Rapport: Fattige kvinders ulønnede arbejde er milliarder værd

Uligheden er stadig ekstrem. Ikke mindst fordi fattige - især kvinder - arbejder ulønnet ifølge organisation.
20. januar 2020 kl. 01:02Opdateret 20. januar 2020 kl. 14:51

Der er stadig ekstrem ulighed i verden. Det bekræfter Oxfam Ibis i udviklingsorganisationens årlige ulighedsrapport.

Her fremgår det blandt andet, at en lille eksklusiv klub af milliardærer sidder på store dele af verdens rigdom. Alt imens knokler verdens fattigste - især kvinder - for overhovedet at overleve.

- Uligheden er ude af kontrol, og der er stadig en ekstremt rig elite, som bliver rigere år for år, uanset hvad der sker i verden, siger generalsekretær i Oxfam Ibis Kristian Weise.

- Det står i kontrast til en masse almindelige mennesker, som kæmper for at få hverdagen til at hænge sammen både i Europa og i Nordamerika, men især i verdens fattigste lande, tilføjer han.

Ifølge organisationen sidder verdens 2153 dollarmilliardærer på mere rigdom end 4,6 milliarder mennesker tilsammen.

Mange af de rigeste bliver ifølge Oxfam Ibis rigere af arbejdsfri indtægter fra for eksempel aktier og arv, der i de fleste lande beskattes langt mildere end almindeligt arbejde.

Til sammenligning må millioner af fattige kvinder knokle ulønnet med arbejdet i hjemmet.

- Der foregår en masse ubetalt omsorgsarbejde ude i verden. Det vil sige arbejde, som handler om at få familien til at hænge sammen, og i verdens fattigste lande er det oftest kvinder, der står for det, siger Kristian Weise.

Ifølge Oxfam Ibis har kvinders ulønnede omsorgsarbejde en enorm værdi. Hver dag lægger verdens kvinder således mere end 12 milliarder gratis arbejdstimer på opgaver som madlavning, børnepasning og sygepleje.

Hvis disse timer som tankeeksperiment blev belønnet med en meget lav mindsteløn, ville det løbe op i 10,8 tusind milliarder dollar hvert år ifølge Oxfam Ibis.

Kristian Weise mener, det er på tide at sætte fokus på den ekstreme ulighed. Og den bedste måde at bekæmpe den er ifølge generalsekretæren gennem skatten.

- I mange af verdens fattigste lande er der faktisk vækst. Der er også en elite, der bliver rigere og rigere, men skatten falder på samme tid. Det vil sige, at der ikke er nogen midler til at investere i velfærdsgoder.

- Hvis man formåede at beskatte en smule mere og bruge pengene på offentlige investeringer, så ville rigtig mange mennesker fra den ene dag til den anden få et bedre liv og have mulighed for at arbejde sig ud af fattigdom, siger han.

Oxfam Ibis' analyser er baseret på en rapport om fordelingen af verdens rigdomme, der er udarbejdet af storbanken Credit Suisse.

/ritzau/

Anbefalinger

  • Søren Andersen
Søren Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Thomas Østergaard

Hvis de ulønnede omsorgstimer som tankeeksperiment blev belønnet med samme månedsløn som
Kristian Weise får som generalsekretær i Oxfam Ibis i stedet for "en meget lav mindsteløn", ville de fattige lande med et slag blive verdens rigeste. Og det må vel om noget siges at være omsorgsarbejde, selvom Kristian Weise sikkert vil mene at han er betydeligt bedre til at bekymre sig om ulighed end nogle tilfældige fattige kvinder i Afrika.

Problemet er, at han selv er en stor del af bemeldte ulighed. Og han (ellere rettere, Oxfarm) har vel også købt og betalt en af de Windows licens som har gjort Bill Gates til dollarmilliardær, og hans pension er solidt placeret i virksomheder stiftet af dollarmilliardærer.

I verdens fattigste lande regner man penges værdi efter hvor meget et kilo mel koster. I vores efter devisen "vi er et rigt land, der kan tillade os at betale Kristian Weise 72.520 kr/md for at bekymre sig om uligheden" (retfærdigvis skal det dog siges at 9% af Oxfarms indtægter kommer fra private donorer og indsamlinger mv). Vores model er naturligvis den bedste, når det kommer til at skabe mere rigdom, problemet at valget af model er ulige fordelt...