En solid del af pengene til regeringens udspil til et politiforlig, der skal give flere betjente, skal komme fra fartbøder.
Det viser en oversigt over finansieringskilderne til regeringens forslag.
Her fremgår det, at der samlet skal findes 302 millioner kroner frem til og med 2024 fra "yderligere ATK-vogne", bedre kendt som fotovogne.
Regeringen regner med 34 millioner kroner i 2022 og 134 millioner kroner i hvert af årene 2023 og 2024.
Justitsministeriets oplyser, at planen er, at der skal komme 25 nye ATK-vogne i perioden. Det svarer til, at hver vogn i 2023 giver et overskud til statskassen på 5,4 millioner kroner om året.
- Det er rigtigt uheldigt, når man begynder at bruge fartbøder som et finansieringsmiddel. At man rent faktisk budgettere med, at der skal udskrives flere fartbøder, siger chefkonsulent i interesseorganisationen for bilister, FDM, Dennis Lange.
- Det skulle gerne være sådan, at man arbejder for, at færre mennesker kører for stærkt. Her går man nærmest den modsatte vej. Fartkontrol skal ikke handle om at fylde statskassen, men trafiksikkerhed, siger han.
Også hos oppositionspartiet Venstre er man skeptisk over for at bruge fartkontrol som indtægtskilde.
- Fartkontrol skal ikke være en pengemaskine. Det skal være et spørgsmål om trafiksikkerhed. Derfor mener jeg også, at dette her er den forkerte vej at gå, siger Venstres retsordfører og næstformand, Inger Støjberg.
- Når man budgetterer med en indtægt, så er det jo fordi, det skal give penge. Men kontrollerne skal jo sættes op, hvor det giver mening. Eksempelvis ved skoler og daginstitutioner, siger Støjberg.
Heller ikke Dansk Folkeparti er imponeret over flere fotovogne. Det skriver gruppeformand og retsordfører Peter Skaarup i en skriftlig kommentar:
- Dansk Folkeparti ønsker at finansiere et nyt politiforlig ved at begrænse omkostningerne til indvandring, herunder ved at hjemsende langt flere kriminelle udlændinge samt presse indvandrere til at blive selvforsørgende.
- Flere fotovogne er bare en ny skat på danskerne. Ikke optimalt. Det er en ommer.
En evaluering fra Vejdirektoratet i 2019 viste, at der fra 1. oktober 2018 til 14. marts 2019 var givet 181.615 bøder fra fotovogne og 37.183 bøder fra stærekasser. Samlet svarede det til en "potentiel maksimal bødesum" på 327 millioner kroner.
På det tidspunkt var der 20 stærekasser og 82 fotovogne.
- Vi har i mange år haft en god dialog med politiet om at fokusere på de farlige strækninger og gøre kontrollen synlig. For det virker bedst. Og det er i større og større udstrækning sådan, politiet gør det.
- I det lys er det særligt ærgerligt, at man nu fra politisk side igen får det til at handle om indtægter og ikke trafiksikkerhed, siger FDM's Dennis Lange.
/ritzau/
Opdateret 25. august 2020 kl. 15:28
