Islamist angriber kirke i Nice og skærer halsen over på tre

Drab i Nice efterforskes som terror. Politiet har skudt og dræbt en person, der truede forbipasserende med en pistol, nær Avignon.
29. oktober 2020 kl. 09:47Opdateret 29. oktober 2020 kl. 14:35

Politiet bekræfter torsdag formiddag, at tre er dræbt og flere såret under et knivangreb i kirken Notre-Dame i den sydfranske by Nice. Sagen efterforskes som terror.

Kilder i politiet siger til tv-stationen BFMTV, at knivangrebet ikke skete udenfor, men inde i kirken.

Den ene af de dræbte er en kirketjener. De to øvrige dræbte er fundet inde i kirken. De dræbte er to kvinder og en mand, hedder det.

De folk, der befandt sig i kirken, var kommet for at bede.

Politiet oplyste tidligere, at en af de dræbte ved knivangrebet var en kvinde. Hun fik skåret hovedet af. De to øvrige dræbte har fået skåret halsen over.

Den anden kvinde forsøgte hårdt såret at nå i sikkerhed på en bar på den anden side af gaden, men hun døde kort efter af sine kvæstelser, siger en kilde i politiet til AFP.

Fransk politi bekræftede lidt senere, at det havde skudt og dræbt en person i Montfavet nær Avignon, efter han havde truet forbipasserende med en pistol.

Manden skal have råbt "Allahu Akbar" (Gud er større) ifølge den franske radiostation Europe 1.

I Saudi-Arabien har en mand forsøgt at angribe det franske konsulat i Jeddah. En vagt meldes såret.

Den særlige terrorenhed hos anklagemyndigheden overtager sagen i Nice.

Gerningsmanden blev skudt og såret af politiet efter sin forbrydelse. Han blev kørt til et hospital, men der ikke nyt om hans tilstand.

- Han efterlod ikke nogen tvivl om, hvad meningen med hans aktion var.

- Han blev ved med at råbe "Allahu Akbar" (Gud er større) foran os, mens han blev behandlet, fortæller borgmesteren i Nice, Christian Estrosi.

Hvis angrebet bekræftes som et terrorangreb, vil det i så fald være tredje gang dette efterår, hvor Frankrig gennemlever, hvad myndighederne betegner som terrorhændelser.

I september blev to journalister angrebet og hårdt såret i Paris foran en bygning, hvor satiremagasinet Charlie Hebdo tidligere holdt til.

For knap to uger siden fik en lærer skåret halsen over i udkanten af Paris. Den skyldige var en tjetjensk islamist. Han blev skudt og dræbt af politiet.

Læreren havde undervist i ytringsfrihed. Han havde undervejs tilbudt at vise karikaturtegninger af profeten Muhammed til de elever, der ønskede det.

Drabet har fået flere franske medier til at offentliggøre tegningerne.

Det var Charlie Hebdo, som først bragte tegningerne. Magasinet blev derefter i 2015 udsat for et islamistisk angreb. Her mistede 12 medarbejdere livet.

Siden drabet på læreren Samuel Paty er Frankrig blevet mål for en boykot fra lande i den arabiske verden og navnlig Tyrkiet.

Det sker som en reaktion på, at præsident Emmanuel Macron har svoret at inddæmme radikale islamister og at forbyde lande som Saudi-Arabien og Tyrkiet at sende imamer til Frankrig for at virke ved franske moskéer.

/ritzau/

Anbefalinger

  • Olaf Tehrani
  • Bent Gregersen
Olaf Tehrani og Bent Gregersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er jo vanvid!!!
Je suis Francais!!!

Martin Sørensen, Estermarie Mandelquist, Jakob Knudsen, Bent Gregersen og Carsten Munk anbefalede denne kommentar

På en tragisk baggrund er det lidt interessant, at netop Frankrig siden kolonitiden har rummet en meget stor befolkningsandel, der både er fra kolonierne og samtidig er muslimer, men altså uden at det har givet problemer.

