Statsministeren fastholder at myndigheder rådgav om nedlukning

Mette Frederiksen afviser at svare på, hvilken konkret myndighed der rådgiv i forbindelse med nedlukningen.
22. maj 2020 kl. 09:52Opdateret 22. maj 2020 kl. 13:34

Statsminister Mette Frederiksen (S) holder fast i, at det var en samlet myndighedsgruppe, der anbefalede at lukke landet delvist ned for at dæmme op for smitte med coronavirus.

Det siger hun fredag til TV2 News under et besøg på kunstmuseet Louisiana i Humlebæk, der genåbner efter at have været lukket i mere end to måneder.

- Den rådgivning vi får, det er, at vi skal minimere social kontakt, siger statsministeren.

- Den konkrete beslutning om, hvordan vi gør det, og hvor vi lukker ned, det er selvfølgelig en politisk beslutning. Det skal det også være i et demokrati.

Mette Frederiksen bliver spurgt om, hvilken myndighed nedlukningen baserede sig på, eftersom det tilsyneladende ikke var en anbefaling fra Sundhedsstyrelsen.

Hun svarer ikke på, hvilken konkret myndighedsgruppe hun henviser til.

- Vi har valgt at organisere os sådan i Danmark, at det er en bred myndighedsgruppe, der har rådgivet os, og helt principielt går jeg ikke ind i, hvilke ord der falder fra hvilke myndigheder. Det er en bred myndighedsgruppe, som på det tidspunkt rådgiver os, siger statsministeren.

- Hvordan vi konkret har lukket Danmark ned, og at vi gjorde det så hurtigt, det har selvfølgelig været en politisk beslutning.

Det er Jyllands-Posten, som har gennemgået forløbet omkring nedlukningen.

På aftenen den 11. marts henviste statsministeren flere gange til myndighederne og fastslog, at det var "myndighedernes anbefaling, at vi lukker al unødvendig aktivitet ned".

Men i dag står det klart, at Sundhedsstyrelsen ikke havde nedfældet en så vidtgående anbefaling, skriver Jyllands-Posten.

Så sent som dagen før pressemødet den 11. marts udformede styrelsen en liste af "mulige tiltag" mod Covid-19. Her stod nedlukninger og tvangsindgreb ikke nævnt.

Jyllands-Posten har forsøgt at få sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til at svare på, hvilke myndigheder der anbefalede af lukke ned.

Heller ikke Heunicke svarer konkret på det spørgsmål.

Ritzau har forsøgt at få en kommentar fra Sundhedsstyrelsen. Det har ikke været muligt, da styrelsen holder lukket i forbindelse med Kristi himmelfartsferien.

I en mail skriver den, at styrelsen ikke har kommentarer til politiske beslutninger i forbindelse med nedlukning eller genåbning af samfundet.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Helle Walther

Ja der kom rådgivning fra mange instanser, og når man sammenholdt dem, traf man en politisk beslutning, som folketinget bakkede op om og tak for det. Hvor ville landet være, hvis statsministeren havde gjort som Sverige, ladet stå til. hvor folk over 65 år blev frasorteret til sygehuset . Jeg forstår slet ikke det angreb fra V og R og DF. Det er ved at være pinligt med den lille grønne orm der gnaver

Birte Pedersen, Viggo Okholm, Peter Beck-Lauritzen, Nike Forsander Lorentsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Hans Larsen, Lisbeth Glud, Anina Weber, Niels Bent Johansen, Steffen Gliese, Peter Høivang, Henning Kjær, Nette Skov og Lene Sørensen anbefalede denne kommentar

nu hvor krisen ser ud til at være i aftagende, mylder det frem med bagkloge folk, hvoraf en del tilsynelande mener, at en statsminister OG et enigt folketing kan finde på at lukke et helt land ned unødigt, gud bevare Danmark. Fint at få vent hver en sten i forbindelse med Covid reaktionerne, men det skal være med det formål, at vi står bedre rustet til den næste pandemi, ikke alle de mistanker, ja man fristes til at sige konspirationsteorier.

