Telegram

Kritisk DSU-formand opfordres til at gå af – Frank Jensen liker

Frank Jensen synes godt om Facebook-opslag, hvor DSU-formand, der ikke støtter ham, opfordres til at gå af.
DSU-formand Cecilie Sværke Priess (S) bliver på Facebook opfordret til at trække efter kritik af overborgmester i København Frank Jensen (S). Det opslag har Frank Jensen liket.

DSU-formand Cecilie Sværke Priess (S) bliver på Facebook opfordret til at trække efter kritik af overborgmester i København Frank Jensen (S). Det opslag har Frank Jensen liket.

RITZAU SCANPIX

Telegram
19. oktober 2020 kl. 11:01

Formand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) i København Cecilie Sværke Priess har udtrykt mistillid til Frank Jensen (S), fordi han har krænket flere kvinder.

På Facebook har en kvinde skrevet et længere opslag, hvor hun opfordrer Cecilie Sværke Priess til at trække sig.

Det opslag har overborgmester Frank Jensen liket. Ifølge Jyllands-Postens politiske redaktør, Marchen N. Gjertsen, havde han tidligere delt opslaget, skriver hun på Twitter. Det fremgår ikke længere af opslaget.

Frank Jensen fik søndag opbakning fra partifællerne ved et krisemøde i København, efter at der er blevet oprullet flere sager om krænkelser af kvinder i medierne.

På et efterfølgende pressemøde erkendte Frank Jensen, at han har været en krænker, og derfor undskyldte han overfor kvinder, han har stødt gennem 30 år i politik.

Cecilie Sværke Priess fortalte søndag til Jyllands-Posten, at hun har modtaget otte nye sager om personer, der har oplevet krænkelser fra Frank Jensen eller været vidne til episoder.

En af sagerne omhandler Cecilie Sværke Priess. Frank Jensen har afvist episoden.

Der skulle angiveligt være tale om en episode i Fælledparken i maj 2019, hvor Frank Jensen havde kysset DSU-formanden på kinden.

Cecilie Sværke Priess ønskede ikke sagen frem i offentligheden, og hun beskylder Frank Jensen for at bryde en aftale om anonymitet ved at have omtalt episoden.

Hos DSU's øverste ledelse tager formand Frederik Vad Sørensen afstand fra, at Frank Jensen synes godt om opslaget, hvor Cecilie Sværke Priess opfordres til at trække sig.

- Jeg kan se, at partiets næstformand Frank Jensen opfordrer en regional leder af DSU til at trække sig. Det håber jeg, han trækker tilbage, skriver Frederik Vad Sørensen på Twitter.

Cecilie Sværke Priess har også selv kommenteret episoden på Twitter:

- Er det sådan her, man er en del af løsningen på en sexistisk kultur, skriver hun i forbindelse med en deling af opslaget.

/ritzau/

Opdateret 19. oktober 2020 kl. 12:47

Anders Sørensen

"liker liker facebookopslag"? Betyder det, at han har liket det to gange?

Jeg synes personligt han bare skal gå af i dag men hans sager afskærer ham vel ikke fra at have en holdning til andre i partiet? Underlig ting at rapportere på. Dog tror jeg at mange yngre læsere helt sikkert kan relaterer sig til like-drama. Har Information mon spurgt Fie Laursen om hvad hun synes?

Anders Sørensen

Sorry, rubrikken blev ændret, mens jeg skrev.

Nike Forsander Lorentsen

Frank Jensen opfører sig som en Trump aktig kopi.

Anders Sørensen

Problemet er efterhånden ikke længere de sexistiske overgreb. Problemet er mediernes håndtering af samme. Hvor det ikke længere handler om sagen, men om manden. Der lugtes blod og penge i en grad, så man nok burde tage en dyb vejrtrækning eller to på redaktionen og spørge sig selv, om en hånd på låret er den virkelige forbrydelse - eller om det mon ikke er mediernes håndtering af samme, hvor en hånd på låret bliver til en pik i fissen for clicks skyld, for fucks sake.

Anders Reinholdt, Henning Kjær, Lasse Nielsen og Ulla Nygaard anbefalede denne kommentar

Problemet er, at Socialdemokraterne med tiden er blevet en selvfølge i Københavns Kommune.

Lisbet Møller

I løbet af det sidste døgn er det lykkedes Frank Jensen at føje egenskaben ‘ansvarsforflygtigelse’ til sit eftermæle. Det er der ikke meget format over.