Telegram

Regeringen vil give ret til at tvangsadoptere børn før fødslen

Støttepartier er kritiske over for finansieringen og dele af indholdet i regeringens børneudspil.
Telegram
27. januar 2021 kl. 12:03

Regeringen vil give mulighed for, at et barn kan blive tvangsadopteret, allerede inden barnet er blevet født, så det straks efter fødslen kommer hjem med sin adoptivfamilie.

Det er et af elementerne i udspillet "Børnene Først", som regeringen onsdag præsenterer i Eigtveds Pakhus i København.

- Det er ikke noget, der skal anvendes i flæng, siger social- og ældreminister Astrid Krag (S) ved pressemødet.

- Det skal være en konkret og individuel vurdering i situationer, hvor man er overbevist om, at det vil være bedst for barnet, fordi forældrene ikke vil være i stand til at varetage deres opgave, siger hun.

Astrid Krag afviser, at det vil betyde, at nogle forældre vil få frataget deres retssikkerhed.

Det er kommunerne, der skal have ansvaret med at overveje permanent adoption direkte efter fødslen.

Hos interesseorganisationen Børns Vilkår ser man positivt på idéen om at kunne bortadoptere børn med det samme.

- Det kræver selvfølgelig, at der er gjort et ordentligt forarbejde, og at det er gjort i god tid, siger direktør Rasmus Kjeldahl.

Han peger på, at de nuværende regler risikerer at sende børn ud i et tumultarisk forløb, fra de er helt små.

- Inden man får set sig om, har barnet i en tidlig og meget kritisk fase af dets liv boet ved op til flere familier. Så det med at bruge adoption noget oftere, også tvangsadoption, ser vi positivt på, siger Rasmus Kjeldahl.

Statsminister Mette Frederiksen annoncerede 1. januar 2020 i sin første nytårstale som statsminister, at hun så et behov for flere tvangsfjernelser af børn.

Et udspil har været ventet i lang tid, men det er blevet forsinket på grund af coronapandemien.

Regeringens støtteparti Enhedslisten ser positive takter, men er kritisk over for elementet med tvangsadoptioner.

- De problemer, udsatte børn har, når de for eksempel er blevet omsorgssvigtet, eller deres forældre har et misbrug, forsvinder ikke med en anbringelse alene, og det gør deres kærlighed til deres forældre heller ikke.

- En anbringelse kan være nødvendig, men børn er ikke potteplanter, der bare kan plantes om, siger politisk ordfører Pernille Skipper i en skriftlig kommentar.

Regeringen vil i år afsætte knap 30 millioner kroner til udspillet.

Beløbet stiger næste år til omkring 250 millioner kroner, dernæst 500 millioner kroner i 2023, 792 millioner kroner i 2024 for til sidst fuldt indfaset at ende på cirka 762 millioner kroner varigt.

SF ser også positive takter i forslaget, men støttepartiet mener, at regeringen burde have afsat flere penge.

- Det her udspil kræver langt flere ressourcer, end regeringen lægger op til, siger socialordfører Trine Torp (SF) i en skriftlig kommentar.

- Regeringen glemmer, at det fortsat er voksne, der skal sikre barnet en tryg opvækst. Socialrådgivere, psykologer og kontaktpersoner skal have god tid til at lytte og forstå barnet, siger hun.

/ritzau/

Opdateret 27. januar 2021 kl. 13:01

Det her er skudt børnehandel grundet korruption. Det er et område uden retssikkerhed og kommer denne lov for den europæiske menneskeretsdomstol er den død på strædet. Og hvorfor er der ingen udtalelse fra red barnet? Er det fordi de ikke har ladet sig nare? Jeg tænker at Johanne er rasende.

Lillian Larsen, Troels Brøgger, Eva Schwanenflügel, Freddie Vindberg, Dorte Sørensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Man skal hjælpe familierne. Det er den eneste måde, man kan hjælpe børnene på et i et demokratisk samfund.

Lillian Larsen, Hanne Utoft, Alvin Jensen, Lise Lotte Rahbek, Nille Torsen, Inge Lehmann, Troels Brøgger, David Adam, Marianne Rosendahl Erichsen, Eva Schwanenflügel, Bjørn Pedersen, Freddie Vindberg, Christel Gruner-Olesen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Hvor der har været et rigtigt arbejde med hjælp til familien har i de fleste tilfælde givet et godt resultat både for barnet og forældrene.

Forslaget om at tvangsadoptere børn før fødslen får mig til at tænke på en udvidelse/omgørelse af rugemoderskabet.

