Telegram

Regeringen forlænger lukning grundet coronavirus til 13. april

Alle politiske tiltag, der er indført, forlænges til og med 2. påskedag. Spidsbelastning ventes bagefter.
Regeringen forlænger restriktioner og lukningen af store dele af Danmark til 13. april. Spidsbelastning fra coronavirus ventes at indtræffe i ugerne efter.

Regeringen forlænger restriktioner og lukningen af store dele af Danmark til 13. april. Spidsbelastning fra coronavirus ventes at indtræffe i ugerne efter.

RITZAU SCANPIX

Telegram
23. marts 2020 kl. 15:07

Danmark er på vej ind i tredje uge af udbruddet af coronavirus, og regeringen forlænger mandag restriktionerne og den delvise lukning af store dele af Danmark til 13. april.

Spidsbelastning fra coronavirus ventes at indtræffe i ugerne efter. Derfor er det afgørende, at Danmark holder fast.

- Derfor forlænger vi alt det, vi har sat i gang, indtil 2. påskedag, altså 13. april, siger statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde.

Det betyder eksempelvis, at offentlige medarbejdere, der ikke varetager samfundskritiske funktioner, fortsat skal blive hjemme.

Privatansatte opfordres ligeledes til at blive hjemme og begrænse udgang.

Den midlertidige grænsekontrol og Udenrigsministeriets rejsevejledning gælder allerede til efter påske.

Derfor er det lukning af dagtilbud, skoler, uddannelser, restauranter, storcentre, frisører og lignende, som statsministeren omtaler.

Det gælder også forbud mod arrangementer med flere end ti personer.

I første omgang var den delvise lukning kun i to uger, altså til nu på fredag, men det forlænges nu yderligere nogle uger.

- Alt det, vi har gjort i fællesskab i Danmark, kan endnu ikke ses i tallene, der er ganske enkelt en forsinkelse.

- Statens Serum Institut vurderer, at tiltagene kan have en effekt på smittespredning og dermed belastning af sygehuse, hvis initiativerne vel at mærke fortsætter. Derfor er det vigtigt, at vi som land holder fast, siger Mette Frederiksen.

Hun hentyder til, at Statens Serum Institut mandag vurderer, at en forlængelse af tiltagene vil betyder, at coronavirus kan reduceres med 30-50 procent.

Det er vel at mærke, hvis tiltagene og borgernes adfærd fastholdes.

Det er med en bred politisk enighed, at tiltagene forsætter ifølge statsministeren.

Mette Frederiksen er bevist om, at påsken er en tid på året, hvor mange familier og bekendte mødes.

- I påsken bliver det svært. Her er mange familier vant til at mødes. Det bliver svært, men vi har brug for, at vi alle tænker os godt om, siger hun.

Hun opfordrer også til, at man ikke rejser ud af landet.

Direktør Søren Brostrøm fra Sundhedsstyrelsen siger, at myndighederne forventer, at coronavirus først topper om fire uger.

- Vi har i dag fremlagt vores risikovurdering af epidemien. Vi forventer, at det vil toppe om fire uger. Vi håber på en lang og flad kurve, fordi vi håber på effekten af de tiltag, vi har taget, siger Søren Brostrøm.

Myndighederne vil løbende opdatere risikovurderingen. Først i løbet af denne uge, vil der være data nok til at kvalificere den forventede længde af epidemien.

/ritzau/

Opdateret 23. marts 2020 kl. 19:35

Nils Jørgensen

Hvad regeringen og Folketinget har at tilbyde
den danske befolkning i koronakrisen, er en
famlende uvidenhed om fremtiden.

Freddie Vindberg

Danmark kan og skal stå sammen om det her.

Carsten Svendsen

I år er må der kun komme 9 disciple med til den sidste nadver. :o)

Jens Christian Jensen

Nils Jørgensen - det har altid været svært at spå om fremtiden. Lige nu er det meget sværere end normalt. Jeg syntes at MJ og myndighederne gør det godt, selvom at der i bakspejlet jo altid kan findes større eller mindre smuttere.
Lad det perfekte menneske der aldrig tager fejl eller gør noget forkert kaste den første sten.