Viggo Okholm, Helle Walther, Peter Beck-Lauritzen, Nike Forsander Lorentsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Lisbeth Glud, Anina Weber, Niels Bent Johansen, Rikke Nielsen, Steffen Gliese, Peter Høivang, Henning Kjær, Marie Jensen og Nette Skov anbefalede denne kommentar
Lars Hansen

Det er helt legitimt, at politikerne ikke før, hvad embedsmændene anbefaler. Det er jo kun anbefalinger, og i sidste ende er de folkevalgte politikere, der har ansvaret. Derimod er det uærligt at påstå, at man handler efter rådgivning fra embedsmændene, når det ikke er tilfældet.

Sundhedsmyndighederne i Danmark anbefalede en strategi, der svarer meget til den, der er blevet fulgt i Sverige. Det kan man være enig eller uenig i, men det var det, de anbefalede. Det fremgår ret klart, hvis man læser SSIs rapport fra få dage før, nedlukningen blev besluttet.

SSI kom endda med skøn over den sandsynlige udvikling, som næsten eksakt svarer til, hvordan det er gået i Sverige. Et cirka 12 uger langt forløb, hvor 10% af befolkningen ville blive smittet og 0,3-1% af de smittede dø.

Bo Kelting, Arne Albatros Olsen, Peter Beck-Lauritzen og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Helle Walther

Det er det da Ikke, uærligt. Hun fik og undersøgte så mange ting, hvad vi også blev oplyst om løbende, sygdommen steg fra 122 til næsten 1000 smittede på få dage, jeg tør slet ikke tænke på, hvad der var sket, hvis hun ikke havde haft det mod.
Hun lyttede til rådgivning og traf sin beslutning, det betyder ikke at ord som du skal lukke ned Mette F har været sagt, for det har de ikke myndighed til, kun rådgivning det fik hun og det gjorde hun lukkede dle ned i en periode. Der er som Fogh sagde, intet at komme efter. Eller Mette F har gjort som jeg ville have gjort.

Bo Kelting, Viggo Okholm, Peter Beck-Lauritzen, Nike Forsander Lorentsen, Steffen Gliese, Peter Høivang, Lisbeth Glud, Nette Skov og Anina Weber anbefalede denne kommentar
Helle Walther

SSI ændrede også løbende strategier om du ellers husker det.

Bo Kelting, Peter Beck-Lauritzen, Peter Høivang og Lisbeth Glud anbefalede denne kommentar
Lars Hansen

@ Helle Walther

Meget af det handler nok om, at når politikerne ikke vil følge embedsmændenes råd, så kommer embedsmændene til at halse bagefter og prøve at finde på begrundelser for det, politikerne har valgt.

Steffen Gliese

Vi ville formodentlig ikke bryde os om, at embedsmænd skal beslutte, hvorvidt landet skal lukke - det kan kun folkevalgte politikere med regeringsansvar. Så må man evt. møde mistillid i Folketinget efterfølgende.
Statsministeren holdt hånden over en tilbageholdende sundhedsadministration, der til det sidste benægtede, at vi kunne blive væsentligt ramt af epidemien. Men jeg tænker altså, at obstetrik måske ikke er den optimale specialisering, når der er tale om en virus.

Peter Beck-Lauritzen, Peter Høivang, Lisbeth Glud, Nette Skov, Helle Walther og Anina Weber anbefalede denne kommentar
Lars Hansen

@ Steffen Gliese

Der er vist nærmere tale om, at Statsministeren dækkede sig bag sin administration. Det betyder ikke, at beslutningen var forkert, men hun var i hvert fald meget tæt på at lyve over for befolkningen i sin begrundelse. Det er i sidste instans en sag mellem hende og vælgerne, næste gang der skal være valg. Hvis regeringen har tilbageholdt information for Folketinget, er situationen noget mere alvorligt.

Rikke Nielsen

Jeg kan ikke i min vildeste fantasi forestille mig, at Mette Frederiksen kunne have handlet anderledes end hun gjorde: Et forsigtighedsprincip over for noget ukendt? Hvilke andre alternativer findes der end at spille hasard med menneskeliv?

Ja, det er en politisk beslutning, og hendes ansvar at tage den beslutning. Og ja, en politisk beslutning kan jo godt delvist være begrundet i faglige anbefalinger, men kan også være begrundet i så meget andet.

Men 1) man skal bare huske på, at der er andre myndigheder i spil end de sundhedsmæssige. Politiet har f.eks. også haft en vigtig rolle i dette her, og de er da også kommet med deres anbefalinger. Andre myndigheder har da formentlig også. Mette Frederiksen har skullet navigere i alle disse anbefalinger.

Og 2) de anbefalinger Mette Frederiksen har fået, er jo også funderet i stor usikkerhed eftersom ingen kendte den reelle fare ved virus heller ikke sundhedsmyndighederne. Sundhedsmyndighedernes anbefalinger kan i den kontekst højest karakteriseres som et "kompetent gæt".

Mette Frederiksen har altså skulle navigere i usikkerhed ovenpå usikkerhed, og da det er menneskeliv, der er på spil, så tænker jeg udfaldet ikke kunne have været anderledes. I hvert fald ikke når det er Mette Frederiksen, der skulle træffe beslutninger. Hun har 2 stærke dimensioner i sig; det strategiske og det menneskelige, og både med tanke på hendes eget eftermæle (hvordan hun ser sig selv i rollen) og hendes ansvar overfor borgerne i landet, kunne hun kun være endt i de beslutninger, der er blevet taget.

Men jeg er ikke i tvivl om, at der kommer en politisk grim tid nu. Det kan godt være at oppositionen kan styres lige i disse uger; de er formentlig stadig meget opmærksomme på ikke at gå for meget imod Mette Frederiksens heltestatus. Men jo tættere vi kommer på normale tiden des mere vil de folde deres kritik ud.

Der er det vigtigt, at vi som borgere, husker tilbage på det oprindelige formål med det hele; at beskytte os alle mod noget ukendt og måske meget farligt.

Viggo Okholm, Peter Beck-Lauritzen, Nike Forsander Lorentsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese, Peter Høivang, Lisbeth Glud, Helle Walther og Anina Weber anbefalede denne kommentar
Helle Walther

Nej der er ingen løgn eller blot noget, der ligner det. Og det er ikke Inger S vi taler om. Statsministeren fik anbefalinger råd m.m og vurdere situationen. Traf beslutning, og vi er p.t kommet heldigt og godt ud af 1. fase. Og før de radikale, begynder at puste sig op igen med Venstre som makker, så skal de tænke sig rigtig rigtig godt om.Nævn den politiker de kunne have håndteret det bedre.
For hvis ikke hun skulle henvise til den gruppe hun fik vejledning af, før beslutningen blev truffet, hvad skulle hun så. Hun fik oplysninger, der førte til den beslutning. OG TAK for det.

Nette Skov, Viggo Okholm, Lasse Nielsen, Anina Weber og Peter Høivang anbefalede denne kommentar
Lars Hansen

@ Rikke Nielsen

Med al respekt er det næppe politiet, der har anbefalet af indstille "al ikke-nødvendig aktivitet" for at stoppe smittespredning. Det er ikke politiets kompetence at rådgive om den slags. Derimod er det Sundhedsstyrelsens kompetence. Så hvem er de andre "myndigheder", regeringen modtog rådgivning fra? Regeringens spindoktorer måske?

@ Helle Walther

Da jeg ikke længere bor i Danmark, er jeg heller ikke længere medlem af Radikale. Men jeg har svært ved at se, at partiet kan pege på en borgerlig regering, som situationen ser ud lige nu med en fuldstændig splittet borgerlig opposition, der også omfatter Nye Borgerlige. Der er nærmest ikke noget regeringsdueligt alternativ til Socialdemokratiet lige nu, så mon ikke Mette Frederiksen får mindst to perioder som statsminister. Andet ville overraske mig meget.

