Britta Nielsens børn idømmes flere års fængsel

Britta Nielsens yngste datter får tre år og seks måneders fængsel. Ældste datter får halvandet år. De anker.
9. juli 2020 kl. 13:05Opdateret 9. juli 2020 kl. 17:21

Retten i Glostrup har torsdag idømt Britta Nielsens tre voksne børn mellem halvandet og tre et halvt års fængsel for groft hæleri ved at have fået del i millioner fra morens svindel.

33-årige Samina Hayat idømmes fængsel i tre år og seks måneder.

36-årige Jamilla Hayat idømmes fængsel i et år og seks måneder.

40-årige Jimmy Hayat idømmes fængsel i to år og seks måneder.

Alle tre anker dommen på stedet. Det fortæller deres advokater i retten.
De ønsker at blive frifundet i landsretten.

Anklagemyndigheden havde tiltalt de tre voksne børn for groft hæleri for forskellige beløb.

Den yngste, 33-årige Samina Hayat, var tiltalt for at have fået cirka 37,2 millioner kroner. Pengene er blandt andet brugt på heste og et ophold på det anerkendte stutteri Schockemöhle i Tyskland.

Midterbarnet, 36-årige Jamilla Hayat, blev tiltalt for et beløb på knap 3,5. For pengene fik hun ifølge anklagemyndigheden blandt andet en andelslejlighed, en Land Rover og en Audi A4.

Den 40-årige Jimmy Hayat var tiltalt knap 10,7 millioner kroner. Cirka 190.000 kroner valgte anklagerne dog at trække fra i retten, da de var ført tilbage. Pengene er blandt andet brugt på grunde i Sydafrika.

De tre børn har nægtet sig skyldige. De har forklaret, at de troede, at pengene kom fra arv. Reelt var arven fra faren dog kun på 290.000 kroner.

Kun sønnen var til stede i retten torsdag. Han sad roligt og kiggede på dommeren, der læste dommen højt. Efterfølgende forlod han hurtigt retten.

- Han er meget rolig og fattet, selv hvis det her var blevet resultatet, har han jo afsonet sin straf på nuværende tidspunkt i store træk. Han er selvfølgelig ikke tilfreds med resultatet, siger hans advokat, Jan Schneider, efter dommen.

Sønnen blev fængslet i november 2018 og var det ind til marts i år.

De to døtre var ikke mødt op til domsafsigelsen.

- Det var for ikke at opleve det, jeg står med nu, sagde Jamilla Hayats forsvarer, Peter Secher, omringet af journalister uden for retten.

Sønnen blev også fundet skyldig i fund af børneporno, som var på en ekstern harddisk, der blev fundet i hans kuffert, da han blev anholdt i Københavns Lufthavn efter at være udleveret fra Sydafrika.

Britta Nielsen blev i februar idømt seks år og seks måneders fængsel for at have svindlet sin arbejdsplads, Socialstyrelsen, for cirka 117 millioner kroner gennem 25 år.

Hun var indkaldt som vidne i sagen mod sine børn, men da hun blev ført ind i retten, afviste hun. Normalt er man forpligtet til at vidne, men som mor har hun lov til at lade være.

I dommen har retten tilsidesat børnenes forklaringer og henvist til, at forældrene havde haft en almindelig økonomi, og til størrelsen af de overførte beløb over en lang årrække og til værdien af de indkøbte heste og biler.

Retten fandt det bevist, at børnene måtte have indset, at det var sandsynligt, at værdierne stammede fra et kriminelt forhold, og havde accepteret dette.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Martin Sørensen

Godt for retsfølelsen. Der er vel trods alt grænser for, hvor naiv man kan være.

Erik Fuglsang, David Zennaro, Dennis Tomsen, Birte Pedersen, Mogens Holme og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar
Søren Nielsen

Jeg synes ikke det er betryggende, at man ifølge domstolen, ikke kan stole på sin mor.

Jimmy Hansen, Torben Jensen, Per Christiansen, David Zennaro, arne tørsleff, Birte Pedersen, Rikke Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Jeg ved ikke rigtigt. tvivlen siges ellers at skulle komme den tiltalte til gode - det sker altså ikke her i Byretten i Glostrup. Anklageren sagde selv, at hun var godt tilfreds med at dommeren havde tage hendes anklage tilfølge også uden at hun havde kunne bevise at børnene ikke kendte "sandheden".

