Telegram

Russisk fredsstyrke skal være flere år i konfliktregion

Næsten 2000 russiske soldater skal sikre, at aftale om våbenhvile i Nagorno-Karabakh bliver overholdt.
En styrke på næsten 2000 russiske soldater skal sikre, at en våbenhvile i regionen Nagorno-Karabakh bliver overholdt af Aserbajdsjan og Armenien. Her ses medlemmer af den russiske styrke stå ved siden af en kampvogn nær grænsen til Armenien tirsdag.

En styrke på næsten 2000 russiske soldater skal sikre, at en våbenhvile i regionen Nagorno-Karabakh bliver overholdt af Aserbajdsjan og Armenien. Her ses medlemmer af den russiske styrke stå ved siden af en kampvogn nær grænsen til Armenien tirsdag.

RITZAU SCANPIX

Telegram
11. november 2020 kl. 02:56

Rusland er tirsdag begyndt at indsætte en styrke på næsten 2000 fredsbevarende soldater i regionen Nagorno-Karabakh i Aserbajdsjan.

Den russiske styrke skal sikre, at en våbenhvile i Nagorno-Karabakh indgået mandag mellem Aserbajdsjan og Armenien bliver overholdt.

Den russiske tilstedeværelse vil vare i mindst fem år ifølge Ruslands forsvarsministerium.

Tyrkiet vil også være involveret i den fredsbevarende indsats, oplyser Aserbajdsjans præsident, Ilham Alijev.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Med Rusland som mægler blev Aserbajdsjan og Armenien mandag enige om en fuldstændig våbenhvile i Nagorno-Karabakh. Det skete efter omkring seks ugers kampe i regionen.

Nagorno-Karabakh, der ligger i Aserbajdsjan, men hovedsageligt er bosat af armeniere, løsrev sig med en erklæring i 1991. Løsrivelsen udløste en krig i begyndelsen af 1990'erne.

De seneste stridigheder i regionen begyndte 27. september.

Armenien og Aserbajdsjan indgik i de følgende uger flere våbenhviler, men de blev alle brudt.

Mandagens aftale om at indstille de militære konfrontationer kom, efter at styrker fra Aserbajdsjan havde vundet en række kampe i forsøget på at generobre den etnisk armenske enklave.

Aftalen blev ifølge nyhedsbureauet Reuters fejret som en sejr i Aserbajdsjan.

I Armenien derimod udløste den uroligheder. Demonstranter trængte ind i regeringsbygninger og beskyldte landets ledere for forræderi ved at acceptere tabet af territorier i Nagorno-Karabakh.

Armeniens premierminister, Nikol Pasjinian, havde forinden oplyst, at det var med et tungt hjerte, at han satte sin underskrift på aftalen. Han kaldte det "ubeskriveligt pinefuldt for mig personligt og for vores folk".

Ifølge aftalen beholder Aserbajdsjan områder, som det har erobret i konflikten. Deriblandt den bjergrige enklaves næststørste by, Shusha.

Inden 1. december skal de armenske styrker desuden opgive kontrollen med en række andre områder, skriver AFP.

/ritzau/

Opdateret 11. november 2020 kl. 03:29