Telegram

17-årig fængslet for voldtægt af femårig pige

En dreng på 17 år er sigtet for voldtægt af en femårig pige i et kolonihavehus. Han er nu varetægtsfængslet.
Telegram
29. juli 2021 kl. 16:06

En 17-årig dreng er sigtet for at have voldtaget en femårig pige i et kolonihavehus i Slagelse.

Torsdag blev han fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Næstved, og her var udfaldet, at han skal sidde varetægtsfængslet de næste fire uger.

Det oplyser anklagerfuldmægtig Annemarie Nissen.

Voldtægten skete ifølge sigtelsen 16. juli i kolonihavehuset. Pigen blev voldtaget analt og vaginalt.

Drengen nægter sig skyldig.

Grundlovsforhøret foregik bag lukkede døre, og det er derfor kun selve sigtelsen, som Annemarie Nissen har mulighed for at oplyse om.

Hun har derfor heller ikke mulighed for at fortælle, om der er en relation mellem pigen og drengen.

/ritzau/

Opdateret 29. juli 2021 kl. 18:20