Ete Forchhammer , Peter Høivang, Birte Pedersen, Jens Christensen, Anina Weber, Carsten Hansen, Søren Cramer Nielsen, Rolf Andersen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Når jeg ser Mette F på skærmen får jeg næsten tårer i øjnene - så stærkt talt! Og jeg synes det er flot hvad så mange danskere gør for at hjælpe hinanden og samfundet, både private som køber ind for ældre og svage og virksomheder der tilbyder at omlægge produktionen. Men jeg bliver også enormt trist over, at "Danmark hjælper Danmark". For kan Danmark ikke vise sit værd ved OGSÅ at række ud til de hårdest ramte lande, til de fattigste lande som risikerer at blive hårdt ramt af epidemien, til verdens flygtninge? Pressemødet handlede om Danmark og de tiltag der skal til for at sikre vores samfund. Samtidig ved vi alle, der er forfærdelige, panikagtige tilstande i Italien. VI kan forudse hvad en corona-epidemi kan gøre i et u-land eller en flygtningelejr. Vi mobiliserer respiratorer og gør klar til at producere værnemidler, forhåbentlig kan lidt af det komme de allersvageste til gode. En dag kunne det være os, der har voldsomt brug for hjælp udefra.

susanne christensen, Søren Cramer Nielsen, Rolf Andersen og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

Jeg må indrømme, at jeg nok for første gang i mit liv er enig med CEPOS. Vi ville meget gerne se en plan. At bare fortsætte lukningen 3 uger mere virker.. politisk... ikke som noget, der sådan tager udgangspunkt i noget fagligt. Jeg er helt med på, at vi skal være forsigtige og MF skal ikke høre for, at vi nok var lidt tidligt ud. Fint med mig.

Men lige nu udvikler antallet af indlagte, og derfor nok også antallet af smittede sig lineært, (ja talmaterialet er småt, og ja sample perioden er lille meeeen) fra på torsdag skulle effekten af de tagne tiltag meget gerne begynde at vise sig.

Jeg havde klart foretrukket, at man havde meldt noget mere konkret ud. Man behøvede måske ikke, at love guld og grønne skove, men man kunne godt have givet os lidt mere.

Igen.. Sundhedsstyrelsens oprindelige anbefaling til strategi, sagde med en god initial inddæmnings strategi, kunne:
"Udbruddet er overstået efter Påske. Der vil dog fortsat kunne ses tilfælde (endemisk situation) over sommeren, både som spo-radiske tilfælde uden rejseanamnese og som importerede tilfælde"

Og nu hedder det pludselig
"Baseret på erfaringer fra influenzapandemier og epidemiologisk teori kan første epidemibølge forventes at løbe over 12 uger med toppunkt omkring epidemiuge 6-7, hvilket svarer til slut-ningen af kalenderuge 16. En sådan teoretisk baseret prognose tager dog ikke højde for effek-ten af de mange tiltag"
At udbruddet vil toppe efter påske. Der er kun 13 dage mellem dokumenterne.

Oprindelig risikovurdering fra 10 Marts:
https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2020/Corona/Strategi-for-COVID-19....

Ny status:
https://www.sst.dk/-/media/Nyheder/2020/Status-p-COVID19-ved-indgangen-t...

Læg mærke til at dokument 1 er skrevet, i en stil der mere minder om videnskabelige artikler, mens det andet helt klart er et Notat.

Embedsværket har taget over..

// Jesper

Rune Stilling, Finn Thøgersen og Carl Chr Søndergård anbefalede denne kommentar
Carsten Svendsen

Donald Trump er ikke forbavsende af en anden mening.
Det bliver spændende at se om det bliver:
"It's the economy, stupid." eller "It's the stupid economy."...
https://edition.cnn.com/2020/03/23/politics/trump-coronavirus-15-days-so...

@Jesper Frimann Ljungberg, jeg er bange for, at det er politikerne, der har "taget over". De politikere, der træffer "politiske" beslutninger, som ikke er funderet på faglige synspunkter og faglig viden.

Det er totalt ustyrligt, og politikerne holder befolkningen og virksomhederne som gidsler i total uvidenhed. Hvad er det politikerne går efter? Lad os få at vide, hvad helt præcist der er det målepunkt, politikerne gå efter for at ophæve befolkningens isolation og virksomhedernes lukning. Hvor mange eller få døde pr. dag, hvor mange eller få indlagte, hvor mange eller få under intensiv behandling, hvor mange eller få nye smittede (hvis man ellers opgjorde det tal blot nogenlunde troværdigt).

