Frank Jensen stopper som borgmester i København og S-næstformand

Frank Jensen stopper som næstformand i Socialdemokratiet efter sager om krænkelser, oplyser han på pressemøde.
19. oktober 2020 kl. 12:05Opdateret 19. oktober 2020 kl. 15:59

Frank Jensen (S) træder tilbage som overborgmester i København og næstformand i Socialdemokratiet, efter at der de seneste dage er blevet oprullet anklager om krænkelser af kvinder i medierne.

Det oplyser Frank Jensen på et pressemøde mandag. Hans farvel bliver annonceret, bare 13 timer efter at han fik opbakning fra partifællerne i København til at fortsætte og derfor meldte sig klar til at fortsætte på posten.

- I aftes var jeg utrolig glad for, at jeg fik bred opbakning fra Socialdemokratiet i København og fra min gruppe på rådhuset til, at jeg kunne fortsætte mit arbejde som overborgmester, siger Frank Jensen.

- Nu har jeg sovet på det. Det kommer til at skygge for det politiske arbejde, jeg gerne vil beskæftige mig med.

- Derfor har jeg besluttet mig for at træde tilbage som overborgmester. Nu forlader jeg, Frank Jensen, overborgmesterkontoret. Og det gør jeg i dag, siger Frank Jensen.

Han har været overborgmester i København i 11 år og næstformand for Socialdemokratiet i 8 år. Samlet har han været i politik i 33 år.

Frank Jensen mener, at han har været udsat for et urimeligt forløb på det seneste, fordi han ifølge eget udsagn ikke har kunnet forsvare sig mod de anklager, der er blevet rejst i pressen.

- Det er ikke en retsstat værdig. Jeg bakker op om metoo (metoo-bevægelsen, red.) og jeg bakker op om, at vi ikke skal have en krænkelseskultur.

Han siger videre, at man skal "passe på" i håndteringen af sager om seksuelle krænkelser.

- Der skal være tilgivelse. Ellers ender det her som et koldt samfund. Med mere had, siger han.

Frank Jensen siger dog, at det ikke er synd for ham.

- Der er ikke noget, der hedder synd i politik. Der er ikke noget, der hedder uretfærdigt.

- Nu er jeg kommet til et sted, hvor det ikke er politik. Det er sager, som jeg synes, er svære at navigere i. Det er svært at få tid til mit politiske arbejde, fordi jeg bliver foreholdt sager, som jeg ikke kender, siger Frank Jensen.

Det bliver partifællen Lars Weiss fra Borgerrepræsentationen i København, der bliver fungerende overborgmester, efter at Frank Jensen er trådt tilbage.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeppe Lindholm

5 ud af 7 borgmestre i Københavns kommune er kvinder.

- Var der ikke noget med ligestilling?

Nååå, det gælder kun, når der er et overtal af mænd.

Ole Svendsen, Peter Hansen, Michael Friis, ulrik mortensen, Peter Jensen, John S. Hansen, Per Torbensen, Rolf Andersen, Helle Walther, Dennis Tomsen, Hans Larsen, Torben Bruhn Andersen, Lasse Nielsen, Henrik Ovesen, Niels Johannesen og Ulla Nygaard anbefalede denne kommentar
Ole Kresten Finnemann Juhl

Har Folkedomstolen ingen forældelsesfrist i sit lovgrundlag?

Bent Gregersen, Torben Bruhn Andersen, Karsten Nielsen, Peter Hansen, Ole Frank, John S. Hansen, Rolf Andersen, Helle Walther, Ulla Nygaard og Lasse Nielsen anbefalede denne kommentar

MENS vi venter på at Informations kritiske journalister vender bliket begge veje - mod manden og kvinden.

Ole Svendsen, Peter Hansen og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

@Ole Kresten Finnemann Juhl
Da jeg brugte betegnelsen »folkedomstol« om dagbladet BTs journalistik om Helle Thorning-Schmidt, - det drejede sig som bekendt om påstande om skattesvindel, rettede det sig mod et redigeret medie. Det var slemt nok, men i mellemtiden har vi fået »sociale medier«, et fantastisk navn, som er uredigerede massemedier, der i vid udstrækning er fritaget for det ansvar, de redigerede medier har gennem deres ansvarshavende. Det er en retstilstand, som Mark Zuckerberg forsvarer med næb og klør.

De »sociale medier«, der er privat virksomheders forretningsmodel, - faktisk reklamebureauer bare med et andet navn, forsvinder ikke, med mindre lovgiverne bestemmer sig for det. Det plejer at være EU, som skal tage det første skridt på dette felt, for i de øvrige jurisdiktioner har man enten autoritære stater, som censurerer indholdet, eller i USAs tilfælde en stat, som sætter hensynet til en hjemlig virksomhed højere og derfor tillader alt.

Ole Frank, Kai Birk Nielsen og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar

Han nåede da at bygge et rigmandsghetto, og nybyggeri med glat endimisionel amerikansk facader, så den ligger til højrebenet når næste kopi overborgmester overtager posten.

Flemming Berger, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Erik Winberg, Hanne Utoft, Arne Lund, John S. Hansen, Rolf Andersen og Dennis Jørgensen anbefalede denne kommentar

Alt taget i betragtning - en fornuftig beslutning.

En knap så neoliberal socialdemokrat til overborgermesterposten næsten gang - por favor.

David Zennaro, Rikke Nielsen, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Ole Svendsen, Erik Winberg, Nike Forsander Lorentsen, Rolf Andersen, Steffen Gliese, Ruth Sørensen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Jeg synes det er rigtig stærkt af Maria Gudme, Annegrethe Felter Rasmussen, Cecilie Sværke Priess & oa. at de står frem med navn, sted, tid og detaljer om hvordan de er blevet udsat for seksuelle krænkelser fra Frank Jensens side. Der er i min optik ingen tvivl om at den konkrete viden er afgørende for at vi kan slippe af med sexkrænkerne.
Selvfølgelig må Frank gå. Vi kan på ingen måde arbejde sammen med mennesker, der jager hånden op under kjolen på de unge kvinder, hver gang de får chancen.
Frank ved tydeligevis ikke hvordan man opfører sig overfor kvinder. Uanset om han har en magt position eller ej så er hans opførsel helt urimelig. Det skal ingen finde sig i!
Det er meget vigtig at I kvinder gør som Maria, Annegrethe & Cecillie og fortæller detaljerne. I har intet at skamme jer over. Det er på mange måder ikke anderledes end hvis man er blevet overfaldet. Skammen ligger hos forbryderen ikke hos offeret og som I kan se så virker det. Frank var for klam til politik og så må han skride. Farvel til Frank, velkommen til nye tider...

John Damm Sørensen, David Zennaro, Palle Yndal-Olsen, Rikke Nielsen, Eva Schwanenflügel, Bea Gustafson, Kim Houmøller, Denise Krogsbøll, Katrine Damm, Nike Forsander Lorentsen, Kristian Jensen, Steffen Gliese, Ruth Sørensen og Ulla Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Johannesen

@ Rasmus Knus og Emil Groth

Jeg har fuld forståelse for at man kan være politisk uenig med Frank Jensen.

Men jeg synes godt man lige nu kan hæve sig over dette og forholde sig til den proces der har ført til Frank Jensens afgang. Det virker lidt som om en uhellig alliance af blodtørstige twitter-feminister og breaking-news-elskende medier kan slippe afsted med at kaste en hvilken som helst mand under bussen ved at skabe en mediestorm. Jeg tror dybest set ikke de kriterier for krænkelser der ligger til grund for skandalerne deles af en særlig stor del af befolkningen - heller ikke kvinder. De unge feminister har selvfølgelig ret til at sige og skrive hvad de vil, men det er problematisk, at de der tager beslutningerne (her: Mette) lader sig blæse omkuld.