Flere andre har ikke fået deres familier dømt for hæleri selv om de også burde have vist, at pengene ikke kunne været tilkommet på hæderlig vis - men måske var de ikke af "fin" nok familie.

Estermarie Mandelquist, Per Christiansen, Søren Dahl, Jens Erik Starup, Birte Pedersen, Søren Nielsen, Carsten Munk, Eva Schwanenflügel og Gert Romme anbefalede denne kommentar

Jeg kan slet ikke vurdere dommen, jeg kan dog følge dommerens opfattelse.

Men det er altid betænkeligt, når nogen dømmes uden direkte bevis - altså indicier, og i en række sammenlignelige lande er dette slet ikke en mulighed i lovgivningen.

Til gengæld er dette byretten, og sagen kan appelleres til næste rets instans, og for hver instans kræves der normalt mere håndfaste beviser.

Anne Søgaard, Estermarie Mandelquist, Birte Pedersen, Miklôs Tōtfalusi, Dorte Sørensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Sagen ER anket til Landsretten.

Lidt kuriøst, at Britta mødte op i retten, men kun var der to minutter, indtil dommeren fortalte hende, at hun ikke havde vidnepligt som mor til de anklagede.
Så drejede hun om på hælen og gik igen.
Hvorfor i alverden var der ingen der oplyste hende om det, før hun blev transporteret fra fængslet?

Forsvarerene var mildest talt ikke tilfredse med, at Britta nægtede at vidne..
Hun havde jo tidligere påtaget sig hele skylden, og sagt at hendes børn intet vidste..
(Nå, men hun er selvfølgelig meget genert..)

Det, der egentlig undrer mig mest er at sønnens computer, der indeholdt børneporno, blev kendt ugyldigt som bevismateriale, fordi det var det Sydafrikanske politi, der i første omgang havde konfiskeret den.
Han blev kun dømt for det materiale, der blev fundet på den eksterne harddisk i hans kuffert.

Samtidig bliver de alle dømt - uden bevis - for hæleri.

Mystisk.

Per Christiansen, Birte Pedersen, Peter Beck-Lauritzen og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Freddie Vindberg

Ungerne havde godt nok tænkt over, om deres mor ikke fik lige lovligt
meget i løn, som offentligt ansat.

René Arestrup

Det mest utrolige er, at de tre åbenbart mener, at de er helt og aldeles uskyldige. Det er muligt, de selv tror på det, men i så fald er de alle tre belastet af en stærkt forvrænget virkelighedsopfattelse.

Meget bekvemt. Lidt for bekvemt.

Erik Fuglsang, Birte Pedersen, Martin Sørensen og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Britta fortalte hele tiden børnene, at pengene var arv efter faderen! Er dette udsagn blevet modbevist i retten? - og hvordan?

Birte Pedersen, Søren Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Peter - det er netop ikke blevet modbevist.
Retten formoder blot at børnene burde have vidst bedre..

Peter Beck-Lauritzen, Birte Pedersen og Søren Nielsen anbefalede denne kommentar
René Arestrup

@Peter Beck-Lauritzen
Så børnene antog altså, at deres far var mangemillionær?

Erik Fuglsang, Peter Beck-Lauritzen og Birte Pedersen anbefalede denne kommentar
Søren Fosberg

Det er skandaløst at børnene bliver dømt når deres skyld ikke er bevist. I stedet burde de dømmes for at være dummere end politiet tillader.

Søren Nielsen

Det ældste barn var 13 år, da pengene begyndte at strømme ind.
Da jeg var 13, ville jeg helt sikkert ikke tvivle på min mors forklaring.
Nu er jeg 51 - og min mor er altså stadig det aller mest troværdige menneske jeg kender.

Eva Schwanenflügel, Estermarie Mandelquist, Gert Romme og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Finn Thøgersen

Dorte Sørensen,

I kriminalsager er reglen "enhver RIMELIG tvivl", dvs teorier om at nogen fx er kravlet ind ad vinduet og har begået forbrydelsen mens du var i det andet rum normalt taber med mindre der er beviser der understøtter den ide (og helst solide beviser...)