Hvilket tal, hvilken størrelse skal til, før befolkningen får sin frihed tilbage? Det er da det mindste, vi har krav på at få at vide! Det er ikke rimeligt, endsige demokratisk, at holde befolkningen i totalt mørke, hvad angår et så afgørende spørgsmål.

Rune Stilling og Carl Chr Søndergård anbefalede denne kommentar

I min og fjernsynets barndom huserede journalist John Danstrup i udenrigsmagasinet ”Horisont”
Efter en reportage om en problemstilling, begyndte han gerne sin analyse, med at skære ind til benet med de berømte ord:

”Og så er der to muligheder....”

Og når alle medier og kommentatorer har kigget i både bakspejl og krystalkugle, fremført politiske kandestøberi, konspirations teorier, pseudovidenskabelige analyser og regneark med økonomiske dommedags profetier i uendelige kolonner, står tilbage, på trods af myndighedernes fejl og mulighed for forbedringer..

"Så er der to muligheder....”

Enten får vi styr på smittespredning og epidemien, eller også går det af helvede til.....

Jørn S. Pedersen, Torben Bruhn Andersen, Jens Christensen, Lillian Larsen, Herdis Weins og Anina Weber anbefalede denne kommentar

@John Larsen, 23. marts, 2020 - 20:44 :"Man kan jo lade epidemien sprede sig på markeds vilkår uden indblanding fra staten, som Jens Winther tilsyneladende mener, og overlade epidemi- og krise styring til private aktører, som jo så kan sælge værnemidler, tests, intensiv behandling til højst bydende.... næsten som i USA... Det vil sikkert hjælpe på aktiekurser for både medicinal- og bedemandsbranchen."

Så sandt! Så sandt. Tak.

Peter Høivang, Kim Houmøller, Torben Bruhn Andersen og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar

@
Anina Weber;-)

Kent Nørregaard

Vi har den ringeste statsminister nogensinde. Hun skulle have ageret i januar. Nu kommer så recessionen og det bliver efter alt at dømme en hård omgang. Tak Mette.

Peter Høivang

@ Kent Nørregaard

At du giver MF skylden for en kommende recession er fuldkommen latterligt. MF kan trods alt ikke styre verdensøko

Peter Høivang

@ Kent Nørregaard

At du giver MF skylden for en kommende recession er fuldkommen latterligt. MF kan trods alt ikke styre verdensøkonomien.

Hvorfor skulle hun have ageret i Januar? Der var virus ikke engang kommet til Europa, det havde om noget, skadet DK's økonomi.

Ete Forchhammer

.. havde MF og regeringen taget blot en antydning af forholdsregler i brug i januar, var det i hvert fald ikke sket med et enigt Folketing i ryggen.
Den uenighed ku' ha' kostet både tid, kræfter og kr.

@Kent Nørregaard, Ete Forchhammer - det havde nok været betimeligt, om regeringen, da de første rapporter om covid-19 spredning i Italien begyndte at løbe ind, havde igangsat screening af indgående flyrejsende derfra. Selv længe efter at Lombardiet den 23/2 "lukkede ned", kunne man uhindret flyve ind fra Milano og gå direkte ud i en overfyldt metro. Godt nok anbefalede sundhedsstyrelsen, at man gik i 14 dages hjemmekarantæne, men det blev ikke oplyst ved ankomsten til CPH (kunne dog ses på Sundhedsstyrelsens hjemmeside) og man blev anbefalet at tage metroen hjem.

Forholdsregler mod dette havde været overordentlig betimelige - og var blevet anbefalet af WHO gennem lang tid. Og det var utvivlsomt gledet let igennem Folketinget.

@Anina Weber "@John Larsen, 23. marts, 2020 - 20:44 :"Man kan jo lade epidemien sprede sig på markeds vilkår uden indblanding fra staten, som Jens Winther tilsyneladende mener, og overlade epidemi- og krise styring til private aktører, som jo så kan sælge værnemidler, tests, intensiv behandling til højst bydende..".

Det er en fuldstændig ukorrekt og urimelig beskyldning mod mig. INTETSTEDS har jeg udtrykt noget, der blot antydningsvis kan understøtte, at det skulle være min holdning.

Debat på det niveau er sgu for latterlig!

jens peter hansen

https://www.berlingske.dk/samfund/paa-flere-omraader-ville-soeren-brostr...
https://www.berlingske.dk/samfund/sundhedsvaesenet-mangler-masker-og-lar...

Hvis man vil have en fornemmelse af sundhedmyndighedernes arrogance og magtfuldkommenhed og mangel på selvindsigt skulle man læse disse to artikler fra Berlingske Tidende.

Freddie Vindberg

Politiske uenigheder er ikke nogen kur mod coronavirus.

Sören Tolsgaard

DK opgav o. 11. marts at optrævle smittekæder, idet man vurderede, at smitten nu spredte sig i DK og var umulig at inddæmme. I stedet gik man over til den nuværende lockdown strategi.

Det er let at kloge sig på, at vi skulle have reageret tidligere, stoppet flytrafik, krævet karantæne ved ankomst, osv. Det kunne have forhindret mange tilfælde. I stedet betryggede Sundhedsstyrelsen os i, at en spredning til DK var usandsynlig og i givet fald nemt kunne inddæmmes.

Pludselig viste det sig, at man havde taget grundigt fejl, og i løbet af få dage var inddæmningsstrategien kuldsejlet. At regeringen indtil da havde stolet på Sundhedsstyrelsen kan den næppe bebrejdes. Overalt i Europa afventede myndighederne situationen uden særlig bekymring.

Bruce Aylward gør opmærksom på, at opsporing af smittekæder fortsat anbefales af WHO. I Kina og Sydkorea har denne strategi haft succes, mens Europa og USA synes at satse på, at epidemien spreder sig, om end med nedsat hastighed pga. de mange restriktioner. I Kina og korea har kun en meget lille procentdel af befolkningen været udsat for Covid-19, mens Europa synes indstillet på, at de fleste vil blive udsat for smitterisiko.

Hvis denne strategi fortsættes, vil det nok snart være nødvendigt at beskytte de udsatte grupper endnu mere effektivt, mens restriktionerne lettes gradvist for resten af samfundet. De mest udsatte grupper kan først forvente at opleve frihed igen, når der er fundet en kur/vaccine, hvilket ligger mange måneder ude i fremtiden. Alt i alt er det vanskelige beslutninger, som skal tages.

https://pov.international/who-virusekspert-bruce-aylward-hvorfor-dog-luk...

I anledning af Jens Winters indlæg:

Jens Winther
24. marts, 2020 - 09:00
@Anina Weber "@John Larsen, 23. marts, 2020 - 20:44 :"Man kan jo lade epidemien sprede sig på markeds vilkår uden indblanding fra staten, som Jens Winther tilsyneladende mener, og overlade epidemi- og krise styring til private aktører, som jo så kan sælge værnemidler, tests, intensiv behandling til højst bydende..".
Det er en fuldstændig ukorrekt og urimelig beskyldning mod mig. INTETSTEDS har jeg udtrykt noget, der blot antydningsvis kan understøtte, at det skulle være min holdning.
Debat på det niveau er sgu for latterlig!

Dokumentation:

”Jens Winther
15. marts, 2020 - 15:28
@John Larsen, de færreste udenlandske forretningsfolk ville kunne komme ind i Danmark til et almindeligt forretningsmæssigt møde. Og under alle omstændigheder kan de ikke på forhånd få at vide, om de kan komme ind eller ej. Det kan de først få at vide, når de står ved grænsen eller i Kastrup.
De turister, vi udelukker fra at kunne komme ind i Danmark bare den næste måned indebærer et omsætningstab for hoteller, feriehuse, restauranter osv. på minimum 5-6 miaDKK - og da de fleste af omkostningerne er faste betyder det et enormt indtjeningstab, fyringer og sandsynligvis konkurser.
Og alt dette uden den mindste evidens for, at det gavner vores situation i øvrigt!
Tabet får private forretningsdrivende lov til at bære, uanset at de hverken har lod eller del i beslutningen - og stadig uden at der er nogen sundhedsmæssig gevinst ved det. Mette F formulerer sig endda med stor præcision sådan, at der ikke er nogen mulighed for at få erstatning for tabet.
Så har hun indført en momskredit, men den omfatter ikke små virksomheder (som afregner moms kvartalsvist eller halvårsvist), kun store virksomheder. Desuden hjælper det ikke at få lov til at udskyde momsbetalingen, når der ikke er nogen omsætning og derfor heller ikke nogen moms!
På samme "geniale" måde har kaldt det meste af verden "orange" (og ikke "rød") - hvilket indebærer, at de danskere, der - efter Mette Fs råd afstår fra at rejse - afstår fra deres rejse ikke kan få refunderet flybilletter osv. Svinestreg!”

Konklusion:

Ovenstående mere end antyder: Mette, ”staten”, hold jer væk, i fatter ikke en skid; og bare kør business as usual, uden indblanding, underforstået: markedet klarer sig selv.....og skide med smitte spredning....

Angående debat niveau, citat: ”Svinestreg!” ” Debat på det niveau er sgu for latterlig!”

Jens, du er den mest u (selv)reflekterende skallesmækkende mimose jeg længe har oplevet, hyg dig i påsken, hvor du end vælger at støtte rekrationsindustrien.

Sören Tolsgaard

@John Larsen: Uanset, om du synes Jens Winther er lovlig liberal, er dine egne ytringer næppe i overensstemmelse med reglerne i dette forum.

Erhvervskredse, som står i svære problemer, efterlyser naturligvis lys for enden af tunnelen. Og om end pandemien synes væsentligere nu, er nogle af de lediggående naturligvis i gang med at finde en vej fremad. Venstre er kommet med nogle forslag i dag, og aktuelle bestræbelser på at inddrage danske virksomheder og institutioner i beredskabet peger i samme retning. Arbejdsmarkedet indretter sig på den aktuelle krises præmisser.

Det er klart nok, at Jens Winther (og Martin Ågerup (Cepos) som ytrer lignende synspunkter i JP) har lovlig travlt med deres forlangender, og det er vigtigt, at alle parter forsøger at favne bredt. Læg mærke til, hvorledes politikerne og de berørte embedsmænd opretholder samarbejdet trods divergerende synspunkter. Alle bør holde fokus og undgå mudderkastning.

Det fokus, som Bruce Aylward og WHO nylig har haft på Europas strategi, ser ud til at være en væsentlig faktor bag regeringens kursskifte. Der lægges atter massiv vægt på opsporing af smittekæder via intensiv testning, hvilket falder godt i tråd med, at danske aktører sadler om til at kunne levere det nødvendige udstyr.

Læg også mærke til, at WHO betragter intensiv testning som nøglen til kontrol, hvilket muliggør, at der gradvis kan løsnes op for restriktionerne og sættes gang i beskæftigelsen ligesom i Kina og Sydkorea.

Jeg vil dog tro, at der længe vil være intensiv grænsekontrol. De lande, som hurtigst finder en kurs ud af krisen, vil næppe tillade turister fra områder, hvor epidemien stadig huserer.

Hvad angår bekymringerne over tabte turistindtægter, vil ferier i højere grad end normalt blive afholdt på hjemmemarkedet, så tabet bliver næppe helt så stort, som nogle frygter. Overalt bliver hjemmemarkedet øget, og det er nok en tiltrængt kur ift. globaliseringens skræmmende bivirkninger.

@Sören Tolsgaard 25. marts, 2020 - 00:00 : "@John Larsen: Uanset, om du synes Jens Winther er lovlig liberal, er dine egne ytringer næppe i overensstemmelse med reglerne i dette forum."

Det er nok mest safe, at overlade det til debatværtskabet, at stå vagt om reglerne i dette forum, lige som det bl.a. skete i mandags med et par af JW's, nu slettede kommentarer til en anden artikel, i relation til samme corona-sag. Og således kan der forekomme reaktioner på tværs af to særskilte komentarspor, hvilket, lader det til, er sket her.

