Forsamlingsforbud sænkes til 50 i hele landet

Statsminister Mette Frederiksen fortæller på pressemøde, at lokale restriktioner nu udbredes til hele landet.
18. september 2020 kl. 14:11Opdateret 18. september 2020 kl. 14:26

Fra lørdag klokken 12 og til og med 4. oktober sænkes forsamlingsforbuddet i hele landet til 50 personer.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) på pressemøde om den nuværende coronasituation.

Arrangementer, hvor man mest sidder ned, vil det fortsat være tilladt at være op til 500 personer.

Det gælder eksempelvis inden for kultur, idræt og konferencer.

I dele af landet er forsamlingsforbuddet allerede sænket fra 100 til 50 personer. Men det bliver altså udbredt til hele landet.

De skærpede restriktioner skyldes, at udbruddet af coronavirus har spredt sig til større dele af landet de seneste dage.

Ud over ændringen af forsamlingsforbuddet gælder det nu også for hele landet, at barer, caféer og restauranter skal lukke klokken 22. Samtidig skal alle stående gæster bære mundbind.

Det gælder også indtil videre frem til og med den 4. oktober.

Mette Frederiksen pointerer, at Danmark ikke er i samme kritiske situation som ved nedlukningen 11. marts. Men der skal sættes ind nu for at undgå, at Danmark havner der igen, siger Mette Frederiksen.

- Vi er godt på vej ind i et efterår og en vinter og dermed på vej ind i en ny fase med corona, siger hun.

- Vi er ikke overrasket over, at smitten ville stige i efteråret. Men det er sundhedsmyndighedernes vurdering, at det er for tidligt, at smittetallet er så højt, som det er.

Det seneste døgn har 454 personer fået registreret en positiv coronatest, oplyser Statens Serum Institut (SSI).

Det er det højeste antal positive test, der er registeret i al den tid, Danmark har været ramt af coronavirusset.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der var en "klog" journalist der spurgte om det ikke er at overreagere når der kun er 58 indlagte og 3 på intensiv. Vi har et smittetal på 1,5. Det kan oversættes ca til at på 5 dage er der en faktor 1,5 flere smittet. Hvis det er korrekt så har mere en 10 gange så mange smittet på 30 dage og 100 gange så mange på 60 dage, eller noget der svarer til over 50.000 smittede om dagen og over 300 på intensiv om 2 måneder. Smittetalet stiger pt.

Anne-Marie Krogsbøll

Endnu en gang "hvor lidt kan vi slippe med at gøre"....Jeg bliver forbavset, hvis det viser sig at være nok til, at samfundet atter bliver til at færdes i, også for sårbare grupper.

En fornuftig journalist (dem var der ikke mange af) stillede det yderst relevante spørgsmål om, hvorfor man ikke tager konsekvensen af den udbredte smitte på minkfarme, og slår dyrene ned. Det lykkedes Mølbak at give et langt træde-vande-intetsigende svar, som sluttede med at henvise til, at det er Fødevarestyrelsen, der skal beslutte det.

Så er det bare, jeg siger:

- Enhver idiot kan se det idiotiske i, at man ikke slår de smittede besætninger ned. Det er rent smittemæssigt virkeligt rendyrket, utilladeligt, uforklarligt idioti. Men hvorfor i alverden hører minkfarme under Fødevarestyrelsen? Er der nogen af jer, der spiser mink til aftensmad? Er de forklædt som lørdagskyllinger eller den slags?

- Og selv hvis man godtager den tåbelighed, så melder det næste indlysende spørgsmål sig: Hvis minkfarme hører under Fødevarestyrelsen, og minkfarme i høj grad er med til at drive smitten i samfundet (Mølbak indrømmede blankt, at mink bliver særdeles let smittede), hvorfor i alverden er Fødevarestyrelsen så ikke repræsenterede på pressemøderne, så de kan blive stillet til regnskab for deres idiotiske, feje beslutninger? Er det bare sådan et hul i smittebekæmpelsen, at fødevarestyrelsen kan skalte og valte med befolkningens liv og helbred?

- Hvem følger op på penge- og lobbyist-trailet mellem Fødevarestyrelsen, pelsbranchen og evt. politiske aktører? For det må helt afgjort være der i en eller anden forklædning. Ingen kan være så idiotiske, uden at der er en eller anden form for penge indblandede. Og sporene fra diverse andre (for)styrelser skræmmer - Miljøstyrelsen, Fiskeristyrelsen osv. Når nogen begynder at løfte dynene de steder, ser det ofte ikke kønt ud - men forklarer til gengæld en masse ellers uforståelige beslutninger til skade for samfundet. Hvorfor skal vi alle sammen lide, for at nogen kan tjene fedt på at dyrke pels under dyrplagerforhold?

- Jeg har hørt, at Polen nu forbyder pelsfarme, og Holland har gjort noget lignende. Så nu bliver der rigtigt mange penge at tjene for den tiloversblevne del af branchen. Kunne det mon have noget at gøre med den helt idiotisk dumme vægren sig ved at tage konsekvensen af minkfarme som permanente smittereservoirer herhjemme?

