Telegram

The Washington Post får første kvindelig chefredaktør

Veteranjournalisten Sally Buzbee fra nyhedsbureauet AP er blevet udnævnt til ny chefredaktør på berømt avis.
På den amerikanske avis Washington Post er veteranjournalisten Sally Buzbee fra nyhedsbureauet Associated Press blevet udnævnt til ny chefredaktør. Hun bliver den første kvinde, der kommer til at lede nyhedsredaktionen på den ansete avis.

RITZAU SCANPIX

Telegram
11. maj 2021 kl. 20:11

På den amerikanske avis Washington Post er veteranjournalisten Sally Buzbee fra nyhedsbureauet Associated Press blevet udnævnt til ny chefredaktør. Hun bliver den første kvinde, der kommer til at lede nyhedsredaktionen på den ansete avis.

Den 55-årige Buzbee har i hele sin journalistiske løbebane været på det amerikanske nyhedsbureau, og hun forlader et job som AP's redigerende chefredaktør og selskabets vicepræsident.

Buzbee, som tidligere har ledet AP's redaktion i Washington D.C., erstatter på Washington Post Martin Baron, som gik på pension i februar efter otte år i spidsen for dagbladet.

Blandt tidligere topchefer på den berømte avis, der blev stiftet i 1877, er blandt andre Ben Bradlee, som blev verdensberømt under Watergate sammen med avisens to journalister Bob Woodward og Carl Bernstein.

I 1960'erne skrev Katharine Graham pressehistorie, da hun meget pludseligt blev avisens udgiver efter hendes mand begik selvmord.

Under hendes ledelse udefordrede The Post først hele det amerikanske system ved at offentliggøre "The Pentagon Papers" om Vietnamkrigen. Dokumenterne afslørede, at offentligheden var blevet ført bag lyset om Vietnamkrigen. Kort efter fulgte afsløringerne af Watergate, som førte til Richard Nixons tilbagetræden som præsident.

- The Post har en umådelig righoldig journalistisk historie og en fantastisk medarbejderskare, siger Buzbee i et interview, hvor hun erklærer, at hun ser frem til at være på avisen i en periode med vækst og fornyelse.

Udgiveren Fred Ryan, som har offentliggjort ansættelsen af Buzbee, siger, at avisen havde søgt efter en personlighed, som stod for "den modige journalistik", som er avisen kendetegn, og som kan nå læsere både i USA og i udlandet.

The Post har offentliggjort planer om at åbne nye store redaktioner i Sydney og Bogota. Avisen har i alt 26 redaktioner uden for USA.

Buzbee er den første topleder i chefredaktion, som er ansat efter at Amazonstifteren Jeff Bezos i 2013 købte avisen af i Graham-familien for 250 millioner dollar (omkring 1,53 milliard kroner).

Avisen har i dag omkring tre millioner digitale abonnenter. Der er ansat 1000 personer i avisens newsroom.

Nyhedsbureauet Reuters fik sidste måned Alessandra Galloni som ny chefredatkør - den første kvinde på lederposten i nyhedsbureauets 170 år lange historie.

/ritzau/Reuters