Hvem skal bestemme og hvad skal være årsagerne ?

Lillian Larsen, Carsten Bjerre, Alvin Jensen, Lise Lotte Rahbek, Nille Torsen, Inge Lehmann, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Desværre har den øgede interesse for filosofi i samfundet ført til, at den platoniske elitefascisme breder sig blandt folkevalgte politikere.

jens christian jacobsen

Tankevækkende at Enhedslisten og Dansk Folkeparti er enige om at familien og ikke barnet bør stå i centrum for en barnets politik i Danmark. De er i øvrig også enige om at flere penge til socialrådgivere forhindrer anbringelser. Jeg glæder mig til de har læst forslaget: I de tilfælde hvor anbringelser kommer på banen er der tale om alkohol- og narkomisbrug, psykiatriske lidelser og traumatiseringer hos forældrene. Hvis Enhedslisten og de andre borgerlige partier får deres vilje kan børnene vente i årevis, mens forældrene smutter ind og ud af behandlinger. Og børnene bliver uvægerligt tabere. Ja til forslaget. Nej til Enhedslistens og Dansk Folkepartis stikken hovedet i busken.

Er det børnenes statsminister, der igen har fundet på noget, der kan skade familier og børn?

Måske burde hun dæmpe sig lidt ned. For omkostningerne ved disse børnesager - både i penge og i reducerede livskvalitet hos børnene - overstiger normalt, hvad det ville have kostet at hjælpe familierne.

Lillian Larsen, Hanne Utoft, Alvin Jensen, Eva Kjeldsen, Flemming Berger, Steffen Gliese, Nille Torsen, Troels Brøgger, Dorte Sørensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

jens christian jacobsen
Hvad er det for noget vås du kommer med? Det her hanler om at rageringen vil have flere varer på adoptivmarket og om magtmisbrug. Det er lovgivning man ville vente i et diktatur og ikke i et veloplyst demokrati med retssikkerhed. Husk at det stærkeste ånd her i verden og det der skader mest at ødelægge er det mellem mor og barn

At fjerne børn under graviditeten forekommer mig at være langt ude. Jamen hvorfor ikke med det samme tilbyde disse personer en abort eller hvad med en sterilisation. Hvad er formålet med at føde barnet.

Jeg vil foreslå at regeringen bruger nogle af midlerne til en selvtest på nettet så man med det samme kan afprøve om man får lov at være forælder. Hvilke psykologiske diagnoser og hvor traumatiseret skal man f.eks. være. Hvem har lyst til at opsøge psykiatrisk hjælp hvis man risikerer en "uheldig" diagnose. Omvendt er jeg ikke i tvivl om at der går en del intelligente psykopater rundt i de øvre luftlag som ikke har nogen diagnose og som slipper uden om systemet.

Besynderligt at det skal afgøres i løbet af graviditeten når man kan gøre det inden - hvis der er et massivt forbrug af alkohol kan fosteret også tage skade. Det er da ikke i barnets tarv.

Det er slet ikke i orden at lade en kvinde gennemføre sin graviditet for derefter at tvangsfjerne barnet. Dette vurderer jeg til at være en ret så traumatisk oplevelse for kvinden. Så må man med det samme fortælle hende hvad der kommer til at ske så hun i det mindste har muligheden for at få fostret fjernet. Formodentlig mindre traumatisk Jeg vil mene at der ligefrem skal laves en juridisk kontrakt med kvinden indenfor de 12 uger hvor en abort er mulig såfremt hun vælger at gennemføre graviditeten - der går ud på at hun er klar over at barnet bliver fjernet - sort på hvidt.. Så bliver det ikke tvang men måske færre fødsler.
.

Jeppe Lindholm

Der findes kvinder og mænd, som ikke egner sig til at være forældre. Så spørgsmålet er om de så skal have lov til det, når de ikke kan eller vil tage forældre ansvar.

jens christian jacobsen

@ Gert Romme: ' For omkostningerne ved disse børnesager - både i penge og i reducerede livskvalitet hos børnene - overstiger normalt, hvad det ville have kostet at hjælpe familierne.'
Oversiger normalt hvad det vil koste at hjælpe familierne? Det må du eller I andre der liker kommentaren gerne dokumentere. Det er en påstand uden bund i virkeligheden.
Fantastisk så mange der netop i denne sag svømmer hen i kvalmende forgudelse af familieinstitutionen. Er I ikke klar over at det netop er fordi familien ikke slår til, at tvangsanbringelser kommer på tale? Og i de fleste tilfælde når andre foranstaltninger i og med familien allerede er gennemprøvede? Det er jo ikke med første hug, at man fjerner barnet! Men I fastholder at familiens retablering kommer før hensynet til barnet? Barnets tarv er i denne situation i k k e det samme som familiens tarv!
2 Alvin Jensen: Nej det er ikke vås. Jeg synes du skal læse forslaget fra regeringen. Det kender du åbenlyst ikke.

