Trump foreslår at udvide Nato med lande fra Mellemøsten

USA's præsident mener, at forsvarsalliancen Nato skal lukke lande fra Mellemøsten ind i medlemskredsen.
9. januar 2020 kl. 23:51Opdateret 10. januar 2020 kl. 08:01

USA's præsident, Donald Trump, foreslår at udvide forsvarsalliancen Nato med lande fra Mellemøsten.

- Jeg mener, at Nato burde udvides, og vi skulle inkludere Mellemøsten. Helt sikkert, siger Trump torsdag til journalister i Det Hvide Hus.

Han sætter ikke navn på de lande fra regionen, som ifølge ham burde få en medlemsinvitation. Men han har allerede udtænkt et navn til et udvidet Nato.

- Det kaldes Nato-ME (Middle East, red.). Hvilket smukt navn. Jeg er god til navne.

Ved at tildele Nato en større rolle i Mellemøsten kan USA ifølge Trump mindske sin indflydelse og trække sig i baggrunden

- Og vi kan komme hjem - eller hovedsageligt komme hjem - og bruge Nato i stedet, siger han om det amerikanske militærs tilstedeværelse i Mellemøsten og kampen mod den militante bevægelse Islamisk Stat (IS).

- Det er et international problem. Vi gjorde Europa en stor tjeneste ved at nedkæmpe IS, siger Trump.

Onsdag sagde den amerikanske præsident, at Nato må indtage en større rolle og blive mere involveret i Mellemøsten.

Udtalelsen kom, efter at missiler affyret fra Iran ramte to baser i Irak med amerikanske soldater.

Ingen blev dræbt i angrebet, som var Irans modsvar på det amerikanske militærs drab af den højtstående militære leder Qassem Soleimani.

Senere onsdag lagde Trump i en samtale med Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, vægt på "betydningen af, at Nato øger sin rolle i at forhindre konflikter og bevare fred i Mellemøsten", skriver det amerikanske medie Politico.

Nato oplyste om samtalen, at Trump og Stoltenberg blev enige om, at "Nato kan bidrage mere" til at sikre "regional stabilitet og bekæmpe terrorisme".

Nato blev etableret i årene efter Anden Verdenskrig. Hovedsageligt for at kunne forsvare sig mod mulige krigshandlinger fra Sovjetunionen. Fra oprindeligt 12 medlemslande i 1949, blandt andet Danmark, omfatter alliancen i dag 29 lande.

Med undtagelse af Tyrkiet, som delvist ligger i Asien, er medlemskredsen nordamerikansk og europæisk. Nato er en forkortelse af North Atlantic Treaty Organization.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Også her får Tumpe opbakning fra Frikadellepartiet samt Marcus Knuth, der heller ikke kan få nok af galningen

Teis Dyrvald, Anders Lund, Anders Graae, Peter Beck-Lauritzen, Mikkel Zess, Bjørn Pedersen, Espen Bøgh, Søren Bro og Ole Frank anbefalede denne kommentar

Hvilke lande mon kvalificerer sig til NATO-ME ifølge Trump?

Bum...Bum...

Mon ikke det drejer sig om Israel og Saudi-Arabien?

Flemming Berger, Olaf Tehrani, Bjarne Bisgaard Jensen, Teis Dyrvald, Emil Davidsen, Anders Graae, Alvin Jensen, Peter Beck-Lauritzen, Mogens Holme, Carsten Wienholtz, Bjørn Pedersen, Andreas Lykke Jensen og Søren Bro anbefalede denne kommentar

De lande der kan være tale om i Mellemøsten, besidder ikke de normer og værdier som vi gerne omgiver os med i Vesteuropa.

Store våbenkøbere i Mellemøsten liner altid tegnedrengene i krigsindustrien i Amerika, og det betaler også noget for de våben der gratis leveres til andre i Mellemøsten.

Det vil være et skred imod menneskerettighederne af helt uhørt størrelse, og en polarisering under devisen "hersk og del", med så brutale undertoner, at kendte diktaturer kommer til at ligne spejderdrenge i korte bukser.

Det er ikke noget NATO eller Europa skal eller skal stå inde for, og NATO og Europa skal ikke drives rundt i manegen og være Amerika forlængede krigsarm, sådan som Amerikas Trump og de højreradikale ekstremister vil have det i deres krigsivrige ideologi.

Carsten Munk, Peter Beck-Lauritzen, Mikkel Zess og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Trump taler, som han har forstand til! NATO har bøvl nok med Tyrkiet. Skal NATO udvides, hvad så med at optage Rusland, Saudi, Israel, Iran, ja hele Afrika, Kina og hele fjernøsten? Go' daw do', Trump! Klap kebak'en
Stoltenberg, den krigsgalning, klap kaje!

Martin Mortensen

Mon ikke Trump drømmer om det Amerikansk-Romerske Rige. Lur mig om han ikke på et tidspunkt foreslår, at artikel 22 i USAs forfatning afskaffes, »De er skøre, de romere«.

Dennis Tomsen

Kom frisk.
Israelsk medlemsskab af NATO mod at palæstinenserne får deres egne stat på Vestbreden, som ikke længere er nødvendigt forsvarsmæssigt.
Men så vigtigt er det nok ikke for Israel når det kommer til stykket, vel.

jan henrik wegener

Denne læser finder nu at det som fremtidsvision ville give rigtig god mening i det mindste at tænke forskellige former for organiseret samarbejde hen over Middeelhavet og for den sags skyld Sortehavet. Det kunne jo i en eller anden fremtid godt omfatte både "sikkerhed", økonomi, miljø og mange andre områder. Der har jo igennem mange tusinde år ("altisd") været så mange forbindelser, både handel, migrationer, krig, imperier. Om det så skal være over NATO- modellen er vel en anden sag. "Kejser-modellen" og "Sultan-modellen" er vel også, måske, anakronismer.