81-årig dansker er død med coronavirus

Lørdag døde en 81-årig, der var indlagt med flere alvorlige sygdomme og også var testet positiv for corona.
14. marts 2020 kl. 17:21Opdateret 14. marts 2020 kl. 21:55

En 81-årig person, der var smittet med coronavirus, døde lørdag på Herlev Hospital.

Det er det første dødsfald relateret til coronavirus, som Region Hovedstaden har haft. Det oplyser regionen i en pressemeddelelse.

Den 81-årige var indlagt på Herlev Hospital for flere alvorlige sygdomme og blev i løbet af indlæggelsen testet positiv for corona og døde altså lørdag.

Regionen skriver ikke, om dødsfaldet direkte kan kobles til corona, men at det er første dødsfald i Region Hovedstaden relateret til virusset.

Regionen har ikke yderligere kommentarer til dødsfaldet og henviser til pressemeddelelsen.

Lørdag er antallet af bekræftede smittetilfælde i Danmark 827 personer. Det viser tal fra Sundhedsstyrelsen.

Ved seneste opdatering lørdag klokken 11 havde styrelsen ikke registreret nogen dødsfald.

Statens Serum Institut oplyser, at dødsfaldet kommer til at indgå i statistikken over coronadødsfald.

- Det er klart, at det vil indgå i statistikken, da vedkommende er testet positiv for Covid-19 (coronavirus, red.), siger faglig direktør hos Statens Serum Institut Kåre Mølbak.

- Men det er ikke det samme som at sige, at vedkommende er død af virusset, siger han til TV2.

Det personale, som har været så tæt på den 81-årige, at der er risiko for smitte, er blevet sendt hjem i karantæne.

Samtidig er to patienter blevet sendt i isolation. De har indtil videre ikke vist symptomer på virusset.

Natten til torsdag døde en 80-årig person i Nordjylland efter et hjerteanfald.

Efter dødsfaldet blev personen konstateret smittet med coronavirus, men myndighederne har ikke kunne relatere dødsfaldet til virusset.

Det reelle antal af smittede i Danmark vurderes at være højere end de 827.

Det hænger sammen med, at de danske myndigheder torsdag skiftede strategi i kampen mod virusset.

Fokus er nu på at finde de mest syge patienter.

Hvis man kun har milde symptomer, bliver man ikke testet, men derimod bedt om at blive hjemme og ikke smitte andre. Derfor vil der være personer, som er smittede, men ikke indgår i tallene.

Ifølge Sundhedsstyrelsen risikerer op 580.000 danskere i et realistisk scenarie at blive smittet med coronavirus i første bølge af sygdommen.

Mellem 1680 og 5600 danskere risikerer at miste livet i løbet af hele epidemiperioden.

Myndighederne forventer dog, at dødstallet vil lande i den lave ende af intervallet.

/ritzau/

Anbefalinger

  • Steffen Gliese
Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeppe Lindholm

Det hele er kun ved at starte op. Gad vist hvor længe vi skal blive hjemme fra arbejde? Der kan jo gå måneder. Næste skridt i beredskabet må jo være udgangsforbud for al unødvendig aktivitet. Måske civilforsvaret skal sendes på indkøb for os alle sammen.

Jens Ole Mortensen

Jeg tror myndighederne har erkendt at de fleste af os vil blive smittet før eller siden. Vi ved jo ikke hvor mange som er smittet. Det er kun de hårdest ramte, som bliver testet. og ringer man til lægen med symptomer som ikke er voldsomme. Får man besked på at vente 4-7 dage, for at se om man får det bedre. Det handler nok mere om ikke for mange bliver syge på en gang og dermed overbelaster hospitaler og sundhedsvæsen.
På et tidspunkt må livet gå videre. Corona eller ej.
jeg arbejder også hjemmefra. Firmaet kører stadig, men jeg er den ældste ansatte.

Jeg er sf den opfattelse st vi har handlet helt korrekt i dk.
Der bliver ikke behov for andet end små justeringer.
Men hvor længe skal det hele vare?

"Det er det første dødsfald relateret til coronavirus,"

Relateret til, ikke forårsaget af.

