Telegram

Simon Emil Ammitzbøll-Bille skrotter sit parti Fremad

Den tidligere minister for Liberal Alliance opgiver forsøget på at få Fremad opstillingsberettiget.
Optimismen var der hos Simon Emil Ammitzbøll-Bille og Christina Egelund til at begynde med. Men nu eksisterer partiet Fremad ikke længere. (Arkivfoto)

Optimismen var der hos Simon Emil Ammitzbøll-Bille og Christina Egelund til at begynde med. Men nu eksisterer partiet Fremad ikke længere. (Arkivfoto)

RITZAU SCANPIX

Telegram
8. oktober 2020 kl. 09:30

Simon Emil Ammitzbøll-Bille dropper sit politiske projekt Fremad. Det skriver han på Twitter. Han fortsætter som løsgænger i Folketinget, men antyder snarligt exit.

- Fremad kaster håndklædet i ringen, skriver han.

- Projektet krævede så meget, at jeg ikke kunne finde den rigtige balance mellem arbejde og familie.

- Foreløbig fortsætter jeg som en fri fugl. Men jeg er nok tættere på udgangen end på indgangen til Borgen, lyder det fra Ammitzbøll-Bille.

Han vil ikke udtale sig yderligere, men henviser til, hvad han skriver på de sociale medier. Det oplyser han til Ritzau.

Den tidligere minister for Liberal Alliance stiftede Fremad efter folketingsvalget i 2019, hvor han forlod Liberal Alliance. Han stiftede partiet sammen med Christina Egelund - en anden afhopper fra Liberal Alliance.

På Facebook uddyber Ammitzbøll-Bille, hvorfor Fremad er historie.

- For er knap et år siden dannede Christina Egelund og jeg det borgerligt-humanistiske parti, Fremad. Vores ambition var at bryde den nationalkonservative bølge i blå blok.

- En ambition jeg stadig deler, men som jeg må erkende ikke bliver virkeliggjort med mig i spidsen eller med Partiet Fremad.

- Først og fremmest fordi jeg ikke er i stand til at lægge den energi i projektet, som det kræver.

- Og lad mig være ærlig og sige, at det selvfølgelig ikke har hjulpet med en slidt troværdighed fra VLAK-regeringens tid eller med et politisk miljø, hvor der dannes nye partier hver eneste måned, skriver han.

Ammitzbøll-Bille offentliggjorde Fremad 7. november sidste år. Det blev hans fjerde parti.

Foruden Liberal Alliance har han repræsenteret De Radikale og Borgerligt Centrum.

Ammitzbøll-Bille var en af frontfigurerne i Liberal Alliance i ti år, og før valget i 2019 var han økonomi- og indenrigsminister i den daværende VLAK-regering.

Egelund blev ikke genvalgt til Folketinget sidste år. Hun var en af de mange politikere fra Liberal Alliance, der røg ud, i forbindelse med at partiet gik fra 13 til 4 mandater.

Det har knebet med at få indsamlet vælgererklæringer for Fremad, siden partiet så dagens lys.

3.772 var der indsamlet onsdag. Dermed er der langt op til de lidt over 20.000 vælgererklæringer, der er nødvendige.

/ritzau/

Opdateret 8. oktober 2020 kl. 10:01

Martin Kristensen

Det er ærgerligt, men forståeligt.

Som en aktiv vælger (indimellem medlem) der har taget turen fra Venstre til Liberal Alliance og snest til de Radikale (et fravalg af alle andre muligheder) lå projektet Fremad tæt på mit hjerte. Specielt fordi Christina Egelund med sin erfaring og pragmatiske tilgang fremstår meget troværdig.

Desværre var det helt fra begyndelsen svært at se, at der skulle være plads til Fremad mellem de Radikale, Liberal Alliance og måske Nye Borgerlige til dem, der ville den vej med udlændingepolitikken. Det ville kun resultere i spildte kræfter og spildte stemmer.

Derfor er det en fornuftig beslutning at aflive projektet, selvom jeg som vælger stadig føler mig hjemløs uden et parti med sunde , økonomiske dispositioner og respekt for menneskeværd, men uden knæfald for identitetspolitiske strømninger af diverse, virkelighedsfjerne, afarter.

Lars Kristensen

Vælgeres følelse af hjemløshed kunne nemt fjernes. Ved ganske enkelt at fjerne partistemmer fra valg til de folkevalgte forsamlinger.

Partierne behøves ikke at blive fjernet, de behøver blot ikke at have 20.000 underskrifter for at kunne opstille til folketingsvalg, for det er ikke længere partierne der opstiller, det er mennesker der stiller sig op som kandidater.

Herefter kan kandidaterne gruppere sig i deres politiske interessegruppe, såfremt de har en sådan og på den måde stå under en gruppes navn på stemmesedlen, men hvor det kun er kandidatens navn der kan sættes kryds ud for.

På denne måde vil valg til folketinget for første gang siden 1920 blive direkte valg af folketingsmedlemmer.

Når de personlige stemmer gøres til partistemmer, vil valget ikke være et direkte valg af folketingsmedlemmer og det er sådan folketingsvalg foregår på i dag.

Folketingsvalg er ikke valg af folketingsmedlemmer.

Det er siden 1920 blevet et valg af partier. Så ren faktisk har vi siden 1920 haft valg der er grundlovsstridige og ingen har strittet imod denne form for åbenlys ulovlige valg til folketinget.

Fik vi et folketingsvalg af folketingsmedlemmer, hvor det var et valg af mennesker, som kandidater og ikke partier, kunne vælgerne begynde at føle sig hjemme - hjemme i et folkestyre, hvor det er vælgeren der bliver lyttet til og ikke kun bliver opfattet som værende partiernes stemmekvæg.