Pave Frans: Homoseksuelle har ret til en familie

I en ny dokumentar udtrykker paven støtte til, at homoseksuelle par skal kunne indgå registreret partnerskab.
21. oktober 2020 kl. 17:11Opdateret 21. oktober 2020 kl. 17:30

Pave Frans opfordrer i den nye dokumentarfilm "Francesco" alle verdens lande til at indføre muligheden for at homoseksuelle par kan indgå registreret partnerskab.

Det skriver Reuters.

- Homoseksuelle har ret til at være en familie. De er Guds børn og har ret til en familie. Ingen skal have slået hånden af eller gøres ulykkelig på grund af det, siger pave Frans.

Ifølge Austen Ivereigh, der står bag en biografi om pave Frans, er dette det klareste paven nogensinde har været i mælet om hans holdning til sagen.

Der har før været tvivl om pave Frans' støtte til homoseksuelle par.

Da han var ærkebiskop for den argentinske hovedstad, Buenos Aires, var han modstander af lovgivning, der skulle lade homoseksuelle par indgå ægteskab.

Han var dog fortaler for, at homoseksuelle par skulle kunne indgå registreret partnerskab.

- Vi er nødt til at skabe en lov om registreret partnerskab. Så er de juridisk dækkede. Det har jeg altid stået for, siger han i filmen.

I filmen fortæller paven om en homoseksuel mand ved navn Andrea Rubera, der skrev et brev til ham.

Rubera var i vildrede, fordi han og hans kæreste havde adopteret tre børn, og nu ikke vidste, om de kunne opfostre deres tre børn i deres menighed af frygt for, hvordan det ville blive mødt i lokalsamfundet.

Rubera fortæller i filmen, at paven ringede til han nogle dage senere, for at fortælle, at han og hans partner skulle opfostre børnene i menigheden, men være forberedte på modstand.

Det homoseksuelle par tog imod rådet og fortæller i filmen, at de er glade for deres beslutning.

Filmen er instrueret af Evgeny Afineevsky. Han har senest stået bag dokumentaren "Cries from Syria", der er sammenstykket af forskellige videoklip filmet af civile syrere under borgerkrigen i landet.

/ritzau/

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Olaf Tehrani
  • Steffen Gliese
  • Eva Schwanenflügel
  • Pietro Cini
  • Erik Karlsen
David Zennaro, Olaf Tehrani, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Pietro Cini og Erik Karlsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Godt gået, Frans! Fascisterne (Salvini, Kaczynski, etc) bliver nok gale på dig, men du har for længst forstået, at den katolske kirke ikke kan overleve ved at snakke fascister efter munden

Erik Karlsen, Carsten Wienholtz, David Zennaro, Estermarie Mandelquist, Kristian Jensen, Johanna Haas, Lillian Larsen, Steffen Gliese, Gert Romme og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Den progressive pave Frans overrasker positivt gang på gang.

Ærgerligt, de nationalneurotiske fundamentalister ikke lytter bedre efter.

Erik Karlsen, Estermarie Mandelquist, Kristian Jensen, Johanna Haas, Lillian Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Kristian Jensen

Det er nemlig rigtig Fransi, selvfølgelig har homoseksuelle ret til en familie. De har faktisk ret til lige så meget som alle andre, der er bare nogen der har svært ved at forstå det.

Erik Karlsen, Eva Schwanenflügel, Estermarie Mandelquist og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Så bliver det interessant, hvad lande som Poland og Ungarn nu vil gøre. De har jo netop benyttet Vatikanet som deres garanti for, at den katolske gud er imod sex af personer med samme køn.

Eva Schwanenflügel og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar