Telegram

Mette Frederiksen åbner for at opføre vaccinefabrik

Mette Frederiksen åbner for, at Danmark i samarbejde med Israel kan opføre vaccinefabrikker.
Statsminister Mette Frederiksen (S) rejser til Israel i denne uge. Forud for mødet åbner hun for produktion af vaccine for hurtigere at få bugt med corona.

Statsminister Mette Frederiksen (S) rejser til Israel i denne uge. Forud for mødet åbner hun for produktion af vaccine for hurtigere at få bugt med corona.

RITZAU SCANPIX

Telegram
2. marts 2021 kl. 14:51

Statsminister Mette Frederiksen (S) rejser i denne uge til Israel for at diskutere samarbejde om vacciner med premierminister Benjamin Netanyahu og Østrigs forbundskansler, Sebastian Kurz.

Før afrejsen åbner Mette Frederiksen for et samarbejde med Israel om en vaccinefabrik.

- Ja, vi taler konkret om, hvordan vi kan øge produktionen af vaccine. Det kan være i et offentligt-privat partnerskab. Bygning af egen kapacitet, vi kan stille til rådighed. Jeg udelukker ikke nogen idéer - heller ikke at opføre fabrikker, siger Mette Frederiksen.

Statsministeren understreger, at der endnu ikke er en aftale om, at Danmark rent faktisk vil opføre vaccinefabrikker for på den måde at få adgang til flere vacciner.

- Jeg tør ikke skrive under på, at der ligger en fuldstændig færdig skitse. Men jeg oplever en utålmodighed i den dialog, jeg har med Netanyahu og kansler Kurz.

- Vi bliver nødt til at få en langsigtet plan. Vi kan ikke blive ved med ikke at få tilvejebragt nok vaccine, siger Mette Frederiksen.

Hun peger på, at Israel allerede er "langt" i deres dialog med Pfizer, der producerer den ene af de godkendte vacciner.

- Den dialog bliver vi klogere på, når vi rammer israelsk jord på torsdag, siger Mette Frederiksen.

Der er endnu ikke sikre oplysninger om, hvor fabrikkerne i givet fald skal ligge. Men det kan være en mulighed, at Danmark får en fabrik til vaccineproduktion, erfarer Ritzau.

Avisen Financial Times skriver, at opførelsen af produktionsfaciliteter er det centrale i den diskussion, de tre regerings ledere skal have.

De tre lande skulle allerede være i dialog med Pfizer og Moderna om fabrikkerne, skriver Financial Times. Oplysningen stammer fra en anonym østrigsk embedsmand med indsigt i planerne for mødet.

Samtidig skulle spørgsmålet om at pulje de tre landes vacciner også være et emne på mødet. Det er dog et kontroversielt emne både i de enkelte lande og i forhold til samarbejdspartnere.

I forvejen har EU's langsommelige indkøb af vacciner slået sprækker i solidariteten mellem EU-landene. Slovakiet meddelt, at man køber to millioner doser af den russiske Sputnik V-vaccine. Ungarn har også godkendt den russiske vaccine og har købt mere end en halv million doser af den kinesiske vaccine.

Den danske statsminister afviser, at hun med samarbejdet med Israel og Østrig bryder med EU-samarbejdet omkring indkøb og fordeling af vaccine mellem de 27 EU-lande.

- Jeg betragter ikke det her som at bryde ud af det europæiske samarbejde. Det kommer jeg heller ikke til at anbefale. Vi står os bedst ved at blive i det europæiske samarbejde også på vaccineområdet.

- Men vi skal afprøve andre idéer og strategier også. Israelerne er bare bedst. De er længst i deres vaccineprogram, og det skal Europa i mine øjne tage ved lære af, siger Mette Frederiksen.

På et doorstep efter spørgetimen i Folketinget tirsdag afviser hun at have fået negative kommentarer fra Bruxelles for tiltaget. På spørgsmålet om, hvorvidt hun har fået positive kommentarer, svarer hun "ja".

/ritzau/

Opdateret 2. marts 2021 kl. 17:00

Er det ikke tankevækkende? Det officielle Danmark kan godt samarbejde med Israel, som driver et apartheidregime, er ulovlig besættelsesmagt i flere lande, ignorerer FN og har begået talrige krigsforbrydelser - men vi kan ikke samarbejde med Syrien (mhp. bl.a. hjemtagelse af danske statsborgere, herunder sagesløse børn), fordi vi underkender denne FN-anerkendte stat.

Børnenes Mette med krigsforbryderen, historieforfalskeren og despoten Netanyahu ... og den højredrejede Kurz. En spændende trio i Coronaens katekismus.

Anders Reinholdt, Henning Egholk, Jan August, Ivan Mortensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Arne Lund, Pietro Cini, Martin Rønnow Klarlund, Anker Nielsen, Carsten Nørgaard, Erik Boye, Søren Dahl, Flemming Berger, Viggo Okholm, Steen K Petersen, Stig Hartvig Nielsen, Arne Albatros Olsen, Nicolaj Knudsen, Rikke Nielsen, Lars Løfgren, Jørgen Mathiasen, Karsten Nielsen, Jørgen Tryggestad, Torben Arendal, Hans Larsen, Mogens Bach Jensen, Gert Romme, Oluf Dragsbo, Christa If Jensen, Issa Chaaban og Tonny Helleskov anbefalede denne kommentar

Måske bør man læse, hvad Østrigs kanzler Sebastian Kurz udtaler til medierne om samme sag. Og han udtaler det faktisk også på vegne af Danmark (Mette Frederiksen).

Her får man indtryk af, at Østrig, Danmark og et andet land (formentlig Østrigs gode ven, Ungarn) ikke (mere) har tillid til EU, EU-kommission, EU´s organisationer og især EMA (European Medicines Agency) samt EU-ministerrådet.

At man derfor søger et bredere fællesskab udenfor EU, - her covid-19-produktion som en test af et muligt fremtidigt samarbejde, der også skulle kunne omfatte andre ting.

Hvis det er, hvad Mette Frederiksen søger, vil jeg påstå, at Danmark er på en meget farlig kurs. Det er jo almen kendt - også udenfor Danmarks grænser, at Danmark sammen med Østrig, Ungarn og Poland har en meget barsk holdning til udlændinge, der baserer sig på had og mistænkeliggørelse.

Men dette skitserede mulige samarbejde kan være en proces, der kan ende med at Danmark kører sit eget løb i EU sammen med få ligesindede lande. Og på sigt kan dette medføre Danmarks udmeldelse af EU, hvilket Danmark i hvert fald ikke har råd til..

Arne Lund, Thomas Tanghus, Erik Boye, Tonny Helleskov, Rikke Nielsen og Issa Chaaban anbefalede denne kommentar
René Arestrup

Kurz og Frederiksen er begge dybt irriterede over EUs ineffektive langsommelighed, hvilket for så vidt er helt forståeligt. Men Israel! Hvad er det helt præcist Israel kan bidrage med? Mig bekendt har israelerne ikke udviklet en egen vaccine, ligesom de heller ikke har nogen produktionskapacitet. Dertil kommer, at Israel på mange måder er en politisk betændt samarbejdspartner.

Men måske Kurz og Frederiksen blot rejser til Israel for at aflure hvordan man forhandler med de store medicinalselskaber.....

Rikke Nielsen, jens christian jacobsen, Jan August, Bjørn Pedersen, Søren Dahl og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Som det ser ud, skal den danske befolkning nok regne med, at skulle vaccineres gentagne gange de næste år. Hvor mange er sikkert uvis. Men set i lyset af de store omkostninger, såvel menneskeligt som økonomisk, en nedlukning har vil det være en god investering at opføre en vaccine fabrik i Danmark, hvor vi har direkte adgang til vaccinen. Dertil kommer, at det jo ikke er til at sige om der vil kommer prisstigninger på et milliard beløb fra importerede vacciner. For det her er big big business.

Søren Kristensen, Rikke Nielsen og Jørgen Munksgaard anbefalede denne kommentar
Jørgen Tryggestad

Israel kan bidrage med verdens største kopimedicin-selskab, Teva Pharma, som forøvrigt har en række skandalesager på sit CV.

Selskabet har en dansk CEO, Kaare Schultz, som blev hentet i danske Lundbeck A/S for ikke mange år siden.

Mette Frederiksen har vidstnok nævnt muligheden for at Danmark kan koble sig på israelske Teva Pharma for at produsere vacciner, muligvis en kopivaccine på licens fra Pfizer Biontec.

CEO Schultz vil ganske sikkert være Danmark behjælpelig med at fixe den sag.

Det er nok meget tvivlsomt at den danske stat vil være aktiv deltager i vaccineproduktion i et fremmed land, især når det ligger udenfor EU.

Efter min mening burde den danske stat støtte danske virksomheder i at etablere vaccineproduktion sammen med større etablerede pharma-selskaber i EU.

Rikke Nielsen, jens christian jacobsen, Lone Hansen, Erik Boye, Søren Dahl og Issa Chaaban anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Amerikanske Pfizer's vaccine er iøvrigt udviklet af tyske BioNTech.

Christian Birk

Jeg må sige at Mette Frederiksen er en handlekraft statsminister.

Nike Forsander Lorentsen og Signe Hansen anbefalede denne kommentar

FN's Verdenserklæring om Menneskerettighederne (1948)
Artikel 3.
Enhver har ret til liv, frihed og personlig sikkerhed.
MF gør vel bare sin pligt, hvor den vestlige verdens 12% har sat sig på over 50% af verdens vacciner?

Gert Romme - Har du et link til artiklen med Kurz?
Det er jo ikke første gang DK gør fælles sag med det reaktionære Østrig. Det skete sidste år, da DK, Sverige og det neoliberale Holland og Østrig lavede en 4-bande indenfor EU, der modsatte sig økonomisk bistand til de lande i Sydeuropa, der var hårdest ramt af coronaen. Længere rækker Mette Frederiksens solidaritet ikke.

Skiftende regeringer må i dag påtage sig ansvaret for at have solgt den hjemlige vaccineproduktion til - ikke højestbydende, men til den første den bedste for blot 15 mio kr. - Efter at have brugt ca. en mia kr - EN MIA KR. - på konsulenthonorarer mv. på en finde en køber.
2013 Regeringen bestiller konsulentfirmaet PwC til at skrive den rapport, som lægger op til at splitte Statens Serum Institut op og sælge Diagnostica og vaccineproduktionen.

Har sakset fra Ingeniøren:
Marts 2014Thorning-regeringen offentliggør beslutningen om at sælge.
December 2014 Salgsprocessen indledes.
Oktober 2015 Politisk aftale om salget mellem alle partier undtagen Enhedslisten og SF. Alternativet forlader senere aftalen. (Igen er SF med i en lorteaftale for at tilfredsstille SD).
Marts 2016 Staten sælger SSI Diagnostica til den svenske kapitalfond Adelis for 250 mio. kr.
Juni 2016 Staten offentliggør salget af SSI Vaccineproduktion til det arabiske familiefirma AJ Vaccines for 15 mio. kr.
Januar 2017 AJ Vaccines overtager vaccineproduktionen.

Når historien om coroanen skal skrives, så skal denne skandale også med for at belyse hvor uforberedte beslutningstagerne var da coronaen ramte landet.
Viser hvordan samfundet tilrettelægges ud fra Lomborgs neoliberale principper: Hvorfor binde penge og ressourcer i et beredskab beregnet på en situation, der måske aldrig kommer. Lad os vente med at bygge digerne til den dag, hvor vandet står oppe over dørtrinet.
Flere virologer og epidemiforskere har slået på, at hvis vi havde haft et nogenlunde beredskab sidste år i marts, så ville coronaen ikke kunne få så hurtig fat og bredt sig så voldsomt som den gjorde.
Dette gælder naturligvis også alle de andre lande, der også døjer med neoliberalisme - og det er de fleste.

Hvis Danmark indgår i en projekt om vaccination sammen med lande som Israel, bliver Danmark også part i problemerne omkring Israels enorme overtrædelser af diverse konventioner omkring palæstinensernes situation.

Sagen er jo, at Israels premierminister direkte har sagt, at vaccination mos covid-19 af den palæstinensiske befolkning, ikke er Israels ansvar. Men den Israel med voldsom magt og i strid med stort set alle folkeretslige konventioner har underlagt sig Palæstina, er dette faktisk Israels ansvar.

Derfor formoder jeg, at Mette Frederiksen kommer hjem med en temmelig håndfast garanti for, at den palæstinensiske befolkning bliver vaccineret før nogen dansker modtager vaccination fra israelsk produktion.

Og hvis Mette Frederiksen ikke har denne dokumentation, eller at Israel ikke overholder aftalen til fulde, syntes jeg, at den danske befolkning simpelt hen skal undlade at anvende vaccinen.. - Eller lade den palæstinensiske befolkning vaccinere af danske nødhjælpsorganisationer.

For en der bevidst undgår medicin fra Teva, der er MEGET dygtige til at være 50 øre billigere end de øvrige, My Heritage, der med sine gentest får køberne til at sige ja til at firmaet må benytte gendata til diverse, og SodaSteam (ikke svært) er det helt ude i hampen, hvis Mette virkelig vil indgå en vaccineproduktion med denne stat.
Selvfølgelig var det en soc.dem. ledet regering, der forestod det endelige salg af landets vaccinefabrik - mod advarsler om den situation vi nu er i. Men det var den borgerlige regering, der i standard ideologisk kortsyn besluttede, at et salg skulle ske.
Dette ærgrer givet statsministeren nu, hvor EU har vist sig så dårlige til at skaffe vacciner.
Jeg tror og håber, at projekt medicin i Israel er en provokation overfor EU og ikke noget hun mener. Mon ikke næste skridt er at benytte f.eks. russisk eller kinesisk vaccine. Som lande er de ikke værre end Israel.
Men at deleje en vaccineproduktion lyder stadig klogt.

Arne Albatros Olsen og Jørgen Tryggestad anbefalede denne kommentar
Jørgen Tryggestad

Mette Frederiksen viser her en mangel på moral som er skræmmende. At indgå et vaccinesamarbejde med en højreekstremistisk israelsk regering som ikke har tilbudt et besat land og folk - palæstinenserne - en vaccine på lige fod med Israels egen befolkning, er ikke en dansk soscialdemokratisk statsminister værdig. Og dette sker hånd-i-hånd med en af EU's mest populistiske og højreorienterede politikere, Østrigs statsminister.

Mette F. kalder Israel for verdensmester indefor vacciner. Det er forkert. Sandheden er at Israel måske er verdensmester i at vaccinere egen befolkning, men dette sker med vacciner som er udviklet og fremstillet i andre land end Israel, mestendels i USA. Og som Israel har modtaget som de første fordi de har særdeles gode forbindelser til indflydelsesrige amerikanske politikere og mange erhvervsledere, og været villig til at dele følsomme personlige patientdata med vaccineproducenterne.

Forhåbentligt sætter det danske Folketing en stopper for dette danske vaccine-fremstød i Israel fra vores statsminister. Danmark skal ikke gå på kompromis med moral her, og skal søge denslags vaccinesamarbejde med partnere som tilhører EU-familien.

Henning Egholk

Et sådant samarbejde med Israel om Vaccine produktion er alt for kontroversielt! Der må da være en medicinalvirksomhed i Europa som DK kunne samarbejde med. Det er jo et tysk firma der har udviklet Pfizer vaccinen.
Kom til fornuft Mette F. Tak.

Sören Tolsgaard

"EU-familien?"

Vaccine er storpolitik, svær at gennemskue, men mon ikke de tysk-franske angreb på britisk-svenske AstraZeneca var grundet i nationale interesser?

Større lande, som selv kan producere, anvender naturligvis vaccinen til at fremme egne interesser. Ofte har de firmaer, som fremstiller vaccinen, storpolitisk magt, bl.a. vover næppe nogen vestlig regering at gribe ind ift. priser, patenter og anden "fri markedsføring". Overfor dette står den mere statsstyrede produktion og distribution i Kina og Rusland, som naturligvis også anvendes til at fremme en nationalpolitisk agenda. Og endelig er der FN og diverse NGO'er, som appellerer til solidaritet, men er afhængig at de rige landes produktion.

Israel har stor indflydelse i både USA og EU og har således kunnet skaffe sig gode aftaler om vacciner og licenser. Hvis DK og Østrig hægter sig på, kan dette måske provokere de store EU-lande til samlet handling. Lige nu begynder også Visegrad-landene samarbejde med Kina og Rusland, så hvis Tyskland og Frankrig ønsker at mobilisere EU, er det på tide!

Hvor vi end hægter os på, er der næppe nogen, som har rene hænder. Israel er næppe værre end USA, Kina eller Rusland. Og Europa har hidtil kun udstillet sin splittelse. UK udviklede hurtigt en vaccine, som Tyskland og Frankrig har bragt i miskredit. Typisk!

Selvom alle Informations (mandlige) læsere synes enige med Hanne Utoft om, at israelerne er nogle slyngler, har de muligvis forbindelsr og ideer, som kan medføre, at den internationalt låste situation omkring patenter kan løsnes i et samarbejde mellem mindre og mere jævnbyrdige nationer.

Rikke Nielsen

Hun har helt tabt manuskriptet. Hun nævner end ikke hvordan palæstinenserne bliver behandlet og udelukket fra besættelsesmagtens vaccinationsprogram.

@ Arne Lund,

Jeg har desværre ikke linket du efterlyser.

Da jeg ikke bor i Danmark, er mit primære medievalg i en anden retning. Men jeg så faktisk præcis det samme interview med Østrigs kanzler, Sebastian Kurz, i en række medier. Men jeg mener, at et enkelt link henviste til Der Standard som kilde. Og i et land med udbredt national-konservativ-kristelig opfattelse er Der Standard et af de mere troværdige og seriøse medier.

Det bemærkelsesværdige var i øvrigt, at Kanzler Sebastian Kurz flere gange nævnte både Danmark og Mette Frederiksen, som om Danmarks politik blev fastlagt i Østrig. Normalt udtaler man sig udelukkende om sin egen politik, og overladet andre lande og andre landes premierministre at udtale sig om deres. .

Jesper Frimann Ljungberg

Tja. Det manglede nu også bare. Nu blev det jo også besluttet at sælge den danske offentlige vaccineproduktion under en socialdemokratisk regering, hvor Mette selv var minister og den nuværende Social og Ældreminister var sundhedsminister.

Tja ja.

// Jesper

Hanne Utoft, Gert Romme og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar

Ja da, lad os satse på en palæstinensisk vaccineproduktion. Er samarbejde med Kina eller Rusland acceptabelt med hensyn til vaccineproduktion? Når nu EU åbenbart ikke kan sørge for vidensdeling omkring vaccineproduktion er det da rettidigt omhu af den danske regering at søge alternativer.

"Selvom alle Informations (mandlige) læsere synes enige med Hanne Utoft om, at israelerne er nogle slyngler"

Jeg hæftede mig ved at det officielle Danmark, herunder vores statsminister og regering, udmærket kan samarbejde med Israel/Netanyahu, som kan anklages for langt mere veldokumenterede og åbenlyse forbrydelser end Syrien/Assad - som man derimod ikke VIL samarbejde med. Det er så åbenlyst betændt, som det næsten kan blive; og værre er det at vi føres den forkerte vej på denne måde - vi svigter retsstatslige principper, udvikler/forlænger konflikter og forværrer situationen for de berørte befolkningsgrupper.

Sören Tolsgaard

"Israel/Netanyahu, som kan anklages for langt mere veldokumenterede og åbenlyse forbrydelser end Syrien/Assad"

Jo, Assad arbejder mere i det skjulte, men at beretningerne fra syriske fængsler skulle indbyde til nærmere samarbejde er vel tvivlsomt. Ligesom det næppe er en god ide at returnere de mange millioner syriske flygtninge? At vi bør hjemtage danske statsborgere i Syrien er en anden sag, som naturligvis bør debatteres, men dette bør ikke fjerne fokus fra det aktuelle spørgsmål om vacciner.

En fælles dansk-østrigsk-israelsk vaccineproduktion, som der er tale om, vil fremme den globale produktion og i sidste ende måske også hjælpe palæstinenserne. Initiativet er samtidig en gryende indrømmelse af, at vi skal have vaccineproduktion tilbage i dansk regi, så vi bliver mere uafhængige af stormagterne.

Søren Tolsgaard, efter mine begreber skal man ikke tvangsudsende flygtninge overhovedet - men et samarbejde med det syriske styre om at hjemsende flygtninge som vil hjem, og danske syrienskrigere som også vil hjem, kan godt etableres - og i samme ombæring give anledning til kritisk, diplomatisk dialog mellem Danmark og Syrien. Det er der hårdt brug for, ligesom der er hårdt brug for det samme i forhold til Israel (som via associeringen til EU er en stat, vi rutinemæssigt samarbejder med).

Naturligvis skal de mange forlydender om tortur i de syriske fængsler, herunder andre landes samarbejde med Syrien om tortur, undersøges og retsforfølges - men vi skal ikke gidsle civile på dette grundlag; dette vil være i lodret modstrid med vore humanitære idealer og principper, som vi har forpligtet os på i FN

Dorte Sørensen

Mener MF for alvorligt, at Israels kopi fremstilling skal blåstempler - de har ellers lige fået lukket fabrik i Israel. Direktøren i kopifabrikken er dansker og har været ansat både i Lundbeck og Novo Nordisk.

Sören Tolsgaard

@Hanne Utoft -

Det er vist kun få syriske flygtninge, som ønsker at vende hjem, sålænge Assad er ved magten. Der er sket en udrensning af regimets modstandere, og det kan forhandlinger næppe ændre ret meget ved. Derimod kunne en aftale med 'gyldne løfter' muligvis medføre tvangshjemsendelser, så måske heldigt for flygtningene, at der hidtil ikke er noget konkret på bordet.

Mht. hjemtagelse af danske statsborgere kan det vistnok foregå udenom Assad, men såvidt der ikke er flertal herfor i DK, sker der selvsagt ingenting. Det er en vigtig debat, men at linke den til mulig vaccineproduktion i samarbejde med israel og Østrig, er for mig at se en gratis omgang i tråd med politisk korrekthed i dette forum, men uden reel forbindelse til emnet.

Skal vi vaccineres (hvilket naturligvis også kan debatteres), foregår det nødvendigvis i samarbejde med store producenter med grumsede motiver. Hvorvidt mindre lande kan arbejde selvstændigt er et åbent spørgsmål. Såvidt jeg ved, har den aktuelle klub (israel, Østrig og DK) været åben for flere deltagere, mens vi nu ser Polen, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn indlede et samarbejde mod øst.

Jeg kan ikke greje de dybere motiver, men de er givetvis langsigtede.

