FAKTA: Myndighederne skærper restriktioner for 18 kommuner

Blandt andet sænkes forsamlingsforbuddet til 50 personer, mens restauranters og caféers åbningstid begrænses.
7. september 2020 kl. 14:29Opdateret 7. september 2020 kl. 15:08

Smittetallet fortsætter med at stige, og i et forsøg på at bremse det indfører myndighederne særlige restriktioner i 18 danske kommuner.

De ekstraordinære tiltag gælder foreløbig til 22. september. Her er et overblik over de skærpede restriktioner:

* Forsamlingsforbuddet skærpes. Det betyder, at forbuddet på 100 personer sænkes til 50 personer.

* Åbningstiden for restauranter, barer og caféer bliver begrænset til klokken 24.00 fra 9. september. Nu må de have åbent til klokken 02.

* Opfordring til øget opmærksomhed på afstandsanbefalinger i det offentlige rum, i restaurations- og forlystelsesbranchen og i kulturlivet.

* Der opfordres til frivillig registrering af gæster på restauranter og lignende, så det kan udleveres til myndighederne i forbindelse med smitteopsporing.

* Sundhedsstyrelsen vil i løbet af de kommende dage udarbejde skærpede anbefalinger til private sammenkomster.

* Flest mulige aktiviteter opfordres til at foregå udendørs.

* Myndighederne anbefaler, at sociale arrangementer på uddannelsesinstitutioner bliver aflyst.

* Der lyder en opfordring til at arbejde hjemme, undgå offentlig transport og begrænse trængsel i detailhandlen.

* I detailhandlen opfordres det til, at kun ét familiemedlem ad gangen handler.

* Der iværksættes en "massiv" informationsindsats målrettet borgerne i Københavnsområdet og Odense Kommune.

* Samtidig oplyses det, at der kan komme yderligere tiltag, hvis smitten ikke reduceres - for eksempel yderligere brug af mundbind i det offentlige rum.

* Derudover opfordres ledelsen på uddannelsesinstitutioner til at forberede sig på yderligere tiltag - eksempelvis skærpede afstandskrav.

* Københavnsområdet og Odense Kommune bliver også undtaget fra den ellers planlagte udvidelse af den tilpassede Superligaordning til andre idrætsarrangementer.

I disse kommuner gælder de ekstraordinære tiltag:

* Albertslund.

* Ballerup.

* Brøndby.

* Dragør.

* Frederiksberg.

* Gentofte.

* Gladsaxe.

* Glostrup.

* Herlev.

* Hvidovre.

* Høje-Taastrup.

* Ishøj.

* København.

* Lyngby-Tårbæk.

* Odense.

* Rødovre.

* Tårnby.

* Vallensbæk.

Kilde: Sundheds- og Ældreministeriet.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu