Minister vil sætte batteridrevne tog på skinner inden 2030

Delstrækninger, som ikke bliver elektrificeret med køreledninger, skal have batteritog, siger Engelbrecht (S).
13. februar 2020 kl. 21:31

Danske togpassagerer skal ifølge transportminister Benny Engelbrecht (S) kunne køre med grønne og vibrationsfrie tog, der bliver drevet frem af strøm fra batterier i løbet af de næste ti år.

Det skriver Politiken fredag.

Hidtil har det krævet køreledninger langs skinnerne at køre elektriske tog.

Og køreledningerne findes kun langs cirka halvdelen af det danske skinnenet.

I løbet af de seneste år har de største togproducenter imidlertid lanceret modeller med batterier, som det kendes fra elbiler.

Fire af producenterne har lagt billet ind på at køre strækningen mellem Hillerød og Helsingør, der lægger skinner til den første danske test af batteritog.

Står det til transportminister Benny Engelbrecht (S), er det kun begyndelsen:

- Potentialet er, at alle delstrækninger på den danske jernbane, som ikke bliver elektrificeret med køreledninger, får batteritog, siger han til Politiken.

- Det kan effektueres på denne side af år 2030, og derfor er det relevant at teste batteritogene nu og ikke først på et senere tidspunkt, tilføjer ministeren.

Han er i dialog med den tyske delstat Slesvig-Holsten, der allerede har bestilt 55 batteritog.

De bliver leveret i løbet af to-tre år. Dem ser Benny Engelbrecht gerne fortsætte over grænsen til Sønderborg og til Trekantsområdet:

- Batteritog er både et klimatiltag og giver mindre vedligeholdelse. Det er langt billigere end at hænge køreledninger op på nye strækninger.

Danmark investerer ifølge Politiken i forvejen 13 milliarder kroner i at sætte køreledninger op langs jernbanen og bygge broer om, så der er plads til eltog.

Det ændrer ministerens udmelding ikke på. Logikken er, at batterierne mangler kapacitet til at trække godstog og hurtigtog, men egner sig godt til mindre regionale strækninger.

/ritzau/

Anbefalinger

  • Alvin Jensen
  • David Zennaro
  • Jens Flø
  • Peter Knap
Alvin Jensen, David Zennaro, Jens Flø og Peter Knap anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kristian Jensen

Det er lidt tåbeligt at udstyre tog med batterier, når man kan lægge strømmen ned i skinnerne stedet. Hvis man er bange for at folk skal få stød af skinnerne, kan man jo overføre strømme med et magnetfelt, på samme måde som man lader en tandbørste. Så slipper man også for dyre batterier, som skal bruge tid på at lades op før de virker.

Carsten Munk, Per Torbensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Bo Holm Jacobsen

Om lithiumbatterier er "grønne"? Ordet grøn er en upræcis samlebetegnelse for reduktion af drivhusgasser, forurening, biodiversitetstab osv.. Lithiumbatterier er i hvert fald ret gode til at gemme kulstoffri strøm.
Jeg forstår ikke artiklens sidste sætning: "Logikken er, at batterierne mangler kapacitet til at trække godstog og hurtigtog, men egner sig godt til mindre regionale strækninger."
Tog er mere energivenslige end biler, så det må betyde, at per ton transporteret nytelast skal der mindre energi til. Hvorfor skulle det så være et større problem for godstog/hurtigtog end for en Tesla? Det er korrekt, at batterierne sikkert vil fylde et par ekstra godsvogne, hvis toget er tungt og skal køre langt, men relativt til nyttelasten sikker en del mindre end i en Tesla. Desuden behøves kun få opladepunkter (hovedstationerne), så det skulle da være tæt på en no-brainer at få det til at fungere.

Torben K L Jensen

Ro på Lise - Der er en rivende udvikling i gang med batteri-teknologi mest med at finde stoffer der kan erstatte lithium i kemisk lagring som i dag med den nye sort - Graphene og superladere med høj spænding. Kuppet i Bolivia skyldes deres store lithium ressourcer som Morales ville nationalisere er også én af grundene.

Carsten Svendsen, Alvin Jensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Torben K
Glimrende. Det ville være temmelig dumt, hvis vi bare byttede afhængigheden af brændstoffer ud med afhængighed af andre stoffer, som slipper op eller monopoliseres af nationale interesser.

@Bo Holm Jacobsen
Det skyldet afstande og opladningstider. Togene køre jo frem og tilbage. Derudover har elbiler meget mindre rækkevidde når man køre til og det gælder naturligvis også for tog. Og et stort gostog skal du oven i det sammenline med ikke en, men 50-1000 lastbiler da de i danmark må være på 140 aksler.

Carsten Svendsen

Det ville kunne byde på en oplagt mulighed for "felt-test" af ny batteri-teknologi, da kravene til lav vægt og kompakt udformning blot ville være begrænset af at "batteri-tenderen"(kan hurtigt kobles af/på og lades uafhængigt af toget) skal være lav nok til at lokomotivføreren kan se hen over den.
Et tog producerer ikke mikroplast(dækslid) som en bus/bil gør uanset fremdriftsmiddel.

Komprimeret Brint/Hydrogen/H2 gas til de elgenererende brændselsceller ind i togene. Gasden kan DK selv fremstille fra vindmølleenergi i vind overskudstider. Dette system findes allerede forlængst i pesonbiler såsom MIRAI og har altså stor energitæthed ift egenvægt. Affaldsprodukter? Det rene vand!