Søren Tolsgaard, hvis du har konkret viden om at meget få syrere ønsker at returnere til Assad-kontrollerede områder, så forstår jeg godt dit synspunkt, men mig bekendt ved vi ret lidt herom. Samtidig skal det vel iagttages at en hel del syriske flygtninge i Danmark beretter om en god tilværelse under den stygge Assad, og de beklager at landet er smadret og usikkert. Derfor er det helt rationelt at skabe dialog med Assad, ligesom vi (og Mette/regeringen) helt givet ville have dialog med den israelske regering, hvis borgere var i humanitær klemme mellem landene.

Pointen her er at vi med et samarbejde anerkender den anden part, hvormed vi anerkender Israel/Netanyahu - og underkender Assad/Syrien med henvisning til humanitære forbrydelser etc. I øvrigt så er sagsanliggenderne (vaccine og flygtningeindsatser) begge humanitære anliggender, så helt skæv er dén side af sammenligningen vel heller ikke?

Jeg vil i øvrigt gerne lige nævne at jeg mener at vi skal samarbejde med alle FN-anerkendte lande, uanset deres politiske ståsteder mv.

Rikke Nielsen

Jørgen Tryggestad

"Mette Frederiksen viser her en mangel på moral som er skræmmende. At indgå et vaccinesamarbejde med en højreekstremistisk israelsk regering som ikke har tilbudt et besat land og folk - palæstinenserne - en vaccine på lige fod med Israels egen befolkning, er ikke en dansk soscialdemokratisk statsminister værdig. "

Jeg tror desværre at fremtiden vil vise, at hun befinder sig godt i netop et sådant selskab. Mange af hendes mere ekstreme udtalelser peger derhen. Jeg gætter på, at hun var på besøg for at vise Netanyahu sin støtte under dække af at vise interesse for vaccinationsarbejdet. Ellers er der intet af det, hun har foretaget sig, der giver nogen form for mening.

Hun er ikke dum, og hun vil ikke lade sig udnytte som en nyttig idiot, medmindre hun har et formål med det.

Sören Tolsgaard

OK, man kan godt finde paralleller i de to sagsanliggender, men notoriske angreb på Israel tenderer let til at køre forum ud ad en tangent, som afmonterer denne samt andre artikler om emnet. Det sker sikkert også let ifm. debatter om Syrien og Assad, hvor polariseringen overskygger substansen, hvis man ikke holder sig nogenlunde på sporet.

En del flygtninge vil muligvis gerne tilbage, hvis situationen kan normaliseres. Hvis det er tilfældet, burde de gå i front internationalt. Dog har jeg en mistanke om, at en hel del, som nok levede i fred på deres fædrende jord, blev forfærdede, da regimet slog tilbage. Og Syrien er jo ligeså etnisk og religiøst splittet, som Irak. En unaturlig statsdannelse, hvor en stærk mand fra et historisk priviligeret mindretal måske kan afbalancere situationen, men også kan miste grebet, hvis spændingerne tager til. Nogle etniske grupper blev nærmest udraderet, ikke kun af Assad, men af hinanden samt tilstrømmende krigere etc. De stærkere grupper, som kurdere og sunnier, kan antagelig fortsat opretholde ret selvstændige enklaver, men det bliver et sejt træk med vedvarende stridigheder og langt til menneskerettigheder i europæisk forstand. Mon ikke de fleste flygtninge bliver hér?

Sålænge Assad bliver siddende, tror jeg næppe, at ret mange vender tilbage. Og det passer sikkert både Assad og Rusland meget godt, for Syrien var, ligesom resten af Mellemøsten, ved at være lovlig tæt befolket. Så jævnlig udrensning synes at være dagsordenen. Der synes ingen ende på flygtningestrømmene fra disse lande. Og det er ret beset en meget vigtig, men hel anden snak.

