Snart får fremmedkrigeres børn ikke automatisk statsborgerskab

I sidste uge fremlagde regeringen flere stramninger over for fremmedkrigere. Torsdag er ny lov vedtaget.
23. januar 2020 kl. 07:43Opdateret 23. januar 2020 kl. 11:13

Børn af danske forældre, der fødes i områder, hvor en terrororganisation er part i en væbnet konflikt, skal ikke længere automatisk kunne blive danske statsborgere.

Det er et element i et omstridt lovforslag, som torsdag er blevet vedtaget i Folketinget. S-regering sikrede sig flertal med blå blok. Enhedslisten, De Radikale og SF - regeringens støttepartier - samt Alternativet stemte imod.

Dog er der en undtagelse i loven. Den betyder, at børn, der står til at blive statsløse, stadig kan blive danske statsborgere ved fødslen.

I dag kan børn, som er født 1. juli 2014 eller senere, automatisk få dansk statsborgerskab ved fødslen, hvis far eller mor er dansk.

For børn født før 1. juli 2014 afhænger det blandt andet af, hvilken forælder der er dansk statsborger, og om barnet er født i Danmark eller i udlandet.

I første omgang mødte lovforslaget heftig kritik fra flere kanter. Det risikerede at gøre børn statsløse. Og den kritik lyttede udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) altså til og indførte undtagelsen omkring statsløshed.

- Med lovforslaget lægges der derfor op til, at børn, der fødes i de områder, hvor det er strafbart at indrejse eller opholde sig, ikke automatisk får dansk statsborgerskab ved fødslen. Medmindre barnet bliver statsløs.

- Det vil forhåbentlig afholde danske statsborgere fra at rejse ind i områder med indrejse- og opholdsforbud og stifte familie der, sagde Tesfaye i forbindelse med førstebehandlingen 17. december.

- Vi vil nemlig ikke risikere, at børn ender efterladt i konfliktzonerne som statsløse, lød det fra ministeren.

Lovændringen vil kun gælde for de børn, som bliver født i områderne, efter at loven er trådt i kraft.

Blandt andet Børnerådet og Institut for Menneskerettigheder har kritiseret lovforslaget.

Vicedirektør Institut for Menneskerettigheder Louise Holck har kaldt det et "helt usædvanligt vidtgående forslag, hvor man straffer nyfødte for forældrenes gerninger, bare fordi de er født et forkert sted, og man bryder med helt basale folkeretlige principper".

Lovforslaget er en del af regeringens udspil "Vi passer på Danmark - 8 tiltag mod fremmedkrigere".

Selve loven træder i kraft 1. februar.

/ritzau/

Anbefalinger

  • Gert Romme
Gert Romme anbefalede denne artikel

Kommentarer

Arvesyndens genindførelse.

Anders Graae, Rikke Nielsen, Hans Larsen, Dorte Sørensen, Erik Winberg, Claus Nielsen, Gert Romme og Nike Forsander Lorentsen anbefalede denne kommentar
David Zennaro

Vil det så sige, at børn født i Columbia under borgerkrigen med Farc ville skulle fratages deres statsborgerskab? Eller hvordan afgør man det? Mere magt til ministeren?

Dorte Sørensen

Loven passer fint sammen med Løkke-regeringens lov der giver højre straf i de politiske udpegede boligområder.
Færdig med lighed for loven i Danmark.

Jeg går ud fra, at alle de fremmedkrigertiltagene også gælder kurdere og etniske danskere, som har kæmpet for frihed og demokrati og mod IS. Engang var der noget der hed 'spaniensfrivillige'. De ville vel også blive ramt hvis det var nu om dage. Socialdemokratiet som fascismens håndgangne.
Hvad med danske lejesoldater?

Bent Nørgaard

Problemet er det dobbelte statsborgerskab. Der kan meget nemt være tre statsborgerskaber i spil på samme tid. Far er syrisk/dansk og mor er iransk/dansk. Barnet må sø logisk være syrisk/dansk/iransk. Hvis barnet så er født i en tyrkisk lejr, så har vi en mindre gordiske knude.