Telegram

Mette Frederiksen vil på reformkurs igen

Statsministeren lægger op til reformer oven på corona-epidemi. Men det skal ikke være som efter finanskrisen.
Statsminister Mette Frederiksen lægger op til reformer til sommer, når coronaen forhåbentlig er slået ned. Det siger hun i Folketingets partilederdebat tirsdag.

Statsminister Mette Frederiksen lægger op til reformer til sommer, når coronaen forhåbentlig er slået ned. Det siger hun i Folketingets partilederdebat tirsdag.

RITZAU SCANPIX

Telegram
19. januar 2021 kl. 14:30

Regeringen vil have flere ud på arbejdsmarkedet, når vaccinerne forhåbentligt har bidraget til at slå cornaen ned i Danmark. Det er nødvendigt for at genoprette dansk økonomi efter et dyrt corona-år.

Sådan lyder det fra statsminister Mette Frederiksen (S) i Folketingets partilederdebat tirsdag.

Mette Frederiksen lægger dog vægt på, at de kommende reformer skal være markant anderledes end dem, der fulgte i kølvandet på finanskrisen.

- Jeg forpligter gerne regeringen og Socialdemokratiet på en ambitiøs reformpolitik. Jeg håber så tilgengæld, at Folketinget vil lade sig forpligte på, at vi ikke gentager fortidens synder og fører en krisepolitik, som sætter Danmark tilbage.

- I den efter-evaluering, som hele verden har gjort sig efter finanskrisen, så står det ret klart, at man mange steder var med til at forlænge krisen. At man gjorde problemerne værre. Det er nu almindeligt anerkendt blandt mange økonomer.

- Den erkendelse, håber jeg, vil brede sig i Folketinget, for det vil øge vores mulighed for at styrke Danmark, siger Mette Frederiksen.

Statsministerens udtalelse faldt på et spørgsmål fra De Radikales politiske leder, Sofie Carsten Nielsen. Hun efterlyste i debatten en ambitiøs reformplan frem mod 2030 fra S-regeringen.

Dermed blev debatten en påmindelse om de hårde opgør mellem De Radikale og Socialdemokratiet, der kendetegnede Helle Thorning-Schmidts tid som statsminister.

Her var Mette Frederiksen selv del af S-R-SF-regeringen, der ifølge daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt gik "reformamok".

Det skete blandt andet med indførelsen af de udskældte ressourceforløb for syge arbejdsløse og beskæring af kontanthjælpen.

Men sådan skal det altså ikke gå denne gang, må man forstå på statsministeren.

I et interview med Børsen siger Mette Frederiksen tirsdag, at regeringen konkret vil øge den strukturelle beskæftigelse med mindst 10.000 personer.

Regeringen vil blandt andet undersøge, om flere indvandrerkvinder og unge kan få uddannelse og et job.

Arbejdet skal sættes i gang til sommer, hvor alle danskere, der ønsker det, ventes at være vaccineret.

I debatten kritiserer Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, til gengæld regeringen for selv at have øget behovet for reformer.

Retten til tidlig pension trækker personer ud af arbejdsmarkedet og højere skatter og afgifter gør det sværere for virksomhederne, lyder det fra V-formanden.

- For første gang i to årtier har vi en regering, der gør Danmark fattigere, siger Jakob Ellemann-Jensen.

Ifølge Ellemann vil Venstres tilgang være skattestop, lavere ydelser til udlændinge og et højere beskæftigelsesfradrag.

/ritzau/

Krister Meyersahm

Der nok at tage fat på.

Statens nettogæld var med udgangen af 2019 iflg. Nationalbanken : 421 milliarder. Her skal man bemærke at gælden ikke er påvirket af udgifter i forbindelse med pandemien. Gælden afdækker det faktum, at danskerne har betalt 419 mia. for lidt i skat og derfor har lånt sig til "velfærd" i stedet. I øvrigt har staten ikke været gældfri siden en gang i 1970´erne. Gælden på de 421 mia. vokser nu eksplosivt på grund af pandemien og når 2021 er til ende, har vi en gæld, formentlig lige så stor, som et helt års skatteindtægter.