Lillian Larsen

Ja, Pia Nielsen, det er skræmmende. Hvem tør snart få børn? Og hvis man har børn, tør man så bede om hjælp, hvis man har brug for det?

jens christian jacobsen

En anbringelse er ofte dyrere end forebyggende indsatser (eller helhedsorienteret hjælp til familien), ikke mindst fordi at tidligere anbragte oftere får et dårligere voksenliv end udsatte unge, der ikke har været anbragt. En alt for stor del af tidligere anbragte ende op i psykiatrien, som hjemløse, på offentlig forsørgelse, som kriminelle, som misbrugere osv. Et smadret liv er dyrere for samfundet end et par års arbejde med en "udsat" familie.

Der findes utallige undersøgelser fra SFI, som konkluderer at anbringelser har ingen eller negativ effekt, når det handler om at bryde den sociale arv, og at anbragte klarer sig værre end ikke-anbragte, som er opvokset i lignende omgivelser, som dem de anbragte blev fjernet fra. Der er et rimeligt opsigtsvækkende notat kaldet Anbragte Børns Udsathed (Rikke Fuglsang Olsen, Vive, 2017), som viser at anbragte børn og unge er ekstremt udsatte i forhold til vold, psykiske lidelser, selvmordsforsøg, seksuelle overgreb osv.

Det er ret tydeligt (imo) at anbringelser er en sidste udvej, når man kigger på anbragtes trivsel under anbringelsen og hvilke konsekvenser anbringelsen tilsyneladende har for deres liv efter anbringelsen.

Selvfølgelig kan man ikke undgå anbringelser, derfor burde regeringens fokus være at FORBEDRE anbringelser, ikke at anbringe flere børn…

jens christian jacobsen

@ David Adam: Jeg har en anden undersøgelse fra SFI der taler om anbringelsers positive effekt: Anbragte børn og unges trivsel (2014) Sådan er der så meget.
Og en lidt ældre (1998) af Else Christensen. Rapporten taler om de forhold der skal være til stede for at anbringelserne bliver positive og holdbare. Udgiver: Socialforskningsinstituttet.
Jeg kan blive ved. Tror du og I andre virkelig at en regering ville plædere for tvangsanbringelser hvis det påviseligt og uimodsagt skader barnet? Det især din påstand om, at anbragte unge hyppigere end ikke-anbragte er udsatte ift. vold, psykiske lidelser osv. Hvor har du den oplysning fra? Astrid Krag er med garanti MEGET interesseret.

- Jens

Øh, nej, der står ikke noget om effekten af anbringelser i den rapport du nævner. Den handler om børnenes trivsel og viser at de fleste adspurgte anbragte trives i deres anbringelse… Jeg har læst rapporten grundigt for flere år siden, da den tilsyneladende var i direkte modstrid med SFI´s undersøgelse af anbragtes udsathed. Jeg var ikke imponeret af datagrundlaget. De 2 rapporter (trivsels og udsatheds-rapporten fra et par år senere) hænger simpelthen ikke sammen. Og som tidligere anbragt, kan jeg godt huske at jeg ikke kritiserede mit anbringelses-sted af frygt for konsekvenserne. hvilket selvfølgelig også farver min fortolkning af de to modstridende rapporter.

Anbragte unges udsathed 2017:
https://www.vive.dk/media/pure/12520/2611068

I rapporten fremhæver forskerne flere gange at man ikke ved hvornår de anbragte blev udsat for overfald, overgreb, forsøgte selvmord osv. Men undersøgelsen er baseret på årgang 1995, som man har fulgt i mange år, og man kan derfor finde årsagerne til deres anbringelser i tidligere rapporter... Og de unge bliver tilsyneladende udsat for MARKANT flere overgreb under anbringelsen end før anbringelsen. (Jeg skriver tilsyneladende, da mange fra udsatheds-notatet er blevet anbragt som ældre teenagere, og derfor ikke har medvirket i de tidligere undersøgelser…

Derfor tager jeg først og fremmest udgangspunkt i plejebørn, som har været anbragt siden spæd. Kig selv på tallene. De er ret mystiske, når det er under 1% som blev anbragt pga overgreb. Som 18-årige er det over 20% af pigerne, som har været udsat for voldtægt eller voldtægsforsøg. Og næsten hver femte tidligt anbragte i plejefamilie har forsøgt voldtægt. Osv, osv... det tyder altså ikke på at anbringelserne er optimale.

Selvfølgelig er det fedt at anbragte unge trives i deres anbringelser, selvom jeg tvivler på at tallene er så rosenrøde, som Vives trivselsrapport giver udtryk for (bestilt og betalt af ministeriet for børn og integration…). Ellers har de anbragte da godt nok fået det skidt på ganske kort tid, når man sammenligner med udsatheds-rapporten fra 2017.

At tallene for selvskade, selvmordsforsøg, overgreb osv er SÅ HØJE, som de er for 18-årige anbragte (OGSÅ blandt tidligt anbragte i plejefamilier), er en tydelig indikator af at anbringelser ikke er gode nok.

Ups, mener selvfølgelig at hver femte tidligt anbragte i plejefamilie har forsøgt SELVMORD som 18-årig, ikke voldtægt… I´ll get my coat...

jens christian jacobsen

@ David Adam. I disse strenge-debatter er det overskrifter der tæller. Vi vælger hver kilder der støtter vores synspunkter uden at tage stilling til modpartens.
Jeg synes stadig du skylder at dokumentere at anbragte børn hyppigere bliver ofre for narko, vold, diagnoser osv end børn der ikke anbringes. Det strider mod enhver genkendelig socialpolitik der har været ført i dette land siden socialreformkommissionen i 60erne. Det kan simpelthen ikke passe.

- jens christian

Værsgo. Det tog tre sekunder at google "tidligere anbragte".

Fra SFI´s rapport "Tidligere anbragte som voksne" (2011)
" Konklusion; Resultaterne ligger på linje med andre internationale effektstudier og peger på, at tidligere anbragte børn kommer ud af anbringelsen med negative konsekvenser – omend af begrænset størrelse – både hvad angår marginalisering, helbred og kriminalitet."

https://viden.sl.dk/artikler/boern-og-unge/anbragte-effekter/tidligere-a...

ps… og det skal vist tilføjes, at det ikke kun gælder når man sammenligner med ikke-anbragte unge, men også med udsatte unge…

Fra "Anbragte børn", (SFI, 2009), hvor de gennemgår danske og internationale undersøgelser at effekterne af anbringelser:
"Det generelle billede, som disse studier fra 2003-2009 tegner, er i tæt overensstemmelse med den foregående forskningsoversigt. De anbragte børn klarer sig ringere i forhold til stort set alle de ovennævnte udfald, både når de sammenlignes med befolkningen som helhed, men også når de sammenlignes med ikke-anbragte børn, som er vokset op under lignende livsbetingelser."

jens christian jacobsen

@ David Adam. Jeg citerer fra samme forskningsoversigts konklusioner som du citerer fra (2009):
'Vi kan således ikke...[..]..tilnærme os entydige svar på, om de pågældende anbringelser har positive, negative eller ingen virkninger.' og mere fra konklusionen i oversigten:
'Studierne peger samlet på, at virkningerne af de anbringelsesforanstaltninger, der tilbydes børn i både Norden og i Storbritanien ikke kompenserer børnene i tilstrækkelig grad for deres problemer.'
Det bør naturligvis nælvnes at oversigten KUN beskæftiger sig med 11-årige anbragte børns situation. Samtidig nævner oversigten (s. 20-27) at de 11-årige anbragtes forældre i mange tilfælde selv har været anbragte, har ingen eller meget ringe uddannelsesbaggrund, har alkohol- og narkoprobemer, har diagnoser og bruger vold i omgangen med øvrige familiemedlemmer. Det er disse forhold som børn skal anbringes væk fra. Lad det række foreløbig.
Netop på denne baggrund har regeringen besluttet at anbringe tidligere end når barnet fx er 11 år. Det er for sent at gøre noget blivende positivt for barnet. Så langt er vi - måske - enige? Desuden har regeringen også besluttet at højne kvaliteten af anbringelserne og at sætte ind med tidligere opsporing af 'nye', udsatte familier.
Du konkluderer, at regeringens forllag til tvangsanbringelser skal bekæmpes. Jeg konkluderer at anbringelser er for få, for dårlige og for sent igangsatte.

Jens christian

"Det bør naturligvis nælvnes at oversigten KUN beskæftiger sig med 11-årige anbragte børns situation."

Nu bliver du simpelthen for useriøs. Jeg citerer konklusionen fra et afsnit der gennemgår forskellige danske og udenlandske undersøgelser om effekterne af anbringelser, og de er IKKE baseret på den årgang af 11-årige fra 1995, som bruges i andre kapitler i rapporten. Men det er faktisk den årgang (1995), der i øvrigt tages udgangspunkt i at SFO´s notat om udsathed, så brug de informationer (anbringelsesårsager og trivsel) til at sammenligne med tallene for selvmord, seksuelle overgreb, psykiske lidelse osv af samme årgang som 18-årige. Du vil blive ret overrasket over hvor dårligere de har fået det i løbet af anbringelsen.

Så gentager lige; rapportens gennemgang om effekterne af anbringelser tager IKKE udgangspunkt i elleve-årige født i 1995. Den tager udgangspunkt i tidligere anbragte fra danske undersøgelser i 2003, efter 2003 og engelske og norske undersøgelser, som alle viser at anbringelser har ingen eller negative effekter. Når du spørg om dokumentation, så læs i det mindste det du får.

Vi kan godt blive enige om at anbringelser i mange tilfælde er for dårlige. Jeg er hverken for flere eller færre anbringelser, jeg går ind for at udsatte børn (og familier) får den rette hjælp. Nogen gange er det anbringelse, nogle gange er det en helhedsorienterer familieindsats. Men når børnene fjernes, så skal anbringelsen forbedre barnets liv, ikke forværre det. Og før man kan sikre børn bedre anbringelser, så skal man ikke fremstille anbringelser som den optimale løsning, når alle danske og internationale rapporter konkluderer det modsatte; at anbringelser ofte er den værste måde at hjælpe børnene på.

Jeg har nu givet dig 2 grundige rapporter der gennemgår forskellige undersøgelser om effekterne af anbringelser. Det er korrekt at man ikke kan give "entydige svar på om pågældende anbringelser har negative eller positive effekter", som du citerer fra rapporten, for anbringelser er VIDT forskellige. Nogle er FANTASTISKE for barnet, andre er okay, nogle er endnu et svigt af barnet. Men når man lægger alle disse anbringelser sammen, så er der flere SKADELIGE anbringelser end gode, viser alle de undersøgelser som SFI gennemgår.

ps…

Og undskyld hvis jeg lyder lidt sur… Der er faktisk MANGE gode tiltag i regeringens udspil, men så snart Astrid Krag åbner munden, demonstrerer hun en grundlæggende mangel på indsigt i anbringelsesproblematikken. Hun er tidligere blevet konfronteret på påstanden om at tidligere anbragte klare sig bedre. Det viser rapporterne jo… Problemet er bare at tidligt anbragte og sent anbragte har vidt forskellige årsager til anbringelsen. Det har forskellige fagpersoner, blandt andet forskerne fra SFI bag rapporterne som regeringen fejlfortolker, forklaret i flere debater.

Jeg mener at man burde undersøge hvorfor anbringelser ofte ikke hjælper. En væsentlig årsag er blandt andet dårlig sagsbehandling og konflikter mellem biologisk familie og systemet. De mest vellykkede anbringelser er baseret på et konstruktivt samarbejde mellem forældre og anbringelsessted. Og regeringens "hårde kurs" overfor forældrene vil sansynligvis kun forværre de fleste anbringelser. Men igen, det er et meget komplekst område.

jens christian jacobsen

@ David Adam. Afslutningsvis herfra - og tak for en god debat!
Ja, der er vidt forskellige årsager til anbringelserne og også forskellige årsager til at anbringelser ikke lykkes. Du nævner flere af dem. Her er en anden nemlig at plejefamilier er for få og for ringe forberedt og med for få ressourcer. Det vil regeringen gøre noget ved. Så langt, så godt.
Så mener du ikke jeg kan læse konklusionen i forskningsoversigten fra 2007 som jeg gør. Den bygger i al væsentlighed på en stor forløbsdersøgelse af anbringelse af 11-årge (årgang 1995). Du har ret i at oversigten også inddrager andre især nordiske undersøgelser. Her har de deltagende børn formodentlig haft mange andre aldre. Hvilke fremgår ikke af gennemgangen, så vidt jeg kan se. Men oversigten (fra 2007) bygger i al væsentlighed på den danske forløsbundersøgelse af 11-årige på anbringelsestidspunktet..
I øvrig kan jeg anbefale en overset publikation fra 2016: Anbringelser - Historik, omfang, årsager og virkemidler fra Rockwool fonden. Den kan frit nedtages. Den er i modsætning til mange af SFIs publikationer neutral, saglig, grundig og velskrevet.