Telegram

Sygeplejersker varsler strejke efter nej til overenskomst

Utilfredshed med løn i ny overenskomstaftale får Dansk Sygeplejeråd til at varsle strejke.
Formanden for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, håber, at det ikke bliver nødvendigt at iværksætte en varslet strejke. (Arkivfoto)

Formanden for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, håber, at det ikke bliver nødvendigt at iværksætte en varslet strejke. (Arkivfoto)

RITZAU SCANPIX

Telegram
22. april 2021 kl. 11:37

Dansk Sygeplejeråd (DSR), der repræsenterer en stor del af sygeplejerskerne, har torsdag indgivet et strejkevarsel til arbejdsgiverne.

Det oplyser sygeplejerådet på sin hjemmeside.

Strejkevarslet kommer, efter at et lille flertal af DSR's medlemmer tidligere har stemt nej til den nye overenskomstaftale.

Det samme har et flertal af de radiografer, der er medlemmer af Radiograf Rådet. Her er der ligeledes indsendt strejkevarsel til arbejdsgiverne, lyder det i en pressemeddelelse fra Radiograf Rådet.

Utilfredsheden hos begge faggrupper har især at gøre med lønnen.

- Vi ønsker på den måde at lægge et pres på både regioner og kommuner for at få dem tilbage til forhandlingsbordet med henblik på at finde en løsning, som vi kan få opbakning til, siger Grete Christensen, formand for DSR.

DSR har i underkanten af 80.000 medlemmer. Sygeplejerådet har besluttet at varsle strejke for ti procent af medlemmerne ansat i kommuner og regioner.

Hvis det ender med en strejke, vil det være et bredt udsnit af medlemmer fra hele landet, der vil være omfattet af strejken, oplyser Grete Christensen.

Strejken er sat til at begynde natten mellem torsdag 20. maj og fredag 21. maj. Det samme er den strejke, som radiograferne har varslet.

Inden da er der dog mulighed for, at parterne finder en løsning, og at der ikke bliver behov for at strejke.

DSR vil på forhånd ikke udelukke et forhandlingsresultat med arbejdsgiverne.

Tværtimod er der håb om, at arbejdsgiverne vil komme til forhandlingsbordet, og at en konflikt kan afværges - også af hensyn til coronasituationen.

- Vi synes heller ikke, at det er optimalt. Men ikke desto mindre er det et meget klart budskab fra vores medlemmer, og vi er nødt til at agere.

- Og så håber vi, at arbejdsgiverne er klar til at komme frem og være med til at finde nogle løsninger sammen med os, siger Grete Christensen.

Fra regionerne forventer Anders Kühnau (S), der er formand for Lønnings- og Takstnævnet, at parterne inden for kort tid vil mødes til forhandlinger i Forligsinstitutionen.

Han kalder det ærgerligt med de to faggruppers strejkevarsel.

Samtidig synes han, at det ser svært ud i forhold til at finde flere penge til sygeplejerskerne og radiograferne, end hvad der allerede er blevet tilbudt.

- Det ser svært ud at skulle gå ind og lave en ny lønforhandling, når vi har afsluttet en lønforhandling ved det generelle bord med samtlige organisationer, der i øvrigt har sagt ja til overenskomsterne bortset fra sygeplejersker og radiografer.

- Men jeg vil på forhånd ikke udelukke noget, og jeg vil slet ikke forhandle løn i offentligheden. Det tager vi ved overenskomstbordet for lukkede døre. Sådan er det i Forligsinstitutionen, hvor jeg forventer, at vi skal tale videre, siger Anders Kühnau.

Den overenskomstaftale, som et flertal af DSR's medlemmer har stemt nej til, indebærer lønstigninger på lige over fem procent.

Aftalen skulle være trådt i kraft fra begyndelsen af april.

/ritzau/

Opdateret 22. april 2021 kl. 13:46

Helle Walther

Man må jo komme dem i møde med noget de gerne vil have en ligeløns-kommission f. eks. for højere løn sker nok ikke lige nu, men andre ting kunne måske komme på tale. De kan jo ikke undværes.

Dorte Sørensen

Men er det ikke Folketings politikkerne der skal tage over med nye forhandlinger om en mere lige og retfærdig løninddeling.
Skævheden stammer jo fra 1960'er hvor Folketinget blandede sig og lavede den skæve inddeling - hvor pasning, pleje og rengøring fik en lav inddeling.

Synd og skam at de øvrige fagforbund ikke er mere solidariske og bakker op om en ny inddeling.

Peter Knap, Bjarne Bisgaard Jensen, Estermarie Mandelquist, Steen K Petersen, Bjarne Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jeppe Bundgaard

Netop. De kan ikke undværes. Det er derfor, at sygeplejerskerne sidder med alle kort på hånden.
Det er nu, der skal vises styrke og vilje Et strejkevarsel for ti procent af medlemmerne er en svag udmelding, der ikke vil blive taget særlig seriøst. Det udløser netop forslag som ovenstående "ligelønskommission", der jo bare er et holdkæft bolche, der ikke giver en skid mere i lønningsposen.
Nej, smid et strejkevarsel på bordet for alle andre end et nødberedskab til at varetage livsnødvendig behandling. Så skal i se, hvad der sker. I er nemlig uundværlige.