Anne-Marie Krogsbøll

Tag nu og koncentrer dig om at bekæmpe corona lige nu, Mette. Lad være med at forsøge at flytte fokus fra, at jeres strategi siden genåbningen er mislykkedes, ved at begynde at snakke om noget andet. Den eneste måde at gøre det godt igen på, er at gøre det bedre nu: Sæt alt ind på at bekæmpe de superfarlige varianter, som kommer til at sparke benene væk under os, hvis ikke du koncentrerer dig om den kæmpeopgave, det er at bekæmpe dem.

Freddie Vindberg

Der forsvandt mit gode humør, og sympati for regeringen.

Steffen Gliese, Henrik Røngaard Bentzen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Til sommer, når de sidste hjælpepakker til erhvervslivet er udbetalt, starter Folketingets angreb på samfundets borgere igen. Det er De Radikales politiske leder, Sofie Carsten Nielsen, som har started den næste lavine af sociale nedskæringer. Vi husker under Helle Thorning-Schmidts korte regeringsperiode, efter Finanskrisen, da var det også De Radikale der krævede en sand bølge af fattigdomsskabende love. Til sidst sagde SF stop og bragte den Socialdemokratiske regering til fals.

Mette Frederiksen vil på reformkurs igen, det har hele tiden været planen. Hun har ingen intentioner om at mindske uligheden og at fjerne fattigdommen, det har hun aldrig haft. Hvad er så pointen i at være støtteparti til regeringen. Lad os se at komme af med Mette Frederiksen, til sommer, det er det rette tidspunkt. Det er en myte at mere fattigdom virker, tværtimod blev krisen udsat i 12 forbandede år. Den tyske Austerity er ikke vejen frem. Det står på side ét i regeringens og støttepartiernes forståelsespapir: Uligheden skal bekæmpes.

Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen kræver at underklassen skal betale regningen for virksomhederne, med skattestop for de formuende, lavere ydelser til udlændinge og et højere beskæftigelsesfradrag. Folketingsmedlemmerne har ingen skam i livet. Det som er landets vigtigste opgave, næst efter klimakrisen naturligvis, er at fjerne den fattigdom som politikerne skabte efter Finanskrisen, og især børnefattigdommen på 61.000 børn. De formuende har tusinde af milliarder stående på bankkontoer, i skattely, de gambler på alverdens kasinobørser for gastronomiske beløb.

De penge som politikerne kalder det såkaldte økonomiske råderum, er de samme penge der er taget fra flertallet af borgerne gennem tyve år. Det er arbejderklassen og underklassen som har været udsat for forringelser i den sociale sikkerhed og i indtægter. De penge mangler på vores konto hver eneste måned. Refomer har øget uligheden og kastet hundred tusinder mennesker ud i fattigdom. Alle der blev ramt af de sociale nedskæringer husker forringelserne af kontanthjælpen i form af kontanthjælpsloft og 225-timersregel der kastede tusindvis af voksne og børn ud i fattigdom.

Det er en myte, at de mange reformer, der skulle øge arbejdsudbuddet, virker. Påstanden er, at det er dem, som gør dansk økonomi sund, og som har vendt økonomien fra krise til fremgang. Problemet er, at når man kigger nærmere på, hvad Finansministeriet faktisk har gjort for at undersøge, reformernes effekter, ja så viser det sig - at effekten af langt de fleste reformer slet ikke er undersøgt! Man har ikke undersøgt, hvordan reformerne virker. Man har ikke lavet ny empirisk forskning i, om reformernes konkrete effekter på arbejdsmarkedsdeltagelse og arbejdstid.

Vi skal finde pengene til at betale Coronaregningen ved at annullere skatterabatter, der er givet til de rigeste, og samtidig sikre en mere rimelig, det vil sige højere, beskatning af kapital- og aktieindkomst, store arve og formuer, og ved øget skattekontrol, herunder af de multinationale selskaber, der gør alt hvad de kan for at lade være med at betale den skat, de burde. Det mest ansvarlige vil være at rulle skatte- og afgiftslettelser tilbage, der åbenlyst ikke har været råd til. I perioden fra 2002 til 2019 er der givet skatterabatter for 65 mia. kr., der primært kommer de rigeste til gode. Ruller vi dem tilbage, så øger vi ligheden - og sikrer finansiering, krone for krone. For første gang i to årtier ville vi så have en regering, der gør overklassen fattigere, men Danmark rigere.

