Flere biler blev hærget af flammer i Søborg

Flere biler brød søndag aften i brand i Søborg, oplyser Københavns Vestegns Politi.
Ved 22-tiden oplyser politiet, at der er tale om tre biler.
Hændelsen har fundet sted på Søborg Parkallé nær Søborg Hovedgade, oplyser et øjenvidne.
Et par brandbiler er på stedet søndag aften, ligesom flere patruljevogne har afspærret området.
En bil med en indsatsleder fra politiet er også rykket ud.
Politiet oplyser sent søndag aften, at sagen efterforskes som brandstiftelse. Én bil blev stukket i brand, hvorefter ilden bredte sig til to andre.
Vagtchefen ved politiet har til Ritzau oplyst, at der ikke er foretaget anholdelse i sagen.
/ritzau/
Opdateret 17. januar 2021 kl. 22:53
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »