deres arbejde i skolen, og så kan man heller ikke få et ordentligt arbejde ud af det. Det kræver flere lærere, siger hun.

Venstre fortryder ikke, at partiet gik med i aftalen om folkeskolereformen trods de hidtidige resultater. Folkeskolen skal dog have mere ro og frihed, lyder det fra undervisningsordfører Ellen Trane Nørby (V).

- Vi har et ønske om, at der bliver lavet yderligere justeringer, så man får mere frihed på den enkelte skole og sikrer, at lærere, ledelse, forældre og elever bliver inddraget mere i at skabe en stærk skole, siger hun.

Forskerne fra Vive har undersøgt betydningen af seks af grundelementerne i reformen, nemlig flere fagtimer, understøttende undervisning, bevægelse, åben skole, lektiehjælp samt pædagogerne rolle.

I alt bygger analyserne på besvarelser fra omkring 10.800 lærere, 2300 pædagoger og 1500 skoleledere samt registerdata fra Danmarks Statistik og fra over 400.000 elever.

/ritzau/

Anbefalinger

  • Viggo Okholm
Viggo Okholm anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Det var fanme overraskende. Dog er det mere overraskende, at det ikke er kommet til at se meget værre ud.

Anders Skot-Hansen, Torben Bruhn Andersen, Carsten Munk, Anders Reinholdt, Lise Lotte Rahbek, Inger Jensen, Dorte Sørensen, Jeppe Lindholm og Helle Brandt anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Det var flere gode intensioner i skolereformen.
MEN når den skulle gennemføres uden flere penge ved at lærerne skulle have flere undervisningstimer, mindre forberedelse og ikke mindst fratages deres overenskomstaftalte arbejdstids og arbejdsforholds aftale samt blev frembragt over "et skrivebord" uden at inddrage lærerforeningen så skulle det da gå galt - desværre.

Bjarne Bisgaard Jensen, Peter Gløde, Rasmus Knus, Anders Skot-Hansen, Carsten Munk, Lise Lotte Rahbek, Inger Jensen og Søren Bro anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Den reform har været en katastrofe. Både for elever og for lærere.

Alle nye reformer skal fremover indeholde overordnede mål om:

1. De skal indeholde en tilgang til bæredygtighed.
2. De skal fordre menneskelig trivsel og livskvalitet blandt Danmarks borgere.

Vi skal væk fra penge begrebet som den eneste bærende værdi som det borgerlige segment har haft som eneste parameter i deres samfundsforståelse de seneste 2 årtier.

Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese, Flemming Berger, Helene Kristensen og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar
Kristian Jensen

Når der går politik i et fagområde, hvor der i stedet burde være gået faglighed, så får man middelmåde løsninger. Politikerne har det jo svært med at holde sig til det de har forstand på. Denne gang gik det ud over børnene, andre gange er det de ældre, eller de syge, eller bare de offentligt ansatte, der må lide. Bliver man overrasket?

Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese, Anders Skot-Hansen, Viggo Okholm og Bjørn Pedersen anbefalede denne kommentar
Bernd Åke Henriksen

Bondo havde jo ret dengang i Korsgadehallen. Ledelsesstrukturen, der fulgte med reformen, er en katastrofe for medarbejderindflydelsen, engagementet og dermed arbejdsglæden ude på den enkelte skole. Ad hoc er, sammen med en eksplosiv forøgelse af uuddannet personale, blevet skolens hverdag til stor frustration for skolens aktører.

Steffen Gliese, Anders Skot-Hansen og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar

Uanset den "forfærdelige" nyhed så er der sikker tikke nogen som ønsker sig tilbage til den gamle skole,hvor kun læreren bestemte.
Men her er der tale om en voldsom sammenblanding af en hurtig digital samfundsudvikling,detail styring og en voldsom fokusering på systemer og større magt til ledelse.Som Kristian Jensen nævner tror politikere de har forstand på børn og jo der sidder et par lærere i tinget, men jeg tror de har glemt savsmuld. Under alle omstændigheder må området stilles friere og der skal stoles på lærere og pædagoger som så samtidig må erkende at det at kunne lide børn er en forudsætning
og så skal forældre lære at tage medansvar og være gode menneskelige eksempler omkring trivsel og livsglæde,så går det nok alt sammen.

Lars Eriksson

Det mest overraskende er vel, at det kan komme bag på nogen, at eleverne ikke er blevet dygtigere siden reformen. Hvordan kan det være andet end indlysende, at når du skærer voldsomt i den tid, det tager at forberede kvalificeret undervisning - at så svækkes kvaliteten af undervisningen og dermed elevernes læring betydeligt. Som lærer har det været fortvivlende at være vidne til, hvor ødelæggende den reform har været. Lærere er siden reformen gået ned med stress i hobetal, eleverne virker mere trætte og opgivende. Især dygtige lærere forlader folkeskolen, fordi de godt ved, at de ikke kan levere en kvalificeret undervisning under disse betingelser.

På trods af at reformen har været en åbenlys fiasko, bliver politikerne ved med på bizar vis at forsvare reformen... Og derfor vil der formentlig ikke komme nævneværdige ændringer i den håbløse og uigennemtænkte skolereform. For man kan ikke på ingen måde fejle som politiker? Og man kan slet ikke indrømme, at man har taget fejl.

Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese, Rasmus Knus, Flemming Berger, Helene Kristensen og Anders Skot-Hansen anbefalede denne kommentar

Folkeskolen var et studie i magtfordrejning og misbrug af den såkaldt danske model - foruden en demonstration af at den såkaldt røde blok, eller Centrum-Venstre, i dansk parlamentarisme (politik er langt, langt mere end vor fattig(gjort)e parlamentarisme) på akkurat samme vis som de borgerlige (såkaldt blå) regeringer gennem de seneste tredive år ikke anser det som væsentligt/deres opgave at inddrage fagkundskaben og de direkte berørte parter når der skal institutionsreformeres. Vort folkestyre som sådan har altså skabt en stærk empiri for at betydningen er at folket skal styres, ikke at folket styrer. Og hvem kan tro på at demokratiet eksisterer eller kan udvikles hensigtsmæssigt, hvis folket ikke styrer? Svaret er at det kan alle bringes til; der skal bare tilstrækkeligt med afledning, eskapisme, propaganda, manipulation, dissociering og informationskrig til. Problemet er bare at denne tro ikke kan flytte bjergene, selvom håbet altid farves lysegrønt når afmagten iagttages.

Så når folkeskolereformen i sin tilblivelse og udformning udgjorde et uhensigtsmæssigt og umodent makværk, begået af topstyrende bureaukrater, populærpsykologiserende og højt betalte managementkonsulenter samt elitære politikere med trang til selvpromovering, må det følge at virkningerne i overvejende grad er tvivlsomme, uklare og problemskabende, hvis ikke ligefrem ulykkespådragende.

Ligesom de mange andre reformer (politireformen, digitaliseringsreformen, jernbanereformerne, skattereformerne, offentlighedsreformerne, dagpengereformerne, bistandsreformerne, miljøreformerne, flygtningereformerne, butiklukketidsreformerne m.fl.) begået i denne neoliberale epoke.

Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese, Flemming Berger, Helene Kristensen, Anders Skot-Hansen, Ole Frank og Tonny Helleskov anbefalede denne kommentar
Erik Fuglsang

Kristian Jensen
18. januar, 2020 - 09:22
"Politikerne har det jo svært med at holde sig til det de har forstand på."

Jamen politikerne er valgt til at træffe beslutninger. I det omfang, de finder det nødvendigt, lytter de til eksperter, men først og fremmest skal de vel lytte til ders vælgere og ideologi ??

I tilfældet med folkeskolereformen så var det jo klart for enhver, hvilket ærinde Danmarks Lærer Forening var ude i. De var og er ihvertfald ikke - overhovedet - uafhængige eksperter, de var/er part i sagen og har deres helt egen politiske dagsorden. Disse interesser blev ganske vist pakket pænt ind i "børnenes interesser", men sandheden var vel snarere, at de i den grad plejede egeninteresser, og disse egeninteresser handler primært om, at ingen om helst skal blande sig i deres arbejde. Sådan har mange fagprofessionelle i det offentlige det - men dels er der noget, der hedder politisk styring, dels er der noget, der hedder ledelsesretten, uanset man næsten ikke må nævne det.

Erik Fuglsang:
Ledelses ret? Tja nok et meget misbrugt ord i sammenhængen mennesker og trivsel. Det er børn og deres trivsel det drejer sig om og ja de skal have en ballast så de kan blive gode borgere i det system,som nogle gange har fokus på vækst og rigdom og så ind imellem lidt mere humanisme.
Jeg har været leder i 10 år i en daginstitution, men har altid valgt ikke at være mere end de andre,men bevidst om at jeg ud ad til stod med ansvaret,men hvis det personale og de børn der var i vores varetægt ikke trivedes på grund af for stærkt "selvophøjelse" kunne det være lige meget.
En ret er ikke en ret der skal bruges som ret, men nærmere som et privilegium og hermed bruges med omtanke og solidaritet med dem man som leder dybest set er afhængige af.

Hanne Utoft, Lars Eriksson, Carsten Munk, Flemming Berger, Helene Kristensen, Anders Skot-Hansen og Ole Henriksen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Gik det hele ikke ud på at de dovne lærere skulle undervise mere, være på skolen, inkludere elever der før fik specialtilbud og give børnene 45 min. motion om dagen ? Og surprice ungerne kan det samme som før, sådan cirka. Å VA SÅ ?