Sören Tolsgaard

Ovenstående til Hanne Utoft ;-)

"En del flygtninge vil muligvis gerne tilbage, hvis situationen kan normaliseres. Hvis det er tilfældet, burde de gå i front internationalt."

For mig at se bør de lande, som ulovligt angriber Syrien, gå forrest - at du forventer at ofrene, altså flygtningene, skal 'gå forrest internationalt' er ansvarsforskydning. Hovedparten af de lande, som har angrebet og krigudviklet i Syrien er lande, som bryster sig af at være demokratiets og retsstatens forkæmpere, så naturligvis bør disse parter politisk presses til at se kritisk på deres egen rolle som krigsmagere og urostiftere - og gå forrest i en fredsakt, som Assad-styret er part i. Hvis Assad-styret får de besatte områder tilbage og de ulovlige besættelsesmagter rømmer syrisk territorium, så kan man presse det langt - men dén option ønsker man helt åbenbart ikke at inddrage, og så får man de fortsatte konflikter.

De endeløse flygtningestrømme fra Mellemøsten er fortrinsvist udløst af destabiliseringer og/eller krige, som vestlige magter har initieret eller forceret. Historien taler sit tydelige sprog i Libyen, Palæstina, Iran, Irak, Libanon, Afghanistan etc. - men i Vestens offentlige samtaler fylder medierne folks horisonter med fortællinger om disse landes dæmoniske ledere, deres reaktionære kulturer og etnocentrisme etc. - og det er jo udryk for intellektuel armod; vi skal helt udelade virkningerne af mange årtiers destabiliseringer, kupaktiviteter og økonomisk udbytning - foruden krigserklæringer m.m. ... og i stedet tale monotont om fjendebillederne ... fuldstændigt som det også kan være tilfældet med Israel/Netanyahu. Og jeg medgiver gerne at min fremstilling af sidstnævnte i min første kommentar var en ensidig, men real skildring - af hensyn til dens spejlingsværdi i relation til Assad, som beskrives endnu mere ensidigt, men også med realitet i sig, givet Assads uomtvistelige ansvar for ihvertfald nogle krænkelser af menneskerettigheder m.m. - evt. også krigsforbrydelser, men påstandene om disse er i mange tilfælde stærkt kontroversielle - enkelte påviseligt falske/fordrejede (hvilket også gælder for Israels vedkommende).

Sören Tolsgaard

@Hanne Utoft -

Hvad jeg mener, er ikke, at flygtningene skal gå i front på slagmarken, men at det ville give vægt til en argumentation som din, hvis syriske flygtninge tilkendegav og arbejdede politisk for et sådant ønske.

Europæiske sympatisører har ingen autencitet, jvf. aktuelle etnicitetsdebatter. Og måske er der blandt resterende enklaver og mindretal i Syrien større skræk for, at Assad vender tilbage, end lyst til at forhandle.

Det er noget rod, men internationale 'hjælpetropper', hvad enten de er lovlige eller ej, kan jo ikke blot svigte de grupper, som de har forsøgt at beskytte. I sidste ende bliver det vel de mere eller mindre lokale stormagter og krigherrer, der må forhandle og fordele landet og de fordrevne imellem sig, men det bliver ikke nemt. Ligesom i Jugoslavien vil udviklingen måske bero på nye grænsedragninger.

Faktorer som også spiller ind, udover uheldige følger af tidligere - ofte vestlige - grænsedragninger, er regionens hastigt stigende befolkningstal. Sekunderet af etniske spændinger fører det næsten uundgåeligt til krig.

Ærlig talt er der næppe særlig mange, som tør vende tilbage til Assad's alawittiske diktatur. Noget andet ville være, hvis landets øvrige etniske grupper magtede at erhverve reelt selvstyre, men det ligger næppe lige for.

Nå, vi kom langt væk fra artiklens emne, og ovenpå torsdagens mediestunt får den annoncerede alliance omkring vaccineproduktion nok langt mindre bevågenhed i den kommende tid.

Sider