Telegram

Argentinske kvinder får efter årelang kamp ret til abort

Ny argentinsk abortlov svækker den katolske kirkes traditionelt store indflydelse i regionen.
Da det natten til onsdag blev offentliggjort, at Argentina legaliserer abort, lød der jubelråb fra tusindvis af mennesker uden for senatsbygningen i Buenos Aires. En folkemængde viftede med grønne flag, og der blev sendt grøn røg op over området.
- Vi gjorde det, søstre. Vi skabte historie! siger et kvindeligt medlem fra regeringspartiet.

Da det natten til onsdag blev offentliggjort, at Argentina legaliserer abort, lød der jubelråb fra tusindvis af mennesker uden for senatsbygningen i Buenos Aires. En folkemængde viftede med grønne flag, og der blev sendt grøn røg op over området.
- Vi gjorde det, søstre. Vi skabte historie! siger et kvindeligt medlem fra regeringspartiet.

RITZAU SCANPIX

Telegram
30. december 2020 kl. 09:44

Argentina blev onsdag det første større land i Latinamerika, som har legaliseret abort. Et flertal i Senatet i Buenos Aires vedtog en lov, som tillader indgrebet til og med 14. uge.

Beslutningen svækker den katolske kirkes traditionelt store indflydelse i regionen.

Et flertal på 38 mod 29 vedtog den nye lovgivning natten til onsdag, efter en maratondebat som blev indledt tidligere tirsdag aften.

Hidtil har abort kun været tilladt ved graviditeter, som har været et resultat af voldtægt eller i tilfælde, hvor en fødsel kunne bringe kvindens liv i fare.

For to uger siden faldt et lignende lovudspil på målstregen, da et flertal på 38 mod 31 stemte imod.

Initiativet til loven kommer fra landets centrum-venstre præsident, Alberto Fernández, som har ignoreret højlydte protester fra den katolske kirke og konservative grupper.

- Jeg er selv katolik, men jeg må udforme landets love for alle, siger Fernández selv.

Hvert år behandles omkring 38.000 kvinder på hospitaler efter at have været igennem illegale abortindgreb, Siden genindførelsen af demokratiet i Argentina i 1983 er over 3000 døde efter illegale aborter.

Ifølge regeringens opgørelser gennemføres der årligt mellem 370.000 og 520.000 illegale aborter i Argentina.

Ifølge seniorrådgiver Helle Jacobsen fra Amnestys danske afdeling vil Argentinas nye abortlov også være vigtig for Europa.

- En forfatningsdomstol i Polen har for nylig indskrænket adgangen til abort betydeligt, og Slovakiet har forsøgt det samme i år. Adgangen til sikker abort er en menneskeret, og den historiske beslutning i Argentina kan forhåbentlig inspirere disse lande til at gå i samme retning, siger Helle Jacobsen.

Da resultatet af afstemningen i Senatet blev offentliggjort, lød der jubelråb fra tusindvis af mennesker uden for senatsbygningen i Buenos Aires, og en folkemængde viftede med grønne flag og tørklæder, og der blev sendt grøn røg op over området.

Grøn er symbolet på kvindebevægelsen i Latinamerika.

- Vi gjorde det, søstre. Vi skabte historie. Vi gjorde det sammen. Jeg har ikke ord for dette øjeblik, hedder det i et tweet fra Monica Macha, et senatsmedlem fra præsident Alberto Fernández' parti.

/ritzau/AFP

Opdateret 30. december 2020 kl. 11:43

Tillykke til Argentina og velkommen til det 21. århundrede. Må resten følge snart.

Hans Larsen, Estermarie Mandelquist, Jesper Jørgensen, ingemaje lange, Carsten Hansen, Steen K Petersen, Martin Mortensen og David Zennaro anbefalede denne kommentar

Et opgør mod religiøst bagstræberi er altid velkommen.

Gamle mænd der vil bestemme over kvinders kroppe er en anakronisme.
Derudover er abort i mange tilfælde den eneste rigtige løsning. Uønsket graviditet er meget andet end "Ups, gummiet sprang"

Estermarie Mandelquist, ingemaje lange og Søren Bro anbefalede denne kommentar

Måske det åbner op at også andre lande i Sydamerika, udover Uruguay som har fri abort , følger efter

Lukas Bo Lützer

Det er egentlig pudsigt at man sammenkæder det med islam og katolicisme at forbyde abort. Indtil 1973 var Danmark da ingen af delene. Her i Argentina er det - ligesom i Danmark - kvinderne selv der har vundet en politisk kamp over patriarkerne. Lige en faktuel rettelse. Udover Argentina er abort også tilladt i Uruguay og på Cuba.

Cuba ja.
Men jeg ved ikke rigtigt om Cuba hører til Sydamerika.
At katolsk dominerede lande har fri abort ses mange steder i Europa.
Sidste land til at indføre det var Irland.

Lukas Bo Lützer

Ja; Hellig modstand er ret almindeligt, også i Danmark dengang i 1973.

Fra nettet.

"Den 24. maj for 40 år siden stod 50 præster i ornat i Folketinget som en tavs demonstration mod vedtagelsen af lov om fri abort .Kristeligt Dagblad skrev på lederplads, da loven trådte i kraft, at denne lov ikke gælder for kristne."

Sikke noget !

PS. Der er problemer med at gengive links !!!