Telegram

Enhedslisten: Danmark skal anerkende det armenske folkedrab

Efter at USA nu har anerkendt og fordømt det armenske folkedrab, skal Danmark følge trop, mener Enhedslisten.
Søren Søndergaard (EL) mener, at Danmark bør følge i hælene på USA og anerkende det armenske folkedrab. (Arkivfoto)

Søren Søndergaard (EL) mener, at Danmark bør følge i hælene på USA og anerkende det armenske folkedrab. (Arkivfoto)

RITZAU SCANPIX

Telegram
24. april 2021 kl. 20:36

Enhedslisten vil stille et forslag i Folketinget om, at den danske stat anerkender det armenske folkedrab, ligesom den amerikanske præsident Joe Biden har gjort.

Udenrigsordfører Søren Søndergaard (EL) mener, at det er en forudsætning for, at man kan diskutere nutidige problemer.

- Tyrkiet har meget store problemer i forhold til deres nationale mindretal, og en god begyndelse på det er, at man kigger meget kritisk på sin egen historie, siger han.

- Vi er glade for, at USA har meddelt klart i dag, at man anser det, der skete, for at være et folkedrab, og vi synes, at den danske regering skal gøre det samme.

Joe Biden betegnede lørdag aften dansk tid i en erklæring tyrkiske massakrer på 1,5 millioner armeniere for over 100 år siden for folkedrab.

Kongressen vedtog i 2019 også, at der var tale om et folkedrab, men det er første gang, at en amerikansk præsident formelt har anerkendt det.

Folkedrab karakteriseres ifølge FN's Folkedrabskonvention fra 1948 ved handlinger, som udføres mod en på forhånd defineret gruppe - med den specifikke hensigt at tilintetgøre gruppen.

For Søren Søndergaard handler det om mere end bare et ord.

- Det er jo en forståelse og en ansvarspådragelse, som man påtager sig. Forestil dig, at Tyskland aldrig nogensinde havde anerkendt dets skyld for mordet på millioner af jøder, siger han.

Enhedslisten stillede også i 2015 et forslag om, at Danmark officielt skulle anerkende folkedrabet på det armenske folk, men forslaget blev ikke vedtaget.

Daværende udenrigsminister Martin Lidegaard (R) var imod forslaget med begrundelsen om, at man ikke skulle "politisere historien" og mente, at man burde lade det være op til historikerne.

Liberal Alliance kritiserede Martin Lidegaards linje for at være "slap" og mente, man burde anerkende begivenhederne som et folkedrab.

To år senere afviste daværende Liberal Alliance-formand og udenrigsminister Anders Samuelsen dog at anerkende folkedrabet med en lignende grund:

- Hvad der præcis skete i 1915 og i årene derefter, ved ingen med fuld sikkerhed, og det er fortsat en historisk opgave at kortlægge og fortolke begivenhederne, sagde Anders Samuelsen i en tale i 2017.

Armenien har i årevis kæmpet internationalt for at få det betegnet som folkedrab, mens Tyrkiet har kæmpet imod.

Tyrkiet anerkender ikke, at der blev dræbt så mange. Og de armeniere, der blev dræbt, mistede livet under krig, siger tyrkerne.

Ifølge nyhedsbureauet AFP har mindst 30 lande - med USA - anerkendt, at der er tale om folkedrab.

/ritzau/

Opdateret 24. april 2021 kl. 21:28

Henriette Bøhne

Joe Biden er altså ikke rigtig firstmover mht at anerkende Tyrkiets folkedrab på armenierne - Tyskland gjorde det allerede i 2016 (mener jeg det var).
Men enig med enhedslisten, det ville klæde os at gøre det samme.

Peter Mikkelsen, Christel Gruner-Olesen, Eric Philipp, uffe hellum, Inge Lehmann, Alvin Jensen, Bjørn Pedersen, Gert Romme, Eva Schwanenflügel, Pietro Cini, Steffen Gliese og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Vi er på mange måder utroligt reaktionære i udenrigspolitikken, selvom vores deltagelse i diverse politiske sammenslutninger burde give os de nødvendige muskler.
Selvfølgelig risikerer man for tiden at kaste Tyrkiet i favnen på Rusland, men mon ikke man alligevel er alt for selvovervurderende til at ville finde sig i Putins diktater?

Carsten Hansen

Jeg ser ingen fare ved at tilslutte Danmark som anerkender af folkedrab i Armenien.

Om Tyrkiet vælger Rusland, den muslimske verden, eller kun sig selv, er ikke så betydeligt.
EU/Europa kommer landet alligevel ikke i nærheden af de næste mange årtier.

Dette er ikke et spørgsmål om at genere Tyrkiet, for sagen fandt sted under osmannernes sidste krampetrækninger.

Og denne sag opfylder faktisk forudsætningerne for et folkemord. Og mere end 20 lande har i øvrigt anerkendt begivenhederne som folkemord.

Derfor syntes jeg, at man også i Danmark skal kalde en spade for en spade, og denne begivenhed for det, som det er - altså et folkemord.

Omkring hvad Tyrkiet vil gøre, er der blot at tilføje, at Tyrkiet faktisk indirekte har fravalgt den vestlige forsvarsalliance, som man kun holde ved med, så længe det kan betale sig.

Om Tyrkiet derefter vælger et tættere samarbejde med Rusland, som nu leverer militærudstyr til Tyrkiets undertrykkende krigshandlinger i andre lande, ved jeg ikke. Men Tyrkiet har jo i forvejen ikke mange andre mulige samarbejdspartnere. Man har faktisk forsøgt at gøre sig populær på Balkan ved at bruge "den store tegnebog", men ingen på Balkan kan gøre meget for Tyrkiet i denne situation.