Hvilken Vibeke Myrup Jensen fra Vive er den rigtige?

SFI-temaet om undervisningstimer og elevpræstationer er udarbejdet af seniorforsker Vibeke Myrup Jensen og Kasper Skou Arendt fra SFI.

Citat fra 2015 - Folkeskolen:

"I det 7 sider lange tema afslutter de: "Forventningen er med andre ord, at skolereformen vil kunne hæve elevernes kundskaber, hvis det gøres på den rigtige måde. Hvad den rigtige måde præcis er, kan forskningen ikke anvise på nuværende tidspunkt, andet end at et positivt udbytte af den længere skoledag stiller krav til både undervisningens form og indhold og til, at man er opmærksom på elevernes trivsel. Forskningen peger dog også på, at skolerne er gode til selv at løse den opgave"."

Hvad er den klare konklusion?

"Den er, at flere studier viser, at antallet af undervisningstimer har haft en betydning, og at selv små ændringer i timetallet gør en forskel. Men samtidig er det også vigtigt at tænke på, at alle undersøgelser er fra tiden før reformen, og skolen ser meget anderledes ud nu, så det er ikke 100 procent sikkert, at vi ville se det samme resultat, hvis vi undersøgte det nu", siger seniorforsker Vibeke Myrup Jensen.

Det er så den samme økonom, Vibeke Myrup Jensen, der netop har lavet det seneste studie.

Erik Fuglsang

Viggo Okholm
18. januar, 2020 - 16:45

Ledelsesretten er først og femmest et arbejdsretligt begreb, som man næppe bryder sig meget om blandt Informations kritiske læsere. Det har rod tilbage i septemberforliget i 1899, som bl.a. fastslog ledelsens ret til at lede og fordele arbejdet. Ledelsesretten er således ikke et begreb, der er udsprunget af mennesker og trivsel, selvom det naturligvis også bør optage enhver leder, og mon ikke også det gør det?

Var du bange for at udøve din ledelsesret, Viggo?
Hvordan mener du, at ledelsesretten bruges med omtanke, Viggo?

Erik Fuglsang

Lars Eriksson
18. januar, 2020 - 13:32

Jeg er med på, at du er arg modstander af folkeskolereformen, og at du ser en stribe dysfunktionelle konsekvenser i dens kølvand.
Mit spørgsmål til dig er:

Anerkender du ledelsesretten i og retten til politisk styring af folkeskolen?

Erik Fuglsang:
hvorfor skulle jeg være bange for det Erik? I min optik er lederen den der tør tage skraldet ud ad til bl.a. og være synlig både med hensyn til børn og forældre og så medarbejdere. En god leder skal kunne stille spørgsmål omkring pædagogik og være igangsætter af nye tiltag så alle udvikler sig i fælles forståelse,hvilket i en børnehave vil sige alle lige fra den evt. langtidsledige,medhjælperen og til pædagogen. Nu er det lidt uden for emnet,men i min tid som leder blev flere opgaver delt ud bl.a. forældrebetaling da børnehaven var en menigheds børnehave uden synderlig kristen islæt.Den der ar bedst til det var en medhjælper- ansvaret var mit. Jeg indgik i en stues arbejde og ja jeg ryddede op på legepladsen, hvilket chokerede en af pædagogerne,det havde de aldrig set fra den tidligere leder. I skoleregi kan det være svært at være synlig men i sin tid hvor mine børn gik i skole gik inspektøren rundt i alle klasser men med naturlig adfærd helt uden store armbevægelser, behøver jeg at sige at den skole fungerede glimrende i de år han var leder?
Man kan som leder sagtens være en del af flokken og alligevel være den der ind imellem må skære igennem.

Erik Fuglsang

ViggoOkholm:

Du skrev:
"Jeg har været leder i 10 år i en daginstitution, men har altid valgt ikke at være mere end de andre,men bevidst om at jeg ud ad til stod med ansvaret,men hvis det personale og de børn der var i vores varetægt ikke trivedes på grund af for stærkt "selvophøjelse" kunne det være lige meget.
En ret er ikke en ret der skal bruges som ret, men nærmere som et privilegium og hermed bruges med omtanke og solidaritet med dem man som leder dybest set er afhængige af."

Når du skriver, at du har valgt "ikke at være mere end de andre", så kunne man måske nok forledes til at tro, at det handlede om, at du ikke helt var parat til at bruge din magt som leder, selvom det nu og har sikkert været påkrævet med en handlekraftig leder......Men stor respekt for at du valgte at løse din lederopgave uden at bruge magt....

God aften.