I civile sager er det 50% reglen, dvs den mest overbevisende fremstilling efter en samlet vurdering vinder

Sagt på en anden måde, i kriminalsager kræves der 95-99% bevis, i civile blot 50.00000000000001%

Finn Thøgersen

Og for at gøre det helt klart,

I denne kriminalsag vurderede retten at forklaringen om at de troede (og blev ved ned at tro) at pengene kom fra en arv ikke var en troværdig forklaring, og derfor ikke udløste rimelig tvivl

Man kan som dommer spørge sig: Ved de (børnene), at pengene kommer fra forkert hold? - Eller burde de vide det?

Dommeren har også et ansvar overfor samfundet. Og her har dommeren altså besluttet, at børnene burde kunne vide, at pengene er kommet fra svindel.

Men dette er altså stadig ikke bevidst i retten. Og det burde tale for, at børnene ikke burde kunne vide det, at det burde være helt usandsynligt, at offentlige ansatte - uanset niveau i organisationen blot kunne "stikke hånden ned" og tage af kassen.

Desuden mangler jeg stadig at se, hvilke ansvarlige embedsmænd og ikke mindst ansvarlige politikere, der er de egentlige skyldige i, at dette(at stjæle af kassen) har været en reel mulighed. For uden at denne mulighed har været til stede, kunne forbrydelsen jo ikke foregå.

Hanne Utoft, Eva Schwanenflügel, Søren Fosberg, Estermarie Mandelquist og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Finn Thøgersen tak for svaret.
Men når Britta Nielsen kunne snyde sine ledere, SKAT, Banken (der dog en gang sendte en advarsels om unøjagtighed ,som der ikke blev reageret på) ,osv--- så virker det underligt, at hendes børn ER de eneste , der burde kunne se ,at BN ikke fortalte sandheden. Ligeledes var de ret små da BN begyndte at tage af "kassen" for at forsøde sit og hendes børns liv - så det må ha' været en naturlig ting for dem, at familien havde penge til dit og dat. Det burde vel være ting der talte for og burde vel tælle med til tvivlen, når anklagemyndigheden ikke kunne bevise at de viste besked.
Men heldigvis er sagen anket - så Landsretten kan vurder om tvivlen skal komme de tiltalte til gode eller om der fremkommer bevis for at børnene viste besked.

Eva Schwanenflügel og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar
Jørn Pedersen

Jeg undrer mig til stadighed over, at man ikke griber tilbage i administrationen. I bankverdenen skal der to underskrifter til på en check for at den er gyldig. Jeg har administreret mønttelefoner, hvor jeg fik at vide, at vi skulle være to til at tømme - småpenge!
I den offentlige administration sidder enkeltpersoner og udbetaler svimlende summer uden nogen kontrol af nogen art. Det ser ud til at kunne overmanne selv det bedste menneske.
Derfor kan jeg ikke forstå, at man ikke griber tilbage i sygdommen i stedet for kun at behandle symptomer. Hvad der det dog for en Verden vi lever i. Alle vasker hænder for at dømme symptomet, så de selv slipper fri. "Men husk, der er ikke korruption i Danmark!"

Eva Schwanenflügel

@ Dorte Sørensen

Det var netop også det argument én af forsvarerne fremførte; at når ingen andre - selv ikke SØIK - anede uråd, hvorfor skulle Brittas børn så vide mere end alle venner, bekendte, kolleger og myndigheder tilsammen?

Eva Schwanenflügel

@ Jørn Pedersen

Du har fuldstændig ret.
Det har ikke haft konsekvenser for nogen som helst andre, at Britta har kunnet løbe om hjørner med systemet i så mange år.

Banken (famøse Danske Bank) sendte en enkelt advarsel til SØIK, der blev overhørt i tavshed.
Rigsrevisionen advarede Socialstyrelsen gentagne gange om at deres kontrol var nærmest ikke-eksisterende.
Alligevel gik chefen for Socialstyrelsen af med et gyldent håndtryk sidste år.

Desuden er de millioner Britta stjal ikke de eneste forsvundne penge. Hele Satspuljen sejlede, og mange millioner er forsvundet op i den blå luft.

Og så er der selve problemet med Satspuljen; den kom af at stjæle fra dem, der havde mindst, for at finansiere politiske ønsker på socialområdet.

Hunden blev fodret med sin egen hale..