Nette Skov, Kurt Madsbjerg, Lasse Nielsen, Helle Walther og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Lars Hansen

"Og 2) de anbefalinger Mette Frederiksen har fået, er jo også funderet i stor usikkerhed eftersom ingen kendte den reelle fare ved virus heller ikke sundhedsmyndighederne. Sundhedsmyndighedernes anbefalinger kan i den kontekst højest karakteriseres som et "kompetent gæt"."

Det er jeg til gengæld enig i. SSI kunne have skønnet forkert, og så kunne det at have fulgt deres anbefalinger måske have endt med 10.000-30.000 døde. Det er vel også derfor, regeringen har talt om forsigtighedsprincip.

Det ændrer så stadig ikke ved, at Mette Frederiksen nok ikke talte helt sandt, da hun holdt sin tale 11. marts. Hvilket hun vel i øvrigt næsten kun ville være blevet mere populær af at gøre. Hun kunne bare have sagt "Der hersker stor tvivl om, hvor farlig den her virus er, og derfor har jeg som statsminister truffet den beslutning at...."

Som sagt er det ikke forbudt for politikere at lyve overfor befolkningen. Kyniske sjæle vil påstå, at det gør de fleste af dem ret konstant. Så derfor får denne lille løgn heller ikke nogen konsekvenser for Mette Frederiksen så længe, de fleste synes, hun traf en god beslutning.

Karnevalsfesten i februar var et af årets højdepunkter i en lille tyske by ved grænsen til Holland. Men én af deltagerne var smittet med coronavirus. Nu er 28 døde og 1.043 smittet af med covid-19, og det lille samfund er blevet det tyske epicenter for coronaepidemien. Nu kæmper borgmesteren for at redde byen, og han har spurgt Kinas præsident Xi om hjælp.

Steffen Gliese

Jeg synes til gengæld, at det er åbenbart, at Mette Frederiksen forsøger at redde æren for sine sundhedsfaglige chefer, at regeringen har fået konfirmeret hos WHO, at der er ikke er sammenhæng med deres analyse og den danske.
Vi skal huske, at Sundhedsstyrelsen de sidste mange år har haft to hovedopgaver: 1) at finde besparelser, og 2) at tørre konsekvenserne af dem af på regionerne.
Det er ikke excellent forskning, der bringer folk til tops i hierarkierne i dag, men derimod en master i ledelse, taget ovenpå den ene eller anden mere eller mindre relevante faglige specialisering.
Vi er plaget af økonomisme, der står i vejen for reelle, nødvendige aktiviteter i den offentlige sektor, og desværre ser vi, at 'sundheds'økonomerne nu ikke længere kan holde ud at blive demaskerede for al den skade, de i årenes løb har gjort.

Rikke Nielsen

Lars Hansen

Og med alt respekt, så er "den offentlige ro og orden" politiets ansvar, hvilket, trods de fredelige ord, er en helt central samfundsbærende mekanisme. Og især i en sundhedsmæssig undtagelsestilstand vil politiet får en helt central rolle i oppebærelsen af denne. Derfor er de særdeles vigtige parter i de beslutninger, der tages ift. eksekvering af forsigtighedsprincippet.

Lars Hansen

"Vi skal hellere handle i dag, end fortryde i morgen. Vi skal sætte ind dér, hvor det virker. Hvor smitten spredes mest.

Det er i dér, hvor mange mennesker er samlet.

Daginstitutioner, skoler, uddannelsesinstitutioner.

Aktivitetstilbud, arrangementer. I den kollektive trafik.

Derfor er myndighedernes anbefaling, at vi lukker ned for al unødvendig aktivitet på de områder i en periode. Vi anlægger et forsigtighedsprincip."

SSI havde ikke anbefalet, at "al unødvendig aktivitet" de nævnte steder blev stoppet. Altså var det ikke "myndighedernes anbefaling" men regeringens beslutning. Mette Frederiksen siger selv, at det var "andre myndigheder", der var kommet med anbefalingen, men har ikke villet fortælle hvilke.

