Flere end hvert syvende barn får en psykiatrisk diagnose

En forklaring på, at flere børn får diagnoser er, at man er blevet bedre til at spotte dem, mener speciallæge.
25. februar 2020 kl. 23:25Opdateret 25. februar 2020 kl. 23:28

Flere børn og unge får i dag psykiatriske diagnoser. Det viser beregninger fra Kommunernes Landsforening (KL), skriver Jyllands-Posten.

Ifølge beregningerne havde 14,9 procent i 2019 en eller flere psykiatriske diagnoser, inden de var fyldt 18 år. Det svarer til flere end hver syvende unge.

Tallene fra KL viser en stigning sammenlignet med 2012, hvor det gjaldt 11,2 procent af børn og unge.

Søren Dalsgaard, der er professor i psykiatrisk epidemiologi ved Aarhus Universitet og speciallæge i børne- og ungdomspsykiatrien, genkender, at der har været en stigning de senere år.

- Den væsentligste forklaring er for mig at se, at vi er blevet bedre til at spotte de børn, der har brug for hjælp, at det er blevet mindre tabubelagt, og at det er blevet mere almindeligt at tale om, at man har problemer.

- Og den del synes jeg selvfølgelig er super god og vigtig, siger han til Ritzau.

Ifølge Jyllands-Posten er de hyppigste diagnoser adhd eller autisme. Dem havde 22.000 børn og unge under 18 år i 2019, hvilket er 6000 flere end i 2012.

Søren Dalsgaard har sammen med kolleger stået bag et studie, der ligesom KL's beregninger viser, at 15 procent af børn i dag får en psykiatrisk diagnose, inden de fylder 18 år.

Han mener, at der heriblandt kan være tale om børn og unge, der tidligere er blevet overset.

Og det er ofte en stor lettelse for de børn, der får stillet diagnoser.

- Mange børn og unge, som får stillet en psykiatrisk diagnose, oplever det som en lettelse, fordi de får en forklaring på, hvad det er, der foregår, hvorfor jeg har det på denne her måde.

- Det afhænger lidt af, hvad det er for en diagnose, hvordan de reagerer. Men hos de fleste er det egentlig en lettelse at få en forklaring på, hvad det drejer sig om, siger Søren Dalsgaard.

/ritzau/

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er ikke forbudt at tænke et spadestik dybere.
I USA får hvert tiende barn medicin mod adhd. Hvad er det som får diagnosen her?
Lærernes vrede over seneste konflikt tager inklusionen som gidsel i en uhellig alliance med læger og forældre. På trods af, at vi kun skal tilbage til år 2000.
Tag nu konsekvensen og indret institutioner, skoler mm til børnene. Ikke omvendt.
Patienten er systemet, ikke barnet.
https://jyllands-posten.dk/premium/indland/ECE11600869/skole-indrettede-...

Bjarne Bisgaard Jensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

"Den væsentligste forklaring er for mig at se, at vi er blevet bedre til at spotte de børn, der har brug for hjælp, at det er blevet mindre tabubelagt, og at det er blevet mere almindeligt at tale om, at man har problemer."

Hvor bekvemt.

Så behøver vi jo ikke tale om at reformere det menneskefjendske system, vi har fået skabt.

Lise Lotte Rahbek

Jeg har meget ambivalente holdninger til diagnosesamfundet.
På negativsiden må alle diagnoserne stamme fra, at det normale er blevet alt alt for snævert defineret. Mennesker kan ikke længere bare være sig, medmindre de har en diagnose som støtter dette jeg i, at det er tilladt at have det sådan.
På positivsiden ER det en lettelse at få opklaret, hvorfor man/jeg ikke føler sig helt normal, men har nogle problemer, som normalen ikke har.

Men hvem pokker ER normalen, hvem har defineret den, og findes der virkelig mennesker, som ikke har problemer med at passe ind?

Bjarne Bisgaard Jensen, Søren Lind, Joen Elmbak, Henning Kjær, Britta Hansen, Henriette Bøhne og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar
Kent Nørregaard

Det er en direkte konsekvens af at drenges opførsel er blevet erklæret forkert at samfundet. Skolerne er på 3. årti fallit når det kommer til at forstå at ikke alle små drenge på 5-10 kan side stille og nusse med tingene en hel skoledag.

Inspireret af Østrig har man igennem de sidste få år indrettet klasseværelserne i delstaten/byen Bremen i Tyskland på en ny måde: Der står et antal ergometre (cykellignende træningsudstyr), hvorpå der er monteret en skrivebordsplade, og fordi succesen er så stor, nu også et løbebånd i nogle klasser.

Har kun fundet dette udklip fra en bog på engelsk, alt andet materiale jeg har kunnet finde var på tysk.

https://books.google.dk/books?id=hCaeDwAAQBAJ&pg=PA464&lpg=PA464&dq=ergo...

Jeg tør vædde på, at mange eller måske endda de fleste af de diagnosticerede børn bliver medicineret med Ritalin og lignende. Mon ikke, man burde først afprøve sådan en genial metode som motion under undervisningen først?

Vi alle kan/vil ikke være i den samme kasse. Så hvis du falder ude for, så må der jo være noget galt med dig, så her er et klistermærke(diagnose) på at der er noget galt med dig.

Det er alt for nemt at få et klistermærke på sig, men ikke så nemt at få det fjernet igen.(kan være umuligt) Og så deler de dem ud som om der ikke er nogle konsekvenser forbundet med dette.

For nogle er det en forklaring på hvem og hvorfor de er.
Andre er det en dom, de ikke kan slippe af med igen.

Til dem men en diagnose.
Din diagnose er ikke den du er, la den ikke definere hvem du er, det gør du selv.

Skadelige kemikalier i jord, vand, mad, brugsgenstande, stigende niveuaer af elektromagnetisk- og mobil-stråling/elektro-smog, generel forurening, unødvendige kemikalier i vacciner, dårlig/manglende opdragelse, fordummet, dårlig, urolig kultur, både på TV og tablet, generel stress og jag, fordømmelse af små drengens naturlige opførsel...

Det er vel snarere en overraskelse at det ikke er flere end 1 ud af 7 der diagnosticeres! Livet er sejt og levedygtigt, når alt kommer til alt... !