René Arestrup

Med mindre Brittas børn har levet fuldstændig isoleret i villaen i Hvidovre, afskåret fra al kontakt med omverdenen, er der intet som helst grundlag for at tage deres erklærede uvidenhed/uskyldighed for pålydende.

Det er end ikke en gangbar forklaring, at de har været vant til et liv i overflod siden de var helt små. På et eller andet tidspunkt i deres liv må de have registreret, at familien levede et usædvanligt liv i forhold til omstændigheder i øvrigt, ligesom de må have vidst, at hverken mor eller far indtog positioner, der blot tilnærmelsesvis kunne berede vejen for deres livsførelse.

Men de talte måske aldrig sammen i den familie? Der blev måske aldrig stillet et eneste spørgsmål? Nogensinde.

Come on!

olivier goulin

Deres kammerater på vejen og i skolen må vel også have givet udtryk for en vis forundring, må man tro.

Uanset hvad, så er et par år bag tremmer en nådig straf for et så grodt hæleri. Og her kan man så diskutere, hvordan man omveksler økonomisk berigelse med frihedsberøvelse? Er der nogen enkel indlysende omregningsfaktor?

Næh - den Salomoniske straf er konfiskation af alle aktiver, finansieret af de stjålne midler - og automatisk træk af deres skattepligtige indkomst, indtil beløbet er tilbagebetalt - i realiteten nok resten af deres liv. De kan få lov at beholde, hvad der svarer til en kontanthjælp - præcis hvad mange af de folk, de har snydt, må leve for.

Hybris: Et liv på solsiden for stjålne penge
Nemisis: Tilbage til skyggesiden, hvor de kom fra.

/O

I forlængelse af Olivier Goulins kommentar kan det vel siges at de små fisk hales i land efter offentlig kølhaling, mens de store fisk, som altid, går fri. Antallet af f.eks. skattekriminelle og finansspekulanter, som svindler og beriger sig i en helt anden skala end Britta et al., er tårnhøjt - og antallet af magtbegærlige og korrumperede politikere og embedsmænd som med nødvendighedsargumenter har fejludviklet vores Etat og vore fælles forvaltninger til en kolos på lerfødder måske endnu højere.

Erik Fuglsang

I Danmark gælder princippet om den fri bevisbedømmelse, og der findes derfor stort set ingen regler eller love om, hvordan man beviser noget under en retssag.

Princippet om den fri bevisbedømmelse betyder, at retten ikke er bundet af regler om, hvordan og med hvilken vægt de forskellige beviser, retten bliver præsenteret for under en sag, skal indgå i rettens afgørelse. Rettens bedømmelse af beviserne er derfor altid konkret og individuel og baseret på de forhold, som gør sig gældende i netop den sag, retten nu skal afgøre.

Det gælder både i civile sager og i straffesager.

Anklagemyndigheden har pligt til at sørge for ikke bare, at skyldige bliver dømt, men også at uskyldige bliver frifundet. Anklagemyndigheden skal derfor give de oplysninger til retten, som er nødvendige for at vurdere kvaliteten af et bevis. Hvis den måde, et bevis er indsamlet på, kan give anledning til tvivl om bevisets kvalitet, eller hvis resultatet af en teknisk undersøgelse kan tolkes på flere forskellige måder, har anklageren således pligt til at gøre opmærksom på det i retten.
I den foreliggende sag har anklagemyndigheden angiveligt ikke ment, at der var risiko for, at uskyldige bliver dømt.

Da der stort set ikke findes regler eller love om, hvordan og med hvilken vægt de forskellige beviser, retten bliver præsenteret for under en sag, skal indgå i rettens afgørelse, spiller dommerens dømmekraft – det vil sige dommerens teoretiske og almene viden, dommerens erfaring, dommerens kendskab til andre afgørelser i tilsvarende sager, og dommerens evne til at omsætte teori til praksis – også en væsentlig rolle ved vurderingen af forskellige typer af beviser. Det er nemlig ikke nok, at man som dommer føler sig overbevist om, at noget er bevist. Man skal også kunne give en fyldestgørende redegørelse for, hvorfor og på hvilket grundlag, man er nået til denne overbevisning, sådan at afgørelsen er forståelig ikke bare for retten, men også for andre.

Læs evt. mere i dette link:
https://dommeridag.dk/2019/11/10/den-fri-bevisbedoemmelse/