Ofte bliver man tvunget ud i et dilemma, når man deltager i debatter online: enten lader man nogle udsagn stå uimodsagt, når de egentlig burde modsiges ("verden er et farligt sted at leve i, ikke på grund af mennesker, som er onde, men på grund af gode mennesker, som passivt ser til") - eller også risikerer man at få på puklen, for at have anfægtet/trukket tænderne ud på udsagn, der absolut ikke bør få lov til at bestå/forblive 'sidste ord'. (de/det 'sidste ord' er vigtige, fordi de, som en stafet, enten viderefører, eller begraver agendaen/budskabet).

Godnat.

Dorte Sørensen

Men hvordan passer Venstres ønske med støtte fra regeringen om at kommunerne nu pludseligt må overtræde anlægsloftet og private håndværkere skal renoverer skoler osv - nu hvor de er tomme.

Det er godt, at Venstre pludselig kan se at deres anlægsloft ikke var godt for kommunerne og nu vil hæve det - MEN hvordan hænger det sammen med at andre skal holde sig hjemme pga. smidtespredning?

@John Larsen, der er kun to muligheder, enten kan du ikke læse og forstå, det jeg skriver; eller også vil du ikke.

Jeg hverken skriver eller antyder noget i retning af "Mette, ”staten”, hold jer væk, i fatter ikke en skid; og bare kør business as usual, uden indblanding, underforstået: markedet klarer sig selv.....og skide med smitte spredning....".

Selvfølgelig er det vores offentlige sundhedsvæsens og regeringens opgave at forholde sig til, hvad der skal gøres af indgreb for at sikre, at landet kommer helskindet igennem corona-epidemien. Der er jo en grund til, at vi hvert år øger udgifterne til sundhedsvæsenet.

Det følger naturligt, at regeringen står til ansvar overfor befolkningen hvad angår de beslutninger, der træffes.

Mette F har klart sagt, at hun træffer politiske beslutninger, som ikke alene er baseret på sundhedsfaglige fakta - og desuden er det sådan, at når man træffer politiske beslutninger, så er man ansvarlig uanset om de rådgivere, man har valgt i et eller andet omfang at læne sig op ad tager fejl.

I det pågældende citat skriver jeg, at regeringen træffer beslutninger, som er overordentlig indgribende overfor befolkningen, virksomhederne og samfundet som helhed UDEN AT DER ER NOGEN EVIDENS FOR, AT DISSE INDGREB GAVNER VORES SITUATION. Det er objektivt korrekt, og Mette F har endda selv sagt, at det er sådan. Hun har den opfattelse, at det er bedre at gøre for meget for tidligt - end at gøre for lidt for sent.

Men det er ikke altid rigtigt at gøre for meget eller gøre det for tidligt. De indgreb, som regeringen gør, har så store samfundsmæssige skadevirkninger, at man med rette kan være bange for, at regeringen gør for meget. Og gør det forkerte - dvs. gør noget, som koster samfundet milliarder uden at det har nogen virkning på corona-epidemien. Du kan så hævde, at det "bare" er penge, der er spildt. Men dels betyder de tabte milliarder, at der er færre penge til andre gode formål - hvoraf nogle kunne have stor betydning for hele befolkningen eller de, der har det svært. Hvis end ikke 300 mia i hjælpepakker kan kompensere for skadevirkningen i én måned, så er det jo ikke småpenge, vi taler om. Dels er det ikke "bare" penge, der spildes. Allerede nu - efter 14 dage - er arbejdsløshedstallet formodentlig steget 40% og konkurserne begynder først at rulle nu. Det bliver med garanti - hjælpepakker eller ej - meget værre.

Og som sagt: der er stor risiko for, at alle disse tab ikke er til nogen verdens nytte!

WHO anbefaler IKKE lukkede grænser og samfundsnedlukninger. Regeringen har lukket grænserne og lukket store dele af samfundet ned. WHO anbefaler en massiv test-indsats og isolering af de syge. Regeringen har indtil for helt nylig reduceret test-indsatsen, har vildført befolkningen hvad angår testkapacitet og testomfang og har isoleret de raske!

Jeg angriber IKKE, at regeringen træffer beslutninger - jeg angriber de beslutninger, man træffer!

@Anina Weber, ja, jeg har lagt mærke til at det åbenbart er i strid med debatreglerne at beskylde Magnus Heunicke for at vrøvle og for at give ukorrekte oplysninger.

Man kan så trøste sig med at den besynderlige administration af debatreglerne og sletningen af indlæg ikke ændrer på fakta.