Professor: Brintfabrik kan blive afgørende for danske klimamål

Potentialet er enormt i danske selskabers plan om at producere bæredygtigt brændstof, vurderer professor.
26. maj 2020 kl. 10:00Opdateret 26. maj 2020 kl. 10:12

Danske selskabers planer om at bygge en enorm brintfabrik, der skal forsyne lastbiler, skibe og fly med grøn energi, er "helt afgørende" for at kunne indfri de danske klimamål.

Det vurderer Brian Vad Mathiesen, som er professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

- Det her er jo et ekstremt ambitiøst projekt med ekstremt stærke parter involveret, siger han.

- Jeg har ikke til dato hverken i Danmark eller globalt set sådan en skarp satsning med sådan et stort perspektiv for at få vedvarende energi og elektroner fra vindmøller ned i tanken på lastbiler, skibe og fly.

Det er Mærsk, Ørsted, transportfirmaet DSV, SAS, Københavns Lufthavn og rederiet DFDS, der ifølge Berlingske står bag projektet.

Fabrikken skal ifølge planen være fuldt udbygget i 2030, hvor den vil kunne levere mere end 250.000 ton bæredygtige brændstoffer om året.

I forhold til de danske klimamål om en 70 procents reduktion af CO2 i 2030 - og et CO2-neutralt Danmark i 2050 - vil det være en rigtig god start, vurderer Brian Vad Mathiesen.

Han er en af dem, der står bag ingeniørforeningen IDA's klimaplan, som leverer beregninger og anbefalinger for, hvordan Danmark kan indfri klimamålene.

Og potentialet i planen om brintfabrikken flugter fuldstændigt med de beregninger, lyder det fra professoren.

- Potentialet er ret voldsomt, hvis planens tre faser lykkes, så kan det her været med til at give et kraftigt rygstød til klimamålene, siger Brian Vad Mathiesen.

Det er særligt positivt, at planen tænker den komplicerede opgave med at omdanne energi til flybrændstof sammen med de mere tilgængelige opgaver med at producere grøn brændstof til lastbiler og skibe.

Men han påpeger, at den første brintfabrik ikke vil være nok for at komme i mål.

Efter 2030 vil planen skulle skaleres op omkring fire til fem gange, og der skal bygges yderligere brintfabrikker, lyder vurderingen fra Brian Vad Mathiesen.

I første omgang vil selskaberne sætte gang i en forundersøgelse af projektet. Planen er, at fabrikken skal bygges syd for København.

/ritzau/

Anbefalinger

  • Steffen Gliese
  • Christian Skoubye
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Gert Romme
Steffen Gliese, Christian Skoubye, Peter Beck-Lauritzen og Gert Romme anbefalede denne artikel

Kommentarer

Egentlig er der ikke meget nyt i dette. For flere svenske kommuner har etableret små ubemandede tankanlæg for brint til egne og andres biler.

Brinten bliver fremstillet af tilført vand der udsættes for elektrisk energi fra opstillede solceller. Det vil sige, at anlæggene nærmest konstant fremstiller brint, der overføres til lagertanke, som der sælges fra. Dette er et rent, miljøvenligt og nærmest gratis drivmiddel..

Og interessen er så stor, at det tyske storforetagende, Siemens, er ved at etablere en fabrik i Sverige for den type af anlæg. Disse anlæg fremstilles i flere størrelser, så de kan etableres af kommuner, boligselskaber, etablerede tankstationer, vognmænd og så videre.

Og man skal tænke sig meget om angående køb af elbil, for dette kan et gå hen og blive fremtidens løsning på transportens problem.

Rolf Andersen, Steffen Gliese, Mikkel Zess, Susanne Kaspersen, Randi Christiansen, Christian Skoubye, Kim Houmøller og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

El-biler er et misfoster. Ringe rækkevidde og mangelfuld lademulighede. El- nettet kan ikke håndtere behovet!
Brint er grundstoffet i universet, så bare kom igang. At en af verdens førende producent i diesel motorer Cummings har købt
Hydrogenetics er et vink med en vognstang.
Godt at førerende danske virksomheder har taget handsken op.

Krister Meyersahm, Mikkel Zess og Danny Hedegaard anbefalede denne kommentar
John Damm Sørensen

Endnu et eksempel på, at de store virksomheder har erkendt, at de ingen kunder har at sælge deres produkter til, hvis ikke klimakrisen stoppes.

Rolf Andersen, Steffen Gliese og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Gert romme, den løsning lyder så enkel, at det da er helt ubegribeligt, at man i den grad har satset på sol og vind i stedet for brint? Er der en ædruelig forklaring på det?

Randi Christiansen

Carsten, det kalder jeg ikke et ædrueligt svar. Ikke for at genere dig, men de ansvarlige for disse afgifter må jo så være totalt bagud? Det kan da ikke passe?

Peder Bahne

@Randi

Uden sol og vind ingen grøn produktion af energi til fremstilling af brint.

Peder Bahne

... men som alternativ til lagring af overskudsproduktion fra energiøerne er det smartere end at betale vore naboer for at aftage strømmen.

,@ Randi Christiansen,

Jeg kender ikke til danske afgifter på brint. Men jeg tror, at mange politikere dels er dåeligt informerede, dels lider af vanetænkning og dels er under pres fra magtfulde lobbyister, der, lige som Donald Trump, har en helt anden dagsorden.

