Telegram

Sygeplejersker har stemt om lønforlig: Spænding om resultatet

Resultat af afstemning blandt sygeplejersker om overenskomstforlig offentliggøres torsdag.
Formand for Dansk Sygeplejeråd og chefforhandler på det regionale område Grete Christensen taler med pressen under overenskomstforhandlingerne i februar. Torsdag offentliggøres resultatet af medlemmernes afstemning om forliget.

Formand for Dansk Sygeplejeråd og chefforhandler på det regionale område Grete Christensen taler med pressen under overenskomstforhandlingerne i februar. Torsdag offentliggøres resultatet af medlemmernes afstemning om forliget.

RITZAU SCANPIX

Telegram
25. marts 2021 kl. 12:50

De overenskomstforlig, som arbejdsgivere og lønmodtageres forhandlere blev enige om ved årets overenskomstforhandlinger, er i øjeblikket sendt til afstemning i mange af fagforbundene.

Torsdag eftermiddag offentliggøres et af de resultater, der er ventet med særlig spænding, nemlig sygeplejerskernes.

Mange sygeplejersker har givet udtryk for skuffelse over resultatet blandt andet på sociale medier. Også internt i fagbevægelsen har der været debat.

Sygeplejerskernes fagforening, Dansk Sygeplejeråd (DSR), som har forhandlet overenskomstresultatet hjem, anbefaler medlemmerne at stemme ja.

Men fagforeningens delegerede er splittede. 75 stemmer stemte for at anbefale et ja, mens 61 stemte imod på en kongres tidligere på måneden, oplyste DSR.

Ifølge arbejdsmarkedsforsker og lektor Nana Wesley Hansen fra Københavns Universitet kan et nej formentlig betyde, at sygeplejerskerne skal en tur i Forligsinstitutionen.

- Forligsinstitutionens formål er at mægle og forsøge at undgå konflikten. Men man opnår ikke nye gevinster ved at gå i Forligsinstitutionen, så sygeplejerskerne vil ikke få forhandlet mere i løn i den situation.

- Det kan så ende med en konflikt. Men det bliver også rigtig svært for sygeplejerskerne i den situation, vi står i lige nu med coronapandemien, og en traditionel konflikt vil være svær at afvikle, siger Nana Wesley Hansen.

Sygeplejerskernes lønstrid bunder i en problematik, som går langt tilbage i tiden, fra man lavede en lønindplacering af forskellige faggrupper inden for det offentlige - et lønhierarki, forklarer hun.

- Der er en frustration, fordi de ikke synes, at deres løn svarer til deres kompetencer og det ansvar, de har i deres daglige arbejde, siger Nana Wesley Hansen

For de ansatte i regionerne indeholder aftalen denne gang en generel lønstigning på 5,02 procent over tre år samt en pulje på 0,45 procent, der kan forhandles om blandt de enkelte faggrupper i regionerne.

Derudover er der direkte afsat en strategipulje målrettet sygeplejerskerne. på 33 millioner kroner, oplyste parterne i februar, hvor aftalen faldt på plads.

Sideløbende med overenskomstforhandlingerne er lønstriden også blevet et politisk spørgsmål.

Et borgerforslag vil gøre op med lønhierarkiet i form af Tjenestemandsreformen fra 1969, der placerede faggrupper i det offentlige på 40 forskellige løntrin baseret på tjenestemænds lønklassificering.

Borgerforslaget fik i løbet af kun otte dage de nødvendige 50.000 underskrifter og kan tages op i Folketinget.

/ritzau/

Opdateret 25. marts 2021 kl. 12:59