Rikke Nielsen

Jeg går da stærk ud fra, at Mette Frederiksen kan betragtes som "en myndghed" eftersom hun er chefen for denne ;-)

Anina Weber, Lasse Nielsen, Helle Walther og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Kent Nørregaard

Helt principielt? Er det en seriøs måde at drive politisk virksomhed. Det er ikke et vidne i en retssag hun beskytter ved denne utidige anonymitet. Det er myndigheder der ikke har bedt om at budskabet ikke bliver videregivet. Så hvad er problemet egenligt?

Hvis noget er "helt pricipielt" er det at hun burde blive voksen nok til at stå ved sine beslutninger og ikke bruge vage måder at beskrive beslutningsprocessen i en så økonomisk indgribende i
nedlukning.

Alle der er gået konkurs son følge af Mette Frederiksen har krav på at vide hvad hun har foretaget sig og hvordan hun træffer beslutninger.

Ib Christoffersen

Man kan jo også tænke anderledes. Hvorfor lade en pandemi gå til spilde. Alverdens børser havde opdaget pandemien 3 uger før Mette Frederiksen og hendes rådgivere. Eller gik der bare 3 uger før Mette Frederiksen reagerede. Havde hun nu reageret dagen efter alverdens børser gav oplysningen, så havde vi måske sparet 1000 milliarder kr. Men så var Mette Frederiksen ikke blevet rockstar.

Helle Walther

IC@ Det synes jeg er en upassende kommentar og nedvurdering både af vort demokrati og statminister.

Nette Skov, Anina Weber, Steffen Gliese og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Mette Frederiksen blev til det sidste rådet af sundhedsadministratorerne, der ikke kunne forestille sig, at det kunne være værre end en slem forkølelse.
Derudover reagerede hun tidligt i forhold til andre lande, der først skred til lignende eller langt skrappere foranstaltninger, da langt flere var blevet ofre for virussen.

Viggo Okholm

Kent Nørregaard og Ib Christoffersen.
Nu hvor I lyder så sikre i en slags forargelse og fordømmelse af vores statsminister fordi I ved bedre, hvorfor sørgede I så ikke for at presse regeringen til at gribe ind noget før?
Ingenhavde vist forudset det der skete.kun havde nogle tænkt på om det bredte sig.
Jeg er trist og vred over den form for bagholdsangreb nu,hvor alle med bare almindelig sund fornuft kan se vores regering har gjortdet rigtige.
Mette Frederiksen sagde fra start at hun og andre kunne komme til at begå fejl,når man handler i ukendt farvand,
Ja det har været dyrt for en del, men så må vi i fællesskab hjælpe vores land videre ved at betale lidt mere i skat og i øvrigt opføre os menneskeligt og forsvarligt.
Nu har vi klima politikken foran os og måske skal vi ha den i tankerne i stedet for igen at plastre alt til med biler,hvor man måske kunne cykle eller gå!.
Undskyld min lidt grove bemærkninger her,men jeg er kun en ældre amatør!

Søren Bro, Nette Skov, Anina Weber og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Kent Nørregaard

Viggo Okholm. Jeg har skam ofte kritiseret Mette Frederiksens beslutninger omkring corona herpå. Hvorfor jeg ikke pressede regeringen? Nu ved jeg ikke hvilken magt du forestiller dig at jeg har overfor vores regering? Men fortæl endelig.

Jürgen Røhrup

Nu hvor hverken Fru Frederiksen eller Herr Heunicke har lyst til at svare på, hvilke myndigheder der anbefalede at lukke ned, må vi jo selv søge efter svaret.

To dygtige journalister fra New York Times har gravet ‘The Untold Story of the Birth of Social Distancing’ frem.
https://www.nytimes.com/2020/04/22/us/politics/social-distancing-coronav...

Artiklen er fuld af links til kildemateriale. (Danske medier kunne godt lære noget her.)

Et voilà - der har vi opskriften til Fru Frederiksens lockdown politik.
‘Community Mitigation Guidelines to Prevent
Pandemic Influenza — United States, 2017’
https://www.cdc.gov/mmwr/volumes/66/rr/rr6601a1.htm