I øvrigt kan jeg tilføje, at der industrielt faktisk fremstilles "vådgas"-motorer i flere størrelser, der omdanner "gassen" til elektrisk energi for eldrift

En række mindre firmaer i Østeuropa opkøber nyere, men udslidte, lastbiler, som de renoverer, og monterer præfabrikeret brændselscelle (motor) i. Og på denne måde får de et nyt liv.

Og en meget omtalt svensk fodboldspiller har et mindre benzinselskab i Bosnien med et mindre antal moderne tankanlæg. Han har sat sig for at få renset luften i Bosnien, så disse servicestationer er, eller er ved at blive, forsynet med brintanlæg med solceller. Samtidig har han entreret med 3-4 mindre lokale firmaer, der på rationel måde gør det sammen med visse personbiler, der skal sælges på hans tankanlæg. I praksis er disse biler dog solgt inden der er færdige.

Og så har Audi og BMW i øvrigt testet brintbiler i Bayern, i fuld-site test siden starten af 1990-erne. Man har har lavet aftale om salg af brint med en række tankanlæg overalt i Bayern, og så sælger simpelt hen disse brint-biler til private købere, Hvorfor det ikke er bredt ud over Europa ved jeg ikke, men jeg tror, at tyske politikere presses af den magtfulde tyske bilindustri.

Så der er altså noget positivt igang rundt omkring. Men ide og initiativ kommer altså ikke fra landenes politikere - heller ikke i Sverige, der er foregangsland for dette..

Randi Christiansen, Rolf Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Carsten Svendsen

@Randi Christiansen
Afgifts-junglen har jeg ikke kvalifikationer til at redegøre for.
Men jeg tænker det er begrænset, i hvilket omfang, man må bruge afgiftsfri brændstof i DK.

Carsten Svendsen

Jeg kunne i øvrigt godt forestille mig billigere byggegrunde og nemmere fremkommelige steder med hensyn til trafik med materialer og entreprenørmaskiner end lige syd for København.

Lise Lotte Rahbek

Det er jo interessant, men hvad stiller man op med det højeksplosive og meget brændbare element ved brint under tryk?

Peder Bahne

Hvorfor ikke skabe mulighed for at vi alle kunne investere i folkeaktier til et lignende anlæg ved Esbjerg, koblet på den anden energiø ? Vi har jo alligevel svært ved at svinge dankortet til simpelt forbrug, siges det.

Det er ikke dobbelt så dyrt at bygge to anlæg samtidigt, corona arbejdsløsheden kunne afbødes og den grønne omstilling kunne få et større boost i forlængelse af regeringens vindprojekt med en bedre udnyttelse af produktionen.

@ Lise Lotte Rahbek,

Jeg er økonom og ikke tekniker, og kan ikke svare dig på dette.

Men - altså brintbiler kører i ret stort antal Bayern på 26. år, og jeg kender ikke til ulykker. I øvrigt har man kørt på gas på biler siden 1960-erne, og i Nederlandene er dette system meget udbredt.

Gas i lukkede beholdere kan komprimeres så tæt, at det omdannes til flydende form, sådan er flaskegas. Og flaskegas, har alle campister har nært kendskab til, og når det går galt, skyldes det altid utæthed i gassystemet, for flydende gas bliver først farlig, når den fortyndes med luft.

En brand, - en eksplosion er faktisk bare en meget hurtig brand, kræver jo ilt.

Nu kan jeg ikke anbefale en hjemme-test. Men alm. benzin har faktisk en sprængkraft, der meget svarer til dynamit. - Altså 1.000 g benzin er tæt på at være lig med 1.000 g dynamit. på

Randi Christiansen

Har nemlig også tænkt på, at der ikke er nogen, der spørger til evt uhensigtsmæssige bivirkninger/risici ved dette nye drivmiddel, der nu optræder så belejligt og ærlig talt noget pludseligt. Det lyder jo nærmest for godt til at være sandt, men jeg har altid min barnetro på mirakler intakt, så hvorfor ikke?

Randi Christiansen

Rolf@ - et par kommentarer fra artiklen :

"I mellemtiden kører en Tesla 3 AWD LR til 480.000 kr. lige omkring 400 km ved 115 km/t (reel oplevet range) og tanker så yderligere 400 km på en halv time på de opgraderede ladestationer. Og for de fleste foregår langt det meste "tankning" hjemme i egen indkørsel eller i det mindste tæt på boligen / arbejdspladsen. Er tiden ikke allerede løbet fra brint?"

Og især denne :

"Godt nok kan batterier brænde (stille og roligt), men ligefrem at køre rundt med tre "brintbomber" bag bagsædet - nej tak."

torben - nielsen

Jeg tror, at det slutprodukt, der her tænkes på, minder om methanol eller træsprit.

Jeg tror ikke, at planen er, at bruge rent brint i køretøjer.

Nu er brint jo et meget lille molekyle, og det gør at brint under tryk, undslipper en hvilken som helst beholder, uanset hvad beholderen er lavet af, altså beholdere kan ikke laves tætte over for brint under tryk. Det siver simpelthen ud gennem porerne i materialet beholderen er lavet af.

Det giver meget mere mening at bruge brinten til at producere methanol, nogenlunde efter formlen: CO₂ + 3 H₂ → CH₃OH + H₂O.

Og så giver placeringen på Avedøreværket jo god mening, da man her har en sikker kilde til CO₂. Og så er der jo en havn i forvejen.

Methanol kan så tilsættes de konventionelle brændstoffer, hvor det giver en lidt højere brændværdi og lidt højere oktantal. Det vil sige at bilerne kører længere på literen.

Således kan man fortsætte med at bruge eksisterende distributionssystemer og eksisterende teknologi i transportsektoren.