"Den 81-årige var indlagt på Herlev Hospital for flere alvorlige sygdomme"

Det er et meget, meget lille puf det skulle til

Erik Fuglsang og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar

Dette er lavet af det stof stater går i opløsning af. Hysteri uden for virkelighedens domæne med aktiv indsats af regering, folketing, sociale medier og aviser.

Men det vil sikkert glæde mange af de der skriver her på Information at dette vil få priserne på boliger i Kbh til at gå ned at at uligheden vil falde ved at vi alle bliver radikalt meget fattigere.

Steffen Gliese

Bo Kelting, formodentlig er der meget af det, vi oplever nu, der vil blive en permanent kendsgerning, når vi forstår alvoren i klimaforandringerne.

Og i solidaritetens og sammenhængskraften navn må man forvente at offentligt ansatte hjemsandes uden løn svarende til de ansatte i det private erhvervsliv

Og nu kommer regeringen til at mangle penge. Rigtigt mange penge. Del vil de forventede 30 - 50mia som skulle opkræves via pensionsforrentningsbeskatningerne forsvinde. Dels vil der mangle tilsvarende i skat og moms.

Jesper Frimann Ljungberg

“ Og i solidaritetens og sammenhængskraften navn må man forvente at offentligt ansatte hjemsandes uden løn svarende til de ansatte i det private erhvervsliv”
Øh? Nu bliver du vist en lille smule perfid. Nu har vi jo endelig muligheden for at få noget seriøst arbejde fra hånden, for mange af os. Og der er rigtig mange der afvikler afspadsering, ferie med og uden løn.

// Jesper

Jeppe Lindholm

Nils Bøjden,

ISS, en milliardtung virksomhed, sender deres ansatte hjem uden løn med besked om at søge dagpenge. En margen til grådighed har jeg sjældent hørt om. Total mangel på samfundssind. Og det i en tid som nu. Mange private virksomheder trækker tungt på det offentliges regning, selv om de sagtens selv har rigeligt råd. Dette gælder også i dagligdagen med social dumping og udnyttelse af gratis arbejdskraft af mennesker i aktivering. Også her tager en milliardtung virksomhed sig en god bid af samfundskagen. Skammeligt og sørgeligt at være vidner til denne mangel på solidaritet og samfundssind, samt grådighed.

Og dette er bare ét eksempel.

"Øh? Nu bliver du vist en lille smule perfid"

Egentlig ikke. Og der kom i går aften en pressemedelse der indikerede at regeringen udmærket var klar over denne disharmoni, idet man ønskede at kigge på en lønkompensation i private firmaer for de der er ramt.

Jesper Frimann Ljungberg

@Nils Bøjden
Nu Er jeg selv offentlig ansat, efter mange mange år i det private. Og hvorfor i al verden skulle jeg sendes hjem uden løn ? Jeg har masser (og det har mine kollegaer også) arbejde der kan laves hjemmefra. Desuden sættes folk til at få afspadseret og man opfordrer folk til at tage ferie, og for dem hvor det er relevant, får de lov til at gå i minus på flex. For der kommer til at blive en pukkel der skal afvikles når tingene normaliseres. Vi er slet ikke der hvor sådanne midler er aktuelle.... så ja jeg kan kun se dit indlæg som værende... ja..

// Jesper

" Og hvorfor i al verden skulle jeg sendes hjem uden løn ?"

Nogle af mine venner er offentligt ansatte og er sendt hjem på fuld løn uden at skulle yde noget.

Der er forskel på hvad man foretager sig i det offentlige. Min hustru er offentligt ansat i et aktieselskab og er sendt hjem med skærme, pc, telefon og 2 hyldemeter sagsmapper til nye projekter og styring af eksisterende projekter. Hjemmearbejde.

Jesper Frimann Ljungberg

@Nils Bøjden
"Nogle af mine venner er offentligt ansatte og er sendt hjem på fuld løn uden at skulle yde noget."

Se det synes jeg jo heller ikke er ok.

// Jesper

"Tredje dansker død
Endnu en coronasmittet er død i Danmark. Det drejer sig om en ældre person, der var indlagt med flere alvorlige sygdomme og smittet med coronavirus."

Samme som sidst. Et lille bitte puf.

Og det er alvorligt nok for risikogruppen af +80 med eksisterende sygdomme.