Landbruget kalder til stormøde efter massive mængder nedbør

Kommuner svigter opgaven med at aflede store mængder vand, mener landbruget, der kalder til stormøde om sagen.
21. februar 2020 kl. 10:35Opdateret 21. februar 2020 kl. 10:38

Den seneste tids store mængder nedbør får nu landbruget til at indkalde til et stormøde om situationen.

Ikke kun for landmænd, men for alle der er berørt af problemet.

- Det her er jo ikke kun et problem, der handler om vand på markerne. Der er rigtig mange, der får ødelagt værdier og ejendomme.

- Derfor mener vi, der er brug for handling, siger Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer.

Normalt falder der 43 millimeter nedbør i februar. Men flere steder er der ifølge Danmarks Meteorologiske Institut faldet mere end 125 millimeter.

De seneste dages regn har fået flere åer og vandløb til at gå over deres bredder, og i Horsens blev beboere evakueret af frygt for oversvømmelser.

Problemet er ifølge Martin Merrild, at centrale vandløb som eksempelvis Gudenåen og Storåen i Midt- og Vestjylland ikke kan klare opgaven med at aflede vandet.

Det skyldes ifølge formanden, at kommunerne, der har ansvaret for vandløbene, i nogle tilfælde svigter deres opgave.

- Vi skal have undersøgt vandløbenes evne til at lede vand væk, og så skal vi har kortlagt behovet for oprensning og udvidelse af vandløbene.

- Så skal der laves nogle forvaltningsplaner for vandløbene, som de kommuner, hvor vandløbene passerer, skal sikre bliver overholdt, siger Martin Merrild.

Han er med på, at hans egne medlemmer, landmændene, også har et ansvar for at sikre, at drænrør på markerne ikke stopper til.

- Vi har også en del af ansvaret, men det hjælper jo ikke meget, hvis der ikke er plads i åer og vandløb til, at vandet kan ledes væk, siger Martin Merrild.

Det er en overvejelse værd, om forvaltningen af vandløbene i virkeligheden burde varetages af regionerne, mener Martin Merrild.

- Det kan jo ikke nytte noget, at en kommune sætter en plan i gang for et vandløb, hvis den plan så ikke bliver overholdt af de andre kommuner nedstrøms vandløbet.

- Så hvis ikke kommunerne kan koordinere indsatsen, så er det måske en anden myndighed, der skal tage over. Det kunne naturligt ligge hos regionerne, siger han.

Mødet finder sted 29. februar i Brædstrup.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Per Christiansen

Åløb er jo ikke afvandings kanaler for landbruget.
den sang kommer jo altid op når naturen diller lidt.
Måske men skulle have fokus på hvor de forbudte sprøjtemideler kommer fra og hvem der bruger dem
men naturligvis skal der nok noget regnvejr tilskud til

Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Arendal, Torben Bruhn Andersen, Søren Fosberg, Anders Reinholdt, Erik Winberg, Gert Romme, René Arestrup, Steffen Gliese, Ejvind Larsen, Alvin Jensen og Søren Bro anbefalede denne kommentar
Carsten Svendsen

For 1½ år siden ville landbruget have tørkehjælp i form af skattelettelser.

Torben Arendal, Hans Larsen, Søren Fosberg, Anders Reinholdt, Erik Winberg, Ejvind Larsen og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Jens Mose Pedersen

Hvis man nu lod engarealer være uopdyrkede og lod dem oversvømme når det regner meget, så ville det sikkert hjælpe.
Hvis man ikke tillod byggeri tæt på åer og søer, hvile det sikkert hjælpe.
Der var en mand i TV avisen som brokkede sig over at bævere byggede dæmninger så hans jorde blev oversvømment. Pointen er at så skal de arealer måske slet ikke dyrkes.
Hvis man tog alle lavbundsjorde ud af drift ville det gavne CO2 regnskabe ganske gevaldigt og samtidig give arealer som kan oversvømmes.

Mikkel Zess, Carsten Svendsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek, Torben Arendal, Søren Heinesen, Estermarie Mandelquist, Hans Larsen, Randi Overgård, Torben Bruhn Andersen, Dan D. Jensen, Søren Fosberg, Anders Reinholdt, Flemming Berger, Torkil Forman, Erik Winberg, Gert Romme, Palle Yndal-Olsen, Rasmus Knus, Steffen Gliese, Ejvind Larsen, Hanne Utoft, Annika Rasmussen, Torben K L Jensen, Kim Houmøller, David Zennaro, Carsten Mortensen, Søren Andersen, Alvin Jensen og Søren Bro anbefalede denne kommentar

Det kan kun blive værre.
Jeg har forstået på Landbrug og Fødevarers kommunikationsafdeling, Aarhus Universitet, at alternativet til danmarks areal forbrug på størrelse med sjælland, som bliver brugt i sydamerika til produktion af foder for primærk kvægopdræft, at alternativet til denne opdykning er en parkeringsplads. Det må det jo være alt den stund at forudsætninger i deres beregninger er, at den alternative arealudnyttelse ikke har betydning for co2 udledningen. Den kvalitet har en parkeringsplads. Sikre, stabile beregninger.

Det er jo ret indlysende, at hvis vi nu skal til at have danske parkeringpladser, fx. en på størrelse med sjælland i sydamerika, så vil det kun give endnu større problemer med vandafledningen og oversvømmelser.

Det tænker jeg må være det vægtigste argument i debatten. Det nytter jo ikke noget at en femtedel af jorden skal laves om til parkeringsplads. Alle kloarkerne skal jo bygges i træ og ikke beton.

Der er ikke andet for end at få fræset de kanter til, og få rettet åen lige igen.

Torben K L Jensen

Det bliver jo både varmere og mere regnfuld - måske mere i retning af Po-sletten i Italien hvor man har dyrket ris i århundrededer - risprodukter som "Maizena"

Carsten Munk, Steffen Gliese og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Og de skønne risottoris, Torben K L Jensen, ligesom det ikke kun er i Camarque, at man dyrker de gode, røde ris.

David Zennaro, Torben K L Jensen og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
René Arestrup

De øgede nedbørsmængder skyldes jo i høj grad CO2-udledning og deraf følgende klimaforandringer - forhold, som landbruget har et betydeligt medansvar for.

Derfor er det ynkeligt, når landbruget nu - igen, igen - forlanger, at naturen må tilpasses landbrugets behov - konkret et krav om at vores vandløb skal omdannes til afvandingskanaler, uden smålig skelen til flora, fauna, biodiversitet og herlighedsværdier.

Mikkel Zess, Carsten Svendsen, Søren Mortensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek, Estermarie Mandelquist, Hans Larsen, Torben Bruhn Andersen, Søren Fosberg, Lillian Larsen, Anders Reinholdt, Flemming Berger, Torben K L Jensen, Erik Winberg, Ole Henriksen, Gert Romme, Søren Bro, Jeppe Lindholm og Palle Yndal-Olsen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Landbruget har beslaglagt 62% af Danmarks landområder. Så hvor skal vandet ledes hen? Ud på vejnetter måske? Eller ind i byerne? 80% af produktionen eksporteres, samtidig med at landbruget er godt på vej til at ødelægge vores drikkevand.

Så hvad med at lukke 50% af landbruget ned og tilplante resten med skov, samt omstille den resterende produktion til økologisk bæredygtighed? Der vil fortsat være rigeligt med fødevare til at brødføre befolkningen.

Palle Yndal-Olsen, Torben Arendal, Estermarie Mandelquist, Hans Larsen, Flemming Kjeldstrup, Torben Bruhn Andersen, Søren Fosberg, David Zennaro, Anders Reinholdt, Flemming Berger, Erik Winberg og Søren Bro anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Ulovlige sprøjtemidler er fundet i grundvandet i Hjørring, Billund og Holbæk indtil videre - Gæt en gang hvem der er ansvarlig for det.

Mikkel Zess, Torben Arendal, Estermarie Mandelquist, Torben Bruhn Andersen, Torben K L Jensen og Søren Fosberg anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

I over 40 år har vi vist landbrugets kemikalie udledning vil ende med at ødelægge grundvandet.

I over 40 år har vi vist det vil ende galt med udledning af drivhusgasser.

I over 40 år har vi stort set intet seriøst gjort for at stoppe nogen af delene

I over 40 år er det de samme overskrifter man kan læse igen og igen og igen, igen. En masse vrøvl, øvl og bøvl.

- Tragikomisk og sort i højeste potens, samt moderne menneskelig.

Søren Fosberg

Problemet er at de økonomiske vilkår holder landbruget i et jerngreb som ikke værdisætter tabet af natur og biodiversitet, et forhold der gælder overalt i det markeds økonomiske system og som er årssgen til at vi vælger teknologier, produktionsmetoder og levevis som leverer kortsigtet profit men til gengæld undergraver vores eksistensgrundlag.

Nu er naturens bufferkapacitet opbrugt, festen er ved at være slut og økonomien vil kollapse sammen med det økologiske system. Det er helt efter bogen. Fremtiden vil ikke bringe overraskelser men begivenhederne vil bekræfte alle forudsigelser og advarsler.

Og landbruget lægger skylden på samfundet. Det har faktisk ret. Vi skulle have nationaliseret landbruget for længe siden. Det er alt for vigtigt til at bliver drevet efter privatøkonomiske principper og vilkår.

Mikkel Zess, Palle Yndal-Olsen, Torkil Forman, Anders Reinholdt, Flemming Kjeldstrup, Torben Bruhn Andersen og René Arestrup anbefalede denne kommentar
Flemming Kjeldstrup

Utroligt at landbruget kan blive ved med at smadre landskabet og modtage betaling for det. Danmark har ingen gavn af det.

René Arestrup

Landbrugets organisationer synes at have en meget kort hukommelse. For godt 50 år siden insisterede landbruget på, at DKs vandrigeste å - Skjern Å - skulle kanaliseres for at skabe effektiv afvanding og indvinde ny landbrugsjord. Resultatet var en fuldbyrdet katastrofe. Økosystemet i Skjern Å led uoprettelig skade. Fx var den sidste vilde laksebestand i DK kun en hårsbredde fra helt at uddø. Og den jord, der blev indvundet, var, viste det sig, uproduktiv lavbundsjord.

Så, for at skære det ud i et sprog også landmænd burde forstå: Først brugte samfundet millioner på at tilgodese landbrugets ønsker. Dernæst - da det viste sig at være en mindre god idé - brugte samfundet nye millioner på at føre Skjern Å tilbage til sit oprindelige løb.

Og hvad burde læren være? At man ikke skal lytte til krav, der udelukkende tager afsæt i landbrugets snævre økonomiske interesser.

Lise Lotte Rahbek, Hans Larsen og Mikkel Zess anbefalede denne kommentar