Telegram

Arbejdsgivere er sluppet billigere fra forlig grundet corona

Den økonomiske ramme i overenskomstforhandlinger er blevet smallere på grund af coronakrisen, vurderer lektor.
- På trods af de svære omstændigheder, som coronakrisen har bragt med sig, er vi lykkedes med at levere et godt resultat inden for rammerne af den danske model, sagde skatteminister Morten Bødskov (S) (t.h.) lørdag aften.

- På trods af de svære omstændigheder, som coronakrisen har bragt med sig, er vi lykkedes med at levere et godt resultat inden for rammerne af den danske model, sagde skatteminister Morten Bødskov (S) (t.h.) lørdag aften.

RITZAU SCANPIX

Telegram
7. februar 2021 kl. 09:06

Overenskomstforliget for de statsligt ansatte, som blev indgået lørdag aften, er påvirket af coronakrisen på flere måder.

Det siger Nana Wesley Hansen, lektor og arbejdsmarkedsforsker ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (Faos) på Københavns Universitet.

- Det er en aftale med en relativt smal økonomisk ramme. Den lægger vægt på at være økonomisk ansvarlig i forhold til den her coronakrise, vi er i, hvor lønudviklingen på det private område er stærkt påvirket. Og derfor er man også noget tilbageholdende på det offentlige område.

- Coronakrisen har været en meget speciel kontekst for forhandlingerne og har betydet, at den økonomiske ramme er blevet smallere, end man måske umiddelbart havde forventet inden corona ramte Danmark, siger Nana Wesley Hansen.

Hun forklarer, at det dels hænger sammen med, at corona har påvirket lønudviklingen, og at det samtidig har begrænset lønmodtagernes mulighed for at strejke.

Den økonomiske ramme er et centralt begreb i de offentlige overenskomstforhandlinger. Det kan betegnes som den samlede pris, arbejdsgiverne skal betale for et overenskomstforlig.

Rammen omfatter blandt andet generelle lønstigninger og pensionsforbedringer.

Staten og repræsentanter for de statsligt ansatte blev enige om et nyt overenskomstforlig for de næste tre år lørdag aften.

De 195.000 ansatte i staten kan se frem til en lønstigning, hvis forliget ender med at blive godkendt ude i de enkelte fagforeninger.

Forliget har en økonomisk ramme på 6,75 procent, der giver en lønstigning på 4,42 procent til de ansatte over tre år.

De nuværende overenskomster, der med megen møje og besvær blev forhandlet på plads i 2018, udløber ved udgangen af marts.

Men forhandlingerne er gået noget mere smertefrit denne gang end i 2018. Og det kan i nogen grad også tilskrives coronakrisen, påpeger Nana Wesley Hansen.

- Det hænger dels sammen med, at man har haft et forløb efter de dramatiske forhandlinger i 2018, hvor parterne har tilnærmet sig hinanden og har lavet fælleserklæringer om, hvordan vi skal agere for at få nogle mere konstruktive forhandlinger den her gang.

- Og så hænger det også sammen med, at det er forhandlinger, der er foregået under coronakrisen, hvor konfliktlysten ikke har været særlig stor, siger hun.

Hun forklarer, at konfliktlysten er mindre under coronakrisen, fordi det er sværere at mobilisere en konflikt, og at der også er mere økonomisk usikkerhed.

Det er kutyme, at der først landes et forlig på det statslige område. Det sætter retningen for aftalerne for kommunerne og regionerne.

Efter at de store linjer er aftalt, skal de enkelte organisationer forhandle særskilt med arbejdsgiverne om særlige forhold på deres områder.

Efter planen skal alle forhandlinger være afsluttet i februar.

Til sidst skal forligene godkendes ved afstemninger i alle organisationerne, så de nye aftaler kan træde i kraft 1. april.

/ritzau/