Eric Philipp, uffe hellum, Henriette Bøhne, Inge Lehmann, Alvin Jensen, Asiya Andersen, Steffen Gliese og Elisabeth Andersen anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

Hvis man ikke ville "politisere historien", kan man vel også lige så godt anerkende Ruslands påstand om at Krim-halvøen er en historisk del af Rusland, der aldrig burde have været blevet givet væk? Altså, siden historie jo ikke betyder noget, så betyder Ukraines krav som jo også er historisk heller ikke noget? Og burde vi ikke skynde os at overdrage Grønland og Færøerne tilbage til Norge. Fordi vi har jo brugt historien til politisk at retfærdiggøre vores ejerskab over disse steder.

Jeg håber den nuværende inkarnation af stats og udenrigsministeren i det mindste kan tage sig sammen til at lade være med at fyre den slags øregas af.

Al politik er historie, og historisk, og meget historie er politik. Siger kejseren at Kejseren da altid har ejet "territorie X", har kejseren altid ejet territorie X hvis vassalerne giver ham ret. Nu siger en ny kejser, at det er blevet ok at fortælle en storkonge at det folkedrab deres daværende landsmænd engang begik, altså godt må kaldes et folkedrab - også selvom storkongen og hans undersåtter bliver nok så fornærmede.

Prestige er en sjov størrelse. Det får folk med mindre magt end kejsere og storkonger til at sige så tydelige løgne som "man skal ikke politisere historien", når de selvfølgelig egentlig mener at historien altid skal politiseres. Nu må vassalerne Mette Frederiksen og Jeppe Kofoed så gøre op med sig selv om de vil anerkende historisk fakta og gøre en storkonge vred men en kejser glad, eller om de vil være venner med både kejser og storkonge. Det er under alle omstændigheder næppe respekten for fakta, udenrigspolitiken har i højsædet. Det ville jo være den forkerte måde at politisere på.

Men held og lykke med den historiepolitiske navigation til de to børneglade ministre.

"Joe Biden er altså ikke rigtig firstmover mht at anerkende Tyrkiets folkedrab på armenierne - Tyskland gjorde det allerede i 2016"

Rusland anerkendte folkedrabet tilbage i 1995, altså 10 år før Tyskland.

(Tyskland anerkendte folkedrabet i 2005; i 2016 gentog man anerkendelsen)

Niels Erlinger

Er der ikke tale om nye boller på suppen, når enhedslisten ligefrem anbefaler, at vi stakkels følgagtige danskere, skal gøre det samme, som de fæle amerikanere??

Blind høne finder altså også en gang imellem et korn, Niels.

@ Niels Erlinger,

Om det er "følagtigt", er vel egentlig helt uinteressant.

Ermeni Soykırımı var simpelt hen folkedrab, der blev foretaget af det døende osmanske styre, uanset om det var målrettet og styret, eller om det skyldes rene tilfældighederne. Og sådan må det simpelt hen betegnes uanset hven, der bliver fornærmet.

Mustafa Kemal Atatürk reformerte dygtigt de osmanske rester af "Europas syge mand", og skabte det moderne Türkiye. Samtidig fik han de fleste borgere til at forstå og erkende nationens ansvar.

Men Tyrkiet er altså ikke mere Türkiye. Og det nuværende Tyrkiet har Recep Tayyip Erdoğan omskabt på ganske få år. Og hvis betegnelen, Ermeni Soykırımı eller folkedrab er for meget for den nuværende fornemme sultan af Den Høje Port, Recep Tayyip Erdoğan, er det jo hans egen sag.

Nike Forsander Lorentsen, Eric Philipp, Henriette Bøhne, Inge Lehmann og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

En helt overvældende case af såkaldt systemisk såkaldt holocaustbenægtelse kan måske få en ende ?

Kasper Pedersen

Tak til Joe Biden og tak til EL, det er vist også ved at være på tide - så mangler vi bare resten af tinget.
Vanvittigt, at Erdogans sårede følelser har kunnet føre til verdensomspændende kollektiv holocaustbenægtelse.

Bjørn Pedersen

@Kasper Pedersen
Det går tilbage til væstenligt før Erdogan, du kan såmend også finde efterkommere af tyrkiske immigranter i Europa idag, der - ligesom deres forældre og bedsteforældre - tolker det at få at vide at drabet på over en million armenere var folkemord - som et angreb på den nationale/etniske ære. Selv hvis EL, Biden og andre kalder folkemordet for det det var, så vil tyrkiske politikere der håber at få stemmer (hvis der stadig er demokrati om et par år, altså), være nødt til at træde varsomt med at acceptere folkemordet. Det er ikke kun det tyrkiske yderste højre, der benægter folkemordet. Kun 9% af den tyrkiske befolkning tror på, at der skete et folkemord imod armenierne.

Så fra et perspektiv om at sanktionerne skulle ændre noget i Tyrkiet, vil der ikke være nogen forskel. Det vil måske endda blive mere rabiat. Hyper-nationalismen er simpelthen for stærkt forankret i Tyrkiet, og et effektivt våben i en højreorienteret autokratisk politik, i hvertfald som det ser ud nu. Men det kunne være rart at skulle lade være med at spille med på racisters folkedrabsbenægtelse alene fordi de er ekstremt ømfindtlige mht. deres latterlige behov for national-etnisk selv-glorificering.