Telegram

Mette Frederiksen åbner for at opføre vaccinefabrik

Mette Frederiksen åbner for, at Danmark i samarbejde med Israel kan opføre vaccinefabrikker.
Statsminister Mette Frederiksen (S) rejser til Israel i denne uge. Forud for mødet åbner hun for produktion af vaccine for hurtigere at få bugt med corona.

Statsminister Mette Frederiksen (S) rejser til Israel i denne uge. Forud for mødet åbner hun for produktion af vaccine for hurtigere at få bugt med corona.

RITZAU SCANPIX

Telegram
2. marts 2021 kl. 14:51

Statsminister Mette Frederiksen (S) rejser i denne uge til Israel for at diskutere samarbejde om vacciner med premierminister Benjamin Netanyahu og Østrigs forbundskansler, Sebastian Kurz.

Før afrejsen åbner Mette Frederiksen for et samarbejde med Israel om en vaccinefabrik.

- Ja, vi taler konkret om, hvordan vi kan øge produktionen af vaccine. Det kan være i et offentligt-privat partnerskab. Bygning af egen kapacitet, vi kan stille til rådighed. Jeg udelukker ikke nogen idéer - heller ikke at opføre fabrikker, siger Mette Frederiksen.

Statsministeren understreger, at der endnu ikke er en aftale om, at Danmark rent faktisk vil opføre vaccinefabrikker for på den måde at få adgang til flere vacciner.

- Jeg tør ikke skrive under på, at der ligger en fuldstændig færdig skitse. Men jeg oplever en utålmodighed i den dialog, jeg har med Netanyahu og kansler Kurz.

- Vi bliver nødt til at få en langsigtet plan. Vi kan ikke blive ved med ikke at få tilvejebragt nok vaccine, siger Mette Frederiksen.

Hun peger på, at Israel allerede er "langt" i deres dialog med Pfizer, der producerer den ene af de godkendte vacciner.

- Den dialog bliver vi klogere på, når vi rammer israelsk jord på torsdag, siger Mette Frederiksen.

Der er endnu ikke sikre oplysninger om, hvor fabrikkerne i givet fald skal ligge. Men det kan være en mulighed, at Danmark får en fabrik til vaccineproduktion, erfarer Ritzau.

Avisen Financial Times skriver, at opførelsen af produktionsfaciliteter er det centrale i den diskussion, de tre regerings ledere skal have.

De tre lande skulle allerede være i dialog med Pfizer og Moderna om fabrikkerne, skriver Financial Times. Oplysningen stammer fra en anonym østrigsk embedsmand med indsigt i planerne for mødet.

Samtidig skulle spørgsmålet om at pulje de tre landes vacciner også være et emne på mødet. Det er dog et kontroversielt emne både i de enkelte lande og i forhold til samarbejdspartnere.

I forvejen har EU's langsommelige indkøb af vacciner slået sprækker i solidariteten mellem EU-landene. Slovakiet meddelt, at man køber to millioner doser af den russiske Sputnik V-vaccine. Ungarn har også godkendt den russiske vaccine og har købt mere end en halv million doser af den kinesiske vaccine.

Den danske statsminister afviser, at hun med samarbejdet med Israel og Østrig bryder med EU-samarbejdet omkring indkøb og fordeling af vaccine mellem de 27 EU-lande.

- Jeg betragter ikke det her som at bryde ud af det europæiske samarbejde. Det kommer jeg heller ikke til at anbefale. Vi står os bedst ved at blive i det europæiske samarbejde også på vaccineområdet.

- Men vi skal afprøve andre idéer og strategier også. Israelerne er bare bedst. De er længst i deres vaccineprogram, og det skal Europa i mine øjne tage ved lære af, siger Mette Frederiksen.

På et doorstep efter spørgetimen i Folketinget tirsdag afviser hun at have fået negative kommentarer fra Bruxelles for tiltaget. På spørgsmålet om, hvorvidt hun har fået positive kommentarer, svarer hun "ja".

/ritzau/

Opdateret 2. marts 2021 kl. 17:00

Søren Tolsgaard, jeg forstod din appel korrekt - og selvom jeg er enig i at det ville styrke argumentet for dialog med det syriske styre, er jeg uenig i at kravet kan stilles. Dels fordi man ikke kan forvente at flygtninge har ressourcer til at organisere en slagkraftig, offentlig opinion - og dels fordi international ret forpligter alle FN-lande på at sikre humanitære hensyn OG at respektere staters suverænitet. Der bør derfor slet ikke herske tvivl om at de stater, som opretholder militære aktiviteter i og rettet mod den syriske stat, skal ophøre hermed ... og at de er forpligtet på at søge løsninger på de humanitære problemer.

I de offentlige debatter om bl.a. amerikanernes og EUs lovstridige indblanding i Syriens indre forhold (det politiske krav om Assads afgang, den militære og økonomiske støtte til militserne, de økonomiske sanktioner m.m.) anfører tilhængerne af indblandingen ofte at Assad-styret ikke har demokratisk mandat i den syriske befolkning og at landets regering derfor ikke er beskyttet af FN-pagtens suverænitetsbestemmelser - men dette er der hverken juridisk eller historisk hjemmel for at konkludere ... og hvis der endelig skulle skabes en sådan, vil det kræve en FN-resolution herom. Og helt generelt er det værd at iagttage hvilken præcedens en sådan retstilstand kunne danne; kloden er fyldt med lande, hvis regeringer har en diskutabel demokratisk legitimitet, hvormed diverse politiske interesser med lidt historisk vinkling på meget let vil kunne befordre striber af selvtægtshandlinger på linje med dem, vi har set i Syrien, Libyen, Yemen, Irak og andre steder i vor nære fortid.

I øjeblikket skønner OCHA at omkring 80 % af den syriske befolkning lever i fattigdom; ESCWA skønner knap 85 % - og dette skal holdes op mod skøn før krigshandlingerne startede, som lå på godt 20 %. Der er altså sket en voldsom fattigdomsudvikling i landet, dels pga. krigshandlingerne og ødelæggelserne - og dels pga. sanktioner, politisk pres på Syriens normale samhandelspartnere o.a.

OCHA anfører endvidere (januar 2021) at de væsentligste barrierer mod flygtningens tilbagevenden til deres hjemområder i Syrien udgøres af ustabilitet, kriminalitet, terroristisk aktivitet, bortførelser og vilkårlige arrestationer.

Sider