Estermarie Mandelquist, Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

"Man må jo komme dem i møde med noget de gerne vil have en ligeløns-"

Alle sygeplejersker har det samme i løn. Der eksisterer ikke uligeløn på sygeplejeske området.

Men nu kan du få lov til at strejke. Så får vi tømt strejkekassen og får pengene ud i samfundet. Når så strejkekassen er tom, kommer der et indgreb på forligsinstitutionens grundlag.

Same procedure as every year, Miss Sophie.

Offentligt ansatte kan ikke få lønforhøjelser. Men de er til gengæld velkomne til at søge erhverv i den private sektor.

Kai Birk Nielsen

Kan se at der skrives om solidaritet, den er død(midt i 80èrne)Nu en stor hovedorganisation, store sammensmeltede faglige organisationer, fagforeningskontorer kun i de store byer, lang til medlemmerne. Andre skriver at sygeplejerskerne ikke kan undværes, selvfølgelig kan de ikke det, men det kan ej heller skraldemanden. Da jeg var ung tog vi kampen, var medlem af det der blev kaldt en kamporganisation.
Kai Birk Nielsen

Dorte Sørensen

Problemet er at politikerne lavede en tåbelig inddeling da de lavede rammerne for tjenestemandsreformen eller hvad det hed.
Det er som bare de løninddelinger som sygeplejerskerne beder om at få justeret.

Politikker se at kom i gang.

"Det er som bare de løninddelinger som sygeplejerskerne beder om at få justeret."

Kommer ikke til at ske.

Men man kan starte med at fjerne de privilegier de offentligt ansatte har i forhold til de privatansatte

Colin Bradley

Frederiksen tøver ikke med indgreb. Vi får en ny skolelærer situation de næste ti år, med flugt fra faget, ubesatte stillinger og vikarer alle vejene.

Dorte Sørensen

Niels Bøjden tænker du på at alle de bredskabs aftaler i konflikt og andre situationer skal afskaffes og alle de andre pålæg der er lagt ned over offentlig ansatte - eller er det kun de få goder der endnu findes for nogle grupper offentlig ansatte.

Mht. træk i pensionsopsparingen burde gælde alle lønmodtager grupper - med andre ord en udvidelse i stedet for en forringelse for de offentlig ansatte tjenestemænd.

Lad "os" håbe at MF har lært af lærerlockouten og ikke gentager det "cirkus".
PS. hørte i P1's radioavis, at flere partier er rede til at se på fordelingen - så der er måske håb forude.

Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

@Nils Bøjden
mht. pensioner, det gælder ikke alle offentlige ansatte.

Mht. arbejdstempo så er arbejdstempoet nogle steder i det offentlige altså højere end i det private, og man har slet ikke den samme frihed, som man har mange steder i det private erhvervsliv.
F.eks. er det første gang mange offentlige arbejdspladser praktisere sådan noget som hjemmearbejde under COVID 19.
Men det er ikke så simpelt som at man kan skære det hele over en kam.

Det offentlige arbejdsmarked 202x ligner ikke det som var for 30-40 år siden, det er noget helt andet.
En væsentlig ting der dog er gået tabt er det offentliges evne til at give de svagere og mere udsatte et meningsfyldt arbejde, hvor de kunne yde efter evne og få en ordentlig løn for det. Der har hele NPM møllen med at køre en offentlig virksomhed som en "privat virksomhed", smadret noget værdifuldt i samfundet.
Det er blevet erstattet af mange af dem ryger i bundløs arbejdsløshed, og så et offentlige system der har travlt med at 'flogging a dead horse', som man siger.

Det store problem i det offentlige er NPM. Det offentlige er IKKE en privat virksomhed. Det er totalt misforstået med alle de direktioner, bestyrelser, presseafdelinger, marketing afdelinger, bla. bla. der skyder op i de offentlige institutioner.
Det offentlige er et 'cost center' for at bruge et udtryk fra det private. Man skal levere den service, der er ens opgave, til det der er aftalt. Færdig basta.

// Jesper

"Niels Bøjden tænker du på at alle de bredskabs aftaler i konflikt og andre situationer skal afskaffes og alle de andre pålæg der er lagt ned over offentlig ansatte - eller er det kun de få goder der endnu findes for nogle grupper offentlig ansatte."

En observation er at de er sat ud af kraft. Fuldt sanktioneret af fagforeningene.

Da PROSA strejkede i på det statslige område i 1986, blev dette stoppet med et statsligt indgreb. Alle andre fagforeninger sanktionerede dette.

Dette har efterfølgende dannet præcedens.

Og den Pandoras box har fagforeningerne selv lukket op.