Telegram

Uffe Elbæk starter nyt politisk projekt med afhoppere

Frie Grønne Stemmer holder gruppemøde og har en politisk kontrakt. Men er ikke et parti. Endnu i hvert fald.
Uffe Elbæk, som i dag er løsgænger i Folketinget, har startet et politisk projekt med de tre andre folketingsmedlemmer, som meldte sig ud af Alternativet i begyndelsen af marts.

Uffe Elbæk, som i dag er løsgænger i Folketinget, har startet et politisk projekt med de tre andre folketingsmedlemmer, som meldte sig ud af Alternativet i begyndelsen af marts.

RITZAU SCANPIX

Telegram
25. marts 2020 kl. 08:12

De fire afhoppere fra Alternativet har startet et politisk projekt med navnet Frie Grønne Stemmer.

Der er ikke tale om et parti endnu, men det kan det blive på sigt, siger stifter af Alternativet Uffe Elbæk til Kristeligt Dagblad.

- Vi fire er blevet enige om at lave et grønt politisk kontorfællesskab på Christiansborg. Vi tager nogle fælles værdier og erfaringer med fra Alternativet, men som udgangspunkt har vi ikke lagt bånd på hinanden. Vi har lyst til at give hinanden frihed til at finde ud af, hvad vi vil bruge den nye politiske position til, siger Elbæk til Kristeligt Dagblad.

Han forlod sammen Rasmus Nordqvist, Sikandar Siddique og Susanne Zimmer Alternativet 9. marts og blev løsgænger.

Det var, kort efter at Josephine Fock var blevet valgt til ny politisk leder af partiets medlemmer.

Det betyder, at Alternativet i dag kun har et medlem af Folketinget tilbage. Det er Torsten Gejl.

Uffe Elbæk forklarer, at de fire tidligere medlemmer af Alternativet har lavet en "politisk kontrakt".

- Vi repræsenterer hinanden i de udvalg, vi i forvejen sidder i, og når vi går ned i Folketingssalen og stemmer, og når andre holder møder med en af os, har man de tre andres mandater i ryggen. Det er ukendt territorie. Juridisk er vi ikke noget parti, men vi er alligevel en gruppe, siger Uffe Elbæk.

Frie Grønne Stemmer vil i øvrigt holde et ugentligt gruppemøde, som andre partier også gør.

Da Uffe Elbæk på et pressemøde annoncerede, at han ville gå af som leder af Alternativet, var han efter eget udsagn i gang med sin sidste periode i Folketinget.

I interviewet med Kristeligt Dagblad siger han, at i og med det kræver et parti at stille op, har han endnu ikke taget stilling til, om han vil det.

- Men jeg havde jo besluttet mig for, at det her højest sandsynligt var min sidste periode, og sådan har jeg det stadigvæk, tilføjer han.

Ritzau ville gerne have haft en kommentar fra Uffe Elbæk, men i en sms understreger han, at der ikke er noget "forkromet politisk projekt endnu", så der er "ikke noget at snakke om pt".

Efter at Josephine Fock overtog posten som politisk leder for Alternativet, blev hun beskyldt for krænkende adfærd, da hun sad i Folketinget fra 2015 til 2018, hvor Elbæk var leder.

Et spinkelt flertal af partiets hovedbestyrelse har dog bakket op om Fock som leder efter at have undersøgt sagen.

Men efterfølgende smuttede Elbæk og de tre andre altså alligevel. De fire ønskede i øvrigt Rasmus Nordqvist som leder.

/ritzau/

Opdateret 25. marts 2020 kl. 10:40

Carsten Nørgaard

Aldrig i livet. Fri mig for elbækismen.

Alvin Jensen, Flemming Berger, Mikkel Zess, Torben K L Jensen, Helle Walther, Fødevarestyrelsen Mørkhøj og Liselotte Paulsen anbefalede denne kommentar

Endnu en omgang opportunistisk, karrierevedligeholdende rod fra Elbæks side.

Alvin Jensen, Britta Hansen, Katrine Damm, Bjarne Bisgaard Jensen, Kim Folke Knudsen, Flemming Berger, Mikkel Zess, Torben K L Jensen, ingemaje lange, Nike Forsander Lorentsen, Fødevarestyrelsen Mørkhøj, Liselotte Paulsen og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar
Helle Walther

Han er jo rent til grin. Demokrat åh ja, til man går ham imod, jeg giver ikke en pind for ham mere, han siger et og gør noget andet. Og de fire ryger ud ved næste valg. Folk stemmer R eller SF eller Ø i stedet for.

Per Christiansen, Alvin Jensen, Kim Folke Knudsen, Fødevarestyrelsen Mørkhøj, Mikkel Zess, Carsten Hansen, Viggo Helth og ingemaje lange anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Når nu de er løbet fra alternativet med fire mandater, er det da meget indlysende at koordinere indsatsen og fortsætte arbejdet for at forfølge deres politiske visioner, så længe de kan. Skulle de forsøge at starte nyt parti, er det tvivlsomt men spændende, om de ville kunne gentage succesen med alternativet.

Ole Frank, Peter Knap, Klaus Lundahl Engelholt og Kenneth Graakjær anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Og han puster og puster og puster og puster - for at få luft i varmluftballonen. fppsst fflloop.

Alvin Jensen, Britta Hansen, Kim Folke Knudsen, Fødevarestyrelsen Mørkhøj, Helle Walther, Nike Forsander Lorentsen og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar
Karen Schultz

Det er ikke, så man sidder og tænker, neej, hvor spændende, det må jeg læse noget mere om. Tværtimod får jeg det som dengang, osterejer var en ikke-stigmatiserende hyggespise, og jeg havde spist alt for mange

Alvin Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Fødevarestyrelsen Mørkhøj og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

De forstår vist ikke helt, at det er partiet og ikke personerne, folk stemmer på. Og at Fock med god grund blev valgt til at køre en mere resultatorienteret løsning.
Nu er tiden så for alvor med hende: folk oplever en langt værre udgave af, hvad det vil sige at skære ned på overflodssamfundet - og mange er ikke voldsomt chokerede over, hvad de oplever.

Alvin Jensen, Arne Thomsen, Kim Folke Knudsen og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Eftersom der ikke er mange borgerlige der vil sætte deres X på et nyt "Ego-Elbæk-projekt", så håber jeg at det ikke bliver til et forsøg på at komme på tinge.
Jeg er ikke tilhænger af stemmespild på venstrefløjen men overlader gerne dette til Simon Emil, Klaus Riskær og andre figurer på højrefløjen.

Kim Folke Knudsen

@Uffe Elbæk

Dit projekt skulle være et opgør med gængs politisk tænkning en alternativ måde, at bedrive politik på fair nok.

Nu gik der så formandsopgør i Alternativets valg af Josephine Fock som ny forkvinde. Jeg skal ikke kloge mig på den proces, da jeg ikke er medlem af partiet. Men fakta er, at Josephine Fock er valgt som ny formand.

Så vælger du Uffe Elbæk at trække dit medlemsskab. Fair nok igen men så holder fairness vist op for dig.

Du og dine kombattanter er valgt på Alternativets program af dine vælgere. De har ikke taget stilling til, om de vil abonnere på et tredje eller et fjerde grønt parti, hvis indhold er et helt ubeskrevet blad.

Derfor vil det klæde dig at trække dig fra din post i Folketinget og stille din post til rådighed for partiet Alternativets suppleant, som så kan rykke ind i stedet for. Ligeså for de øvrige 4 medlemmer af Folketinget, som ligesom dig har valgt at melde jer ud af Alternativet. De må stille deres poster til rådighed for deres suppleanter i partiet Alternativet.

Hvis I har planer om at stille op med et nyt parti, så må i ud og samle underskrifter og begynde forfra.

Jeg var i en kortvarig periode medlem af Alternativet et par måneder. Jeg valgte at melde mig ind, da mit nuværende parti og den blå blok generelt har været ualmindelig ondskabsfulde overfor førtidspensionisterne og dagpengemodtagerne. Jeg håbede på, at jeres parti kunne gøre det anderledes. I min omgangkreds blev jeg mødt med skepsis og hovedrysten. Alternativet er varm luft og luftkasteller de siger så meget men realisering ??? Det gjorde faktisk indtryk på mig og de kloge kommentarer fik mig til melde mig ud af partiet Alternativet igen. Der er mange gode kræfter i bevægelsen, men styringen hjælp.

Jeg er nu tilbage i mit liberale livssyn og tilbage i den blå blok.

Jeg kan ærlig talt ikke få mig selv til så meget som at overveje at stemme på dit mulige parti Frie Grønne stemmer. Der er for meget grøn pop up butik over hele ideen, og risiko for, at det hele fuser ud i nye vilde visioner og ustyrlige forslag fra din side.

Jeg må sige, at den sidste måneds optræden fra den socialdemokratiske regering, der med myndig hånd og tro mod deres idegrundlag styrer landet igennem denne COVID19 krise. Det har til fulde overbevist mig om forskellen på at være et modent og regeringsdueligt parti og så det du er disket op med fornylig. Jeg beklager udløbsdatoen for dine projekter Uffe Elbæk er mig meget nær.

Sagt af en person der ikke tilhører rød blok og ikke stemmer på Socialdemokraterne, men respekt respekt for Mette Frederiksen: Hendes handlinger taler for sig selv.

Det så godt ud i starten for dit projekt, men det gik ikke i længden.

Find dig et andet projekt at udvikle.

VH
KFK

Hvor er vi allesammen bare ikke længere spor spændte på, hvad Uffe nu finder på for at fange projektøren næste gang. Roger Over & Prut

Fødevarestyrelsen Mørkhøj og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Britta Hansen

Min respekt går til: Torsten Gejl.

God mand!

Randi Christiansen, Randi Overgård, Liselotte Paulsen, Arne Thomsen, Steffen Gliese og Katrine Damm anbefalede denne kommentar

Det hælder jeg også til Britta Hansen, det må føles som en meget ensom post på tinge!

Fødevarestyrelsen Mørkhøj, Liselotte Paulsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Enig med kim folke i dette :

"Du og dine kombattanter er valgt på Alternativets program af dine vælgere. De har ikke taget stilling til, om de vil abonnere på et tredje eller et fjerde grønt parti, hvis indhold er et helt ubeskrevet blad.

Derfor vil det klæde dig at trække dig fra din post i Folketinget og stille din post til rådighed for partiet Alternativets suppleant, som så kan rykke ind i stedet for. Ligeså for de øvrige 4 medlemmer af Folketinget, som ligesom dig har valgt at melde jer ud af Alternativet. De må stille deres poster til rådighed for deres suppleanter i partiet Alternativet.

Hvis I har planer om at stille op med et nyt parti, så må i ud og samle underskrifter og begynde forfra."