Uligheden, som politikerne har skabt efter påbud fra overklassen, breder sig på alle samfundsforhold og lige fra det øjeblik livet starter. Allerede før barnet giver sit første skrig, er en stor del af dets sundhed, sygdom og fremtidige muligheder lagt på skinner. Det viser tal, som Danske Regioner har trukket fra Danmarks Statistik. De helt små børn fra et til fire år bliver typisk indlagt med feber og luftvejssygdomme.

Ifølge eksperter hænger tidlige indlæggelser både sammen med fugtige boliger. Der er et uheldigt samspil mellem lave indtægter og dårlige boliger med skimmelsvamp. Dårlige boliger er fortsat en dansk kendsgerning. Der er ingen tvivl om, at en del af boligmassen ikke er god for mennesker at bo i. I dag kan man ved fødslen nærmest forudsige fra oplysninger om forældrene, hvordan barnets liv bliver i forhold til sygdom og levealder og uddannelsesniveau. Hvis man vil give alle børn mere lige muligheder for et godt liv, så skal man gøre op med uligheden i sundhed helt fra barnsben. Uligheden i sundhed starter hos babyen.

Magtoptimering indenfor politik handler om at skabe desillusion, apati og modløshed i modpartens lejr, om at købe de største kritikere fra rød blok og udmatte modstandere, dette er et gammelkendt trick fra erhvervslivet. Magtoptimering gennem netværk i eliten handler om at fortsætte den stigende ulighed vi har set i fyrre år, for at få flere skattelettelser i toppen, som vi har set det ved de forrige regeringer, hvor særligt den borgerlige blok har skabt et perfekt system til at forhindre mange fattige og svage borgere i at få indflydelse over deres egne liv. Det kan betale sig at skabe fattigdom i Danmark.

Politikerne køber nye boliger, investerer i aktier, sommerhuse, landsteder og by-lejligheder såvel herhjemme som ude i verden. Selvfølgeligt vil politikerne hellere være solidariske med Blackrock, Goldman Sachs, Danske Bank og overklassen. Solidariteten er med erhvervslivet, for senere at få lukrative jobs der.

Ebbe Overbye, Hanne Utoft, Henrik Røngaard Bentzen, David Adam, Steen K Petersen, Peter Beck-Lauritzen, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen, Anne-Marie Krogsbøll og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar

Dette med flere ud på arbejdsmarkedet, er reelt et oplæg til at få borgerne til at yde reelt arbejde for en lavere indkomst, Det har været brugt helt uden resultat siden Poul Nyrups tid.

Til gengæld er det Folketinget og den siddende regerings forbandede pligt at skaffe reelt og usubsidiært arbejde til alle, der vil påtage sig det. Længere er den desværre ikke.

Henrik Røngaard Bentzen, David Adam, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

KM: - helt så skidt ser det ikke ud. Gæld i 2019 400 mia.kr plus corona-udgift 3-400 mia.kr lig med ca. 40% af BNP. Lande, som F & USA havde gæld, før corona på mere end 100% af BNP. Jeg tror alle disse gældsposter bliver "visket væk" af en 30-årig inflationsperiode.
Jakob mangler at påvise, at skattelettelser etc. til de rige og formuende, skaber arbejdspladser! Så lad hans gulerod, beskæftigelsesfradraget, ligge. Og Mette, skru bissen på overfor banditter i habitter (start med Danske Banks direktører, der arbejder på skattebegunstigede forsker-kontrakter), derpå bankerne selv, de multinationale og Black Rock-derivaterne. Skatteundragerne skal også have fokus og gerne gælde i hele EU. Så bliver der nok råd til en pandemi, mere!

Torben K L Jensen, Henrik Røngaard Bentzen og Helle Walther anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Peter Olsen
"Vi husker under Helle Thorning-Schmidts korte regeringsperiode, efter Finanskrisen, da var det også De Radikale der krævede en sand bølge af fattigdomsskabende love. Til sidst sagde SF stop og bragte den Socialdemokratiske regering til fals."

Peter, du har som regel dine fakta på plads, og et imponerende overblik over hvordan politikernes nederdrægtige 'reformer' (læs: besparelser, der går ud over de fattigste) er et prioriteringsspørgsmål baseret på suspekte monetære ideologier; neoliberalismen, NPM, globaliseringen og austerity.

Men SF sagde ikke stop overfor nedskæringerne, eller bragte den socialdemokratiske regering til fald.
SF nedsmeltede på grund af statens frasalg af DONG til Goldman-sachs.

