Rapport: Ledige indvandrerkvinder føler pres for ikke at tage job

Nogle etniske minoritetskvinder siger på jobcentre i København, at de føler sig presset til ikke at tage job.
18. februar 2020 kl. 22:58Opdateret 19. februar 2020 kl. 09:06

Ledige etniske minoritetskvinder har en oplevelse af, at de bliver presset af deres familie eller omgangskreds til ikke at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Det skriver Berlingske.

I en undersøgelse blandt jobcentermedarbejdere i København svarer hver tredje, at vedkommende inden for det seneste år har mødt etniske minoritetskvinder, som direkte har givet udtryk for et sådant pres.

Det kan eksempelvis være en ægtefælle, der har presset på for at komme med til samtaler på jobcentret. De ansatte oplever også, at kvinderne føler sig tvunget til ikke at tage job, hvor de skal arbejde med mænd.

Det kaldes også negativ social kontrol, når eksempelvis et familiemedlem forhindrer et andet familiemedlem i at bestemme over vedkommendes eget liv.

Undersøgelsen er baseret på et spørgeskema, der er besvaret af 388 medarbejdere på jobcentre i Københavns Kommune.

Resultatet kommer bag på Cecilia Lonning-Skovgaard (V), der er beskæftigelses- og integrationsborgmester i København.

- Nu har man i mange år talt om, hvorfor etniske kvinders erhvervsfrekvens er så lav, som den er.

- Så er det da beskæmmende at tænke på, at en af grundene kan være, at vi bliver modarbejdet af de her kvinders familie og bagland i forsøget på at få kvinderne ud på arbejdsmarkedet.

- Så har vi godt nok spildt mange ressourcer, siger Cecilia Lonning-Skovgaard til Ritzau.

Det er ikke muligt på baggrund af undersøgelsen at konkludere, hvilke grupper af minoritetskvinder der udsættes for den negative sociale kontrol.

Dog ser ægtefællesammenførte kvinder samt langtidsledige ifølge avisen ud til at være særligt udsatte.

Cecilia Lonning-Skovgaard vil på baggrund af undersøgelsen have lavet nogle klarere retningslinjer for, hvordan medarbejdere i jobcentrene kan gå til værks, når de møder problemet.

- Vores medarbejdere har brug for at blive skarpere på, hvornår de for eksempel kan sige til en mand, der er mødt op sammen med sin kone: Du skal lige sætte dig udenfor døren, mens jeg taler med din kone.

Borgmesteren efterlyser også hjælp fra Christiansborg til at tackle problemet.

Det er ifølge Cecilia Lonning-Skovgaard et "langt, sejt træk", der er brug for.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) siger, at undersøgelsen gør ham vred.

- Jeg bliver først og fremmest gal, fordi der er nogle mænd, der holder deres ægtefæller i kulturelle fængsler.

- Vi render rundt og betaler til familier, der kunne forsørge sig selv, hvis de ikke levede i den slags fængsler, og vi får ikke ligestilling, før kvinderne forsørger sig selv, siger han til Berlingske.

Beskæftigelsesfrekvensen for ikkevestlige kvinder ligger ifølge tal fra Danmarks Statistik på lidt over 50 procent. Det har kun ændret sig marginalt i den positive retning det seneste årti.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Per Christiansen

Går seriøst ud fra at de bliver trukket i dagpengene
For det er vel ikke nok at trække “det er synd for mig kortet”
Kan det være en lille del af problemet, at det ikke er økonomiske konsekvens.

Karsten Lundsby, Bent Jensen og Bent Nørgaard anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Hvad nu hvis det ER et problem for mange kvinder og ikke bare for DF og andre på den højre fløj ? Skal man så bare ignorere det og sige schhh væk ikke fremmedhadet ?

Karsten Lundsby, Henrik Peter Bentzen, Bent Jensen, Bent Nørgaard og Jens Flø anbefalede denne kommentar

I 2016 var den gennemsnitlige erhvervsfrekvens i EU blandt 20-64-årige:
- Kvinder, 64% og mænd 76%.

Men blandt højtuddannede var frekvensen højst for kvinder:
- Kvinder, 43% og mænd 34%.
Det betyder, at 66% af alle højtuddannede mænd mellem 20 og 64 år faktisk gik hjemme.
- Gør det disse mænd til dårlige borgere?
- Og hvad med deres dagpenge, Per Christiansen?

Videre skal det nævnes, at danske kvinder har den højeste erhvervsfrekvens i EU. Og man skal faktisk ikke længer end til Forbundsrepublikken, før man i de katolske delstater kan se, at flertallet af gifte kvinder går hjemme - præcis som i store dele af det katolske Sydeuropa. Og her hvor vi bor, er det sjældent, at gifte kvinder arbejder - også de højtuddannede.

