Telegram

Ung digter vækker opsigt: Demokratiet kan ikke besejres

USA's førstedame havde opfordret en ung digter til at tale ved Bidens indsættelse. Digteren modtager stor ros.
Med et digt på knap seks minutter har Amanda Gorman trukket overskrifter verden over.

Med et digt på knap seks minutter har Amanda Gorman trukket overskrifter verden over.

RITZAU SCANPIX

Telegram
21. januar 2021 kl. 01:32

Digteren Amanda Gorman er pludselig blevet en stjerne i en alder af 22 år, efter at hun var på talerstolen ved præsident Joe Bidens indsættelse.

I et digt, der tog udgangspunkt i stormløbet på Kongressen, sagde hun blandt andet, at "et demokrati aldrig kan besejres permanent".

- Vi har set en bevægelse, der vil splitte vores land i stedet for at samle det. Den ville ødelægge vores land og vores demokrati, sagde hun i digtet.

- Denne bevægelse lykkedes næsten. Men mens demokratiet kan svækkes i en periode, kan det aldrig besejres permanent, lød det videre.

Gorman er den yngste digter til at optræde ved en indsættelsesceremoni, siden John F. Kennedy indførte traditionen med digtoplæsere i 1961.

Det var USA's førstedame, Jill Biden, der havde hørt den 22-årige digter ved en oplæsning og opfordrede hende til at optræde ved ceremonien onsdag.

Digtet kaldte Gorman for "The Hill We Climb" med direkte reference til angrebet mod kongresbygningen for to uger siden, hvor tilhængere af den afgåede præsident Donald Trump trængte ind i forsøget på at forhindre Bidens valgsejr.

Fem mennesker mistede livet under urolighederne.

Gorman siger om sit digt, at hun har skrevet et par linjer hver dag siden kongresangrebet, mens hun også har måtte tage nætterne i brug.

Den unge digter dimitterede fra Harvard University sidste år og har tidligere skrevet politiske digte om for eksempel raceulighed og MeToo-bevægelsen mod seksuelle overgreb.

I et tidligere interview med National Public Radio har Gorman sagt, at hun havde en talefejl, da hun var barn, der gjorde, at hun ikke kunne udtale visse ord. Et træk, som hun deler med Biden, som har været åben omkring sin kamp med at stamme.

Gormans digt udløste store klapsalver ved indsættelsesceremonien og modtog en lavine af ros på sociale medier.

- Jeg har aldrig været mere stolt over at se en anden ung kvinde rejse sig, skriver den amerikanske talkshowvært Oprah Winfrey på Twitter.

Joanne Liu, der er tidligere formand for Læger Uden Grænser, kalder Gormans digt for "de mest inspirerende fem minutter og 43 sekunder i meget lang tid".

/ritzau/AFP

Gorman var det mest opløftende ved indsættelsen. Samt den plads som kvinder og minoriteter nu vil få. Måske? For når det bliver hverdag, holder det så, og vil der forsat blive ført maskulin politik.
Når jeg spørger, så er det fordi den massive tilstedeværelse af militær er urovækkende.
Ikke så meget sikkerhedstyrker der skal beskytte indsættelsen, men Bidens og Jill Bidens livslange tilknyrning til militært og dets institutioner.
Buden kan ikke åbne munden uden at sende hilsner til militæret.
Hvorfor vrimlede det med militærpersoner ved indsættelsen, fx. blev lady Gaga og Jennifer Lopez fulgt på plads af en marinesoldat. Kan civile ikke klare den opgave?
Fx. har Biden udpeget en pensioneret generel som forsvarsminister - med kamperfaring fra Irak og Afghanistan - lloyd Austin. Han sidder desuden i bestyrelsen for Raytheon - én af verdens største våbenfabrikker, der bl.a. fremstiller Patriot-missiler.
Jill Biden er aktiv med at forbedre vilkårene for landets mange mio soldaterfamlier - hjemme som ude - en social-velfærds støttefunktion mens far eller mor rundt om på kloden håndhæver Pax Americana.
Nok taler Biden pænere end den gorilla han afløser, men hans holdning til Europas oprustning er den samme. Også Biden vil forlange, at vi forøger krigsbudgettet til 2 pct. p.a., og at vi opruste i arktis for at klare den "russiske trussel" - der består i, at russerne naturligt nok vil sikre sine skibsruter ud til verdenshavene.

Tilstedeværelsen af militær ved indsættelsen er en tradition, der går lang tilbage, og har ikke noget gøre med Bidens forbindelse med militæret.
Jeg mener at det er en god ide, at de europæiske lande gør sig mindre afhængige af USA's militære tilstedeværelse. Vi ved ikke hvilke politiske vinde, der vil blæse fra USA i fremtiden. Trump er en 'gamechanger' i den henseende. Måske bliver Biden en parentes?

Ole - Muligt at det er en tradition, men traditioner er vel til for at brydes, hvilket Biden jo har gjort med udnævnelsen af Harris og en lang række kvinder på fremtrædende poster.
Man skal dog ikke grave ret langt ned i Biden på nettet for at opdage, hvor meget militæret fylder i hans taler, og hvor ofte han omgiver sig med militærpersoner.