Derfor trådte Anette Wilhelmsen, leder af SF, tilbage, og en masse medlemmer forlod SF til fordel for andre partier.
SF gik ud af regeringen, og den fortsatte indtil der blev udskrevet valg.

Hanne Utoft, Ebbe Overbye, Henrik Røngaard Bentzen, David Adam, Freddie Vindberg og Katrine Damm anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

En af 'reformerne' der ikke nævnes i nærværende artikel, handler om at alle 'udlændinge' - eller hvordan man nu vælger at definere det - skal arbejde 37 timer for deres offentlige ydelse.

Men kan man indføre dette uden at diskriminere?
Nej.
Derfor kommer det sikkert til at gælde for alle.

Peter Beck-Lauritzen, Ebbe Overbye, Henrik Røngaard Bentzen, David Adam, Freddie Vindberg og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

PS. Med 'arbejde' menes virksomhedspraktik, nyttejob eller kursus.
Akkurat det samme som hidtil.

Peter Beck-Lauritzen, Henrik Røngaard Bentzen, Freddie Vindberg og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Jeg opfordrer alle til at tænke over, hvorfor vi ikke, med godt 4 millioner skattebetalende borgere er i stand til at lægge lidt til side hvert år - til uforudsete hændelser som nu pandemien. Skal vi, død og pine, bruge alle skatteindtægter og desuden også låne?

Helle Walther

Når Coronaen er ovre, så er det tid for reformer. Til sommer vil vi se forslag rullet ud, velfærdsreformer, sundhedsreformen som er på vej, så sygehussektoren ikke skal løbe livet af sig, Arbejdsmarkedsreform, bedre arbejdsmiljø, og 10.000 ekstra arbejdspladser, uddannelserne skal ud i landet. Måske skal man gøre sig den ulejlighed og høre efter, hvad der egentlig meldes ud.
Jeg synes, jeg læser en masse fordomme og myter, og forudfattede meninger.
I dag under partilederdebatten, fik vi en god debat, på ordentlig vis, og på to pressemøder bagefter, blev der svaret konkret og okay på de lidt hårde spørgsmål nogle journalister kom med. Skønt det hele ikke var om covid 19, men om fremtidig politik. Vi skal være ret glade for vort demokrati og de politikere vi har, trods meningsforskelle kan de tale sammen, og tale sammen på ordentlig vis.

Eva Schwanenflügel

Nedenfor i linket kan man tilgå en artikel i Altinget, hvor den sociale forkæmper, forfatteren Lisbeth Riisager Henriksen giver 14 bud på, hvordan reformen af førtidspension og fleksjob fra 2012 burde laves om:

www.altinget.dk/social/artikel/forfatter-regeringen-boer-aendre-reformen...

Særlig de forfærdelige såkaldte ressourceforløb kunne man skrive mangt og meget om, det vil jeg dog skåne jer for at udpensle her, for det har været bragt i utallige andre kommentarer.

Dog kan man læse lidt om hvordan borgerne behandles her:

www.politiken.dk/debat/debatindlaeg/art6150527/De-sygeste-er-d%C3%B8mt-t...

Nu har reformen haft 8 års fødselsdag, uden der er sket specielt meget for at forbedre vilkårene for de ramte.
Den er pt sparket til hjørne i en kommission, der er sammensat af de sædvanlige Tordenskjolds soldater..

I mellemtiden er hundredevis af borgere døde, imens de har været i ressourceforløb, eller indenfor 6 måneder efter de opnåede førtidspension.

www.a4arbejdsliv.dk/artikel/ressourceforloeb

Det ville jo være et oplagt sted at starte for Mette Frederiksen.

Ikke...?

Steffen Gliese, Freddie Vindberg, Ebbe Overbye og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar

De Radikale og regeringen er rørende enige om at 'redde' flere udlændinge med styrket strafpædagogik og udbudsøkonomi; et kynisk columbusæg.

Enhedslisten fik demonstreret Mettes mormoderligt korslagte arme på spørgsmålet om at hjemtage de såkaldte landsforrædere og deres børn i Syrien - og så retsforfølge dem herhjemme, sådan som FN-reglerne åbner mulighed for; mange af dem befinder sig i en reel, humanitær krisetilstand. Men det bliver ved de korslagte armes politik; vi er Coronakrigere for de rigtige folk. Landsforrædere må gå til i deres eget lort; de har selv valgt det. Siger udbudsøkonomiens orakler.

Freddie Vindberg og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar