Telegram

Bramsen: Systematisk overvågning af allierede uacceptabelt

Mandag udbad Tyskland og Frankrig sig forklaring fra Danmark om spionage mod dem. Bramsen er uden kommentarer.
Forsvarsminister Trine Bramsen (S) har ingen kommentarer til DR-historie om overvågning af allierede i Europa.

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) har ingen kommentarer til DR-historie om overvågning af allierede i Europa.

RITZAU SCANPIX

Telegram
1. juni 2021 kl. 15:24

Mandag aften reagerede Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, på DR's afsløring af, at Danmark sammen med USA har været involveret i spionage mod politikere fra de to lande.

Emmanuel Macron kaldte det uacceptabelt, og Angela Merkel bakkede op om, at begge lande nu "afventer en afklaring".

Tirsdag vil forsvarsminister Trine Bramsen (S) ikke forholde sig til den konkrete sag.

- Det, jeg kan sige klart, er, at helt generelt, så har skiftende danske regeringer siden 2013 haft den meget klare tilgang, at systematisk overvågning af allierede er uacceptabelt.

- Og det konstaterer jeg også, er noteret i landene omkring os, siger hun.

DR's historier beskriver, hvordan overvågning af datakabler i Danmark - som tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) har bekræftet - er brugt til at spionere mod tyske, svenske, norske og franske politikere.

Den danske overvågning af data i samarbejde med USA kom frem i kølvandet på, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne kom med en skarp kritik af Forsvarets Efterretningstjeneste, FE, i sommeren 2020 baseret på whistleblower-informationer.

Tilsynet skrev, at FE blandt andet havde tilbageholdt information, havde følt sig over loven, og at der var indikationer på, at der var "operationelle aktiviteter i strid med dansk lovgivning".

Efterfølgende sagde flere anonyme kilder til blandt andet Berlingske, at der var tale om dataovervågning. I interviews efterfølgende bekræftede Claus Hjort Frederiksen de informationer.

Om de informationer, som DR har bragt om, hvem overvågningen blandt andet var rettet imod, siger Trine Bramsen:

- Jeg kommer ikke til at kommentere spørgsmål af efterretningsmæssig karakter, eller hvad der måtte være af gætterier og spekulationer.

- Og jeg kommer heller ikke til hverken at be- eller afkræfte de informationer, der er gengivet i danske og udenlandske medier.

/ritzau/

Trine Barmsen kan sine replikker.

Overvågningsteknologierne er langt mere udbredte, end det almindeligvis antages - sådan er markedsudviklingen jo. Og de såkaldt demokratiske landes såkaldte poltiske ledere padler og padler og padler i identitetspolitiske talepunkter og emotionelle forsikringer. Sandheden er at den demokratiske kontrol - og det folkelige indseende - med Etaten er ikke-eksisterende. Spørg bare kontroludvalget og tilsynet om disses arbejdsbetingelser; der er tale om en parodi - hvad der normalt forstås som bananstatstilstande. Og mens vi sejler mellem 'chokerende' sager i efterretningstjenesterne, i styrelserne og ministerierne, samt i vore retsinstanser, fører det borgerlige Danmark (fra ultrablåt til lyserødt) an i kampen for udvikling af demokrati. Op og ned ad åen.

Dorte Sørensen

Ja det har været og er en tåbelig såkaldt kontrol. De nævn der har tilsynet med efterretningstjenesten i Danmark må ikke videre bringe nogen som helst oplysninger - det kan få en høj straf hvis de gør det.
Folketingets nævn består af medlemmer fra de største partier i Danmark så ingen gang alle Folketingets partier er repræsenteret Med deres tavshedspligt kan de ikke få nogle lovændringer igennem pga af deres erfaringer fra Folketingsnævnet -
Der kan spørges hvad skal "vi" med et sådant nævn ,når medlemmerne ikke må fortælle om dit og dat ingen gang til deres partiformand - så der kan foretages nogle nødvendige ændringer..

Mon ikke, at kablerne er blevet brugt til

"at spionere mod tyske, svenske, norske og franske politikere"

skal oversættes til, at borgere, virksomheder i hele Europa inkl. herhjemme bliver udspioneret, og enhver trykket tast lagres for analysebrug.

Dvs. at det er politikerne (amerikanerne såvel som vores egne), der overvåger befolkningerne.