Rusland har op mod 460.000 registrerede coronatilfælde

197 mennesker er døde med coronavirus i Rusland siden den seneste registrering 24 timer tidligere.
6. juni 2020 kl. 13:56

Rusland oplyser lørdag, at der er bekræftet endnu 8855 nye tilfælde af coronasmitte i landet, hvormed i alt 458.689 er smittede.

Myndighederne siger, at 197 mennesker er døde med coronavirus siden den seneste registrering 24 timer tidligere. Dermed er det samlede officielle dødstal i Rusland under pandemien på 5725.

Antallet af døde med coronavirus på et døgn var det næsthøjeste hidtil i Rusland. Det højeste dødstal blev registreret 29. maj og lød på 232.

Rusland har et ganske lavt dødstal set i forhold til det store antal smittetilfælde. Særligt sammenlignet med andre hårdt ramte lande.

Kritikere har fremført, at personer, der dør med coronavirus, ofte ikke bliver registreret i statistikkerne.

Ifølge BBC bliver lokale journalister, som har skrevet om det, beskyldt for at forvrænge sandheden. Regeringen har meldt ud, at det lave dødstal skyldes omfattende test.

Opjusteringen skyldes dels, at man ved obduktioner af døde har foretaget positive coronatest på folk, der oprindelig blev testet negative.

Moskvas borgmester, Sergej Sobjanin, har annonceret en gradvis genåbning fra 1. juni.

Det vil ifølge Reuters betyde, at ikke-essentielle butikker får lov at åbne, og at folk kan gå på gaden med mundbind på.

/ritzau/Reuters

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det har tidligere været fremme, at Rusland kun indrapporter dødsfald, hvor COVID-19 fremgår som dødsårsag af dødsattesten. De fleste andre lande indrapporterer alle dødsfald, hvor den afdøde er testet positiv for COVID-19 inden for et vist tidsrum fra dødsfaldet. Og selv de tal er ofte lavere end den konstaterede overdødelighed under udbruddet. Derfor kan man roligt gange de russiske dødstal med mindst en faktor 3.