FN-organ frygter global opvarmning på 1,5 grader inden 2025

Det er sandsynligt, at den globale gennemsnitstemperatur når over kritisk niveau i et af de næste fem år.
9. juli 2020 kl. 13:57

Der er 20 procents sandsynlighed for, at den globale gennemsnitstemperatur i et af de næste fem år vil være 1,5 grader over det præindustrielle niveau.

Sådan lyder det i en prognose fra FN-organisationen Verdens Meteorologiske Organisation (WMO).

Ifølge WMO er det meget sandsynligt, at gennemsnitstemperaturen i årene 2020 til 2024 vil ligge på mellem 0,91 og 1,59 grader over gennemsnittet i perioden 1850 til 1900.

WMO slår samtidig fast, at de seneste fem år har været den varmeste periode, der nogensinde er registreret.

Meget tyder på, at 2020 bliver det tørreste år, der nogensinde er registreret i Sydamerika, det sydlige Afrika og Australien.

FN's eksperter er særligt bekymrede for udviklingen i Arktis. Her er der i 2020 registreret en temperaturstigning, som er dobbelt så stor som den globale gennemsnitsstigning.

- Det her studie understreger - med højt videnskabeligt belæg - den enorme udfordring, det er at leve op til målene i Parisaftalen, siger WMO's generalsekretær, Petteri Taalas.

Han henviser til klimaaftalen, der i 2015 blev underskrevet af knap 200 lande i den franske hovedstad.

Målet med aftalen var blandt andet, at den globale gennemsnitstemperatur ikke må stige med mere end 1,5 grader i forhold til det præindustrielle niveau.

En stigning i den globale gennemsnitstemperatur på over 1,5 grader kan ifølge klimaeksperter resultere i katastrofale klimaforandringer.

WMO understreger, at verden sandsynligvis ikke vil stå over for en permanent temperaturstigning på 1,5 grader i indeværende årti.

/ritzau/dpa

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeppe Lindholm

De selvforstærkende accellererende klima kræfter er sat i gang. Andet kan ikke forårsage en gennemsnitlig temperaturstigning omkring 2025. For kort tid siden var risikoet for 1,5 grader sat til år 2100. 75 år senere.

Der er ingentvivl om, at muligheden for at det her kan gå overraskende hurtigt er tilstede.

Corona krisen fik ikke ejendomssalget til at falde. Tværtimod. Folk fik lige pludselig tæt på livet at døden er tilstede og dermed at livet er for kort til at spilde tiden. Måske tiden er inde til at fyre det hele af så længe det er muligt.

Elise Berg, Eva Schwanenflügel og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

.. og befolkningen har travlt med at komme på flyferier,
regeringen forærer penge ud for at kickstarte forbruget og væksten,
og oksekødsproducenterne brænder regnskov af og eksporterer oksekøder bl.a til Danmarks forbrugere.
Måske er det allerede lykkedes menneskeheden at opløse hjerneaktiviteter med kemikalier.

Elise Berg, Liselotte Paulsen, Eva Schwanenflügel og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Carsten Svendsen

Og Sibirien tonser metangas op i atmosfæren.
Hvis jeg var ung eller havde børn, ville jeg hulke mig i søvn.

Elise Berg, Eva Schwanenflügel, erik pedersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Nils Lauritzen

Det er jo ved at være nogle år siden, at det gik op for de, der ved noget om klimaforandringerne og deres årsager, at dette her, det kommer vi ikke til at afværge. Dertil er demokratiet for svagt, de økonomiske interesser for stærke og dumheden for dominerende.
Tilbage er at forsøge at undgå den mest rå umenneskelighed, når katastroferne ruller. Og hvordan er det lige det går med det projekt ?
Koncentrationslejre med organiseret børneprostitution, menneskehandel, organhøst osv. i de indhegninger vi som eu-borgere betaler for i periferien af vores gatede community, så vi slipper for de fremmedes besværlige kultur.
Usanktionerede statskontrollerede folkemord i Asien, som vi ikke rigtigt kan bebrejde nogen, fordi vores eksport så måske rammes. Løgnagtige despoter i vest får lov at sidde på magten trods utallige overtrædelser af både love og uskrevne regler.
Overalt udnyttes og forarmes de sidste elendige rester af det, der for bare 100 år siden var en eventyrlig verden. Alt kapitaliseres. Menneskekroppe, dyr, planter, luft, vand, jord, stjernehimlen. Vores hemmeligheder, vores længsler og vores frygt. Kærligheden, ensomheden, sygdommen, angsten, venskabet, hadet. Det hele kan omsættes til handelsvarer.
Verden rummer ikke længere en eneste drøm om noget bedre. Den er forvandlet til et mareridt, en iskold kalkule og drømmen er forvitret til et scenarie med komponenter med varierende værdi.

Elise Berg, Eva Schwanenflügel, David Adam, Pia Nielsen, erik pedersen, Lise Lotte Rahbek og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar
Nils Lauritzen

Carsten Svendsen
Det gør vi også. På en blanding af alkohol, lykkepiller og alminox.

Elise Berg, Liselotte Paulsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Det vi har brug for er at Fru Merkel og Mette Frederiksen træder i karakter og beder alle om at skrue ned for forbruget, undlade at flyve og bevæge sig unødigt rundt indtil vi har fundet ud af hvordan og hvorfra vi skal erstatte de enorme mængder af energi vi forbruger. Men ellers vil jeg anbefale at undgå panik og så vidt det er mululigt tage det med stoisk ro. Og her til dagens optur - døden er demokratisk.