Telegram

Selvstændighedspartier vinder flertal i Skotlands parlament

SNP og De Grønne ønsker en ny folkeafstemning om løsrivelse fra Storbritannien. De har flertal i parlamentet.
Partiets leder, Nicola Sturgeon, slår ifølge det britiske nyhedsbureau PA fast, at det "er landets ønske" at få en ny folkeafstemning.

Partiets leder, Nicola Sturgeon, slår ifølge det britiske nyhedsbureau PA fast, at det "er landets ønske" at få en ny folkeafstemning.

RITZAU SCANPIX

Telegram
8. maj 2021 kl. 19:30

De skotske partier, der ønsker selvstændighed fra Storbritannien, vinder flertal i landets parlament.

Det viser valgresultater ifølge nyhedsbureauet Reuters og BBC.

Skotlands Nationale Parti (SNP) forbliver landets største, men når akkurat ikke absolut flertal som håbet. Partiet får 64 pladser i parlamentet - en plads mere havde givet absolut flertal. Det er dog en plads mere end ved valget i 2016, skriver BBC.

Partiets leder, Nicola Sturgeon, slår ifølge det britiske nyhedsbureau PA fast, at det "er landets ønske" at få en ny folkeafstemning.

SNP ønsker sammen med partiet De Grønne en ny folkeafstemning om løsrivelse fra Storbritannien. De Grønne får otte pladser i parlamentet.

Sammen har de to partier flertal med 72 af parlamentets 129 pladser.

De Konservative får 31 pladser, Labour 22 og De Liberale Demokrater 4.

Skotterne gik til valg torsdag. Men corona forsinkede optællingen, så resultaterne først var helt klar lørdag aften.

Det store emne ved valget har været en ny folkeafstemning om selvstændighed fra Storbritannien.

SNP ønsker en folkeafstemning ved udgangen af 2023. Og det ventes, at partiet sammen med De Grønne vil lægge stort pres på Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, for at få en afstemning.

Det har Boris Johnson hidtil pure afvist.

Hvis Skotland skal holde en folkeafstemning, kræver det, at det britiske parlament giver grønt lys. Det er en del af den aftale fra 1998, som skabte parlamentet i Skotland.

Det betyder, at Boris Johnsons regering i London har magt til at forhindre en folkeafstemning. SNP-leder Sturgeon mener, at Johnson blokerer for det skotske folks vilje, hvis ønsket om en folkeafstemning bliver afvist.

Skotterne holdt i 2014 en folkeafstemning om selvstændighed fra Storbritannien. Her sagde 55 procent ja til at forblive i den britiske union.

Den konservative britiske regering mener, at afstemningen i 2014 var en mulighed, man får én gang i løbet af en generation.

Men Sturgeon og hendes parti mener, at situationen i dag er radikalt anderledes. Dengang var antagelsen, at Storbritannien fortsat ville være en del af EU. Men det holdt kun kort, for en britisk folkeafstemning i 2016 endte med et ja til at forlade EU.

Sturgeon siger lørdag, at hendes primære fokus vil være at føre Skotland og befolkningen igennem coronapandemien.

- Og ja, når krisen er overstået, er det at give folket i Skotland ret til at vælge deres fremtid.

- Det er, hvad jeg har lovet, og hvad jeg til hensigt at opfylde, siger hun ifølge BBC.

Ifølge SNP vil et uafhængigt Skotland søge om optagelse i EU, eftersom de fleste skotter stemte imod brexit.

Lokalparlamentet bestemmer i Skotlands selvstyre. Det har beføjelser inden for dagliglivet i Skotland, herunder uddannelse, sundhed og transport.

SNP har vundet alle lokalvalg i Skotland siden 2007.

/ritzau/

Opdateret 9. maj 2021 kl. 09:40

Dorte Sørensen

Ved valget i 2014 var argumentet ,som fik mange til at stemme for forbliven i Storbritannien., at Skotland ikke kunne blive medlem af EU, hvis de ikke forblev som briter.
Her har situationen da ændret sig, da Storbritannien. har forladt EU imod skotternes ønske.
Så på den baggrund bør Parlamentet i London ikke kunne nægte en ny folkeafstemning.

Lillian Larsen, Henriette Laidlaw, Pietro Cini, Inge Lehmann, Eva Schwanenflügel, Gert Romme og Steen Sommer anbefalede denne kommentar
Per Christensen

De fleste skotter stemte ikke imod Brexit! 62% er et tydeligt flertal, men er næppe hvad man kan betegne som "de fleste".

Henriette Laidlaw

Altså 62 procent er vel de fleste - i forhold til 38 procent! Det er næsten to gange så mange... ved ikke hvor Per Christensen lærte matematik....

kjeld hougaard

Der er noget I, kære med kommentatorer, har misforstået ”frihed og demokrati” er kun et feel-good slagord vi i Vesten bruger mod ikke vestlige lande vi ikke kan li. Lederen af Cataloniens – demokratisk besluttede frihed – han fik vist 17 år fængsel?

kjeld hougaard

Der er noget I, kære med kommentatorer, har misforstået ”frihed og demokrati” er kun et feel-good slagord vi i Vesten bruger mod ikke vestlige lande vi ikke kan li. Lederen af Cataloniens – demokratisk besluttede frihed – han fik vist 17 år fængsel?