Karsten Nielsen, Peter Hansen, Kai Birk Nielsen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

Manglen på refleksion var rungende og Frank havde desværre ikke fattet, hvad som ramte ham, da han i går udtalte:

" De sager, jeg har, knytter sig ofte til dans til fest og til hygge, hvor der er involveret alkohol. Jeg ved da godt, at jeg har gjort mig sårbar, siger han med hensyn til, at han ikke er gået tidligt hjem fra fester."

https://www.berlingske.dk/politik/frank-jensen-jeg-heppede-paa-sofie-lin...

Jeg sætter også mig selv i en sårbar position, hvis jeg går ind i en chokoladebutik etc.etc.

Rikke Nielsen, Ole Svendsen, Ole Frank, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Hvad er ikke mediestorm? Om lidt, så er det Trump Biden hysteri for tomme kalorier.
Havde Frank været en bevidst professionel politiker, havde han været sluppet for pøbelhysteriet.

Kristian Jensen

FJ opfører sig helt og aldeles utilstedeligt over for sine ynge kvindelige kollegaer og samarbejdspartnere. Det eneste ærgerlig i den sammenhæng er at han ikke er blevet stoppet før. Hvis han havde forgrebet sig på min gravide kone, så havde han fået en småkage så eftertrykkeligt at han havde slået kolbøtter baglæns ud af forretningen!

David Zennaro, Eva Schwanenflügel, Bea Gustafson, Kim Houmøller, Nike Forsander Lorentsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er ubehageligt og det er ødelæggende for senere professionelle relationer. Hver ting til sin tid, og når man bliver overrasket af en malplaceret og uventet 'finte', er det et virkelig problematisk arbejde, der skal leveres, når man på den ene side skal fortælle, at man simpelthen ikke er interesseret, og på den anden side bevare en venlig relation. Det kan man faktisk ikke byde nogen, medmindre 'this is the end of a beautiful friendship and the beginning of love'.

David Zennaro, Eva Schwanenflügel, Hanne Utoft, Jørgen Mathiasen og Kristian Jensen anbefalede denne kommentar
John S. Hansen

Ingen tvivl om at franke er en sjuft af dimensioner!
Men......der må jo - som i forhold der kan påtales efter straffeloven - vel, resfærdighedsvis være en forældelsesperiode. De såkaldt krænkede må sige fra, og komme ud af busken imens kartoflen er varm!

Karsten Nielsen, Peter Hansen og Kristian Jensen anbefalede denne kommentar

Til hverdag den pæne, lidt halvkedelige mand - det samme som Morten Østergaard.
Når de så får lidt for meget idenbords, så krakelerer fernissen (det var jo også hvad Freud sagde), og så er det "lejlighed der gør tyv."
Som barn kunne jeg ikke stå for fristelsen når jeg kom ind i slikbutik, så jeg tømte hylderne. Som voksen har jeg lært, ikke at falde for fristelserne - det samme mp vel kunne forventes af garvede politikere. Eller er de sådan nogle svage individer, der ikke kan beherske sig, blot der er et skørt i nærheden. Og dem har vælgerne betroet et ansvar!
Der er ingen grund til at ha' ondt af Frank Jensens fremtid - han skal nok - som den gode Sosserne han er - finde et solidt ben at gnave i indtil pensionen. Fx direktør i By & Havn, Hofor, eller en anden af de mange off. selskaber.
Sådan gik det jo Jens Kramer, efter at han havde fået et større rejsebilag ned i lommen - også han måtte gå af og blev i så direktør i pengemaskinen By & Havn.
Og som Frank Jensens efterfølger? Ring til Helle Thorning - hun har vist ikke så meget at lave pt. - eller er hendes bestyrelsespost i et selskab, der sender overskuddet til skattely alligevel for belastende? Kan hun ikke bruges, så er der jo Thor Möger, Kirsten Brosbøl - der er nok at tage af...

