FN: Ikke ét land gør nok for børns helbred og fremtid

Verden som helhed fejler i forhold til at beskytte børn, mener FN. Særligt klimaet er en trussel på lang sigt.
19. februar 2020 kl. 02:54Opdateret 19. februar 2020 kl. 07:10

En ny FN-rapport fastslår, at alle børns helbred er truet af klimaforandringer, dårlig kost og flere andre faktorer.

Det oplyser Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i en pressemeddelelse onsdag.

Heri konkluderes det, at "ikke ét land i tilstrækkelig grad beskytter børns helbred, miljø og fremtid".

Rapporten "A Future for the World's Children" vurderer på baggrund af en række parametre, hvordan børn har det i forskellige lande nu.

Derudover ses der på, hvordan landene klarer sig i forhold til CO2-udledninger, der påvirker børns fremtid.

På den baggrund når rapporten frem til, at Danmark ligger nummer seks blandt 180 lande, i forhold til hvor godt børn trives.

Til gengæld placerer danskernes CO2-udledning Danmark på en 135.-plads i en kategori, hvor udledninger ses som en målestok for "et lands trussel mod fremtidens børn".

Rapporten er udfærdiget af 40 eksperter i børn og unges helbred.

Den er blevet til i et samarbejde mellem WHO, FN's Børnefond (Unicef) og tidsskriftet The Lancet.

- Børn må kæmpe med trusler verden over, som man ikke kunne have forestillet sig for blot få generationer siden, fra klimakrisen til fedme til skadelige reklamer, siger Henrietta Fore, Unicefs generaldirektør i en meddelelse.

Generelt klarer rige lande sig godt i rapporten i forhold til børns trivsel. Det gælder blandt andet Norge, der ligger øverst på ranglisten, og Sydkorea og Holland på de næste to pladser.

Imens ligger udviklingslande som Den Centralafrikanske Republik, Somalia og Niger helt i bund.

Når der ses på landenes CO2-udledninger, som ifølge FN er en af de afgørende trusler mod børn, er ranglisten til gengæld i store træk vendt om.

Generelt tegner rapporten et dystert fremtidsbillede.

- På trods af forbedringer i børn og unges helbred over de sidste 20 år er udviklingen stagneret og ser ud til at blive rullet tilbage, siger tidligere premierminister i New Zealand Helen Clark, der har været med til at lede kommissionens arbejde.

- Det anslås, at omkring 250 millioner børn under fem år i lav- og middelindkomstlande ikke når deres fulde udviklingspotentiale på baggrund af mål for vækst og fattigdom.

Professor Anthony Costello, leder af Institute for Global Health ved University College London, siger ifølge nyhedsbureauet AFP:

- Det store budskab er, at ikke et land beskytter børns helbred i dag og i fremtiden.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Et nedslidt demokrati som det danske, der hævder at borgerne er frie og at retfærdigheden råder, motiverer desværre politikerne til at opgive kampen mod børnefattigdommen af ​​hensyn til væksten i erhvervslivet. Derfor er der stadig så mange børn som vokser op i fattigdom; politikernes prioriteter ligger hos erhvervslivets, deriblandt især bankernes interesser.

Børnefattigdom er måske den største udfordring, som vi står over for i vores fremtidige søgen efter social retfærdighed. Fattigdom er velkendt for at være den største faktor i tab af forventet levealder. Med andre ord berøver man bevidst 64.5000 børn årtier. Børn i Danmark må kæmpe med trusler mod deres livslængde og andre problemer, som man ikke kunne have forestillet sig for blot få generationer siden.

Hvorfor forøger vi den alvorlige sociale, psykologiske og fysiske skade, som fattigdom forårsager i vores samfund. Mens de liv, de fleste af middelklassen lever, er blevet mere luksuriøse og behagelige sammenlignet med før, ser vi i disse år ikke ud til at være i stand til at udrydde fattigdommen. Så hvad eller rettere hvem forhindrer os i at forbedre forholdene for børnene i Danmark, hvor der er tusinde af milliarder kroner akkumuleret i toppen af samfundet? Manglende omfordeling af de ufattelige rigdomme der er i Danmark, skal ses som en målestok for landets ligegyldighed overfor børnenes fremtid.

Det ville selvfølgelig være nemmest at hævde, at antidemokratiske holdninger og fjendtlighed over for værdier som frihed, tolerance og solidaritet kun kan findes blandt de neoliberale politikere og lobbyfirmaer: Politiske, økonomiske og intellektuelle eliter har altid været drivkraften for de sociale nedskæringer og udtryk for intolerance og undertrykkelse, der er utænkelige for et virkelig frit og retfærdigt samfund. Men fortalerne for de sociale nedskæringer rækker helt ind i halvdelen af den såkaldte sociale eller røde blok:
https://www.avisen.dk/vigtigste-politiske-reformer-og-beslutninger-2007-...

Folketingsmedlemmerne fortsætter med at indføre deres neoliberale politikker der forværrer fattigdommen. Endvidere nægter de at rulle reformerne/nedskæringerne tilbage. Flere politikere udtrykker tvivl om nytten af ​​udviklingsbistanden og hævder at markedet er en mere effektiv mekanisme til vækst og til sidst fattigdomsbekæmpelse. Disse negative holdninger til solidaritet bør ikke overraske os, da de altid har eksisteret i den rigdom-centriske ideologi.

Alle fattige børns helbred er truet af klimaforandringer, dårlig kost og flere andre faktorer. Verden som helhed fejler i forhold til at beskytte børn. Det gælder også for Danmarks vedkommende. Det er vanskeligt at fastholde, at vi lever i et retfærdigt samfund, når børnefattigdommen minder os om den dystre virkelighed, som livet for mange børn er.

Danmarks CO2-udledninger er ifølge FN er en af de afgørende trusler mod landets børn. Generelt tegners der et dystert fremtidsbillede, da reduktionen af CO2 kun stiger år for år. Fattigdom rammer næsten halvdelen af ​​udviklingslandene ifølge Verdensbankens statistikker. Ekstrem fattigdom rammer en milliard mennesker. Mens lande i det sydlige land er hårdest ramt, skånes ikke lande i nord. Derudover øges ulighederne i verden. Den øges lige så meget inden for lande som mellem lande, samtidigt med at verden aldrig har været så rig som den er i dag. Indtægterne for de superrige vokser markant hurtigere end verdensvæksten, og hver dag dør 50.000 mennesker af fattigdomsrelaterede årsager. Men på trods af mange rapporter, resolutioner og FN-erklæringer accepteres det stadig ikke herhjemme, at fattigdom er en krænkelse af menneskerettighederne.

Egentlig er det ganske sørgeligt.

Verden beskytter de riges interesser, - de udnyttendes interesser, - de, i øvrigt ret ligegyldige, nationale interesser, - handelsinteresser og så videre. Men altså - man beskytter ikke borgerne, og slet ikke børnenes interesser.

Fra dansk side er det beskæmmende, at FN's Konvention om Barnets Rettigheder, der er godkendt af 191 lande, end ikke findes med i dansk lovgivning overhovedet. her har nazismens udryddelse af bl.a. børn end ikke haft indflydelse på holdningerne.

Sagen er i sin makabre og krystalklare enkelthed:
I henhold til kgl. resolution af 5. juli 1991, og efter at Folketinget den 31. maj 1991 har meddelt sit samtykke dertil, har Danmark ratificeret en på De Forenede Nationers generalforsamling den 20. november 1989 vedtaget konvention om Barnets Rettigheder.

Altså for 29 år siden ratificerede det danske Folketing FN's Konvention om Barnets Rettigheder. Og har siden automatisk godkendt alle de ændringer og tilpasninger, der løbende er foretaget. Men altså - indarbejde denne vigtige konvention i dansk lovgivning, så den også kan virke i Danmark, det har det danske Folketing altså ikke haft vilje til.

Og hvad er politikerne så bange for?
- Er det at sende syge og handikappede flygtningebørn ud af landet?
- Er det at smide familier med børn ud af de af politikerne udpegede ghettobebyggelser?
- Er det uheldigt og ofte ulovligt anbragte børns forhold?
- Er det besparelser på skoler og børnepasninger?
- Eller hvad er grunden, og skal der gå yderligere 1/3 af et århundrede inden der sker noget i Danmark?