Fock om personsag: Jeg har ikke rusket i nogen

Alternativets politiske leder, Josephine Fock, afviser pure, at hun skulle have haft en ubehagelig stil.
26. februar 2020 kl. 14:14Opdateret 26. februar 2020 kl. 15:49

Alternativets politiske leder, Josephine Fock, genkender ikke billedet af, at hun skulle have rusket i ansatte.

I en artikel i Information siger unavngivne kilder, at Josephine Fock har haft en ubehagelig ledelsesstil i perioden 2015-2018, har råbt af folk og i flere tilfælde har rusket i folk.

- Jeg har ikke rusket i nogen. Hverken medarbejdere, frivillige eller venner for den sags skyld. Jeg ved jo ikke, hvem det er, der har udtalt sig til Information. Det berører mig dybt, siger Josephine Fock til TV2 News.

Hun siger yderligere:

- Jeg sætter en ære i at opføre mig ordentligt, særligt som leder. Men der er ingen tvivl om, at vi på det tidspunkt var en spritny organisation, vi var ildsjæle. Vi skal pludseligt til at være professionelle. Der var der forskellige opfattelser af, hvad det var, at udøve ledelse.

Josephine Fock opfordrer dem, der har udtalt sig til Information, til at stille sig frem. Hvilket ingen ifølge hende har gjort over for hovedbestyrelsen.

- Disse anklager kommer helt bag på mig. Og derfor har jeg også sagt, at hvis nogen sidder med oplevelser, de føler har været grænseoverskridende, så vil jeg gerne snakke med dem, siger hun til TV2.

Josephine Fock blev 1. februar valgt til politisk leder af Alternativet. Folketingsgruppen havde ønsket Rasmus Nordqvist, men erklærede sig klar til at samarbejde med den nye leder.

Tirsdag aften holdt Alternativets hovedbestyrelse et møde med Josephine Fock, hvor de erklærede deres støtte til hende som politisk leder.

Josephine Fock siger, at hun har brugt den seneste måned på at samle partiet.

- Der har været en del uro. Folketingsgruppen bakkede mig som bekendt ikke op. Så vi har skullet bruge noget tid på at finde hinanden.

Den politiske leder siger, at alle i folketingsgruppen er klar til at samarbejde med hende, men tilføjer præmissen "nogle mere end andre".

Adspurgt om, hvem der skeles til, siger Josephine Fock:

- Det kunne blandt andet være Uffe Elbæk, det kunne også være Rasmus Nordqvist.

Uffe Elbæk er forhenværende politisk leder og stifter af Alternativet. Rasmus Nordqvist var politisk ordfører og stillede også op til posten som politisk leder. Han trak sig som politisk ordfører oven på valget af Josephine Fock.

Josephine Fock siger, at hun gerne vil have et godt samarbejde med de to.

- Jeg har hele tiden sagt, at Rasmus Nordqvist ville være en fremragende politisk ordfører, siger Josephine Fock og siger om Uffe Elbæk:

- Nu er det jo ikke mig, der har presset Uffe Elbæk ud. Han har selv valgt at trække sig. Og så er jeg blevet valgt.

- Jeg har et meget, meget stort folkeligt mandat. Noget af det, der er gået galt, det er, at der er kommet en distance til baglandet fra folketingsgruppen. Det er ikke kun folketingsgruppen, der er vigtig. Det er hele organisationen.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anders Sørensen

- Jeg sætter en ære i at opføre mig ordentligt, særligt som leder

Så hvis man ikke er leder, kan man opføre sig uordentligt? Det lyder lidt som en indrømmelse af at have rusket sig til toppen og dernæst benægte ruskeri.

Sikke noget sludder. Du udskifter "særligt" med "kun", og påstår derefter, at hun indrømmer det, hun udtrykkeligt benægter. Og "rusket sig til toppen" - den forlod hun jo tværtimod efter konflikterne i Folketingsgruppen. Men du mener måske, at hun har rusket sig til de mange stemmer, hun fik 1. feb. Sikken i hærdighed.