Problemerne opstod - og faktisk kun i det små, da Front National (nu Rassemblement National) begyndte at få lidt medvind. I den årrække jeg var ansat af hovedkontoret på en stor fransk koncern, var der faktisk ingen problemer.

Men noget har altså, gennem de senere år, trigget nogle få totalt afsporede individer.

Torben Skov, Randi Christiansen, Erik Karlsen og Malou Kirkgaard Jensen anbefalede denne kommentar

@Gert Romme

Tanker og ideer spreder sig på tværs af landegrænser, og det er ikke kun Frankrig, som har været ramt af islamistisk terror. De fleste af ofrene for den terror bor faktisk i overvejende muslimske lande som f.eks. Irak, hvor vi i mange år dårligt har løftet et øjenbryn over nyheden om den seneste bombe på en markedsplads. I Danmark har vi som bekendt også haft et par enkelte episoder og mange flere planlagte, som er blevet afværget i tide.

Per Torbensen, Henrik Ilskov-Jensen, Bent Nørgaard, Gert Romme og Erik Karlsen anbefalede denne kommentar
Else Marie Arevad

Og Front National. o.m.a. opstod som reaktion på den muslimske vækkelse, som ayatollah Khomeini lagde grunden til i 1970erne, og som bredte sig til hele den muslimske verden. For de allerfleste muslimer en fredelig religiøs vækkelse, men for nogle - som vi ser her i dag - en væbnet kamp mod vesten.

Janus Agerbo, Flemming Olsen, Jakob Knudsen og Henrik Ilskov-Jensen anbefalede denne kommentar

Tragisk og der er som sådan ingen undskyldninger for drab uanset om det er terror hævn eller drab i krig.
Men uanset så har det her jo rod tilbage hos os med tvangssatiren omkring de tegninger af profeten.
Har de tegninger gavnet et eneste menneske?
Vi kan ryste på hovedet over det tabu der ligger i at vise disse tegninger, men hånden på hjertet
har det forbud skadet os? Er nogen os blevet ulykkeligere m.v. af at disse tegninger af profeten er tabu?

Erik Karlsen, Trond Meiring, Randi Christiansen, Carsten Munk og Gert Romme anbefalede denne kommentar

@ Else Marie Arevad,

Undskyld at jeg retter lidt på dit indlæg, for det er faktisk ikke helt korrekt.

Det er formentlig nok korrekt, at der i visse lande og i visse kredse skete en form for vækkelse, da Ruhollah Musavi Khomeini i 1979 kom til magten i Persien. Det var dog nok mere en frihedsvækkelse blandt verdens mange undertrykte end en egentlig muslimsk vækkelse. Han kom i øvrigt fra Frankrig, hvor han var i eksil i en årrække..

Men Jean-Marie Le Pen var faktisk allerede en kendt "højtråbende" ekstrem højreradikal i slutningen af 1960-erne, hvor han fremkom med helt urimelige angreb på alle udlændinge i Frankrig og især på muslimer. Disse perfide angreb, der er og var helt uforenelige med al rimelighed og moral, fortsatte, da han i 1972 startede sit facist-parti, Front National.

Det kan være, det er hønen eller ægget, men hvis der overhovedet er relation, kom ægget nok før hønen i denne situation.

Olaf Tehrani, Trond Meiring, Erik Karlsen, Dorte Sørensen og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
kjeld hougaard

Gu ve’ hvor mange islamister vi har dræbt de sidste 20 år i deres egne lande? vi skyder vel stadig på dem vi finder i Afrika? Ifølge Washington Post har den kamp vi har ført mod islamister + flere muslimer vi ikke kan li, skabt over 40 millioner flygtninge! Det er selvfølgelig forfærdeligt at de begynder at slå os ihjel herhjemme i Vesten. Var vores tro på ”White surpremacy” så dyb? Vi har dræbt titusindvis i Afghanistan – og ifølge FN i dag er Al Queda stadig velintegreret med Talibanerne. OP TIL KAMP!
Informtions ide at Staten trykker krænkende materiale i skolebøger er fin!

jan henrik wegener

Den stakkels fredelige troende bliver tvunget af en ydre provokation til at gå amok i drab og vold?
Eller "provokationen" er snarere et rent påskud og anledning blandt et utal af mulige som den villige altid kan finde.
Imødekommenhed overfor krav underbygget med vold kan vel også lede til øget lyst til nye krav, og vold, hvis man ser det giver en form for "succes".

Janus Agerbo, Jan Kauffmann, Carsten Hansen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Jens Christian Jensen

Du blander æbler og pærer, Kjeld. Det lyder som om at du finder det forståeligt at uskyldige får hovedet skåret af. Jeg er også imod at vesten bomber i Afghanistan mv., men det giver ikke skyggen af forståelse til at slå uskyldige mennesker ihjel ved at skære hovedet af dem på offentlig gade.
Og fri mig for dit "vi". Jeg har ikke slået nogle ihjel !

Bjarne Bisgaard Jensen, Estermarie Mandelquist, Henrik Andersen, Søren Fosberg, Jan Kauffmann, Finn Sørensen, Mogens Holme, Chris Skovgaard, Jacob Nielsen og Bjørn Pedersen anbefalede denne kommentar
kjeld hougaard

@ Jens. Jag siger “VI” = den danske hær, udsendt af den danske regering, dræbte tusindvis Islamister, ødelagde samfund, dræbte og lemlæstede børn og kvinder – sådan er krig! At du personligt ikke har dræbt nogen, det er en udemokratisk ansvars fornægtende undskyldning. At der blandt muslimer, ca 2 milliarder, findes extremister, og blandt dem jihadister som er beredte at kæmpe mod deres Guds kraenkere gennem brutale, meningsløse terrorhandlinger, det kan umuligt være ubekendt for nogen i Vesten – det er derfor ”vi” = den danske hær stadig søger nogen at skyde på i Afrika. Og – jeg dømmer ikke, men forsøger at forstå den verden jeg lever i. Danmark gør helt ret – men det befordrer ikke en harmonisk samexistens med de ”anderledes andre”. ”VI” kan umuligt være så dumme at vi tror det.

Chris Skovgaard

Det er debattens skyld. Vi bør ikke kritiser de kritisable dele af hverken islamisk religion el. kultur, for det er det, der får islamister, radikalister og jihadister, salifister til at hade os, halshugge os .. sikke et blålys, der stadig tros på på dele af venstrefløjen .. og btw, man kan faktisk godt både være i mod vestens krige i MØ og mene ytringsfriheden i Europa er alfa og omega og at islamisk værdier aldrig bør accepteres og skal bekæmpes med massiv magt

Martin Sørensen, Henrik Andersen, Flemming Olsen, Jan Kauffmann, Jacob Nielsen og Jakob Knudsen anbefalede denne kommentar
Martin Mortensen

Spørgsmålet er hvilken straf der kunne få en potentiel terrorist til at opgive sit ærinde. De frygter tydeligvis ikke døden eller fængsel.

Jeg syntes også, at dette er ganske tragisk.

Men hvis man kender bare lidt til den muslimske tro og dens hellige skrifter, er det tydeligt, at disse handlinger skyldes totalt fejlagtige fortolkninger.

Og dette er desværre ikke helt usædvanligt. For eksempel har man jo den kristne "Herrens Modstandsarmé (Lord's Resistance Army eller LRA), der i det kristne budskabs hellige navn, har skåret hovedet af tusinder af mennesker samt har hugget både arme og ben af langt flere. Og på denne måde har gjort disse mennesker totalt afhængige af andres hjælp med faktisk alt.

Desværre har Herrens Modstandsarmé holdt sig udenfor den fredsaftale, som Kristeligt Dagblad herunder, skriver om.

https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/herrens-modstandsh%C3%A6r-bygge...