Telegram

Bramsen: Indsats i Mali er den nye terrorbekæmpelse

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) tror, at der vil komme flere militære operationer som den i Mali.
Danmark vil sende specialstyrker til Mali for at deltage i den franske operation Barkhane, der bekæmper terrororganisationer i området.

Danmark vil sende specialstyrker til Mali for at deltage i den franske operation Barkhane, der bekæmper terrororganisationer i området.

RITZAU SCANPIX

Telegram
7. maj 2021 kl. 05:02

Fredag behandler Folketinget et beslutningsforslag om at sende danske specialstyrker til Sahel-regionen i Nordafrika. De skal deltage i den franskledede Operation Barkhane, der bekæmper terrororganisationer i området.

Styrken skal deltage i et år fra januar 2022 og bidraget har dermed en defineret levetid. Forsvarsminister Trine Bramsen (S) fortæller, at hun tror, den type operationer vil være kendetegnende fremtidens terrorbekæmpelse.

- Det skal ses som udtryk for den nye forståelse af terror. Ikke mindst på baggrund af diskussionerne om Afghanistan, hvor vi er ved at hjemtage vores bidrag.

- I fremtiden tror jeg, vi kommer til at se flere af denne her slags bidrag. Hvor det er kortere perioder og meget målrettet, at vi bekæmper terror, der er ved at udvikle sig i specifikke områder, siger forsvarsministeren.

Den franske mission i Mali handler om at ramme islamistiske oprørsgrupper, der havde overtaget store dele af området og for at minimere deres tilstedeværelse i området.

Dermed er formålet ikke, som da USA gik ind i Irak, og Nato gik ind i Afghanistan, et meget håndgribeligt mål som at omstyrte regimet. Ifølge Trine Bramsen er det også en del af den nye opfattelse af, hvordan man bekæmper terror.

- Når vi kan se, at terroren er ved at få fat, som den er i Sahel, og dermed er ved at udvikle sig til en massiv trussel, så bliver vi nødt til at sætte ind.

- Vi går ikke ind i Mali, fordi vi tror, at vi kan omstyrte hele samfundet eller ændre deres værdier. Vi går ind for at slå målrettet ned på terrortruslen og gøre Mali i stand til selv at håndtere den, siger forsvarsministeren.

På trods af relativt håndgribelige mål endte Danmark med at have tropper i Irak fra 2003 til 2007 - og igen senere af flere omgange. Og i Afghanistan endte deltagelsen i krigen med at være mindst 20 år.

Det er ikke formålet med indsatsen i Mali, siger forsvarsministeren.

- Vi er blevet klogere på, hvordan de her terrorbevægelser er. Vi slår målrettet ned på de organisationer, der er ved at få fat i en lokalbefolkning, hvis ikke vi får det håndteret.

- Vi har behov for at være i Mali, fordi det kan udvikle sig til at være en trussel mod vores vestlige, demokratiske samfund. Men også fordi det kan skabe store flygtningestrømme, siger ministeren.

Det danske bidrag vil bestå af omkring 105 personer bestående af specialstyrker, et hold kirurger og stabsfunktioner. De skal støtte og træne Malis væbnede styrker.

/ritzau/

Jørgen M. Mollerup

Man må altid overveje, om det man bekæmper, er værre end det man støtter.

William Kern

"Den nye bekæmpelse af terror" består følge ministeren i, at danske soldater sendes ud til og involveres i alvorlige konflikter i krigszoner i Afrika. Helt nyt er det måske ikke. I Foghs og Løkkes regeringstid lærte vi, at kampen mod terror består i at sende danske tropper til Afghanistan og Irak. Er den aktivistiske sikkerhedspolitik vendt tilbage i ny forklædning under den nuværende regering? Forhåbentlig ikke, for der er for det første udfordringer nok på nært hold. For det andet burde vi have lært, at dansk involvering i konflikter i andre verdensdele ikke mindsker, men øger trusselsbilledet.