Og skal man mene noget med den undersøgelse, som en borgmester og en integrationsminister udtaler sig skråsikkert om, så er det, at "undersøgelsen" er baseret på, hvad medarbejderne i jobcentrene mener. - Altså bygger undersøgelsen på nogle objektive og/eller subjektive personlige opfattelser, men ikke på nogle faktuelle data. Og det siger nok langt mere om borgmesterens og ministerens seriøsitet - eller mangel på samme, end hvad der er faktuelt dokumenteret i denne sag.

Karsten Lundsby, Rikke Nielsen, Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek, Ebbe Overbye og Dennis Tomsen anbefalede denne kommentar

Vi har et langt sejt træk hvis vi vil have ligestilling i Danmark. I forhold til at kvinder har en naturlig ret til at deltage helt ligeværdigt i arbejdslivet på egne præmisser. Der er barrierer som fammilieværdier, eller familieundertrykkelse der kan være religiøst begrundet. Vi har tidligere i Danmark set, at særligt mænd med høje indkomster, ikke ønskede at deres hustru skulle arbejde.

Christian De Thurah

Spørgsmålet er vel ikke, om kvinderne går hjemme eller ej, men dels om, hvem der forsørger dem og dels om, i hvilket omfang de er i stand til at støtte deres børn i det samfund, de lever i. De katolske husmødre i Sydtyskland bliver vel forsørget af deres mænd - og må vel også formodes at tale tysk “til husbehov”?

Martin Bæksgaard Jakobsen

Det er da en virkelig underlig måde at undersøge emnet på!? Vi får jo ingen viden om, hvor stort problemet er. Vi ved at en tredjedel af de adspurgte rådgivere inden for det sidste år har mødt sådanne kvinder. Hvis vi formoder, at den det er unikke møder (altså, at den sammen kvinde ikke tæller med i to eller flere sagsbehandleres udsagn), så kan vi ikke, at der er tale om mere end 130 kvinder. Det er mere bemærkelsesværdig, at 2/3 af sagsbehandlerne IKKE har mødt sådanne kvinder over et helt år. Hvis det var et almindeligt forekommende problem, så er det da underligt, at så mange slet ikke er stødt på det...

Karsten Lundsby, Rikke Nielsen, Flemming Berger, Dorte Sørensen, Lise Lotte Rahbek og Ruth Sørensen anbefalede denne kommentar
Martin Bæksgaard Jakobsen

Desuden er det kvinder, som siger, at de har oplevet pres - ikke, at presset er lykkedes. Så spørgsmålet står tilbage: hvad er omfanget af kvinder, som reelt ikke står til rådighed på grund af social kontrol?

Karsten Lundsby, Rikke Nielsen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Martin Bæksgaard Jakobsen

Og lige en ting til: og i hvor høj grad har jobcentrene allerede redskaber til at håndtere dette problem? Er der behov for at gøre mere for at adressere problemet eller klarer man det allerede fint. Jeg kan ikke lade være med at bemærke, at der er tale om kvinder, som åbent erkender, at de blever presset, hvilket indikerer, at man har en dialog om det og at kvinde og JC måske er på samme side?

Anders Sørensen

Ingen undersøgelses statistiske grundlag er for vagt, når det kommer til at mistænkeliggøre indvandrere. Der er billige point på spil, og hvorfor så ikke høste dem?

"Det kan eksempelvis være en ægtefælle, der har presset på for at komme med til samtaler på jobcentret."

Det virker som almindelig betænksom omhu. Hvis min ægtefælle skulle til samtale med jobcentrets funktionelle amøber, ville jeg da også gerne med. "Presse på" lyder naturligvis en smule negativt og hemmeligt - hvordan mon der presses!? - men i sidste ende er det en intetsigende term. Eksempelvis.

Karsten Lundsby, Flemming Berger, Dennis Tomsen, Dorte Sørensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Undskyld - men var LLR dengang han var statsminister ikke også med til en samtale med hans kone på hendes skole.
Skal det så ikke også tolkes som fru LLR var under socialt kontrol?

Karsten Lundsby, Rikke Nielsen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
torben - nielsen

” Men blandt højtuddannede var frekvensen højst for kvinder:
- Kvinder, 43% og mænd 34%.
Det betyder, at 66% af alle højtuddannede mænd mellem 20 og 64 år faktisk gik hjemme.”

Er disse tal rigtige?? Og hvor stammer de fra??

Ellers betyder det, at chancen for at blive arbejdsløs, stiger med længden på uddannelsen.

Det er ikke mit indtryk, at det forholder sig således.

Dorte Sørensen

P1-morgen køre rigtigt med på alle fordommene og tager undersøgelsen som den rene sandhed. Der tales intet om manglerne ved undersøgelsen.
Nu er ministeren i radioen, han er vred og taler om straf gennem nedskæringer i kontanthjælp osv.
Han mener at krav om 37-timers arbejde er vejen frem.