Money talks - og i Danmark er money- og coronavirus vist iført minkpelse...Det er i hvert fald meget vanskeligt at se nogen som helst anden forklaring. Man ofrer borgerliv for at redde nogle minkfarmere. Det er i mine øjne en forbrydelse.

Hvorfor er der åbenbart ingen journalister, som kan få vredet et svar ud af FødevareForstyrrelsen om, hvad den har gang i? Det er så lyssky.

Fnys!

Leif Svendsen, Carsten Wienholtz, Erik Winberg og Per Langholz anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Der er andre, der som jeg synes, at det er noget svagpisseri:

"Noget kunne tale for en endnu strammere lukning i nogle uger. Det virkede i foråret.
Det siger ledende overlæge og professor ved Aalborg Universitetshospital Henrik Nielsen, om de nye landsdækkende coronarestriktioner.
"Smittetallene er vedvarende for høje, så fagligt kan man føle sig fristet, til at lave en lukning, der ligner foråret," siger Henrik Nielsen."

"Ifølge Henrik Nielsen er det vigtigt, at det er her og nu, der handles.
"Problemets omfang kan potentielt bliver langt større, hvis vi kommer bare en uge længere hen. Så vi måske ikke kan styre det," siger han.
Han påpeger, at hvis vi kommer forbi et vist punkt, så har vi ikke kapacitet til at spore og bryde smittekæder."
https://www.berlingske.dk/samfund/liveblog-faa-seneste-nyt-om-coronaviru...

Mads Kjærgård

Tja, de sagde vi alle skulle smittes, nu skal vi ikke og folk er bange og dumme som får. Jeg tænker, hvad skal vi gøre, nu Svenskerne er imune, og det er de ved at være, skal vi så lukke grænsen for ever? Hvorfor skiftede vi strategi? Jeg tror personligt, at folk elsker det her! Der er orden, politi i gaderne, ingen fester eller anden uorden, nej Big Brother passer på dig. Der er nogle af Coronierne, der taler om det, som om det er en fase? Nej det squ for ever det her, det er The Great Reset. Men okay, måske er der noget kvalitet i det? Er det en tilbagevenden i tid? Før globaliseringen fx. ? Jeg tænker lidt, hvorfor ikke lave en ordentlig virus, a la den i Pesten. (Jeg går udfra, at folk har læst den) Hvis vi siger 2 millarder mennesker tilbage, så kunne vi starte forfra, det ville være en god ting!

@Per Langholz:

Det væsentlige i forhold til antallet af indlagte og dødsfald er hverken det totale antal smittede per dag eller det såkaldte kontakt tal, men derimod om smittespredningen breder sig til de hospitalsansatte og ansatte i plejesektoren, herunder hjemmeplejen.

Årsagen til det store dødsfald i den tidlige epidemi var at hospitals- og plejesektoren, både i Danmark og andre europæiske lande, til trods for at WHO bogstaveligt talt råbte det i telefonen og til trods for kinesernes grimme erfaringer i Wuhan, ikke gjorde en skoldet skid for at ændre arbejdsgange, patientkontakt og beskytte sig mod medarbejdersmitte før det var alt alt ALT for sent og epidemien allerede rasede på hospitaler, plejehjem og hjemmeplejen (derfor langt langt flere personale-kvinder smittet end mænd i alderen 20-60 år) og inficerede netop de sygeste, svageste og ældste medborgere samfundet, der efterfølgende døde i hobetal.

Det er selvfølgeligt et stort tabu at frontlinje-personalet i den tidlige epidemi dobbeltjobbede som både smittespredere og helte, mens beslutningstagerne og sundhedseksperterne i hospitalsvæsenet, styrelserne og ministeriet er kollektivt skyldige i at Danmark, i lighed med andre europæiske lande, i et anfald af arrogant dumhed ignorerede hvad WHO og kineserne sagde, lod stå til, så tiden an og fik derved slået hundreder af uskyldige danskere ihjel, som ALDRIG burde have været udsat for smitte.

Årsagen til at vi skal være bekymrede nu, i modsætning til for et par uger siden, er at smitten igen spreder sig blandt sundhedsansatte, med deraf følgende forøgede risiko for vores sårbare medborgere.

Den store tabuisering af pleje- og sundhedsvæsenets og sundhedsparnassets egen rolle og skyld i den tidlige epidemis hærgen gør detsværre at de implicerede ikke er meget for at fortælle hvorfor der er så stor forskel på den tidlige epidemi og den situation vi står i idag. Danske myndigheders institutionaliserede hemmelighedskræmmeri og obskurantisme, som er lige dele nedarvet formynderisk attitude overfor befolkningen og bevidst forsøg på at undgå kritisk indsigt i deres gøren og laden samt berettiget skræk for at blive afsløret i rådvildhed og uduelighed, gør det desværre svært for befolkningen at forholde sig fornyftigt til den aktuelle situation og handle formålstjenligt.