Anders Sørensen, det er en klassisk ledelsesretorik - som dækker over at der i ledelsesfilosofien (bl.a. induceret af Edgar Schein) råder en diskurs om at en leder særligt kulturbærende og særligt iøjnefaldende ... og JF søger vel egentligt blot at fortælle at hun har en forstærket opmærksomhed på at agere 'ordentligt' som leder.

"- Jeg har et meget, meget stort folkeligt mandat. Noget af det, der er gået galt, det er, at der kommet en distance til baglandet fra folketingsgruppen. Det er ikke kun folketingsgruppen, der er vigtig. Det er hele organisationen."

Hvordan kunne dette alligevel komme bag på alternativisterne? De talte jo direkte om dette tema, helt fra starten af ... og det er jo et centralt opmærksomhedspunkt, som tilmed kan være afgørende for om en folkelig bevægelse skal forsøge sig med en parlamentarisk spydspids eller ej. Man kunne nok have forventet at bevægelsen/partiet havde organiseret sig forebyggende på et sådant område, Alternativets ledelse havde jo en hel del parlamentarisk og folkebevægelsesmæssig erfaring at trække på i deres kreds, ligesom der jo også var en del ledelseserfaring. Man har åbenlyst enten sovet eller feste i timen.

Anina Weber, Jeppe Hansen og Rasmus Knus anbefalede denne kommentar

"Som dem der ikke bakker op om hende, peger hun på Uffe Elbæk og Rasmus Nordqvist."

Sikken en gyserafslutning på artiklen.

Der var en del fester, og en grænseoverskridende kultur, med seksuelle krænkelser. De ansatte klagede i en mail over det - ikke over Fock. Hun tog sig af det, og René Gade sagde i nov 17 at der var noget galt. Flere af Uffes tro væbnere stoppede så.
Det var i perioder kaotisk pga en vrimmel af unge uprøvede frivillige, kaospiloter, folkevalgte, mm. Det var nok svært at skabe struktur i de rammer, og der er nok blevet "dikteret" ind imellem.
Men ingen vold, ingen rusken. Det er rygter, som opstår, og har deres eget liv..

Der var en del fester, og en grænseoverskridende kultur, med seksuelle krænkelser. De ansatte klagede i en mail over det - ikke over Fock. Hun tog sig af det, og René Gade sagde i nov 17 at der var noget galt. Flere af Uffes tro væbnere stoppede så.
Det var i perioder kaotisk pga en vrimmel af unge uprøvede frivillige, kaospiloter, folkevalgte, mm. Det var nok svært at skabe struktur i de rammer, og der er nok blevet "dikteret" ind imellem.
Men ingen vold, ingen rusken. Det er rygter, som opstår, og har deres eget liv..

peter juhl petersen

Sidder efterhånden tilbage med en noget ambivalent følelse !
Er det b utænkeligt at hele scenariet kan være iscenesat og orkestret ud i offentligheden af magtfulde fløje i partiet ?
Så "Lippert",- og jeg oplevede bare den sædvanlige selvfede og konstant afbrydende studievært iscenesætte sig selv,-og et "offer" i et forhør som havde svært med at få ordlyd og forklare/forsvare sig og nærmest opgivende måtte svare og benægte på det handlingsforløb som pressen smovser i.
Man må nu virkelig se frem til hvem disse "ruskede" personer er,- og i så fald også hvordan og hvorledes lige denne afruskning har fundet sted. Hvis det hele bare er "Viel Geshrei doch wenig Wolle",-eller måske kun endda kun en halv vind og fabrikeret, så er krisen da endnu værre end hidtil antaget i Alternativet, og nærmer sig så mere det skandaløse !

Kent Nørregaard

Vi ved jo ikke hvad Fock mener når hun siger "rusket". Hendes definition lader jo til at afvige fra det andre kalder at ruske.

Fordi at Fock ikke er en seksuel krænker er det vidst ikke noget bevis for at hun ikke krænker på andre måder. Det der ned at stå tæt på folk og råbedem op i ansigtet siger nohet om athende skal man holde sig fra.

jens peter hansen

Skulle Fock være dårlig til at sælge billetter så er de anonyme og en tidligere pressechef da vist ved at aflyse hele forestillingen.