Steffen Gliese, Rikke Nielsen, Eva Schwanenflügel og Erik Winberg anbefalede denne kommentar
Marianne Ljungberg

Nu har jeg læst dette kommentarspor to gange, og det ser ud som I alle kender Frank Jensen personligt?

Henrik Ljungberg

Mads Kjærgård

Jeg kunne forestille mig mange gået grunde til, at jeg ikke ønsker Frank Jensen som overborgmester. Men dette er ikke en af dem!

Eva Schwanenflügel

Der skal nu alligevel komme en undersøgelse af de rygter om krænkelser, der har floreret på Københavns Rådhus i umindelige tider.
Det kræver de andre partier.

Der skal nok være hundredvis af sager, der ligger og venter.

Der er talt meget om køn og magtstrukturer i disse sager, men både Frank Jensen og Østergaards udskejelser er vel næppe udtryk for bevidst magtudøvelse. Langt mere sandsynligt er det, at de simpelt hen mangler selvkontrol, når de slår sig løs i festligt lag.

Det undrer mig derfor, at der slet ikke endnu har været noget kritisk blik på den løsslupne fest- og alkoholkultur, som hersker i det politiske miljø. Noget der bliver grundigt indøvet allerede i ungdomsorganisationerne. Det ser ud til at man hellere vil sætte en anden dagsorden, og her spiller det måske ind, at den fjerde statsmagt - altså medierne - selv dyrker den samme kultur.

Bent Gregersen, Ole Henriksen, Arne Lund, Ole Svendsen, Ulla Nygaard, Ole Frank og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar

Den neofeministiske folkedomstol når den er bedst!

Man kan kun gætte på hvem der mon bliver den næste mand der har tilladt sig at vise interesse for det modsatte køn i festligt lag, og som så skal stå for skue og lide den offentlige kastration og destruktion, nogen gæt eller påstande?

jens peter hansen

Da EL-borgmesteren udtalte at hendes sengekammerat var voldtægtsforbryder og manden blev frikendt tog hun ikke sit gode tøj og gik. Frank Jensen som tilsyneladende er en lidrebuk er færdig, han er dog vist ikke anklaget for voldtægt. Politik på rådhuset i København er tilsyneladende krydret med sexuelle saftstigninger efter indtag af rigelig sprut. Uanset partifarve..

Ingen tvivl om Frank Jensens opførsel overfor mange kvinder er forkert, men er de utilgivelige? Han er også bare et menneske.
Jeg har ondt af manden. Problemer på arbejdet og sikkert problemer på privatfronten. Kedelig kombination.
Jeg savner tilgivelsen, som er en vigtig del af vores kristne kultur.
Tiden er blevet til, at folk skal helt ødelægges. Hvorfor?
Det er jeg meget uenige i. Vi bør give hinanden flere chancer og vende den anden kind til.
Han har vel fået en lærestreg nu.

Til Frank Jensen, husk at trods tingene er dårlige nu, så vil de ikke altid være det.

Ulla Nygaard, Jørn S. Pedersen og Peter Hansen anbefalede denne kommentar

@Ulla Nygaard

Mænd er krænkere og kvinder forførisker, det ene anses for mere positivt end det andet, men som jeg læser dagens debat og de “krænkelser” der debatteres, så er det dog to sider af samme sag.

Næh, Marianne Ljungberg - vi følger bar med i hvad det sker i samfundet, og FJ har jo været en off. person i mange år, så...

Alle jer mænd, der har så travlt med at give feministerne skylden, husk på, at det kunen være jeres egne døtre det gik ud over. Hvordan ville I have det med, at jeres døtre blev befamlet af Frank Jensen?

Anina Weber, Michael Friis, John Damm Sørensen, Jørgen Larsen, Eva Schwanenflügel, David Zennaro og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Sider